---

Hej, mig og en kammi kom til at snakke om trimix i dag, og han spurte
hvorfor bruger de trimix,,,, hvorfor bruger man ikke bare ren renblaning af
o2 og helium, så var der jo slet ikke noget kvalstof,
det kunne jeg ikke lige svare på, er det pga. økonomien i det eller noget
med varme ledningen i gassen bliver for høj eller ????

kan en af jer hjælpe ?

mvh Morten Dall

---

"Morten Dall" <mrdall@knus.dk-slet-alt-efter-dk> skrev i en meddelelse
news:3f7f2ad3$0$97160$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> Hej, mig og en kammi kom til at snakke om trimix i dag, og han spurte
> hvorfor bruger de trimix,,,, hvorfor bruger man ikke bare ren renblaning
af
> o2 og helium, så var der jo slet ikke noget kvalstof,
> det kunne jeg ikke lige svare på, er det pga. økonomien i det eller noget
> med varme ledningen i gassen bliver for høj eller ????
>
> kan en af jer hjælpe ?

tjaa, helium er ihvert fald væsentlig dyrere end kvælstof.

Jeg er lidt på usikker grund her, og vil gerne korrigeres, men
mon ikke at man ved at blande gasser med forskellige
densiteter, kan skabe en bedre balnace i mætningen af
både de hurtige og de langsomme væv. Det kunne være
årsagen til at man ikke anvender en ren heliox.

Hvis man kun anvender helium for at begrænse narkosen,
så er der jo ingen grund til at hælde mere i end nødvendigt
og forøge ulemperne (varmetab og økonomi).

Søren Arnvig

---

> Hej, mig og en kammi kom til at snakke om trimix i dag, og han spurte
> hvorfor bruger de trimix,,,, hvorfor bruger man ikke bare ren renblaning
af
> o2 og helium, så var der jo slet ikke noget kvalstof,
> det kunne jeg ikke lige svare på, er det pga. økonomien i det eller noget
> med varme ledningen i gassen bliver for høj eller ????
>

Det er for besværligt og man får ikke rigtigt noget ud af det i den anden
ende. De fleste algorimter giver længere deko på heliox end på trimix.

Jeg har dog tænkt noget på heliox, især da man burde kunne lave et effektivt
deko på almindeligt luft da man efter et helioxdyk ikke har noget N2 i
kroppen.

Henrik Manley

---

> Jeg har dog tænkt noget på heliox, især da man burde kunne lave et
effektivt
> deko på almindeligt luft da man efter et helioxdyk ikke har noget N2 i
> kroppen.

Det er en teoretisk mulighed at forstærke overmætningseffekten ved "isobaric
inert gas counterdiffusion", dvs. en modsat rettet diffusion af gasser,
hvorved der i ekstreme situationer kan produceres bobler uden det omgivende
tryk ændres. Forskellen vil komme til udtryk hvor opløseligheden
differentierer, dvs. i fedtvævet, vores langsomste vævstype.
Så sætter du måske til på gyngerne hvad du har vundet på karrusellen?

Venlig hilsen/best regards

Thomas Larsen
www.jj-technique.com
www.actionboat.dk

---

"Morten Dall" <mrdall@knus.dk-slet-alt-efter-dk> skrev i en meddelelse
news:3f7f2ad3$0$97160$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> Hej, mig og en kammi kom til at snakke om trimix i dag, og han spurte
> hvorfor bruger de trimix,,,, hvorfor bruger man ikke bare ren renblaning
af
> o2 og helium, så var der jo slet ikke noget kvalstof,
> det kunne jeg ikke lige svare på, er det pga. økonomien i det eller noget
> med varme ledningen i gassen bliver for høj eller ????
> kan en af jer hjælpe ?

Der er sikkert flere grunde. SJV så har der været rapporteret om flere
angst-anfald hvis der benyttes heliox.

Allan Hansen

---

"Allan Hansen" <REMOVETHISenghans@post.cybercity.dk> skrev i en meddelelse
news:blnc1k$2eqr$1@news.cybercity.dk...
>
> "Morten Dall" <mrdall@knus.dk-slet-alt-efter-dk> skrev i en meddelelse
> news:3f7f2ad3$0$97160$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> > Hej, mig og en kammi kom til at snakke om trimix i dag, og han spurte
> > hvorfor bruger de trimix,,,, hvorfor bruger man ikke bare ren renblaning
> af
> > o2 og helium, så var der jo slet ikke noget kvalstof,
> > det kunne jeg ikke lige svare på, er det pga. økonomien i det eller
noget
> > med varme ledningen i gassen bliver for høj eller ????
> > kan en af jer hjælpe ?
>
> Der er sikkert flere grunde. SJV så har der været rapporteret om flere
> angst-anfald hvis der benyttes heliox.

Jeg synes også at have læst, at man lader en lille smule nitrogen
blive i blandingen, fordi det dæmper tendenser til HPNS ved
dykninger på store dybder. Måske er man ligefrem intresseret
i en "mikronarkotisk" virkning ??

Søren Arnvig

---

"Søren Arnvig" <venator@SPAMOFF_get2net.dk> skrev i en meddelelse
news:3f7f356e$0$97230$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> Jeg synes også at have læst, at man lader en lille smule nitrogen
> blive i blandingen, fordi det dæmper tendenser til HPNS ved
> dykninger på store dybder. Måske er man ligefrem intresseret
> i en "mikronarkotisk" virkning ??

En anden ting er også en meget stor afkøling med heliox.

Allan Hansen

---

>
> En anden ting er også en meget stor afkøling med heliox.
>

Hvorfor skulle det give en større afkølning? Helium er meget lettere en
kvælstof og burde ikke kræve lige så meget energi til at blive opvarmet.
(kan ikke lige finde mit leksikon)

--
Henrik Manley
m@nley.dk, http://bends.dk

---

"Henrik Manley" <m@nley.dk> skrev i en meddelelse
news:zFH1dBsiDHA.4544@gud.bends.dk...
> >
> > En anden ting er også en meget stor afkøling med heliox.
> >
>
> Hvorfor skulle det give en større afkølning? Helium er meget lettere en
> kvælstof og burde ikke kræve lige så meget energi til at blive opvarmet.
> (kan ikke lige finde mit leksikon)
>

Helium har en højere varmeledningsevne

Søren Arnvig

---

> > Hvorfor skulle det give en større afkølning? Helium er meget lettere en
> > kvælstof og burde ikke kræve lige så meget energi til at blive opvarmet.
> > (kan ikke lige finde mit leksikon)
> >
>
> Helium har en højere varmeledningsevne
>

Er det ikke lige meget med den gas man får i lungerne. Gassen bliver varmet
op til 37 grader i lungerne lige meget hvilken ledningsevne den har.

--
Henrik Manley
m@nley.dk, http://bends.dk

---

"Henrik Manley" <m@nley.dk> skrev i en meddelelse
news:F0tipPsiDHA.4560@gud.bends.dk...
> > > Hvorfor skulle det give en større afkølning? Helium er meget lettere
en
> > > kvælstof og burde ikke kræve lige så meget energi til at blive
opvarmet.
> > > (kan ikke lige finde mit leksikon)
> > >
> >
> > Helium har en højere varmeledningsevne
> >
>
> Er det ikke lige meget med den gas man får i lungerne. Gassen bliver
varmet
> op til 37 grader i lungerne lige meget hvilken ledningsevne den har.

mjoo, så har den nok også en højere varmekapacitet.

Søren Arnvig

---

> > Er det ikke lige meget med den gas man får i lungerne. Gassen bliver
> varmet
> > op til 37 grader i lungerne lige meget hvilken ledningsevne den har.
>
> mjoo, så har den nok også en højere varmekapacitet.
>

Næ det ser ikke sådan ud.

http://www.formel.dk/kemi/periodiske/periodiskedata1.htm

Godt nok har det en 5 gange højre varme kapacitet men det vejer 6 gange
mindre så man skulle få et lavere varmetab med heliox.

--
Henrik Manley
m@nley.dk http://bends.dk

---

"Henrik Manley" <m@nley.dk> skrev i en meddelelse
news:ZZUNd#siDHA.4544@gud.bends.dk...
> > > Er det ikke lige meget med den gas man får i lungerne. Gassen bliver
> > varmet
> > > op til 37 grader i lungerne lige meget hvilken ledningsevne den har.
> >
> > mjoo, så har den nok også en højere varmekapacitet.
> >
>
> Næ det ser ikke sådan ud.
>
> http://www.formel.dk/kemi/periodiske/periodiskedata1.htm
>
> Godt nok har det en 5 gange højre varme kapacitet men det vejer 6 gange
> mindre så man skulle få et lavere varmetab med heliox.

Så har vi atter et af disse irriterende tilfælde hvor
virkligheden ikke retter sig efter teorien.

Søren Arnvig

---

Da He er et mono-atomart molekyle har det ingen evne til at opbevare energi
i sig selv, i forhold til fx O2 og N2, hvor molekylet er sammensat af to
atomer der kan rotere om hinanden og derved opbevare en energi. Dette er med
til at bestemme molekylets Cv værdi (specifik varme per molekyle).
Varmeledningsevnen findes ved at tage molekylets Cv divideret med
tværsnittet gange kvadratroden af massen. Hvoraf man kan aflede at jo større
Cv og jo mindre molekyle, dets større er varmeledningsevnen. Ved et tryk på
en bar temperatur på 27 grader, vil ren He have 563% varmeledningskapacitet
i forhold til luft.

Venlig hilsen/best regards

Thomas Larsen
www.jj-technique.com
www.actionboat.dk

"Søren Arnvig" <venator@SPAMOFF_get2net.dk> skrev i en meddelelse
news:3f7fc015$0$97189$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
>
> "Henrik Manley" <m@nley.dk> skrev i en meddelelse
> news:ZZUNd#siDHA.4544@gud.bends.dk...
> > > > Er det ikke lige meget med den gas man får i lungerne. Gassen bliver
> > > varmet
> > > > op til 37 grader i lungerne lige meget hvilken ledningsevne den har.
> > >
> > > mjoo, så har den nok også en højere varmekapacitet.
> > >
> >
> > Næ det ser ikke sådan ud.
> >
> > http://www.formel.dk/kemi/periodiske/periodiskedata1.htm
> >
> > Godt nok har det en 5 gange højre varme kapacitet men det vejer 6 gange
> > mindre så man skulle få et lavere varmetab med heliox.
>
> Så har vi atter et af disse irriterende tilfælde hvor
> virkligheden ikke retter sig efter teorien.
>
> Søren Arnvig
>
>

---

> Da He er et mono-atomart molekyle har det ingen evne til at opbevare
energi
> i sig selv, i forhold til fx O2 og N2, hvor molekylet er sammensat af to
> atomer der kan rotere om hinanden og derved opbevare en energi. Dette er
med
> til at bestemme molekylets Cv værdi (specifik varme per molekyle).
> Varmeledningsevnen findes ved at tage molekylets Cv divideret med
> tværsnittet gange kvadratroden af massen. Hvoraf man kan aflede at jo
større
> Cv og jo mindre molekyle, dets større er varmeledningsevnen. Ved et tryk
på
> en bar temperatur på 27 grader, vil ren He have 563%
varmeledningskapacitet
> i forhold til luft.

Det var ikke varmeledningen det handlede om men varmekapaciteten, altså hvor
meget energi der skal til at varme en vis mængde gas op.

--
Henrik Manley
m@nley.dk, http://bends.dk

---

> Er det ikke lige meget med den gas man får i lungerne. Gassen bliver
varmet
> op til 37 grader i lungerne lige meget hvilken ledningsevne den har.

Åbent system: Gassen varmes jo ikke op til kropstemperatur indenfor den
relativt korte tid den er i lungerne, men fordi varmeledningsevnen er større
vil He varmes mere op end N2, derfor er varmetabet større.

Lukket system: Gassen varmes op til en konstant temperatur der ligger under
kropstemperatur, og selvom det måske koster mindre energi at varme He i
lungerne op, vil afkølingen fra resten af loopet tilsvarende være større.

> Det var ikke varmeledningen det handlede om men varmekapaciteten, altså
hvor
> meget energi der skal til at varme en vis mængde gas op.

Det handlede vel om dykkerens varmetab med N2 kontra He. Isoleret set har du
ret i din pointe, men i praksis spiller det ikke en afgørende rolle.

Venlig hilsen/best regards

Thomas Larsen
www.jj-technique.com
www.actionboat.dk

---

"Thomas Larsen" <thomas@larsen.dk> skrev i en meddelelse
news:gv$iBX1iDHA.4544@gud.bends.dk...
> Åbent system: Gassen varmes jo ikke op til kropstemperatur indenfor den
> relativt korte tid den er i lungerne, men fordi varmeledningsevnen er
større
> vil He varmes mere op end N2, derfor er varmetabet større.

At man har et større varmetab med heliox har jeg læst flere steder, og
udåndingsluften er vel tæt på kropstemperaturen.
Med hensyn til praktisk afprøvning kan jeg huske at Henrik Manley sidste
gang han indåndede heliox ( ved julefrokosten ) gik ret "kold" bagefter

Allan Hansen

---

> At man har et større varmetab med heliox har jeg læst flere steder, og
> udåndingsluften er vel tæt på kropstemperaturen.

Afkølning pga. heliox/trimix er mest pga. hvis man bruger den som dragt gas.
Ellers er det også et meget kendt problem for kammerdykkere men det kan også
være fordi der er højt tryk i kammeret.

> Med hensyn til praktisk afprøvning kan jeg huske at Henrik Manley sidste
> gang han indåndede heliox ( ved julefrokosten ) gik ret "kold" bagefter

>
> Allan Hansen
>
>

---

Populært kan man sige, at helium ikke er så "tilgivende" som nitrogen. I
praksis betyder det at jo mere helium du kommer i blandingen jo større er
sandsynligheden for voldsomme reaktioner i relation til trykfaldsproblemer.
Dykkere der har oplevet DCS på høje trimix blandinger fortæller om symptomer
der føles som et varmt strygejern der kører hen over rygsøjlen, vel og mærke
inden de har forladt vandet. Det var dengang man meget ukritisk opfattede
helium som en "hurtigt ind - hurtigt ud" gas.

Den mere tekniske forklaring: Den inerte gas (helium eller nitrogen i dette
tilfælde) forlader vævet i konkurrence mellem blod og bobler. Når først
boblerne formeres, opstår en dynamisk ligevægt, idet fordelingen af den
inerte gas mellem væv, blod og bobler kan forudbestemmes ved
gas:vævs-koefficienten. Heraf fremgår det, at Helium er knapt dobbelt så
tilbøjeligt til at formere bobler som Nitrogen.



Derfor vil du også opnå længere dekompressionstider med heliox i forhold til
en afpasset trimix når du anvender moderne deko-software, idet den kritiske
radius for heliummolekyler sættes mere konservativt end for nitrogen, for
ikke at danne bobler under opstigningen.


Hvorfor de fysiske symptomer er mere kontante og smertefulde, har jeg aldrig
fundet en forklaring på. Det bygger udelukkende på vidnesbyrd fra dykkere
der har prøvet det.

Venlig hilsen/best regards

Thomas Larsen
www.jj-technique.com
www.actionboat.dk

"Morten Dall" <mrdall@knus.dk-slet-alt-efter-dk> skrev i en meddelelse
news:3f7f2ad3$0$97160$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> Hej, mig og en kammi kom til at snakke om trimix i dag, og han spurte
> hvorfor bruger de trimix,,,, hvorfor bruger man ikke bare ren renblaning
af
> o2 og helium, så var der jo slet ikke noget kvalstof,
> det kunne jeg ikke lige svare på, er det pga. økonomien i det eller noget
> med varme ledningen i gassen bliver for høj eller ????
>
> kan en af jer hjælpe ?
>
> mvh Morten Dall
>
>

---

"Thomas Larsen" <thomas@larsen.dk> wrote in message news:<HYOwhjsiDHA.4544@gud.bends.dk>...
> Når først
> boblerne formeres, opstår en dynamisk ligevægt, idet fordelingen af den
> inerte gas mellem væv, blod og bobler kan forudbestemmes ved
> gas:vævs-koefficienten.

Er det en teoretisk afledt eller imperisk bestemt størrelse? Levende
væv er jo en ganske kompliceret sag hvad angår gastransport og
bobbledannelse.

Jens Olsen, København Dykker Club ( kbhdyk.dk )

---

Hvad angår gas:vævs-koefficienterne er det teoretisk afledte størrelser på
baggrund fysiske regler (og ikke fysiologiske), der efterfølgende er påvist
i f.m. forsøg. Det er generelt anerkendt blandt forskerne og bredt omsat til
praksis i moderne deko-software. Men du har jo fuldstændig ret i, at rene
fysiske betragtning af dekompressionsproblematikker kun kan resultere i
tilnærmelser. Eller som Dr. Valerie Flook så rammende har udtrykt det "If I
say something does or does not happen I am saying that is true for at least
half the divers and, remembering the characteristics of a normal
distribution, something over 95% of divers will behave much in the same way.
The odd one will be quite different...".

Venlig hilsen/best regards

Thomas Larsen
www.jj-technique.com
www.actionboat.dk

"Jens Olsen" <jenspolsen@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:33ac1086.0310050818.78648e71@posting.google.com...
> "Thomas Larsen" <thomas@larsen.dk> wrote in message
news:<HYOwhjsiDHA.4544@gud.bends.dk>...
> > Når først
> > boblerne formeres, opstår en dynamisk ligevægt, idet fordelingen af den
> > inerte gas mellem væv, blod og bobler kan forudbestemmes ved
> > gas:vævs-koefficienten.
>
> Er det en teoretisk afledt eller imperisk bestemt størrelse? Levende
> væv er jo en ganske kompliceret sag hvad angår gastransport og
> bobbledannelse.
>
> Jens Olsen, København Dykker Club ( kbhdyk.dk )

---

Morten Dall skrev i Message-ID:
<3f7f2ad3$0$97160$edfadb0f@dread12.news.tele.dk>:

> Hej, mig og en kammi kom til at snakke om trimix i dag, og han spurte
> hvorfor bruger de trimix,,,, hvorfor bruger man ikke bare ren
> renblaning af o2 og helium, så var der jo slet ikke noget kvalstof,

Grunden til man* ikke anvender heliox er:

Helium er temmelig dyrt

Ved at komme nitrogen i gassen kan man formindske
omkostningerne, og sålænge man har en fornuftig END (20-25
m) udgør dette nitrogen ikke noget større dykkemæssigt
problem.

Helium leveres ved 200 bar i DK

Derfor giver det et logistisk problem at lave
helioxblandinger, da der skal bruges booster/"fixet"
kompressor.


Andre relevante aspekter...

Varmetab

Varmetab er intet problem når helium bruges som åndingsgas,
da gassen temmeligt let opvarmes af vores krop, men da
helium dårligt holder på varmen dur det ikke som dragtgas.

HPNS

"High Pressure Nervous Syndrome" er nævnt i litteraturen,
men det er noget man ikke ved så meget om. Nogle mener at
det ikke eksisterer, men blot er et udtryk for at man er
klar over at man er på dybt vand (pun intended) uden lift N2
til lige at tage brodden af realitetssansen.

Dekompression

Der er visse ting der tyder på at helium er et bedre gas for
kroppen. Ligeledes ser man heller ikke større dekostraf for
at anvende helium som dykkergas i nyere software, frem for
N2. Nogle mener endda at det er _bedre_ at dykke/-
dekomprimere hvis man helt undlader N2. Det vigtigste aspekt
af dykning med helium er opstigningshastigerne skal holdes,
da gassen er hurtigere til at gå ud af opløsning end N2.

Flere bruger trimix også til deko på lavt vand for at undgå
N2, så der burde ikke være noget problem med at dekomprimere
på heliox.

Tilgængelighed

Når helium bruges forsvinder det i atmosfæren. Det kan ikke
genindvindes men er tabt for evigt, når det lukkes ud. Der
findes begrænsede mængder tilbage (nogle taler om 10-15 år),
vistnok primært i Texas, Rusland og Polen. Hydrogen er en
mulige erstatningsgas (for dykning), men der er den detalje
at hydrogen (brint) kan selvantænde ved FO2 på over 4% (Tænk
Hindenburg), hvilket betyder at det først kan bruges fra ca
30 ms dybde!


* Jeg/mig/mine/DIR/whatever - udfyld selv!

--
Peter Fjelsten Salg af DIR udstyr <http://www.dktechgear.dk/>
DIR-DK, EKPP Læs om ekstrem huledykning <http://www.ekpp.org/>
Vil du vide mere om DIR? Tjek <http://www.dir-dk.org/>
Spørgsmål om DIR? Tjek <http://dk.groups.yahoo.com/group/dir_skand/>

---

On Mon, 6 Oct 2003 01:00:51 +0200, Peter Fjelsten <nospam@adr.dk>
wrote:

> Tilgængelighed
>
> Når helium bruges forsvinder det i atmosfæren. Det kan ikke
> genindvindes men er tabt for evigt, når det lukkes ud. Der
> findes begrænsede mængder tilbage (nogle taler om 10-15 år),

Er det mig der har drukket for meget i München og er vågnet op den
1ste april? Grundstoffer forsvinder ikke bare (med undtagelse af de
radioaktive samt ved fissions/fusionsprocesser). Jeg håber og tror at
du nok mener at det er pissedyrt/besværligt at genindvinde He fra
atmosfærisk luft...

Mvh Anders

---

> Er det mig der har drukket for meget i München og er vågnet op den
> 1ste april? Grundstoffer forsvinder ikke bare (med undtagelse af de
> radioaktive samt ved fissions/fusionsprocesser). Jeg håber og tror at
> du nok mener at det er pissedyrt/besværligt at genindvinde He fra
> atmosfærisk luft...
>

Det siver ud i det store verdensrum. Vi kan selvfølgelig altid hente noget
på solen, der er masse af det.

--
Henrik Manley
m@nley.dk http://bends.dk

---

On Mon, 6 Oct 2003 12:30:45 +0200, "Henrik Manley" <m@nley.dk> wrote:

>Det siver ud i det store verdensrum. Vi kan selvfølgelig altid hente noget
>på solen, der er masse af det.

På samme måde som O2 og N2 siver ud i verdensrummet... Diffusionen af
den generelle og specifikke atmosfære udi Det Store Verdensrum (tm) er
ikke videre stor og i hvert fald ikke stor nok til at He er væk om
10-15 år

Ideen med solen er helt fin, og hvis vi henter det hele slipper vi for
at den bliver til en rød kæmpe (me thinks, min kosmologiske periode
ligger efterhånden langt tilbage i tiden)

- Anders

---

> På samme måde som O2 og N2 siver ud i verdensrummet... Diffusionen af
> den generelle og specifikke atmosfære udi Det Store Verdensrum (tm) er
> ikke videre stor og i hvert fald ikke stor nok til at He er væk om
> 10-15 år
>
> Ideen med solen er helt fin, og hvis vi henter det hele slipper vi for
> at den bliver til en rød kæmpe (me thinks, min kosmologiske periode
> ligger efterhånden langt tilbage i tiden)
>

Nu er det sådan at de meget lette atomer (H og He) er for lette til at blive
holdt i jordens atmosfære af tyngdekraften. Det forklare f. eks. hvorfor vi
stort set intet har af disse gasser i atmosfæren selvom det er de mest
almindelige gasser der er i vores univers. Hvis man kigger på de store og
kolde planeter vil man se masser af disse gasser.

He udvindes i miner hvor gassen er indenspærret i gastætte lommer.

--
Henrik Manley
m@nley.dk http://bends.dk

---

> Nu er det sådan at de meget lette atomer (H og He) er for lette til at
blive
> holdt i jordens atmosfære af tyngdekraften. Det forklare f. eks. hvorfor
vi

Eller er det fordi den bevæger (svinger) sig for hurtigt og derfor
forsvinder ud i det blå. Men det er vist to sider af samme sag.

--
Henrik Manley
m@nley.dk http://bends.dk

---

On Mon, 6 Oct 2003 14:49:15 +0200, "Henrik Manley" <m@nley.dk> wrote:

>> Nu er det sådan at de meget lette atomer (H og He) er for lette til at blive
>> holdt i jordens atmosfære af tyngdekraften. Det forklare f. eks. hvorfor vi

>Eller er det fordi den bevæger (svinger) sig for hurtigt og derfor
>forsvinder ud i det blå. Men det er vist to sider af samme sag.

Eller fordi:

"The most probable mechanism for helium loss is photoionization of
helium by the polar wind and its escape along open lines of the
Earth's magnetic field. Banks and Holzer [1969] have shown that the
polar wind can account for an escape of 2 to 4 x 10^6 ions/cm^2 sec of
Helium-4, which is nearly identical to the estimated production flux
of (2.5 ±1.5) x 10^6 atoms/cm^2 sec. Calculations for Helium-3 lead to
similar results, i.e., a rate virtually identical to the production
flux. Another possible escape mechanism is direct interaction of the
solar wind with the upper atmosphere during the short periods of lower
magneticfield intensity while the field is reversing. Sheldon and Kern
[1972] estimated that 20 geomagnetic-field reversals over the past 3.5
million years would have assured a balance between helium production
and loss. "

(Dalrymple, 1984)

Mvh Anders

---

> "The most probable mechanism for helium loss is photoionization of
> helium by the polar wind and its escape along open lines of the
> Earth's magnetic field. Banks and Holzer [1969] have shown that the
> polar wind can account for an escape of 2 to 4 x 10^6 ions/cm^2 sec of
> Helium-4, which is nearly identical to the estimated production flux
> of (2.5 ±1.5) x 10^6 atoms/cm^2 sec. Calculations for Helium-3 lead to
> similar results, i.e., a rate virtually identical to the production
> flux. Another possible escape mechanism is direct interaction of the
> solar wind with the upper atmosphere during the short periods of lower
> magneticfield intensity while the field is reversing. Sheldon and Kern
> [1972] estimated that 20 geomagnetic-field reversals over the past 3.5
> million years would have assured a balance between helium production
> and loss. "
>

Men forsvinder derud gør det!

--
Henrik Manley
m@nley.dk, http://bends.dk

---

Henrik Manley skrev i Message-ID: <Ge1FnT$iDHA.4048@gud.bends.dk>:

>> Er det mig der har drukket for meget i München og er vågnet op den
>> 1ste april? Grundstoffer forsvinder ikke bare (med undtagelse af de
>> radioaktive samt ved fissions/fusionsprocesser). Jeg håber og tror at
>> du nok mener at det er pissedyrt/besværligt at genindvinde He fra
>> atmosfærisk luft...

> Det siver ud i det store verdensrum. Vi kan selvfølgelig altid hente noget
> på solen, der er masse af det.

Jeg kan ikke se hvem du svarer, men selvfølgelig "forsvinder" heliummet
ikke - men af praktiske grunde gør det nu alligevel. Brøndene med helium
er vistnok ved at være tømte - helium anvendes til andet end dykkkere og
balloner.

--
Peter Fjelsten Salg af DIR udstyr <http://www.dktechgear.dk/>
DIR-DK, EKPP Læs om ekstrem huledykning <http://www.ekpp.org/>
Vil du vide mere om DIR? Tjek <http://www.dir-dk.org/>
Spørgsmål om DIR? Tjek <http://dk.groups.yahoo.com/group/dir_skand/>

---

On Mon, 6 Oct 2003 14:21:39 +0200, Peter Fjelsten <nospam@adr.dk>
wrote:

>Jeg kan ikke se hvem du svarer, men selvfølgelig "forsvinder" heliummet
>ikke - men af praktiske grunde gør det nu alligevel. Brøndene med helium
>er vistnok ved at være tømte - helium anvendes til andet end dykkkere og
>balloner.

Right - for lige at spinde en ende har jeg konsulteret en ven og
spurgt publikum: Helium fremstilles som regel kommercielt ved at
udskille det fra naturgas/olie/stenkul fra forekomster der ligger tæt
på radioaktive lag (He-kerner fremkommer ved at alfa-partikler der
fremkommer ved henfald af radioisotoper snupper et par elektroner og
der mangler en del kommaer i denne sætning).

Men: Der er forsvindende lille diffusion af He til verdensrummet og
det er tekniskt muligt at kondensere He fra atmosfærisk luft (stikord:
JouleThompson expansion => lidt som at åbne for ventilen på en
trykflaske) - det er bare energikrævende.

Og He anvendes ganske rigtigt af mange andre end dykkere, f.eks.
legesyge/tossede fysikere

http://www.lassp.cornell.edu/~rbr/nobel.html

Mvh Anders

---

> Og He anvendes ganske rigtigt af mange andre end dykkere, f.eks.
> legesyge/tossede fysikere
>
> http://www.lassp.cornell.edu/~rbr/nobel.html
>
> Mvh Anders
>

Tjaa, det anvendes godt nok af tossede fysikere, men det der vises på
filmen er nu en der drikker flydende kvælstof (N2). Hvilket også er
yderst undeholdende.

   Jacob

---

>
> Tjaa, det anvendes godt nok af tossede fysikere, men det der vises på
> filmen er nu en der drikker flydende kvælstof (N2). Hvilket også er
> yderst undeholdende.
>
> Jacob
>

Sejt, en jackass fysiker med trang til små kølige forfriskninger ?
Man må da håbe at han ikke har følsomme tandhalse.


JZC

---

Anders Rostgaard Bystrup skrev i Message-ID:
<12p2ovkhs6fttr4rb05nss0vc6esposmq7@4ax.com>:

> Right - for lige at spinde en ende har jeg konsulteret en ven og
> spurgt publikum: Helium fremstilles som regel kommercielt ved at
> udskille det fra naturgas/olie/stenkul fra forekomster der ligger tæt
> på radioaktive lag (He-kerner fremkommer ved at alfa-partikler der
> fremkommer ved henfald af radioisotoper snupper et par elektroner og
> der mangler en del kommaer i denne sætning).

Tak for den forklaring. Jeg sætter selv et par mentale kommaer i
teksten! :)

> Men: Der er forsvindende lille diffusion af He til verdensrummet og
> det er tekniskt muligt at kondensere He fra atmosfærisk luft (stikord:
> JouleThompson expansion => lidt som at åbne for ventilen på en
> trykflaske) - det er bare energikrævende.

Måske mangler der et lille ord på 3 bogstaver mellem det sidste og
andetsidste ord? Det begynder med "f" og slutter med "r".


--
Peter Fjelsten Salg af DIR udstyr <http://www.dktechgear.dk/>
DIR-DK, EKPP Læs om ekstrem huledykning <http://www.ekpp.org/>
Vil du vide mere om DIR? Tjek <http://www.dir-dk.org/>
Spørgsmål om DIR? Tjek <http://dk.groups.yahoo.com/group/dir_skand/>

---

On Mon, 6 Oct 2003 15:05:37 +0200, Peter Fjelsten <nospam@adr.dk>
wrote:

>> Men: Der er forsvindende lille diffusion af He til verdensrummet og
>> det er tekniskt muligt at kondensere He fra atmosfærisk luft (stikord:
>> JouleThompson expansion => lidt som at åbne for ventilen på en
>> trykflaske) - det er bare energikrævende.
>
>Måske mangler der et lille ord på 3 bogstaver mellem det sidste og
>andetsidste ord? Det begynder med "f" og slutter med "r".

Det er et spørgsmål om efterspørgsel

Men der mangler i hvert fald et "netto" foran "diffusion".

Mvh Anders

---

Anders Rostgaard Bystrup skrev i Message-ID:
<egq2ovosb7ff2uf7lht59m9kqeooob43mm@4ax.com>:

> Det er et spørgsmål om efterspørgsel

Det bliver nok ikke sådan en efterspørgsel inden for dykningen. Rigtige
dybdedykkere går jo ned med klokke så der kan de sikkert godt finde
anvendelse for brint.

Det er noget sværere for fritsvømmende dykkere.

--
Peter Fjelsten Salg af DIR udstyr <http://www.dktechgear.dk/>
DIR-DK, EKPP Læs om ekstrem huledykning <http://www.ekpp.org/>
Vil du vide mere om DIR? Tjek <http://www.dir-dk.org/>
Spørgsmål om DIR? Tjek <http://dk.groups.yahoo.com/group/dir_skand/>