Kenny skrev:
> Jeg skriver den her SIMPLE titel-bar i div, men den ender med at
> komme ud fin i IE, mens NN og Opera viser den forkert.
Nu er "fin" og "forkert" ikke særlig konkrete. Skriv gerne
*hvordan* browser X viser din side forkert.
Se evt. <
http://infimum.dk/HTML/hjaelpmig.html>
> #omkreds {
> border:2px solid #000000;
Her bruger du 2 x 2px i bredden.
> #venstre {
> width:5%;
> border-right:2px solid #000000;
Her bruger du 5% + 2x2px i bredden.
Det samme gælder for #hojre
> #titel {
> width:90%;
Og her bruger du så 90%.
Lægger man det hele sammen får man 100% + 12px. Det er mere end
100% i bredden - derfor går det galt.
Når det ikke går galt i IE, skyldes det at IE<6 samt IE6 i quirks
mode udregner bredden af en boks forkert. Hvis du prøver at sætte
IE i standardmode - fx med følgende dokumenttype:
<!DOCTYPE html PUBLIC "-//W3C//DTD XHTML 1.0 Strict//EN"
"
http://www.w3.org/TR/xhtml1/DTD/xhtml1-strict.dtd">
- så vil IE vise koden på samme måde som Opera og Mozilla.
Du kan få det vist korrekt ved at konvertere procentværdierne til
pixels (de er alligevel ikke flydende når det omgivende element har
fast bredde) og sørge for at summen af kanter + bredder ikke
overstiger bredden på det omgivende element.
Hvis begrebet quirks mode/standardmode - eller doctype switching -
er ukendt for dig, kan jeg anbefale følgende links:
<
http://gutfeldt.ch/matthias/articles/doctypeswitch.html>
<
http://html.dk/artikler/00036/>
--
Jens Gyldenkærne Clausen
Svar venligst under det du citerer, og citer kun det der er
nødvendigt for at forstå dit svar i sammenhængen. Se hvorfor og
hvordan på
http://usenet.dk/netikette/citatteknik.html