/ Forside / Karriere / Uddannelse / Højere uddannelser / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Højere uddannelser
#NavnPoint
Nordsted1 1588
erling_l 1224
ans 1150
dova 895
gert_h 800
molokyle 661
berpox 610
creamygirl 610
3773 570
10  jomfruane 570
Tvillinger - enæggede - fingeraftryk
Fra : MC


Dato : 23-09-03 19:07

Hej Gruppe

Svært at finde det rette forum for mit spørgsmål, men dette er en mulighed.

Jeg har enæggede tvillinger og er kommet til at tænke på, om de har ens
fingeraftryk. I teorien skulle de have det, da de er enæggede, men der er
faktisk mange forskelle på dem - også selvom, de selvfølgelig ligner
hinanden.

På forhånd tak


Michael Christensen



 
 
Bjørli Lehrmann (23-09-2003)
Kommentar
Fra : Bjørli Lehrmann


Dato : 23-09-03 19:44


> Jeg har enæggede tvillinger og er kommet til at tænke på, om de har ens
> fingeraftryk.

Enæggede tvillinger har ikke samme fingeraftryk, fordi vores arveanlæg ikke
bestemmer vores udseende i så fine detaljer.
Generne bestemmer hvilke proteiner, der dannes i cellerne; og under
fosterudviklingen styrer de derved cellernes differentiering, deres
vandringer i kroppen og den måde, hvorpå cellerne påvirker hinanden. Men
hvilke celler der rent faktisk møder hinanden og påvirker hinanden i områder
som f.eks. huden, er i høj grad et spørgsmål om tilfældigheder. Derfor er
ikke to fingeraftryk ens, ligesom pletternes placering på plettede dyr
heller ikke bestemmes genetisk.

Hilsen Bjørli



MC (23-09-2003)
Kommentar
Fra : MC


Dato : 23-09-03 20:34

Mange tak for et hurtigt og fyldestgørende svar.

Michael


Bjørli Lehrmann <bjorli@adslhome.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:3f7094b8$0$32541$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
>
> > Jeg har enæggede tvillinger og er kommet til at tænke på, om de har ens
> > fingeraftryk.
>
> Enæggede tvillinger har ikke samme fingeraftryk, fordi vores arveanlæg
ikke
> bestemmer vores udseende i så fine detaljer.
> Generne bestemmer hvilke proteiner, der dannes i cellerne; og under
> fosterudviklingen styrer de derved cellernes differentiering, deres
> vandringer i kroppen og den måde, hvorpå cellerne påvirker hinanden. Men
> hvilke celler der rent faktisk møder hinanden og påvirker hinanden i
områder
> som f.eks. huden, er i høj grad et spørgsmål om tilfældigheder. Derfor er
> ikke to fingeraftryk ens, ligesom pletternes placering på plettede dyr
> heller ikke bestemmes genetisk.
>
> Hilsen Bjørli
>
>



Jeppe Stig Nielsen (23-09-2003)
Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen


Dato : 23-09-03 21:29

"Bjørli Lehrmann" wrote:
>
> Generne bestemmer hvilke proteiner, der dannes i cellerne; og under
> fosterudviklingen styrer de derved cellernes differentiering, deres
> vandringer i kroppen og den måde, hvorpå cellerne påvirker hinanden. Men
> hvilke celler der rent faktisk møder hinanden og påvirker hinanden i områder
> som f.eks. huden, er i høj grad et spørgsmål om tilfældigheder. Derfor er
> ikke to fingeraftryk ens, ligesom pletternes placering på plettede dyr
> heller ikke bestemmes genetisk.

Ligner fingeraftrykket fra to forskellige fingre på den samme person
hinanden?

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

Bertel Lund Hansen (23-09-2003)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 23-09-03 21:48

Jeppe Stig Nielsen skrev:

>Ligner fingeraftrykket fra to forskellige fingre på den samme person
>hinanden?

Hvad synes du selv?

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

Thomas S (24-09-2003)
Kommentar
Fra : Thomas S


Dato : 24-09-03 13:49

Bertel Lund Hansen <nospamius@lundhansen.dk> wrote in message news:<2bc1nvgn79ko04opdh1ja1imjf7k563daf@news.stofanet.dk>...
> Jeppe Stig Nielsen skrev:
>
> >Ligner fingeraftrykket fra to forskellige fingre på den samme person
> >hinanden?
>
> Hvad synes du selv?

Dit svar tyder på, at det burde være selvindlysende. Men det er det nu
ikke for mig.

Jeg har pt. kun mig selv at kigge på, og jeg vil da sige at mine ti
fingeraftryk ligner hinanden meget. Dog kan jeg med de blotte øje godt
registrere små forskelligheder. Mest interessante er mine pegefingre,
der er spejlvendte i forhold til de fingre, der i øvrigt sidder på den
samme hånd (mens mine to lillefingre f.eks. er spejlvendte i forhold
til hinanden, men vender samme vej som de andre på samme hånd.)

Jeg har en gang set/hørt/læst noget om, at der findes forskellige
typer af fingeraftryk, og mit umiddelbare bud er, at alle mine ti
tilhører samme type(*), men ellers i øvrigt er forskellige.

Jeg ved ikke, om dette er normalt. I så fald kunne man få den tanke,
at typen er genetisk bestemt, mens selve udforminingen er individuelle
detaljer.

Mvh

Thomas S

(*) Sådan en, hvor de nederste linier er vandrette, men hvor de
hurtigt begynder at bue opad på midten, således at der dannes en høj,
slank kurve, der bøjer en smule inde midt på aftrykket.

Bertel Lund Hansen (24-09-2003)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 24-09-03 14:39

Thomas S skrev:

>> Hvad synes du selv?

>Dit svar tyder på, at det burde være selvindlysende.

Nja, det var mere fordi det var en skæg måde at svare på.

>Jeg har pt. kun mig selv at kigge på, og jeg vil da sige at mine ti
>fingeraftryk ligner hinanden meget.

Aftrykkene på mine guldbrande og tommelfingre ligner hinanden
parvis, men er spejlvendte. De andre ligner ikke hinanden, heller
ikke spejlvendt.

>Jeg har en gang set/hørt/læst noget om, at der findes forskellige
>typer af fingeraftryk

Ja, det er noget med spiraler eller ej og sving til siden eller
kun cirkler, men jeg ved det ikke præcis.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

Jane (24-09-2003)
Kommentar
Fra : Jane


Dato : 24-09-03 23:45

Thomas S skrev i <news:bfab7af2.0309240449.482e269b@posting.google.com>:

> Jeg har en gang set/hørt/læst noget om, at der findes forskellige
> typer af fingeraftryk

Er der nogen som har links til det her?
Der er nok mange derude men jeg har svært ved at vide om de
(linksene) er videnskabelige og troværdige.

Jeg hørte forleden om en særlig type der var meget sjælden og
som fældende en forbryder vist nok i en discovery udsendelse,
noget med de ikke havde hele aftrykket, og vil jo gerne se for
sjov om mine fingre er særligt sjældne eller bare ligner fler-
tallets.

Jeg mener det vr noget de kaldte en skarp tak, og jeg har noget
i mine pegefingre som ligner en meget skarp tak.

Jane

Astrid S. Thusgaard (28-09-2003)
Kommentar
Fra : Astrid S. Thusgaard


Dato : 28-09-03 23:01

> Jane wrote:
> Thomas S skrev i
> <news:bfab7af2.0309240449.482e269b@posting.google.com>:
>
>> Jeg har en gang set/hørt/læst noget om, at der findes forskellige
>> typer af fingeraftryk
>
> Er der nogen som har links til det her?

Her er et par, der er vældig interessante, når man nu lige kommer i gang med
at kigge på sine fingre:

Den helt enkle:
http://students.cup.edu/kli2696/types.htm

Og de to, som giver en del mere information - bl.a. historisk:
http://safety-identification-products.com/fingerprint-information.html
http://anil299.tripod.com/vol_002_no_001/papers/paper005.html

Spændende læsning!

--
Astrid S. Thusgaard
Taarnby, Denmark

To reply - remove the Danish capital in my e-mail address



Jane (28-09-2003)
Kommentar
Fra : Jane


Dato : 28-09-03 23:13

Astrid S. Thusgaard skrev i <news:bl7lm2$u5q$1@news.cybercity.dk>:

> http://anil299.tripod.com/vol_002_no_001/papers/paper005.html

Super - her er ligefrem angivelse af hvilke typer der er mest
og mindst udbredt (arch tentet). Tak for linket!

Jane

Torben Ægidius Mogen~ (26-09-2003)
Kommentar
Fra : Torben Ægidius Mogen~


Dato : 26-09-03 14:04

Jeppe Stig Nielsen <mail@jeppesn.dk> writes:


> Ligner fingeraftrykket fra to forskellige fingre på den samme person
> hinanden?

Bestemt ikke. Jeg har selv fire ret forskellige former på mine
fingre, hvoraf den ene dog er en spejlvendt udgave af en anden.

   Torben

Thomas S (24-09-2003)
Kommentar
Fra : Thomas S


Dato : 24-09-03 13:40

"Bjørli Lehrmann" <bjorli@adslhome.dk> wrote in message news:<3f7094b8$0$32541$edfadb0f@dread16.news.tele.dk>...
> > Jeg har enæggede tvillinger og er kommet til at tænke på, om de har ens
> > fingeraftryk.
>
> Enæggede tvillinger har ikke samme fingeraftryk, fordi vores arveanlæg ikke
> bestemmer vores udseende i så fine detaljer.
> Generne bestemmer hvilke proteiner, der dannes i cellerne; og under
> fosterudviklingen styrer de derved cellernes differentiering, deres
> vandringer i kroppen og den måde, hvorpå cellerne påvirker hinanden. Men
> hvilke celler der rent faktisk møder hinanden og påvirker hinanden i områder
> som f.eks. huden, er i høj grad et spørgsmål om tilfældigheder. Derfor er
> ikke to fingeraftryk ens, ligesom pletternes placering på plettede dyr
> heller ikke bestemmes genetisk.

Mit opfølgende spørgsmål: Er det så muligt ændre sit fingertryk, ved
fx at fjerne de dele af huden, der kan regeneres, så ofte at
ovenstående tilfældigheder ender i nye detaljer?

Mvh

Thomas S

Bertel Lund Hansen (24-09-2003)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 24-09-03 14:41

Thomas S skrev:

>Mit opfølgende spørgsmål: Er det så muligt ændre sit fingertryk, ved
>fx at fjerne de dele af huden, der kan regeneres, så ofte at
>ovenstående tilfældigheder ender i nye detaljer?

De autentiske beretninger jeg har læst (for nogen tid siden),
endte alle sammen med at de oprindelige fingeraftryk vendte
tilbage. Én havde fået transplanteret hud fra en andens fingre,
og en anden havde gnedet huden af med sandpapir. Begge metoder
virkede fint, men altså kun en overgang.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

Bjørli Lehrmann (25-09-2003)
Kommentar
Fra : Bjørli Lehrmann


Dato : 25-09-03 19:27


> Mit opfølgende spørgsmål: Er det så muligt ændre sit fingertryk, ved
> fx at fjerne de dele af huden, der kan regeneres, så ofte at
> ovenstående tilfældigheder ender i nye detaljer?

De mønstre vi ser som fingeraftryk ligger i de øverste døde lag af
overhudsceller, men mønstrene dannes helt nede i hudens dybe vækstlag.
Skal man fingeraftrykkene endeligt til livs, skal man fjerne hele den
levende del af overhuden, hvilket vil give nogle alvorlige sår. Bliver der
ikke transplanteret ny hud på, vil sårfladerne efterhånden blive dækket af
tilvandrende hudceller, som vil danne arvæv. Men dette væv har slet ikke de
oprindelige hudcellers egenskaber, og fingrene vil nok blive ret ubrugelige.

Hilsen Bjørli



Jane (24-09-2003)
Kommentar
Fra : Jane


Dato : 24-09-03 23:44

Bjørli Lehrmann skrev i
<news:3f7094b8$0$32541$edfadb0f@dread16.news.tele.dk>:

> tilfældigheder. Derfor er ikke to fingeraftryk ens, ligesom pletternes
> placering på plettede dyr heller ikke bestemmes genetisk.

Ved du hvilke faktorer det afgøre det med dyrs pels?
Vi har nemlig haft snakken i dk.fritid.dyr.kat og vil være
meget nysgerrige efter at høre et svar.

Jane

Bo Warming (25-09-2003)
Kommentar
Fra : Bo Warming


Dato : 25-09-03 01:17

"Jane" <kkgnsdlkng@hotmail.com.nejtak> wrote in message
news:Xns9401773CCDD8kkgnsdlkng@62.243.74.162...
> Bjørli Lehrmann skrev i
> <news:3f7094b8$0$32541$edfadb0f@dread16.news.tele.dk>:
>
> > tilfældigheder. Derfor er ikke to fingeraftryk ens, ligesom pletternes
> > placering på plettede dyr heller ikke bestemmes genetisk.
>
> Ved du hvilke faktorer det afgøre det med dyrs pels?
> Vi har nemlig haft snakken i dk.fritid.dyr.kat og vil være
> meget nysgerrige efter at høre et svar.

Solskin gør solbrændt, men det er myte at dyr får glansfuld pels af god mad.

Vest-afrikanske zebraer har anderledes striber end øst-afrikanske, så det må
være DNA der afgør sådant.

Der er selvfølgelig overgangsfænomener mellem pantere og leoparder, og
Mendels love afgør nedarvning af flerfarvede kaniners pels-farve, så det
ikke er nemt at forudsige, men dette hører til de ligegyldigheder som
genetisk forskning er god til. Og som er baseret på årtusinders praktiske
erfaringer og kun det.

Fingeraftryk er vist for komplicerede til at DNA kan bruges til noget.



Jane (25-09-2003)
Kommentar
Fra : Jane


Dato : 25-09-03 18:22

Bo Warming skrev i <news:Fkqcb.57005$kj1.31716@fe13.atl2.webusenet.com>:

> Solskin gør solbrændt, men det er myte at dyr får glansfuld pels af
> god mad.

Det kan jeg godt tro på, da jeg har haft en kat med en grim pels
uanset jeg fodrede den med det bedste. Men jeg tænkte ikke på
glansen - men blot farven.

Da den første klonede kat blev vist frem i tv (med sin makker)
var de uens i farven på pelsen, uanset deres dna var identisk,
og det er mig et mysterium hvad der så giver farven.
Er det hormoner i moderens foster?

> Fingeraftryk er vist for komplicerede til at DNA kan bruges til noget.

Hvis du læste mit spørgsmål ville du vide jeg heller ikke spurgte
om det.

Jane

Bettina Hansen (25-09-2003)
Kommentar
Fra : Bettina Hansen


Dato : 25-09-03 19:19

Jane wrote:
> Da den første klonede kat blev vist frem i tv (med sin makker)
> var de uens i farven på pelsen, uanset deres dna var identisk,
> og det er mig et mysterium hvad der så giver farven.
> Er det hormoner i moderens foster?

Jeg vil da mene at de to katte må have haft samme farve da farven er
genetisk bestemt(?) Aftegningerne (placering af striber og pletter)
derimod kan sagtens have været (endda temmelig meget) forskellige.
Hvis du f.eks. kloner en sort og hvid kat mener jeg ikke at du kan få en
rød kat ud af det - du vil få en sort og hvid kat men den vil typisk se
anderledes ud end donorkatten da aftegningerne kan være forskellige pga.
anderledes betingelser i fosterstadiet...

Mvh Bettina

--
http://chin.dk


Bjørli Lehrmann (25-09-2003)
Kommentar
Fra : Bjørli Lehrmann


Dato : 25-09-03 19:15


> Ved du hvilke faktorer det afgøre det med dyrs pels?

Sådan noget som hvilke farver dyret kan få og farvernes generelle placering
er genetisk bestemt. Men det generne giver, er nogle retningslinier som
cellerne følger under fosterudviklingen, mens det endelige resultat i høj
grad bliver påvirket af tilfældigheder.
Retningslinier for en vandrende hudcelle under fosterets vækst kan f.eks.
være: at vandre til den har berøringsflade med fem andre hudceller,
hvorefter den skal lægge sig fast. Hvis de fem andre celler ikke danner
pigment, skal den selv danne pigment - hvorefter den skal dele sig i en
mængde celler som ligeledes danner pigment. Ligger den imidlertid op af blot
én celle, der allerede danner pigment, skal den ikke danne pigment selv, og
dele sig i en række celler, som er pigmentløse.
Dette blot ment som et tænkt eksempel på et dyr, der bliver plettet; men
hvor det er helt umuligt at forudsige pletternes placering, fordi denne
placering er afhængig af cellernes differentiering, når de møder hinanden.
Derfor kan man ikke forvente, at spraglede dyr bliver ens, selv om de er
genetisk ens. Det er simplere med ensfarvede dyr.

Hilsen Bjørli





Jane (25-09-2003)
Kommentar
Fra : Jane


Dato : 25-09-03 19:49

Bjørli Lehrmann skrev i
<news:3f7330ac$0$32441$edfadb0f@dread16.news.tele.dk>:

> Retningslinier for en vandrende hudcelle under fosterets vækst kan
> f.eks. være:

Ah, spændende. Altså en slags tilfældighed.

> differentiering, når de møder hinanden. Derfor kan man ikke forvente,
> at spraglede dyr bliver ens, selv om de er genetisk ens. Det er
> simplere med ensfarvede dyr.

Jeg vil tro at de ensfarvede dyr, idet mindste de dyr som optræder
i både flertfarvede og ensfarvede varianter) bare tilfældigvis har
flest celler med den pågældende farve?

Jane

Niels L. Ellegaard (28-09-2003)
Kommentar
Fra : Niels L. Ellegaard


Dato : 28-09-03 20:47

Jane <kkgnsdlkng@hotmail.com.nejtak> writes:

> Bjørli Lehrmann skrev i
> <news:3f7094b8$0$32541$edfadb0f@dread16.news.tele.dk>:
>
> > tilfældigheder. Derfor er ikke to fingeraftryk ens, ligesom pletternes
> > placering på plettede dyr heller ikke bestemmes genetisk.
>
> Ved du hvilke faktorer det afgøre det med dyrs pels?
> Vi har nemlig haft snakken i dk.fritid.dyr.kat og vil være
> meget nysgerrige efter at høre et svar.

Så vidt jeg husker så er det noget i den her retning.

Der eksisterer et hormon, A, der stimulerer dannelsen a sort
farvestof. Dette hormon stimulerer også dannelsen af sig selv, og det
kan ikke diffundere særligt langt. Hvis et stykke af huden indeholder
meget hormon A, så vil det begynde at skabe en masse
hormon A der vil sprede sig til de nærmeste omgivelser. Denne
mekanisme kan danne en sort plet der vokser.

Men der er også brug for en kontrolmekanisme der sørger for at hele
dyret ikke bliver sort (medmindre det er n panter). Derfor stimulerer
hormonet A også dannelsen af et andet hormon B. Og hormonet B hæmmer
dannelsen af hormonet A. Produktionen af hormon B kan altså styre
produktionen af hormon A.

Nu kan vi kigge på en celle der producerer både hormon A og hormon B
og vi kan undersøge hvordan den påvirker sine omgivelser. Det dannede
hormon A kan ikke diffundere så langt væk før det bliver
nedbrudt. Derfor kan det dannede hormon A fremme produktionen af
hormon A i de nærmeste omgivelser. Hormon B er til gengæld lidt bedre
til at diffundere langt. Derfor kan det dannede hormon B også påvirke
de fjerne omgivelser.

Konklusion: produktionen af hormon A i de nærmeste omgivelser bliver
fremmet, men proiduktionen af hormon A i de fjernere omgivelser blive
hæmmet. Resultatet er en stabil plet.

Her er nogle links der forklarer det bedre end jeg kan :)
http://www.kpbsd.k12.ak.us/kchs/JimDavis/CalculusWeb/PrestonHome.htm
http://www2.sjsu.edu/faculty/watkins/murray.htm


--
Niels L Ellegaard http://dirac.ruc.dk/~gnalle/

Heat is the self-restoration of matter in its formlessness, its
liquidity the triumph of its abstract homogeneity over specific
definiteness, its abstract, purely self-existing continuity, as
negation of negation, is here set as activity. - Hegel

         

Jane (28-09-2003)
Kommentar
Fra : Jane


Dato : 28-09-03 21:38

Niels L. Ellegaard skrev i <news:7wn0cohf19.fsf@dirac.ruc.dk>:

> hormon A i de nærmeste omgivelser. Hormon B er til gengæld lidt bedre
> til at diffundere langt. Derfor kan det dannede hormon B også påvirke
> de fjerne omgivelser.

Super. Det er jo pludseligt logisk nu.

> Her er nogle links der forklarer det bedre end jeg kan :)

Du klarer det nu ellers meget godt må jeg lige sige.

Jane

Per Rønne (26-09-2003)
Kommentar
Fra : Per Rønne


Dato : 26-09-03 06:25

Bjørli Lehrmann <bjorli@adslhome.dk> wrote:

> Derfor er ikke to fingeraftryk ens

Men svjv skal fingeraftrykkene fra enæggede tvillinger »ligne hinanden«
- der skulle alligevel være en arvelig komponent i de fænotypiske
fingeraftryk, der i øvrigt bryder frem igen selv efter »bortfiling«
[medmindre »bortfilingen« er så effektiv at der ingen hud kommer igen].
--
Per Erik Rønne

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177501
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408527
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste