/ Forside / Karriere / Uddannelse / Højere uddannelser / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Højere uddannelser
#NavnPoint
Nordsted1 1588
erling_l 1224
ans 1150
dova 895
gert_h 800
molokyle 661
berpox 610
creamygirl 610
3773 570
10  jomfruane 570
Placering af bogstaver i ord
Fra : Martin Skovgaard And~


Dato : 19-09-03 08:42

Jeg har modtaget en sjov mail med følgende tekst:

"En viskdenbaleig unsdelrøgese lavet af et untivseriet i Enlgnad har vist at
desrom de to føsrte og de to sisdte botsvgaer i alle oredne i en tekst er
ritgigt pledsaret, spllier det ingen rolle hvkilen ræføkkelge de øvirge
bosgvtaer i oredne kommer. Tektsen er fuldt læbsar selv om de andre
bogastver kommer huilbtertlulter! Det er fordi vi ikke læser hvert eneklt
botgsav, men ser bildeler af ordet som en hehled."

Mit spørgsmål er nu om det bare er 'sjov og ballade', eller om der rent
faktisk er tale om en sådan videnskabelig undersøgelse med de omtalte
resultater?

Mvh
M.S. Andersen



 
 
Jan Nielsen (19-09-2003)
Kommentar
Fra : Jan Nielsen


Dato : 19-09-03 09:17

On Fri, 19 Sep 2003 09:42:05 +0200, "Martin Skovgaard Andersen"
<removethis_ms.andersen@gmx.net> wrote:

>Jeg har modtaget en sjov mail med følgende tekst:
>
>"En viskdenbaleig unsdelrøgese lavet af et untivseriet i Enlgnad har vist at
>desrom de to føsrte og de to sisdte botsvgaer i alle oredne i en tekst er
>ritgigt pledsaret, spllier det ingen rolle hvkilen ræføkkelge de øvirge
>bosgvtaer i oredne kommer. Tektsen er fuldt læbsar selv om de andre
>bogastver kommer huilbtertlulter! Det er fordi vi ikke læser hvert eneklt
>botgsav, men ser bildeler af ordet som en hehled."
>
>Mit spørgsmål er nu om det bare er 'sjov og ballade', eller om der rent
>faktisk er tale om en sådan videnskabelig undersøgelse med de omtalte
>resultater?

Den er tilsyneladende god nok:

http://www.bisso.com/ujg_archives/000224.html

"Aoccdrnig to a rscheearch at an Elingsh uinervtisy, it deosn't mttaer in waht
oredr the ltteers in a wrod are, the olny iprmoetnt tihng is taht frist and lsat
ltteer is at the rghit pclae. The rset can be a toatl mses and you can sitll
raed it wouthit porbelm. Tihs is bcuseae we do not raed ervey lteter by it slef
but the wrod as a wlohe. ceehiro"
--
- JN -

Johan Holst Nielsen (21-09-2003)
Kommentar
Fra : Johan Holst Nielsen


Dato : 21-09-03 15:12

Jan Nielsen wrote:

> On Fri, 19 Sep 2003 09:42:05 +0200, "Martin Skovgaard Andersen"
> <removethis_ms.andersen@gmx.net> wrote:
>
>
>>Jeg har modtaget en sjov mail med følgende tekst:
>>
>>"En viskdenbaleig unsdelrøgese lavet af et untivseriet i Enlgnad har vist at
>>desrom de to føsrte og de to sisdte botsvgaer i alle oredne i en tekst er
>>ritgigt pledsaret, spllier det ingen rolle hvkilen ræføkkelge de øvirge
>>bosgvtaer i oredne kommer. Tektsen er fuldt læbsar selv om de andre
>>bogastver kommer huilbtertlulter! Det er fordi vi ikke læser hvert eneklt
>>botgsav, men ser bildeler af ordet som en hehled."
>>
>>Mit spørgsmål er nu om det bare er 'sjov og ballade', eller om der rent
>>faktisk er tale om en sådan videnskabelig undersøgelse med de omtalte
>>resultater?
>
>
> Den er tilsyneladende god nok:
>
> http://www.bisso.com/ujg_archives/000224.html
>
> "Aoccdrnig to a rscheearch at an Elingsh uinervtisy, it deosn't mttaer in waht
> oredr the ltteers in a wrod are, the olny iprmoetnt tihng is taht frist and lsat
> ltteer is at the rghit pclae. The rset can be a toatl mses and you can sitll
> raed it wouthit porbelm. Tihs is bcuseae we do not raed ervey lteter by it slef
> but the wrod as a wlohe. ceehiro"

Det sjove er så at på danske skal de vøre de 2 første og sidste... mens
den engelske er det første og det sidste?

mvh
Johan


Christian B. Andrese~ (19-09-2003)
Kommentar
Fra : Christian B. Andrese~


Dato : 19-09-03 09:12


"Martin Skovgaard Andersen" <removethis_ms.andersen@gmx.net> wrote in
message news:3f6ab35f$0$6694$ba624c82@nntp03.dk.telia.net...
> Jeg har modtaget en sjov mail med følgende tekst:
>
> "En viskdenbaleig unsdelrøgese lavet af et untivseriet i Enlgnad har vist
at
> desrom de to føsrte og de to sisdte botsvgaer i alle oredne i en tekst er
> ritgigt pledsaret, spllier det ingen rolle hvkilen ræføkkelge de øvirge
> bosgvtaer i oredne kommer. Tektsen er fuldt læbsar selv om de andre
> bogastver kommer huilbtertlulter! Det er fordi vi ikke læser hvert eneklt
> botgsav, men ser bildeler af ordet som en hehled."
>
> Mit spørgsmål er nu om det bare er 'sjov og ballade', eller om der rent
> faktisk er tale om en sådan videnskabelig undersøgelse med de omtalte
> resultater?

Teksten var nem og hurtig at læse, så måske er der noget om det.


--
mvh/rg. Christian



Jane (19-09-2003)
Kommentar
Fra : Jane


Dato : 19-09-03 12:54

Christian B. Andresen skrev i
<news:3f6aba4a$0$83053$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk>:

> Teksten var nem og hurtig at læse, så måske er der noget om det.

Det må være underforstået at ordene ikke kommer til at danne
andre ord, eller dele af dem, da det ihvertfald forstyrrer mig.

<gbllmvs1chjad8fsfbe6099cvqc1fvaee1@news.stofanet.dk>

Bertel skrev noget om staveretning i sproggruppen hvor jeg kom
til at tænke alt for meget på stære og havde svært ved at finde
den rigtige mening. Jeg kom på vildspor, og tænke i retning af
stære der fløj i forkerte retninger.

Det kunne være interessant at vide om dette fænomen gælder alle
sprog, bare fordi det virker på engelsk og dansk behøver det
jo ikke at virke på kinesisk eller arabisk?

Jane

Torben Ægidius Mogen~ (19-09-2003)
Kommentar
Fra : Torben Ægidius Mogen~


Dato : 19-09-03 13:28

Jane <kkgnsdlkng@hotmail.com.nejtak> writes:

> Christian B. Andresen skrev i
> <news:3f6aba4a$0$83053$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk>:
>
> > Teksten var nem og hurtig at læse, så måske er der noget om det.
>
> Det må være underforstået at ordene ikke kommer til at danne
> andre ord, eller dele af dem, da det ihvertfald forstyrrer mig.

Desuden kan det at nogle ord er anagrammer af andre (selv om første og
sidste bogstav fastholdes), give anledning til flertydigheder.
F.eks. "Sejprede er gdoe til kendur, mnes sglæree er gode til knedur".

> Det kunne være interessant at vide om dette fænomen gælder alle
> sprog, bare fordi det virker på engelsk og dansk behøver det
> jo ikke at virke på kinesisk eller arabisk?

Kinesisk skriftsprog er ikke fonetisk, hvert tegn har en betydning som
et ord eller del af et sammensat ord. Rækkefølgen af tegn i en
sætning skulle (såvidt jeg husker) ikke være vigtig, så man kan vel
sige at det samme gælder, dog på et andet niveau.

   Torben

Jane (19-09-2003)
Kommentar
Fra : Jane


Dato : 19-09-03 14:08

Torben Ægidius Mogensen skrev i <news:w5vfrpotdg.fsf@pc-032.diku.dk>:

> Desuden kan det at nogle ord er anagrammer af andre (selv om første og
> sidste bogstav fastholdes),

Jeg mener at der var tale om to bogstaver i hver ende?
Måske har jeg læst forkert.

> Kinesisk skriftsprog er ikke fonetisk,

De pennvenner jeg har haft som talte og skrev enten japansk eller
koreansk har været i stand til at oversætte enkelte tegn til noget
med "almindelige" bogstaver, visse tegn er stavelses-lyde så vidt
jeg har forstået det. Måske var kinesisk et dårligt eksempel hvis
de er forskellige fra japansk (der findes vist også flere japanske
skriftsprog så vidt jeg husker, men jeg har absolut intet kendskab
til sprogene udover disse pennevenner for år tilbage).

> sætning skulle (såvidt jeg husker) ikke være vigtig, så man kan vel
> sige at det samme gælder, dog på et andet niveau.

Det var en spændende tanke ihverfald.

Jane

Torben Ægidius Mogen~ (19-09-2003)
Kommentar
Fra : Torben Ægidius Mogen~


Dato : 19-09-03 14:37

Jane <kkgnsdlkng@hotmail.com.nejtak> writes:

> Torben Ægidius Mogensen skrev i <news:w5vfrpotdg.fsf@pc-032.diku.dk>:
>
> > Desuden kan det at nogle ord er anagrammer af andre (selv om første og
> > sidste bogstav fastholdes),
>
> Jeg mener at der var tale om to bogstaver i hver ende?
> Måske har jeg læst forkert.

Det kan også have været mig. Det giver også mere mening til
kommentaren om at man skal op på seks bogstaver, før det har
betydning.

> > Kinesisk skriftsprog er ikke fonetisk,
>
> De pennvenner jeg har haft som talte og skrev enten japansk eller
> koreansk har været i stand til at oversætte enkelte tegn til noget
> med "almindelige" bogstaver, visse tegn er stavelses-lyde så vidt
> jeg har forstået det. Måske var kinesisk et dårligt eksempel hvis
> de er forskellige fra japansk (der findes vist også flere japanske
> skriftsprog så vidt jeg husker, men jeg har absolut intet kendskab
> til sprogene udover disse pennevenner for år tilbage).

Japansk har to fonetiske alfabeter ud over det ikke-fonetiske Kanji,
som japansk deler med kinesisk.

   Torben

Pongo (20-09-2003)
Kommentar
Fra : Pongo


Dato : 20-09-03 14:44

Jane wrote:
> Det kunne være interessant at vide om dette fænomen gælder alle
> sprog, bare fordi det virker på engelsk og dansk behøver det
> jo ikke at virke på kinesisk eller arabisk?

Grønlandsk eller finsk forekommer mig at være sprog hvor ordene typisk
virker til at være længere end på f.eks dansk og engelsk.
Gad vide om man kan finde en sammenhæng imellem sproget og befolkningens
læsehastighed ?
Hvis sprog hvor f.eks tillægsord typisk sammenkobles med navneord, også
læses som et billede, skal man jo læse færrer billeder. Hvis derimod
"billed"-efekten bliver vanskeligere at udnytte ved sådanne sprog, så må
man oftere stave sig igennem. Man skulle tro man kunne finde en eller
anden sammenhæng, men man skal selvfølgelig kunne elimere de forskelle
der skyldes uddannelsesniveau etc.

/Klaus








Peter Lind (21-09-2003)
Kommentar
Fra : Peter Lind


Dato : 21-09-03 00:02

Pongo wrote:
> Jane wrote:
>> Det kunne være interessant at vide om dette fænomen gælder alle
>> sprog, bare fordi det virker på engelsk og dansk behøver det
>> jo ikke at virke på kinesisk eller arabisk?
>
> Grønlandsk eller finsk forekommer mig at være sprog hvor ordene typisk
> virker til at være længere end på f.eks dansk og engelsk.

Jeg ved ikke med grønlandsk, men finsk har så lange ord, fordi de fleste ord
er sammensatte af en masse andre ord. F.eks. er det finske ord for
laser-transparenter noget der kan oversættes til: Gennemsigtig papirark som
kan beskrives af en automatisk lys-skriver (det er længe siden jeg hørte
forklaringen, så jeg husker det ikke præcist). Men den slags giver jo nogle
ret lange ord.

Mht til grønlandsk, så har de jo i mange år ikke haft noget skriftsprog, og
man skriver derfor meget lydret, hvilket også er med til at give nogle lange
ord, især fordi de ikke har bogstaver til at beskrive alle lydene og derfor
må ty til nogle specielle skrivemåder. På dansk er vi vant til at e'et i
hest og hel ikke er det samme, men hvis vi ikke havde haft skriftsproget i
forvejen, så var tingene måske kommet til at se meget anderledes ud.
Jeg ved dog ikke hvordan ordene er bygget op,

> Gad vide om man kan finde en sammenhæng imellem sproget og
> befolkningens læsehastighed ?
> Hvis sprog hvor f.eks tillægsord typisk sammenkobles med navneord,
> også læses som et billede, skal man jo læse færrer billeder. Hvis
> derimod "billed"-efekten bliver vanskeligere at udnytte ved sådanne
> sprog, så må man oftere stave sig igennem.

Men på et sprog som dansk ser man jo også del-billeder. Et ord som "løb" er
et billede, og en "løber" er en kombination af "løb" og "-er", så vi ved
straks at det er en der løber. Samtidig har vi en hel klar forventning om
hvad der kommer som det næste ord. Hvis vi læser et tillægsord, så forventer
vi et navneord (eller måske endnu et tillægsord), ligesom vi forventer
udsagnsord i bestemte bøjninger på bestemte steder i teksten. Og de enkelte
bøjninger "-et", "-ede", "-te", "-ende" er allesammen billeder vi allerede
har inde i hovedet - på samme måde har finnerne de forskellige dele af deres
lange ord i hovedet, så de let kan se hvad et laaaangt sammensat ord består
af og betyder.

Så jeg tror ikke der kan være nogen sammenhæng mellem ordlængder eller
ordopbygning og læsehastighed. Det tager jo heller ikke længere eller
kortere tid for børn i visse lande at lære sproget, fremfor andre lande.

Mvh
Peter Lind



Jane (21-09-2003)
Kommentar
Fra : Jane


Dato : 21-09-03 18:05

Peter Lind skrev i <news:bkimap$2vtq$1@news.cybercity.dk>:

> ordopbygning og læsehastighed. Det tager jo heller ikke længere eller
> kortere tid for børn i visse lande at lære sproget, fremfor andre
> lande.

Jeg mener at have hørt engang at kinesere er mange år om at lære
alle tegn, er det en and?

Jane

Martin Sørensen (21-09-2003)
Kommentar
Fra : Martin Sørensen


Dato : 21-09-03 18:16

> Jeg mener at have hørt engang at kinesere er mange år om at lære
> alle tegn, er det en and?

Sikkert, for jeg tror ikke der er ret mange, der kan alle tegnene, på samme
måde som det også er de færreste danskere der kan betydningen af alle danske
ord.

--
signing off.. Martin Sørensen



Peter (23-09-2003)
Kommentar
Fra : Peter


Dato : 23-09-03 09:32

"Martin Sørensen" <mos@FJERNlaxity.dk> wrote in message news:<3f6ddcc9$0$17081$ba624c82@nntp05.dk.telia.net>...
> > Jeg mener at have hørt engang at kinesere er mange år om at lære
> > alle tegn, er det en and?
>
> Sikkert, for jeg tror ikke der er ret mange, der kan alle tegnene, på samme
> måde som det også er de færreste danskere der kan betydningen af alle danske
> ord.

Helt enig

Ingen reklamer til denne adresse:

spilleglad45c6@hotmail.com tak

Bertel Lund Hansen (21-09-2003)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 21-09-03 23:29

Jane skrev:

>Jeg mener at have hørt engang at kinesere er mange år om at lære
>alle tegn, er det en and?

Det regnes for okay hvis man kan 2'000 tegn. Mange kan kun 1'000
tegn, men der er ca. 50'000 tegn. Så det er rigtigt at det tager
lang tid at lære dem alle.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

Christian R. Larsen (19-09-2003)
Kommentar
Fra : Christian R. Larsen


Dato : 19-09-03 10:22

"Martin Skovgaard Andersen" <removethis_ms.andersen@gmx.net> skrev i en
meddelelse news:3f6ab35f$0$6694$ba624c82@nntp03.dk.telia.net...
> Jeg har modtaget en sjov mail med følgende tekst:
>
> "En viskdenbaleig unsdelrøgese lavet af et untivseriet i Enlgnad har vist
at
> desrom de to føsrte og de to sisdte botsvgaer i alle oredne i en tekst er
> ritgigt pledsaret, spllier det ingen rolle hvkilen ræføkkelge de øvirge
> bosgvtaer i oredne kommer. Tektsen er fuldt læbsar selv om de andre
> bogastver kommer huilbtertlulter! Det er fordi vi ikke læser hvert eneklt
> botgsav, men ser bildeler af ordet som en hehled."
>
> Mit spørgsmål er nu om det bare er 'sjov og ballade', eller om der rent
> faktisk er tale om en sådan videnskabelig undersøgelse med de omtalte
> resultater?

Tja...

"En vibldensakeig ungseølredse lavet af et unsrietivet i Engalnd har vist at
desrom de to første og de to sidste botsvgaer i alle oredne i en tekst er
ritgigt plersadet, spliler det ingen rolle hvklien ræfkløkege de øvirge..."

Jeg tror ikke på det.



Christian R. Larsen (19-09-2003)
Kommentar
Fra : Christian R. Larsen


Dato : 19-09-03 10:23

"Christian R. Larsen" <crlarsen@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:bkehsg$klg$1@sunsite.dk...
> "Martin Skovgaard Andersen" <removethis_ms.andersen@gmx.net> skrev i en
> meddelelse news:3f6ab35f$0$6694$ba624c82@nntp03.dk.telia.net...
> > Jeg har modtaget en sjov mail med følgende tekst:
> >
> > "En viskdenbaleig unsdelrøgese lavet af et untivseriet i Enlgnad har
vist
> at
> > desrom de to føsrte og de to sisdte botsvgaer i alle oredne i en tekst
er
> > ritgigt pledsaret, spllier det ingen rolle hvkilen ræføkkelge de øvirge
> > bosgvtaer i oredne kommer. Tektsen er fuldt læbsar selv om de andre
> > bogastver kommer huilbtertlulter! Det er fordi vi ikke læser hvert
eneklt
> > botgsav, men ser bildeler af ordet som en hehled."
> >
> > Mit spørgsmål er nu om det bare er 'sjov og ballade', eller om der rent
> > faktisk er tale om en sådan videnskabelig undersøgelse med de omtalte
> > resultater?
>
> Tja...
>
> "En vibldensakeig ungseølredse lavet af et unsrietivet i Engalnd har vist
at
> desrom de to første og de to sidste botsvgaer i alle oredne i en tekst er
> ritgigt plersadet, spliler det ingen rolle hvklien ræfkløkege de
øvirge..."
>
> Jeg tror ikke på det.

Det, der gør, at det bare er tilnærmelsesvis muligt at læse det, er jo, at
mange af ordene er under seks bogstaver, hvilket betyder, at de skal staves
som normalt.



Teis Jacobsen (19-09-2003)
Kommentar
Fra : Teis Jacobsen


Dato : 19-09-03 11:13

> desrom de to første og de to sidste botsvgaer i alle oredne i en tekst er
> ritgigt plersadet, spliler det ingen rolle hvklien ræfkløkege de
>øvirge..."

"PLERSADET" ?
Hvad fa'en er det for et ord? Hvis der skulle stå placeret er det da en
sprogspasser der har skrevet det. Og så er det jo ikke så mærkeligt at noget
af det er svært at forstå.

> Det, der gør, at det bare er tilnærmelsesvis muligt at læse det, er jo, at
> mange af ordene er under seks bogstaver, hvilket betyder, at de skal
staves
> som normalt.




Bertel Lund Hansen (19-09-2003)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 19-09-03 11:26

Christian R. Larsen skrev:

>Jeg tror ikke på det.

Hvad tror du ikke på?

At der er lavet en undersøgelse? Jeg troede på det da jeg ikke
vidste det med sikkerhed, og nu har vi ovenikøbet fået
dokumentation.

At det er rigtigt? Ikke hvis man tager ordet "ligegyldigt"
bogstaveligt. Det nedsætter lsæehastigheden. Men tager vi det ord
lidt let, så er det jo rigtigt nok. Det generer næsten ikke, og
det er overraskende i betragtning af hvor meget roderi der er
lavet med teksten. Det kan man jo hurtigt selv afprøve.

Der er derfor ikke meget omtanke bag din 'ikke-tro'.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

Christian R. Larsen (22-09-2003)
Kommentar
Fra : Christian R. Larsen


Dato : 22-09-03 12:11

"Bertel Lund Hansen" <nospamius@lundhansen.dk> skrev i en meddelelse
news:b7mlmv8t5cc9lpk563vdv9icofbd48rlnc@news.stofanet.dk...
> At der er lavet en undersøgelse? Jeg troede på det da jeg ikke
> vidste det med sikkerhed, og nu har vi ovenikøbet fået
> dokumentation.
>
> At det er rigtigt? Ikke hvis man tager ordet "ligegyldigt"
> bogstaveligt. Det nedsætter lsæehastigheden. Men tager vi det ord
> lidt let, så er det jo rigtigt nok. Det generer næsten ikke, og
> det er overraskende i betragtning af hvor meget roderi der er
> lavet med teksten. Det kan man jo hurtigt selv afprøve.
>
> Der er derfor ikke meget omtanke bag din 'ikke-tro'.

Bertel, vi har ikke set nogen dokumentation for, at jeg ikke har ret. Jeg
konstaterer såmænd blot, at det medsendte eksempel i hvert fald ikke beviser
noget. Forestil dig en lidt sværere tekst med en mindre andel af korte
ord...



//zigge (19-09-2003)
Kommentar
Fra : //zigge


Dato : 19-09-03 14:15


"Martin Skovgaard Andersen" <removethis_ms.andersen@gmx.net> skrev i en
meddelelse news:3f6ab35f$0$6694

> Mit spørgsmål er nu om det bare er 'sjov og ballade', eller om der rent
> faktisk er tale om en sådan videnskabelig undersøgelse med de omtalte
> resultater?

Det er velkendt at visse typer af ordblindhed netop stammer fra at personen
læser ord som billeder og derfor har svært ved at stave.

Mvh
//zigge



Bertel Lund Hansen (19-09-2003)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 19-09-03 15:29

//zigge skrev:

>Det er velkendt at visse typer af ordblindhed netop stammer fra at personen
>læser ord som billeder og derfor har svært ved at stave.

Velkendt? Jeg har ikke hørt det betegnet som ordblindhed før, og
det ville da også være forkert.

En person der problemfrit kan læse ordbilleder, er ikke ordblind
(det er faktisk sådan man læser når først man har lært det). Han
mangler bare redskaber til at samle nye ord op hvis han ikke også
kan stave.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

Jeppe Stig Nielsen (19-09-2003)
Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen


Dato : 19-09-03 15:53

Martin Skovgaard Andersen wrote:
>
> "En viskdenbaleig unsdelrøgese lavet af et untivseriet i Enlgnad har vist at
> desrom de to føsrte og de to sisdte botsvgaer i alle oredne i en tekst er
> ritgigt pledsaret, spllier det ingen rolle hvkilen ræføkkelge de øvirge
> bosgvtaer i oredne kommer. Tektsen er fuldt læbsar selv om de andre
> bogastver kommer huilbtertlulter! Det er fordi vi ikke læser hvert eneklt
> botgsav, men ser bildeler af ordet som en hehled."

Kan en programmør ikke lige lave et lille script der automatisk ombytter
de indre n-4 bogstaver på en *tilfældig* måde? Så kan vi bedre se om
det passer, eller om det bare er fordi ombytningen herover er foretaget
på en snedig måde der ikke forstyrrer.

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

Niels L. Ellegaard (19-09-2003)
Kommentar
Fra : Niels L. Ellegaard


Dato : 19-09-03 16:22

Jeppe Stig Nielsen <mail@jeppesn.dk> writes:

> Kan en prgoarmmør ikke lgie lvae et lllie spirct der utmiosatk
> oetmtybr de irnde n-4 bvsaeotgr på en *tlifælidg* måde? Så kan vi
> berde se om det pssear, elelr om det brae er frdoi oniegymntbn
> horveer er foegatert på en seindg måde der ikke frorysterr.

Jeg kan ikke lvae et slev, men man kan sikekrt fnide et på ntteet
http://www.lerfjhax.com/funky.php

--
Niels L Ellegaard http://dirac.ruc.dk/~gnalle/

Bjarke Walling Peter~ (19-09-2003)
Kommentar
Fra : Bjarke Walling Peter~


Dato : 19-09-03 17:48

Jeppe Stig Nielsen skrev:
> Kan en programmør ikke lige lave et lille script der automatisk ombytter
> de indre n-4 bogstaver på en *tilfældig* måde? Så kan vi bedre se om
> det passer, eller om det bare er fordi ombytningen herover er foretaget
> på en snedig måde der ikke forstyrrer.

Her er et tilfældig valgt (så tilfældigt som det nu kan blive) tidligere
indlæg fra dk.videnskab med ombyttede bogstaver:


Jeg skivrer dette for at gøre oprksæmom på en lidt ovrseet "visnekdab",
nelmig afmtiesnneogtsri, som er en (deilvst) maeaitmtsk diisclpin i falimie
med sptloeiri.

Det er nemlig et skide ineserstant emne, og da jeg selv opedgade det for
omrikng et år siden, blev jeg nætsen sur over at ingen havde gjort mig
opksræmom på dette før .
Så jeg gør hermed de ærede læsere af dk.vindsekab opkræomsmme på emnet.

En af de bedst stereudde siutianoter infendor emnet er "single seat
electoins" - altså afmestgnnier hvor en grpupe penosrer skal vælge én blandt
mange kadiatdner. Det bevhøer ikke at være "prseidvæantlg", det kan også
være en folfseamteinkng hvor beolnikfgnen skal vælge ét (og kun et)
alerttaniv blnadt flere. Fx. "hvor skal atroakmvæftkret ligge"

Nociver udi aftnemgstesionri ville nu mene, at der ikke er så meget at rafle
om. Tæl stemsemlderene sammen, og vindreen er så den med flest stemmer - så
svært kan det vel ikke være, eller hvad?
Denne meotde hedder Simeplt Fltreal, og har en række premboler. Faitksk er
det ud fra obejiktve kriitreer næermst den værst tækienlge meotde, hvis der
er mere end to kanidtader.


En text-scrambler jeg lige lavede:
http://bwp.dk/scramble/

Man kan tilvælge en 'venlig ombytning', hvilket gør at bogstaverne ligger
inden for 4 tegns afstand af der hvor de oprindeligt lå. Dette giver klart
en noget mere læsbar tekst, efter min mening (ved de få tekster jeg nu har
prøvet med).

Mvh. Bjarke



Jeppe Stig Nielsen (20-09-2003)
Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen


Dato : 20-09-03 14:12

Bjarke Walling Petersen wrote:
>
> Her er et tilfældig valgt (så tilfældigt som det nu kan blive) tidligere
> indlæg fra dk.videnskab med ombyttede bogstaver: [...]

Tak for din indsats.

Jeg synes det er ret læsbart. Problemerne opstår ikke overraskende
især ved de meget lange ord. Her er et anti-fiduso-argument: Hvis
man sær\ skriver sammen\ satte ord, bliver det meget lettere at læse
teksten når den har været i\ gennem et bog\ stav\ om\ bytnings\ pro-
gram.

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

Thomas S (22-09-2003)
Kommentar
Fra : Thomas S


Dato : 22-09-03 13:40

Jeppe Stig Nielsen <mail@jeppesn.dk> wrote in message news:<3F6C521B.D60E08BD@jeppesn.dk>...
> Bjarke Walling Petersen wrote:
> > Her er et tilfældig valgt (så tilfældigt som det nu kan blive) tidligere
> > indlæg fra dk.videnskab med ombyttede bogstaver: [...]

> Jeg synes det er ret læsbart.

Enig, selv om jeg havde lidt flere problemer end i teksten i det
oprindelige indlæg.

> Problemerne opstår ikke overraskende
> især ved de meget lange ord. Her er et anti-fiduso-argument: Hvis
> man sær\ skriver sammen\ satte ord, bliver det meget lettere at læse
> teksten når den har været i\ gennem et bog\ stav\ om\ bytnings\ pro-
> gram.

Jeg er ikke sikker på om, det er længden, der udelukkende er
afgørende. Især to ord voldte mig problemer: afmtiesnneogtsri og
sptloeiri.

Det første lykkedes det mig dog senere at regne ud, da jeg opdagede
hvad emnet var. Så blev det pludselig let at tyde. Jeg tror, derfor at
den største hindring var, at jeg ikke kendte ordet "afstemningsteori",
og ikke at det var langt. Men det spiller selvfølgelig en rolle, at
det var langt, for ellers ville det jo ikke være særligt scramblet.
Det cirka lige så lange ord atroakmvæftkret voldte ingen problemer
overhovedet, selv om det ikke i særlig grad var indlysende i
konteksten. Men jeg kendte ordet i forvejen.

Det væsentligt kortere ord sptloeiri, gik faktisk først op for mig,
netop som jeg skriver denne sætning, 5-10 minutter efter jeg læste det
første gang. Det er heller ikke et ord, der indgår i mit ordforråd.

Mvh

Thomas S

MuLLE (20-09-2003)
Kommentar
Fra : MuLLE


Dato : 20-09-03 11:37


> "En viskdenbaleig unsdelrøgese lavet af et untivseriet i Enlgnad har vist
at
> desrom de to føsrte og de to sisdte botsvgaer i alle oredne i en tekst er
> ritgigt pledsaret, spllier det ingen rolle hvkilen ræføkkelge de øvirge
> bosgvtaer i oredne kommer. Tektsen er fuldt læbsar selv om de andre
> bogastver kommer huilbtertlulter! Det er fordi vi ikke læser hvert eneklt
> botgsav, men ser bildeler af ordet som en hehled."
>

Jeg har lige læst denne tekst, og hvade absolut ingen problemer med det.
Jeg er teknisk assistent, og er meget visuel.
Min kæreste derimod, hun kunne overhovedet ikke læse det.
For hende var det ren junk, og ulæslig.
Hun er sproglig...

Jeg tror at det kommer meget an på hvordan man læser.

Mvh MuLLe



J. Nielsen (20-09-2003)
Kommentar
Fra : J. Nielsen


Dato : 20-09-03 14:41

On Sat, 20 Sep 2003 12:36:35 +0200, "MuLLE" <mullde_berg@hotmail.com> wrote:

>Jeg tror at det kommer meget an på hvordan man læser.

Heh, Jeg finder den 'ombyttede' tekst nemmere at forstå hvis jeg læser
hurtigt. Måske billedgenkendelsen ved hurtiglæsning øges, så man genkender
flere ord samtidigt, eller man ubevidst gætter ordene ud fra meningen i
teksten.

--

-JN-

Bertel Lund Hansen (20-09-2003)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 20-09-03 16:00

J. Nielsen skrev:

>Heh, Jeg finder den 'ombyttede' tekst nemmere at forstå hvis jeg læser
>hurtigt.

Ja, det er nok generelt.

>Måske billedgenkendelsen ved hurtiglæsning øges, så man genkender
>flere ord samtidigt

Det er snarere bare det at du ikke har tid til at se at
bogstaverne er rodet rundt og så opfatter du i hast det ord det
ligner mest.

>eller man ubevidst gætter ordene ud fra meningen i teksten.

Også det. Du kan f.eks. prøve at strege ord ud med en sort tus i
en avisartikel. Du vil blive overrasket over hvor mange man kan
fjerne uden der bliver ret meget tvivl om hvad der står.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

ASKF (20-09-2003)
Kommentar
Fra : ASKF


Dato : 20-09-03 20:42

Bertel Lund Hansen ytrede sig i
<7oqomvonhuf0rj7d5hunhprk7iibenl9pn@news.stofanet.dk> med dette:

>J. Nielsen skrev:
>
>>Heh, Jeg finder den 'ombyttede' tekst nemmere at forstå hvis jeg læser
>>hurtigt.
>
>Ja, det er nok generelt.
>
>>Måske billedgenkendelsen ved hurtiglæsning øges, så man genkender
>>flere ord samtidigt
>
>Det er snarere bare det at du ikke har tid til at se at
>bogstaverne er rodet rundt og så opfatter du i hast det ord det
>ligner mest.
>
>>eller man ubevidst gætter ordene ud fra meningen i teksten.
>
>Også det. Du kan f.eks. prøve at strege ord ud med en sort tus i
>en avisartikel. Du vil blive overrasket over hvor mange man kan
>fjerne uden der bliver ret meget tvivl om hvad der står.

Dette behøver jeg ikke en avis for at kunne bekræfte, og med lidt
træning kan man faktisk læse artikler hvor både dele af og hele ord
mangler. Jeg har en ret dårlig tv-modtagelse og det går gerne ud over
tekst-tv, hvor ord er stavet forkert, mangler bogstaver eller helt
mangler; det er først når der mangler hele linier at det begynder at
blive vanskeligt.
--
Mvh. Allan Stig Kiilerich Frederiksen
"Det med `samfundstjenstligt incitament' er noget sejlivet sludder"
- Michael Michelsen
Ikke enig? - Meld dig ind! <http://www.digitalforbruger.dk>

Dan MOrtensen (20-09-2003)
Kommentar
Fra : Dan MOrtensen


Dato : 20-09-03 12:27


>"En viskdenbaleig unsdelrøgese lavet af et untivseriet i Enlgnad har vist at
>desrom de to føsrte og de to sisdte botsvgaer i alle oredne i en tekst er
>ritgigt pledsaret, spllier det ingen rolle hvkilen ræføkkelge de øvirge
>bosgvtaer i oredne kommer. Tektsen er fuldt læbsar selv om de andre
>bogastver kommer huilbtertlulter! Det er fordi vi ikke læser hvert eneklt
>botgsav, men ser bildeler af ordet som en hehled."
>
>Mit spørgsmål er nu om det bare er 'sjov og ballade', eller om der rent
>faktisk er tale om en sådan videnskabelig undersøgelse med de omtalte
>resultater?

Hmm, jeg studsede lidt over de mange stavefejl, indtil jeg læste
videre - lidt langsommere end normalt.

Men jeg håber ikke det bliver moderne at skrive sådan - hvad ville
stavekontrollen mon sige til det - til sidst kunne man jo også fjerne
alle vokaler, og til sidst blot tegne nogle symboler (hmm, måske
skulle man lære kinesisk).




--

/Dan MOrtensen
www.webgaden.dk
www.hpc-nord.dk

Svar ikke pr. mail, da din mailserver vil blive blacklisted
listme@listme.dsbl.org
Don't use my email - your mail server will be blacklisted.

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177501
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408527
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste