/ Forside / Karriere / Uddannelse / Højere uddannelser / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Højere uddannelser
#NavnPoint
Nordsted1 1588
erling_l 1224
ans 1150
dova 895
gert_h 800
molokyle 661
berpox 610
creamygirl 610
3773 570
10  jomfruane 570
Rumelevator
Fra : Jeppe Stig Nielsen


Dato : 14-09-03 14:35

En rum-elevator-konference der afholdes i USA blev nævnt i radioavisen
lige før. Sportsjournalisterne i det efterfølgende program gjorde sig
lystige over det, men ifølge Arthur C. Clarke vil en rumelevator blive
bygget allerede 50 år efter at alle er holdt op med at grine.
Links:
http://www.isr.us/spaceelevatorconference/aboutSE.html
http://www.taipeitimes.com/News/world/archives/2003/09/14/2003067812


--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

 
 
Martin Larsen (14-09-2003)
Kommentar
Fra : Martin Larsen


Dato : 14-09-03 17:37

"Jeppe Stig Nielsen" <mail@jeppesn.dk> skrev i en meddelelse news:3F646E90.6F5F6517@jeppesn.dk...
> En rum-elevator-konference der afholdes i USA blev nævnt i radioavisen
> lige før. Sportsjournalisterne i det efterfølgende program gjorde sig
> lystige over det, men ifølge Arthur C. Clarke vil en rumelevator blive
> bygget allerede 50 år efter at alle er holdt op med at grine.
> Links:
> http://www.isr.us/spaceelevatorconference/aboutSE.html
> http://www.taipeitimes.com/News/world/archives/2003/09/14/2003067812
>
>
Mere mærkeligt er det måske at man ikke hører meget til det simpleste
og ældste forslag til at sende gods i bane om jorden som går helt tilbage
til Newton. Brug af en kanon.
Gerald Bull var ret langt fremme med projekt Babylon da han blev myrdet
af Mossad i 1990.
Link:
http://www.fas.org/news/iraq/1998/05/980500-bull.htm

Mvh
Martin



Peter B. Juul (14-09-2003)
Kommentar
Fra : Peter B. Juul


Dato : 14-09-03 18:26

"Martin Larsen" <mlarsen@post7.tele.dk> writes:

> Mere mærkeligt er det måske at man ikke hører meget til det simpleste
> og ældste forslag til at sende gods i bane om jorden som går helt tilbage
> til Newton. Brug af en kanon.

Et alvorligt problem med dette er, at objektet vil blive udsat for
kolossale G-kræfter i affyringsøjeblikket.

Se bare på raketter - de har meget længere fyringstid end kanoner og
det er næsten uudholdeligt alligevel.
--
Peter B. Juul, o.-.o "I am a Bear of Very Little Brain,
The RockBear. ((^)) and long words Bother me."
I speak only 0}._.{0
for myself. O/ \O

Martin Larsen (14-09-2003)
Kommentar
Fra : Martin Larsen


Dato : 14-09-03 18:55

"Peter B. Juul" <pbpj2@enzym.rnd.uni-c.dk> skrev i en meddelelse news:m2k78b8eoc.fsf@enzym.rnd.uni-c.dk...
>
> Et alvorligt problem med dette er, at objektet vil blive udsat for
> kolossale G-kræfter i affyringsøjeblikket.
>
Jamen, det er da ikke tænkt til mennesker!

Mvh
Martin



Peter Jensen (14-09-2003)
Kommentar
Fra : Peter Jensen


Dato : 14-09-03 19:02

Peter B. Juul wrote:

>> Mere mærkeligt er det måske at man ikke hører meget til det simpleste
>> og ældste forslag til at sende gods i bane om jorden som går helt
>> tilbage til Newton. Brug af en kanon.
>
> Et alvorligt problem med dette er, at objektet vil blive udsat for
> kolossale G-kræfter i affyringsøjeblikket.

Korrekt, men det kanon-projekt der blev afbrudt af et attentat, havde
også udviklet en metode til at pakke elektronikken ind, så den kunne
tåle de mange G. Det er nok ikke mennesker man skal sende op med denne
metode, men til brug for de fleste almindelige satellitter skulle det
være i orden. Sidst jeg hørte om projektet var det beregnet at
slutprisen for en "opsendelse" ville ligge omkring 3000$ for de mindste
satellitter Ærgerligt at det ikke blev til noget i denne omgang ...

--
PeKaJe

Distrust all those who love you extremely upon a very slight
acquaintance and without any visible reason. -- Lord Chesterfield

jørgen (15-09-2003)
Kommentar
Fra : jørgen


Dato : 15-09-03 16:24


"Peter B. Juul" <pbpj2@enzym.rnd.uni-c.dk> skrev i en meddelelse
news:m2k78b8eoc.fsf@enzym.rnd.uni-c.dk...
> "Martin Larsen" <mlarsen@post7.tele.dk> writes:
>
> > Mere mærkeligt er det måske at man ikke hører meget til det simpleste
> > og ældste forslag til at sende gods i bane om jorden som går helt
tilbage
> > til Newton. Brug af en kanon.
>
> Et alvorligt problem med dette er, at objektet vil blive udsat for
> kolossale G-kræfter i affyringsøjeblikket.
>
> Se bare på raketter - de har meget længere fyringstid end kanoner og
> det er næsten uudholdeligt alligevel.



Var det ikke en mulighed at undgå de enorme g-kræfter fra en affyring i en
kanon ved at bruge noget i retning af en atom acceleretor
og så starte langsomt op



Martin Larsen (15-09-2003)
Kommentar
Fra : Martin Larsen


Dato : 15-09-03 16:42

"jørgen" <xxxchristiansen@has.dk> skrev i en meddelelse news:3f65d995$0$6703$ba624c82@nntp03.dk.telia.net...
>
> Var det ikke en mulighed at undgå de enorme g-kræfter fra en affyring i en
> kanon ved at bruge noget i retning af en atom acceleretor
> og så starte langsomt op
>
Det er et spørgsmål om hvor langt et rør man synes man har plads til.
Og råd til.

Mvh
Martin



Jakob Nielsen (16-09-2003)
Kommentar
Fra : Jakob Nielsen


Dato : 16-09-03 07:15

> Var det ikke en mulighed at undgå de enorme g-kræfter fra en affyring i en
> kanon ved at bruge noget i retning af en atom acceleretor
> og så starte langsomt op

Jo, det er da en mulighed selvom røret ikke praksisk kan være såå langt. Har
da set ideer der indvolverer magnetisk acceleration gennem et rør som er
anbragt i en tunnel i et bjerg... hvis du imidlertid tænker på en cirkulær
rørbane som man bruger i store atomaceleratorer, så får man samme problem
med acceleration ud til siden i banen i kraft af centerfugalkraften.



Peter Ole Kvint (16-09-2003)
Kommentar
Fra : Peter Ole Kvint


Dato : 16-09-03 10:23



Jakob Nielsen wrote:

> > Var det ikke en mulighed at undgå de enorme g-kræfter fra en affyring i en
> > kanon ved at bruge noget i retning af en atom acceleretor
> > og så starte langsomt op
>
> Jo, det er da en mulighed selvom røret ikke praksisk kan være såå langt. Har
> da set ideer der indvolverer magnetisk acceleration gennem et rør som er
> anbragt i en tunnel i et bjerg... hvis du imidlertid tænker på en cirkulær
> rørbane som man bruger i store atomaceleratorer, så får man samme problem
> med acceleration ud til siden i banen i kraft af centerfugalkraften.

Man kan lave en mine skakt på flere km's dybte.


Filip Larsen (16-09-2003)
Kommentar
Fra : Filip Larsen


Dato : 16-09-03 14:32

Jakob Nielsen skrev

> > Var det ikke en mulighed at undgå de enorme g-kræfter fra en affyring i
en
> > kanon ved at bruge noget i retning af en atom acceleretor
> > og så starte langsomt op
>
> Jo, det er da en mulighed selvom røret ikke praksisk kan være såå langt.
Har
> da set ideer der indvolverer magnetisk acceleration gennem et rør som er
> anbragt i en tunnel i et bjerg...

Man kan så tænke lidt over hvilken affyringsvinkel der vil være optimal.
Hvis der ingen atmosfære var, ville den optimale (mest energbesparende)
affyringsvinkel være vandret, men jeg vil tro, at selv fra et meget højt
bjerg vil man aligevel blive nødt til at holde en affyringsvinkel på 45
grader eller derover for ikke at "brænde det hele op" i friktion, hvilket
igen betyder, at store dele af baneenergien først kan tildeles uden for
atmosfæren. Måske man skulle regne efter ...


Mvh,
--
Filip Larsen



Peter Ole Kvint (16-09-2003)
Kommentar
Fra : Peter Ole Kvint


Dato : 16-09-03 15:08



Filip Larsen wrote:

> Jakob Nielsen skrev
>
> > > Var det ikke en mulighed at undgå de enorme g-kræfter fra en affyring i
> en
> > > kanon ved at bruge noget i retning af en atom acceleretor
> > > og så starte langsomt op
> >
> > Jo, det er da en mulighed selvom røret ikke praksisk kan være såå langt.
> Har
> > da set ideer der indvolverer magnetisk acceleration gennem et rør som er
> > anbragt i en tunnel i et bjerg...
>
> Man kan så tænke lidt over hvilken affyringsvinkel der vil være optimal.
> Hvis der ingen atmosfære var, ville den optimale (mest energbesparende)
> affyringsvinkel være vandret, men jeg vil tro, at selv fra et meget højt
> bjerg vil man aligevel blive nødt til at holde en affyringsvinkel på 45
> grader eller derover for ikke at "brænde det hele op" i friktion, hvilket
> igen betyder, at store dele af baneenergien først kan tildeles uden for
> atmosfæren. Måske man skulle regne efter ...

Lodret er det optimalte og så en tur omkring månen, for at komme ind i bane om
jorden


Filip Larsen (16-09-2003)
Kommentar
Fra : Filip Larsen


Dato : 16-09-03 15:55

Peter Ole Kvint skrev

> Lodret er det optimalte og så en tur omkring månen, for at komme ind i
bane om
> jorden

Ja, det lyder ikke helt fjollet. Så skal den kapsel man sender afsted kun
ændre hastighed et sted mellem 0,5 og 1,0 km/s for at komme i bane om
jorden. Og hvis systemet er tilstrækkelig præcist kunne det måske endda
gøres ved at en rumstation simpelthen fanger kapslen og bremser den vha. en
mekanisk eller elektromagnetisk anordning. Hvilket så igen, afhængig af
rumstationens banehøjde og indflux af "kapselvægt" kan være en fordel eller
ulempe. Man kunne selvfølgelig også bruge aerobraking nu når kapslen
aligevel er designet til at modså høje hastigheder i atmosfæren, og så
behøver man efterfølgende kun at ændre hastighed omkring 50-100 m/s.
Sidstnævnte model kunne dog gå hen og være lidt svær at sælge til
offentligheden, med mindre man på en eller anden måde kan sikre, at risikoen
for "nedfaldne" kapsler er meget meget lille :)


Mvh,
--
Filip Larsen



Jeppe Stig Nielsen (14-09-2003)
Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen


Dato : 14-09-03 19:53

Martin Larsen wrote:
>
> > En rum-elevator-konference der afholdes i USA blev nævnt i radioavisen
> > lige før. Sportsjournalisterne i det efterfølgende program gjorde sig
> > lystige over det, men ifølge Arthur C. Clarke vil en rumelevator blive
> > bygget allerede 50 år efter at alle er holdt op med at grine.
> >
> Mere mærkeligt er det måske at man ikke hører meget til det simpleste
> og ældste forslag til at sende gods i bane om jorden som går helt tilbage
> til Newton. Brug af en kanon.

Selvom dette forslag er simpelt, har det en række oplagte ulemper:

1. Accelerationen i kanonrøret må nødvendigvis være ekstremt stor,
hvilket betyder at skrøbeligt udstyr og i hvert fald højere liv
ikke overlever turen til kanonrørets munding.
2. Farten er allerstørst nederst i banen hvor atmosfæren er tættest.
Det betyder at projektilet skal kunne tåle ekstrem varme.
3. Banen vil altid enten være en hyperbel der forlader Jorden helt
(og så skal der bruges en urealistisk kraftig kanon), eller ramme
ind i Jordens overflade igen inden projektilet har nået en omgang
rundt. Man kan altså ikke få projektilet til at forblive i bane
om Jorden. Naturligvis kan dette omgås ved at kombinere kanon-
teknologien med den nu anvendte raketteknologi.

Efter min vurdering kan kanoner derfor mest bruges til våben.

Rumelevatorens afgørende fordel er at man kan nøjes med et meget lille
energiforbrug, at man kan opsende store, relativt skrøbelige genstande
med meget lav fart. Og hvis man lader den eleverede genstand »give
slip« på kablet i en passende højde, vil genstanden automatisk være i
omløb om Jorden uden energiforbrug. Det vil kun være nødvendigt med
relativt små raketter for at styre satellitten ind i en ønsket bane
(som bl.a. ikke må bringe den i kollision med elevatoren).

Hvis man laver elevatoren høj nok, vil objekter der slippes øverst oppe,
automatisk være i en hyperbelbane der forlader Jorden.

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

Peter Ole Kvint (14-09-2003)
Kommentar
Fra : Peter Ole Kvint


Dato : 14-09-03 20:49



Jeppe Stig Nielsen wrote:

>
> Selvom dette forslag er simpelt, har det en række oplagte ulemper:
>
> 1. Accelerationen i kanonrøret må nødvendigvis være ekstremt stor,
> hvilket betyder at skrøbeligt udstyr og i hvert fald højere liv
> ikke overlever turen til kanonrørets munding.
> 2. Farten er allerstørst nederst i banen hvor atmosfæren er tættest.
> Det betyder at projektilet skal kunne tåle ekstrem varme.
> 3. Banen vil altid enten være en hyperbel der forlader Jorden helt
> (og så skal der bruges en urealistisk kraftig kanon), eller ramme
> ind i Jordens overflade igen inden projektilet har nået en omgang
> rundt. Man kan altså ikke få projektilet til at forblive i bane
> om Jorden. Naturligvis kan dette omgås ved at kombinere kanon-
> teknologien med den nu anvendte raketteknologi.

Var det ikke nærliggende at løfte raketten op i et par balloner,
og affyreden i stor højde, hvor tynkte kraften
og luftmodstanden er mindre?


Jeppe Stig Nielsen (14-09-2003)
Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen


Dato : 14-09-03 21:26

Peter Ole Kvint wrote:
>
> Var det ikke nærliggende at løfte raketten op i et par balloner,
> og affyreden i stor højde, hvor tynkte kraften
> og luftmodstanden er mindre?

Jo. Det har også været foreslået at affyre rumraketter fra taget af
en almindelig (aeronautisk) flyvemaskine.

Men en rumelevator vil selvfølgelig være en langt større revolution
inden for energi-økonomien i at bringe satellitter og rumfartøjer i
omløb (samt til andre planeter).

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

007 (16-09-2003)
Kommentar
Fra : 007


Dato : 16-09-03 00:22

Den Sun, 14 Sep 2003 22:25:52 +0200, mente Jeppe Stig Nielsen
<mail@jeppesn.dk> at:

>Jo. Det har også været foreslået at affyre rumraketter fra taget af
>en almindelig (aeronautisk) flyvemaskine.

Var (sovjet)russerne ikke rimeligt langt med udviklingen af en sådan?
Mener den skulle sidde på ryggen af en Antonov 225 og så affyres i
30kms højde...


--
007
AKA
Niels Hansen
Misspellings are for your amusement only
(¯`'·.¸(¯`'·.¸ Queen - Champions of the world ¸.·'´¯)¸.·'´¯)

Herluf Holdt, 3140 (16-09-2003)
Kommentar
Fra : Herluf Holdt, 3140


Dato : 16-09-03 08:17

007 skrev:
>> Jo. Det har også været foreslået at affyre rumraketter fra
>> taget af en almindelig (aeronautisk) flyvemaskine.

> Var (sovjet)russerne ikke rimeligt langt med udviklingen af en
> sådan? Mener den skulle sidde på ryggen af en Antonov 225
> og så affyres i 30kms højde...

Det tror jeg nu ikke var tanken med AN-225. Det er en
prototype - en specialversion af transportflyet AN-124
(med 6 motorer og dobbelt sideror) som kunne fragte en
Buran-rumfærge fra punkt A til punkt B.

Dette 600 tons tunge fragtfly vil garanteret ikke klare
sig ret godt i 30 km's højde. Jeg vil gætte på at AN-124's
normale maksimum-højde på 12 km også gælder for AN-225.


(AN-225 'Mriya', bygget i Ukraine i 1988. Spændvidde 88,40 m,
længde 84,0 m, max. takeoff-vægt: 600.000 kg).

--
Med venlig hilsen Herluf Holdt


Jakob Nielsen (14-09-2003)
Kommentar
Fra : Jakob Nielsen


Dato : 14-09-03 21:03

> 1. Accelerationen i kanonrøret må nødvendigvis være ekstremt stor,
> hvilket betyder at skrøbeligt udstyr og i hvert fald højere liv
> ikke overlever turen til kanonrørets munding.

Ifølge linket til kanonmetoden længere oppe, så har man kørt test med
forholdsvis komplekst udstyr som klarede 10.000G

> 2. Farten er allerstørst nederst i banen hvor atmosfæren er tættest.
> Det betyder at projektilet skal kunne tåle ekstrem varme.

Det tåler moderne projektiler allerede.

> 3. Banen vil altid enten være en hyperbel der forlader Jorden helt
> (og så skal der bruges en urealistisk kraftig kanon), eller ramme
> ind i Jordens overflade igen inden projektilet har nået en omgang
> rundt. Man kan altså ikke få projektilet til at forblive i bane
> om Jorden. Naturligvis kan dette omgås ved at kombinere kanon-
> teknologien med den nu anvendte raketteknologi.

jævnfør linket har man lavet projektiler med faststofraketter, så det kan
gøres.

> Efter min vurdering kan kanoner derfor mest bruges til våben.

Det er naturligvis til hver en tid det nemmeste.

> Rumelevatorens afgørende fordel er at man kan nøjes med et meget lille
> energiforbrug, at man kan opsende store, relativt skrøbelige genstande
> med meget lav fart. Og hvis man lader den eleverede genstand »give
> slip« på kablet i en passende højde, vil genstanden automatisk være i
> omløb om Jorden uden energiforbrug. Det vil kun være nødvendigt med
> relativt små raketter for at styre satellitten ind i en ønsket bane
> (som bl.a. ikke må bringe den i kollision med elevatoren).
>
> Hvis man laver elevatoren høj nok, vil objekter der slippes øverst oppe,
> automatisk være i en hyperbelbane der forlader Jorden.

Er det ikke stadig en uoverstigelig ingeniørmæssig opgave faktisk at bygge
elevatoren?



Jeppe Stig Nielsen (14-09-2003)
Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen


Dato : 14-09-03 21:22

Jakob Nielsen wrote:
>
> Er det ikke stadig en uoverstigelig ingeniørmæssig opgave faktisk at bygge
> elevatoren?

Jo. Men folkene bag konferencen håber den er en realitet om femten(!)
år. Det tror jeg dog ikke på.

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

kjaer (14-09-2003)
Kommentar
Fra : kjaer


Dato : 14-09-03 23:12


"Martin Larsen" <mlarsen@post7.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:bk25d0$4ot$1@sunsite.dk...
> >
> Mere mærkeligt er det måske at man ikke hører meget til det simpleste
> og ældste forslag til at sende gods i bane om jorden som går helt tilbage
> til Newton. Brug af en kanon.
> Gerald Bull var ret langt fremme med projekt Babylon da han blev myrdet
> af Mossad i 1990.
> Link:
> http://www.fas.org/news/iraq/1998/05/980500-bull.htm
>
Jeg troede slet ikke det kunne lade sig gør, at sende noget i kredsløb ved
eet skud, skal der ikke mindst to trin på raketten for at sende noget ud i
rummet.
Men jeg troede jo heller ikke på den med tyngdekraft-afskærmningen



Martin Larsen (14-09-2003)
Kommentar
Fra : Martin Larsen


Dato : 14-09-03 22:29

"kjaer" <villykn-no@spam.gl> skrev i en meddelelse news:RR49b.671$MV2.573@news.get2net.dk...
>
> Jeg troede slet ikke det kunne lade sig gør, at sende noget i kredsløb ved
> eet skud, skal der ikke mindst to trin på raketten for at sende noget ud i
> rummet.

Nej, det er bare et spørgsmål om hvad der er mest smart.
Desuden er en kanon ikke en raket.

> Men jeg troede jo heller ikke på den med tyngdekraft-afskærmningen
>
?

Mvh
Martin



Jeppe Stig Nielsen (14-09-2003)
Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen


Dato : 14-09-03 22:58

Martin Larsen wrote:
>
> > Jeg troede slet ikke det kunne lade sig gør, at sende noget i kredsløb ved
> > eet skud, skal der ikke mindst to trin på raketten for at sende noget ud i
> > rummet.
>
> Nej, det er bare et spørgsmål om hvad der er mest smart.
> Desuden er en kanon ikke en raket.

Det er da rigtigt at et projektil der afskydes fra Jorden også vil
ramme Jorden igen (medmindre det skydes helt bort fra Jorden). Man
kan ikke få det i et lukket kredsløb.

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

Peter Loumann (14-09-2003)
Kommentar
Fra : Peter Loumann


Dato : 14-09-03 23:01

On Sun, 14 Sep 2003 23:58:17 +0200, Jeppe Stig Nielsen
<mail@jeppesn.dk> wrote:

>Det er da rigtigt at et projektil der afskydes fra Jorden også vil
>ramme Jorden igen (medmindre det skydes helt bort fra Jorden). Man
>kan ikke få det i et lukket kredsløb.

Hvorfor kan man ikke akkurat ramme den kraft der får det til at gå i
kredsløb?

--
hilsen pl
http://huse-i-naestved.dk

Jakob Nielsen (15-09-2003)
Kommentar
Fra : Jakob Nielsen


Dato : 15-09-03 07:08

> Hvorfor kan man ikke akkurat ramme den kraft der får det til at gå i
> kredsløb?

Fordi kredsløbsbanen så vil gå rundt og tilbage til sit udgangspunkt...altså
der hvor kanonen står nede i Jordens atmosfære. Hvis du kun leverer kraft
een gang, som ved et skud, så definerer du banen i affyringen.
Det gælder i hvert fald for atmosfæreløse planeter. Jeg kan ikke heelt
gennemskue om atmosfæren vil kunne ændre banen mens projektilet går op
gennem den, så det ikke vender retur til opsendelsesstedet (eller flyver
bort i en hyperbel). Tror det dog ikke...det virker forkert.



Steen Eiler Jørgense~ (15-09-2003)
Kommentar
Fra : Steen Eiler Jørgense~


Dato : 15-09-03 09:44

Jakob Nielsen wrote:

> Det gælder i hvert fald for atmosfæreløse planeter. Jeg kan ikke heelt
> gennemskue om atmosfæren vil kunne ændre banen mens projektilet går op
> gennem den, så det ikke vender retur til opsendelsesstedet (eller
> flyver bort i en hyperbel). Tror det dog ikke...det virker forkert.

Nej, atmosfæren skaber gnidningskraft, hvilket kun kan medvirke til at
*sænke* banen. For at få noget i cirkulært kredsløb om Jorden (fra
overfladen) er det strengt nødvendigt med *to* krafttilførsler: først
for at få objektet slynget langt væk fra overfladen, dernæst for at få
hævet banens perigæum.

Se f.eks. http://www.jpl.nasa.gov/basics/bsf3-4.html

Når objektet i eksempel tre er i stand til at gå i kredsløb med bare én
krafttilførsel, er det naturligvis fordi den starter fra et urimeligt
højt bjerg (eller f.eks. en rumelevator!)

--
Steen Eiler Jørgensen
"No, I don't think I'll ever get over Macho Grande.
Those wounds run...pretty deep."


Jeppe Stig Nielsen (15-09-2003)
Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen


Dato : 15-09-03 13:33

Jakob Nielsen wrote:
>
> > Hvorfor kan man ikke akkurat ramme den kraft der får det til at gå i
> > kredsløb?
>
> Fordi kredsløbsbanen så vil gå rundt og tilbage til sit udgangspunkt...altså
> der hvor kanonen står nede i Jordens atmosfære.

Ja, netop. Banen vil være ellipseformet med Jordens centrum i det ene
brændpunkt, men ellipsen vil være så lille at en del af den forløber
inde i Jordens indre.

Hvis vi så bort fra luftmodstanden, ville et vandret affyret kanon-
projektil med tilpas stor energi kunne komme hele vejen rundt således
at projektilet løb igennem kanonens rør igen (og gentog det én gang
for hver omgang). Men i praksis vil luftmodstanden gøre at et projektil
styrter til Jorden længe inden det når én omgang rundt.

For helt små energier kan man opfatte banen som parabelformet, fordi
den yderste »spids« af en aflang ellipse minder om en parabel. Det er
den såkaldte kasteparabel.

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

Bertel Lund Hansen (15-09-2003)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 15-09-03 15:23

Jeppe Stig Nielsen skrev:

>For helt små energier kan man opfatte banen som parabelformet,

"Opfatte"? Det *er* da en parabel (jf. formlen for
(tyngde)acceleration)?


--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

Jeppe Stig Nielsen (15-09-2003)
Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen


Dato : 15-09-03 15:34

Bertel Lund Hansen wrote:
>
> >For helt små energier kan man opfatte banen som parabelformet,
>
> "Opfatte"? Det *er* da en parabel (jf. formlen for
> (tyngde)acceleration)?

Hvis man opfatter tyngdekraften som F = m·g , en konstant hvis stør-
relse og retning er den samme gennem hele banen, så *er* det en parabel.
Men strengt taget er størrelsen af tyngdekraften en anelse mindre når
man er højere oppe, og dens retning er ikke konstant, men peger ind mod
Jordens midte (hvilket er en forkellig retning forskellige steder i
banen). Disse variationer er naturligvis overordentlig små for fx et
stenkast med håndkraft.

Forskellen på de relevante kurvestykker (parabel- og ellipsebuen) er
tilsvarende mikroskopiske.

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

Bertel Lund Hansen (15-09-2003)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 15-09-03 16:03

Jeppe Stig Nielsen skrev:

>Hvis man opfatter tyngdekraften som F = m·g , en konstant hvis stør-
>relse og retning er den samme gennem hele banen, så *er* det en parabel.
>Men strengt taget er størrelsen af tyngdekraften en anelse mindre når
>man er højere oppe, og dens retning er ikke konstant, men peger ind mod
>Jordens midte (hvilket er en forkellig retning forskellige steder i
>banen).

Åh ja. Tak.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

Torben Ægidius Mogen~ (15-09-2003)
Kommentar
Fra : Torben Ægidius Mogen~


Dato : 15-09-03 16:15

Jeppe Stig Nielsen <mail@jeppesn.dk> writes:

> Bertel Lund Hansen wrote:
> >
> > >For helt små energier kan man opfatte banen som parabelformet,
> >
> > "Opfatte"? Det *er* da en parabel (jf. formlen for
> > (tyngde)acceleration)?
>
> Hvis man opfatter tyngdekraften som F = m·g , en konstant hvis stør-
> relse og retning er den samme gennem hele banen, så *er* det en parabel.
> Men strengt taget er størrelsen af tyngdekraften en anelse mindre når
> man er højere oppe, og dens retning er ikke konstant, men peger ind mod
> Jordens midte (hvilket er en forkellig retning forskellige steder i
> banen). Disse variationer er naturligvis overordentlig små for fx et
> stenkast med håndkraft.

Ret mig, hvis jeg ta'r fejl, men er baner on punktformige masser ikke
parabolske, elliptiske eller hyperbolske, og opfører sfæriske legemer
sig ikke som punktformige (mht. tyngdekraft)?

I så fald, kan banerne faktisk godt være eksakt parabolske, men det er
mere sandsynligt, at de er elliptiske eller hyperbolske, da
parabelbane kræver eksakt undslippelseshastighed.

Alt dette ser selvfølgelig bort fra luftmodstand og jordens
ikke-sfæriske facon.

   Torben

Jeppe Stig Nielsen (15-09-2003)
Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen


Dato : 15-09-03 16:29

"Torben Ægidius Mogensen" wrote:
>
> Ret mig, hvis jeg ta'r fejl, men er baner on punktformige masser ikke
> parabolske, elliptiske eller hyperbolske, og opfører sfæriske legemer
> sig ikke som punktformige (mht. tyngdekraft)?

Jo, intet at rette.

>
> I så fald, kan banerne faktisk godt være eksakt parabolske, men det er
> mere sandsynligt, at de er elliptiske eller hyperbolske, da
> parabelbane kræver eksakt undslippelseshastighed.

Du har ret, men de energier (ved små kast med sten) Bertel og jeg
diskuterede, svarede helt sikkert til elliptiske baner: Stenen er jo
ikke i nærheden af at undslippe Jorden. Derfor er der tale om en
elliptisk bane.

Vi blander to forskellige ting sammen.

Normalt ved kast med sten kan man lige så godt opfatte Jorden som
flad, og tyngdekraften som konstant (uafhængig af højden). Så vil *alle*
kast være parabelbaner, og de vil alle lande på den flade Jord igen.

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

kjaer (15-09-2003)
Kommentar
Fra : kjaer


Dato : 15-09-03 10:29


"Martin Larsen" <mlarsen@post7.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:bk2mgg$h0u$1@sunsite.dk...
> Nej, det er bare et spørgsmål om hvad der er mest smart.
> Desuden er en kanon ikke en raket.
>
> > Men jeg troede jo heller ikke på den med tyngdekraft-afskærmningen
> >
> ?
>
Når den skal indgå i kredsløb må den jo have et skub i den rigtige retning.
Enten ved at starte en raket motor eller ved at ophæve tyngdekraften.



Martin Larsen (15-09-2003)
Kommentar
Fra : Martin Larsen


Dato : 15-09-03 11:18

"kjaer" <villykn-no@spam.gl> skrev i en meddelelse news:pLe9b.44$bp7.26@news.get2net.dk...
>
> Når den skal indgå i kredsløb må den jo have et skub i den rigtige retning.
> Enten ved at starte en raket motor eller ved at ophæve tyngdekraften.
>
Rumkanonen er *som nævnt flere gange* beskrevet i et link.
Det sidste projekt som løb tør for finansiering, regnede med
at sætte op til ca 50% af begyndelsesvægten i kredsløb.

Mvh
Martin



Peter Ole Kvint (16-09-2003)
Kommentar
Fra : Peter Ole Kvint


Dato : 16-09-03 10:16


kjaer wrote:

> "Martin Larsen" <mlarsen@post7.tele.dk> skrev i en meddelelse
> news:bk2mgg$h0u$1@sunsite.dk...
> > Nej, det er bare et spørgsmål om hvad der er mest smart.
> > Desuden er en kanon ikke en raket.
> >
> > > Men jeg troede jo heller ikke på den med tyngdekraft-afskærmningen
> > >
> > ?
> >
> Når den skal indgå i kredsløb må den jo have et skub i den rigtige retning.
> Enten ved at starte en raket motor eller ved at ophæve tyngdekraften.

Eller at man skyder i en retning så månen ændre banen.



Jakob Nielsen (15-09-2003)
Kommentar
Fra : Jakob Nielsen


Dato : 15-09-03 12:09

> Men jeg troede jo heller ikke på den med tyngdekraft-afskærmningen

Huh? Taler du om den lette gadget af balsatræ og sølvpapir(?), fra gammel
tråd, der kunne svæve når der blev sat strøm til den? Mig bekendt kan man
ikke afskærme mod tyngdekraften???



Herluf Holdt, 3140 (16-09-2003)
Kommentar
Fra : Herluf Holdt, 3140


Dato : 16-09-03 15:56

Jeppe Stig Nielsen skrev:

> En rum-elevator-konference der afholdes i USA blev nævnt i
> radioavisen lige før. [...] ifølge Arthur C. Clarke vil en
> rumelevator blive bygget allerede 50 år efter at alle er holdt
> op med at grine.

Den rumelevator har Clarke skrevet om i sf-romanen
"Fontænerne i Edens Have", som han lod foregå på sin
kære ø, Shri Lanka/Ceylon. Det burde nok være fra selve
ækvator at man tænkte sig en rumelevator bygget.

Men hvordan vil man gøre det i praksis? Kan man fremstille
et tyndt, stærkt kabel som er 35.000 km langt, og så ved
hjælp af dette trække et tykkere kabel ud til et godt stykke
forbi den geostationære bane?

Eller kan man "dyrke" sådan et kabel i rummet? Fx noget
med kulfiber, C60-molekyler - eller sådan noget?

Det bliver vist ikke lige i overmorgen.

--
Med venlig hilsen Herluf Holdt
Nysgerrige Amatører - gør Verden sjovere


Torben Ægidius Mogen~ (17-09-2003)
Kommentar
Fra : Torben Ægidius Mogen~


Dato : 17-09-03 09:11

"Herluf Holdt, 3140" <herluf@worldonline.dk> writes:


> Men hvordan vil man gøre det i praksis? Kan man fremstille
> et tyndt, stærkt kabel som er 35.000 km langt, og så ved
> hjælp af dette trække et tykkere kabel ud til et godt stykke
> forbi den geostationære bane?
>
> Eller kan man "dyrke" sådan et kabel i rummet? Fx noget
> med kulfiber, C60-molekyler - eller sådan noget?

Både Clarke og senere Kim Stanley Robinson (i hans Mars trilogi) lader
kablet blive bygget fra en indfanget asteroide. Kablet "vokser" både
nedad og opad (for at balancere). Det nedadvoksende kabel bliver
forankret til jorden, når det når derned. Det opadvoksende kabel
bruges til at sende satelitter i højere kredsløb eller give et
startskub til rumskibe, der skal længere væk.

Jeg tror dog, at teknologien til at indfange en asteroide halter
bagefter resten af den nødvendige teknologi, så det kan tænkes, at man
bygger kablet på anden vis. Ideen med at starte med et tyndt kabel er
nok god, men i stedet for at lade det trække et tykkere kabel op, kan
man bygge det tykkere kabel udenpå, lag efter lag. En lille robot kan
"kravle" op og ned af kablet, mens den lægger nye lag på. Når kablet
bliver tykkere, kan man sende flere robotter op af det, så man kan
lægge flere lag samtidigt.

   Torben

Jeppe Stig Nielsen (19-09-2003)
Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen


Dato : 19-09-03 14:53

"Herluf Holdt, 3140" wrote:
>
> "Fontænerne i Edens Have", som han lod foregå på sin
> kære ø, Shri Lanka/Ceylon. Det burde nok være fra selve
> ækvator at man tænkte sig en rumelevator bygget.

Ja. Hvis man alligevel bygger elevatoren fra en breddegrad der ligger
væk fra ækvator, skal kablet stadig stå (nogenlunde) vinkelret på
Jordens rotationsakse. Det betyder at det ikke vil gå lodret opad fra
det punkt hvor det er fæstnet.

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

Jakob Møbjerg Nielse~ (18-09-2003)
Kommentar
Fra : Jakob Møbjerg Nielse~


Dato : 18-09-03 13:45

Jeppe Stig Nielsen wrote:
> En rum-elevator-konference der afholdes i USA blev nævnt i radioavisen
> lige før. Sportsjournalisterne i det efterfølgende program gjorde sig
> lystige over det, men ifølge Arthur C. Clarke vil en rumelevator blive
> bygget allerede 50 år efter at alle er holdt op med at grine.
> Links:
> http://www.isr.us/spaceelevatorconference/aboutSE.html
> http://www.taipeitimes.com/News/world/archives/2003/09/14/2003067812

Er der nogen der har regnet på hvor meget træk, forhold til vægten, der
vil være i et 35.000 km langt kabel der bliver svunget rundt med 1
o/24h? Jeg har ikke kunnet finde nogen tal, men min intuition siger mig,
at kablet enten skal være umådeligt stærkt og let eller elastisk.
Desuden skal forankringen vel også være af en ganske anseelig størrelse.

I øvrigt må det være ganske morsomt at stå ved "foden" af kablet og så
bare kigge op.

--
Jakob Møbjerg Nielsen | "Nine-tenths of the universe is the
jakob@dataloger.dk | knowledge of the position and direction
http://www.jakobnielsen.dk/ | of everything in the other tenth."
| -- Terry Pratchett, Thief of Time



Preben Riis Sørensen (18-09-2003)
Kommentar
Fra : Preben Riis Sørensen


Dato : 18-09-03 17:18


Jakob Møbjerg Nielsen <jakob@dataloger.dk> skrev
> I øvrigt må det være ganske morsomt at stå ved "foden" af kablet og så
> bare kigge op.

Ja, eller stå deroppe og kigge ned!
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk





Bertel Lund Hansen (18-09-2003)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 18-09-03 17:59

Preben Riis Sørensen skrev:

>> I øvrigt må det være ganske morsomt at stå ved "foden" af kablet og så
>> bare kigge op.

>Ja, eller stå deroppe og kigge ned!

For slet ikke at snakke om den kuretur man kan få ...

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177554
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408851
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste