/ Forside / Karriere / Uddannelse / Højere uddannelser / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Højere uddannelser
#NavnPoint
Nordsted1 1588
erling_l 1224
ans 1150
dova 895
gert_h 800
molokyle 661
berpox 610
creamygirl 610
3773 570
10  jomfruane 570
Geodætisk linie
Fra : Jesper Nielsen


Dato : 08-09-03 20:16

Hvad er en geodætisk linie?

Jesper



 
 
Martin Bundgaard (08-09-2003)
Kommentar
Fra : Martin Bundgaard


Dato : 08-09-03 21:00

Jesper Nielsen wrote:

> Hvad er en geodætisk linie?

Det er den korteste kurve mellem to punkter på jorden. Eller rettere er
den geodætiske linie (også kaldet geodæt eller geodætisk kurve) den
storcirkel som indeholder den førnævnte kurve. En storcirkel er en
cirkel i stil med ækvator.

I matematik har geodæter en lignende, men mere generel, betydning.

Martin
--
"Tout ce qu'il y a de bébête." -- Grothendieck


Preben Mikael Bohn (09-09-2003)
Kommentar
Fra : Preben Mikael Bohn


Dato : 09-09-03 07:17

Jesper Nielsen wrote:
> Hvad er en geodætisk linie?

Det er blot den korteste afstand mellem to punkter på en given flade
(eller er det ikke geodætisk kurve?).

Med venlig hilsen Preben


Jeppe Stig Nielsen (09-09-2003)
Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen


Dato : 09-09-03 09:37

Preben Mikael Bohn wrote:
>
> > Hvad er en geodætisk linie?
>
> Det er blot den korteste afstand mellem to punkter på en given flade

Øh, teknisk set er det kun *lokalt* at en geodætisk kurve behøver at
minimere afstande.

Det er nok bedre at sige at en geodætisk kurve (eller geodætisk linje)
er den rute man beskriver når man går »ligeud« langs en krum flade på
en sådan måde at man trods alt forbliver på fladen.

Eksempel: Tænk på en cylinderflade. Her vil en skruelinje på fladen,
altså en kurve der går som gelænderet på en vindeltrappe, være en
geodætisk kurve. Det er fordi det er den kurve man beskriver hvis
man orienterer sig »skråt« på en cylinderflade og dernæst bliver ved
med at gå ligeud. Men når skruelinjen er så lang at den tager ad-
skillige omgange rundt om cylinderen, minimerer den naturligvis ikke
afstande. Den/en korteste vej mellem to punkter på en cylinderflade
tager aldrig mere end en halv omgang rundt om cylinderen.

To punkter på cylinderfladen vil (hvis de ikke ligger på samme parallel
(i samme højde)) have uendeligt mange forskellige geodætiske linjer der
forbinder dem. Men der vil kun være én eller højst to korteste ruter
mellem dem.

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

Herluf Holdt, 3140 (09-09-2003)
Kommentar
Fra : Herluf Holdt, 3140


Dato : 09-09-03 10:53

Preben Mikael Bohn skrev:
> Jesper Nielsen wrote:
>> Hvad er en geodætisk linie?

> Det er blot den korteste afstand mellem to punkter på en
> given flade (eller er det ikke geodætisk kurve?).

SDE giver dig ret i at det hedder *geodætisk kurve*.
(Vi tror ikke på "flad jord" her mere)

*geodætisk kurve* (Et vigtigt begreb i *differentialgeometri*,
med henvisning til *topologi* - og *topografiske kort*).

Apropos kort fra KMS. Er der nogen der kender et sted på
det sydlige Bornholm ved navn "Geografisk Knudepunkt"?

Det er med som et stednavn på "Topografisk Atlas" udgave
1.1 fra 1996, (cd-rom fra KMS).

Stedet er tæt på Øle Å's udløb. Da det ikke er med på
nyere udgaver af kortet, gætter jeg på at det er en fejl
at et kortteknisk knudepunkt er kommet med på kortet.

--
Med venlig hilsen Herluf Holdt

Nysgerrige Amatører - gør Verden sjovere


Jeppe Stig Nielsen (09-09-2003)
Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen


Dato : 09-09-03 11:08

"Herluf Holdt, 3140" wrote:
>
> Apropos kort fra KMS. Er der nogen der kender et sted på
> det sydlige Bornholm ved navn "Geografisk Knudepunkt"?
>
> Det er med som et stednavn på "Topografisk Atlas" udgave
> 1.1 fra 1996, (cd-rom fra KMS).

Der er tale om det punkt der har de eksakte koordinater 15° Ø og 55° N.
Stedet er vist markeret i landskabet. Det har vist mere turistmæssig
interesse end videnskabelig geodætisk betydning.

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

Herluf Holdt, 3140 (09-09-2003)
Kommentar
Fra : Herluf Holdt, 3140


Dato : 09-09-03 11:28

Jeppe Stig Nielsen skrev:
> Der er tale om det punkt der har de eksakte koordinater
> 15° Ø og 55° N. Stedet er vist markeret i landskabet. Det
> har vist mere turistmæssig interesse end videnskabelig
> geodætisk betydning.

Tak. Den sidste oplysning, "at stedet vist er markeret i
landskabet", har jeg forgæves fisket efter i tidligere indlæg.

--
Med venlig hilsen Herluf Holdt


Jeppe Stig Nielsen (09-09-2003)
Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen


Dato : 09-09-03 11:54

"Herluf Holdt, 3140" wrote:
>
> Tak. Den sidste oplysning, "at stedet vist er markeret i
> landskabet", har jeg forgæves fisket efter i tidligere indlæg.

Prøv at se under Gudhjemtid på denne side
http://hjem.tele2adsl.dk/wolff/leksikon/leks/g.htm


--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177554
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408851
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste