/ Forside / Teknologi / Udvikling / HTML / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
HTML
#NavnPoint
molokyle 11184
Klaudi 5506
bentjuul 3377
severino 2040
smorch 1950
strarup 1525
natmaden 1396
scootergr.. 1320
e.c 1150
10  miritdk 1110
DHTML/XHTML/HTML4 ?
Fra : Julie Huffman


Dato : 04-09-03 05:32

Kære læsere.

Er der nogen der kort kan fortælle mig, hvad forskellen er på
DHTML,XHTML og HTML4?

Og hvornår skal bruge det ene eller det andet?

Knus,
Julie

 
 
Stig Nygaard (04-09-2003)
Kommentar
Fra : Stig Nygaard


Dato : 04-09-03 08:44

Hej Julie


Julie Huffman wrote:
> Er der nogen der kort kan fortælle mig, hvad forskellen er på
> DHTML,XHTML og HTML4?

HTML4 er version 4.0 af HTML-standarden. XHTML er en "reformulering" af
HTML i XML. XML er et mere generelt mark-up sprog som ser ud til at
blive meget dominerende i fremtiden. Ved ikke om det gør dig klogere,
men man kan også sige at XHTML 1.0 er en slags "HTML version 5".

Både HTML 4.0 og XHTML 1.0 kan underopdeles i forskellige versioner.
Transitional og Strict. Strict-versionerne er lidt sværere at bruge, men
er mere fremtidssikret og tvinger webudvikleren til bedre vaner.

Der findes også en XHTML 1.1, men den har nogle klare ulemper omkring
bagud-kompatibilitet med ældre browsere, så der går nok lidt tid før den
bliver rigtig populær.

Puha... en masse teori og ikke et eneste kodeeksempel. Jeg vil anbefale
at købe en bog om enmet eller søge tutorials på nettet. Hvis det skal
være danske tutorials på nettet, så er der vistnok nogle på www.html.dk.
Jeg har dog aldrig læst disse, så jeg ved strengt taget ikke om jeg selv
synes at de er anbefalesværdige, men mange andre henviser til dem.

DHTML (også kaldet "Dynamisk HTML") er en lidt anden fisk. Eller også er
det netop ikke. DHTML er et begreb opstået når man kombinerer HTML eller
XHTML med CSS og DOM-manipulering i JavaScript. DOM (Document Object
Model) er den interne repræsentation af et (X)HTML dokument i browseren.
Vha. af JavaScript kan man "dynamisk" pille ved dette DOM træ, og derved
ændre en sides udseende. En typisk DHTML ting er de dropdown-menuer og
folde-ud menuer man kan finde på mange sider. Men DHTML er altså ikke
noget man bruger i stedet for HTML eller XHTML, det er en (uformel)
overbygning.

Hvis du skal starte med at lære webprogrammering i dag, så ville jeg gå
efter XHTML 1.0 kombineret med CSS (stylesheets). Når det er lært kunne
det måske være sjovt at kigge på grundlæggende JavaScript og efterhånden
som man bliver bedre til gå videre med DOM-manipulering i JavaScript
(såkaldt DHTML).


--
Mvh. Stig
stig[at]rockland[dot]dk
http://www.rockland.dk/
* Bedre (D)HTML ?! --> http://www.rockland.dk/stig/upghtml.html *


Jens Gyldenkærne Cla~ (04-09-2003)
Kommentar
Fra : Jens Gyldenkærne Cla~


Dato : 04-09-03 09:56

Stig Nygaard skrev:

> HTML4 er version 4.0 af HTML-standarden.

Den aktuelle version af HTML er 4.01. Forskellen på 4.0 og 4.01 er
ikke stor, men dog til stede. En liste over ændringer kan ses her:
<http://www.w3.org/TR/html401/appendix/changes.html>


> XHTML er en "reformulering" af HTML i XML.

Præcis.


> Ved ikke om det gør dig klogere, men man kan også sige at
> XHTML 1.0 er en slags "HTML version 5".

Det synes jeg ikke rigtig man kan sige. XHTML 1.0 er, som du også
anfører, en reformulering af HTML4. At kalde det HTML5 antyder at
der er forskelle i hvad man kan eller må i de to udgaver - det er
ikke tilfældet (de forskelle der er, skyldes kravet om at få HTML
beskrevet som XML). Men man kan sige at XHTML er efterfølgeren til
HTML. Der udvikles ikke mere på HTML-standarden - hvorimod nye
XHTML-typer er på vej.

> Både HTML 4.0 og XHTML 1.0 kan underopdeles i forskellige
> versioner. Transitional og Strict.


Samt en frameset-udgave.

Strict er en delmængde af transitional som igen er en delmængde af
frameset-typen. Det betyder med andre ord at strict tillader
færrest koder. En del koder er med HTML4 blevet markeret som
"deprecated" (forældet) - fordi de ikke er nødvendige og fordi man
(dvs. folkene bag standarderne) mener at der er bedre måder at opnå
en given effekt på. Det gælder for eksempel en kode som <font> som
kan benyttes til at specificere skriftegenskaber med. Den er afløst
af css-kode, der kan lægges på alle almindelige html-koder.

Hvis man bruger strict-dokumenttypen, er alle koder der er markeret
som "deprecated" ikke tilladt. Det er de i transitional (og
frameset).

> Der findes også en XHTML 1.1, men den har nogle klare ulemper
> omkring bagud-kompatibilitet med ældre browsere,

Det er primært fordi den alene findes som Strict. Et andet
relevant problem er dog at den skal sendes med en speciel content-
type, som kun de nyeste browsere kan fortolke korrekt (Mozilla samt
Opera 7.20B er de eneste jeg kender til).
--
Jens Gyldenkærne Clausen
Svar venligst under det du citerer, og citer kun det der er
nødvendigt for at forstå dit svar i sammenhængen. Se hvorfor og
hvordan på http://usenet.dk/netikette/citatteknik.html

Anders Wegge Jakobse~ (04-09-2003)
Kommentar
Fra : Anders Wegge Jakobse~


Dato : 04-09-03 11:42

"Jens" == Jens Gyldenkærne Clausen <jens@gyros.invalid> writes:

> Stig Nygaard skrev:

[Om de forskellige (X)HTML standarder]

>> Der findes også en XHTML 1.1, men den har nogle klare ulemper
>> omkring bagud-kompatibilitet med ældre browsere,

> Det er primært fordi den alene findes som Strict. Et andet
> relevant problem er dog at den skal sendes med en speciel content-
> type, som kun de nyeste browsere kan fortolke korrekt (Mozilla samt
> Opera 7.20B er de eneste jeg kender til).

Med lidt server-side scripting kan man godt få langt de fleste
browsere til at forstå XHTML 1.1:

if ( stristr($_SERVER["HTTP_ACCEPT"],"application/xhtml+xml") ) {
header("Content-type: application/xhtml+xml; charset=ISO-8859-1", true);
} else {
header("Content-type: text/html; charset=ISO-8859-1", true);
}

MSIE 6 æder for eksempel fint den XHTML jeg sidder og fusker med.

--
/Wegge <http://outside.bakkelygaard.dk/~wegge/>

Martin Hintzmann And~ (04-09-2003)
Kommentar
Fra : Martin Hintzmann And~


Dato : 04-09-03 12:44

Anders Wegge Jakobsen wrote:
>
> Med lidt server-side scripting kan man godt få langt de fleste
> browsere til at forstå XHTML 1.1:
>
> if ( stristr($_SERVER["HTTP_ACCEPT"],"application/xhtml+xml") ) {
> header("Content-type: application/xhtml+xml; charset=ISO-8859-1", true);
> } else {
> header("Content-type: text/html; charset=ISO-8859-1", true);
> }
>
> MSIE 6 æder for eksempel fint den XHTML jeg sidder og fusker med.
>

Blot til information.

Man _bør_ ikke servere XHTML1.1 som "text/html" til MSIE6, selvom den æder det.
http://www.w3.org/TR/xhtml-media-types/#summary

Content negotiation anbefaler W3C kun til XHTML1.0.
http://www.webstandards.org/learn/askw3c/sep2003.html

Desuden er der stort set ingen forskel på XHMTL1.0 og XHTML1.1
http://www.w3.org/TR/xhtml11/changes.html#a_changes
Det eneste er RUBY og det tvivler jeg på at du benytter.
http://www.w3.org/TR/2001/REC-ruby-20010531/

Man vinder intet ved at benytte XHTML1.1 fremfor XHTML1.0 Strict.
Så drop XHTML1.1 indtil der er bedre understøttelse af de forskellig browsere.
Men benyt gerne Content negotiation på XHTML1.0 Strict.

Hintzmann c",)


Jesper Stocholm (04-09-2003)
Kommentar
Fra : Jesper Stocholm


Dato : 04-09-03 13:12

Martin Hintzmann Andersen wrote :

> Man vinder intet ved at benytte XHTML1.1 fremfor XHTML1.0 Strict.
> Så drop XHTML1.1 indtil der er bedre understøttelse af de forskellig
> browsere. Men benyt gerne Content negotiation på XHTML1.0 Strict.

Ok - dette ser interessant ud. Jeg sidder i disse dage og bikser med en
applikation kodet i ASP.Net . Jeg kunne godt tænke mig at lave content-
negotiation ved mine besøgende - men hvad skal udskillelseskriterierne
være? Som jeg læser artiklen på webstandards.org, så skal i hvert fald alle
browsere med IE og version < 6 skilles ud og have den normale text/html,
men hvilke kan jeg roligt give content-typen application/x-html+xml ?


--
Jesper Stocholm - http://stocholm.dk - http://asp-faq.dk
Skriv venligst under det du svarer på og skær det overflødige væk.
Se evt hvorfor på http://www.usenet.dk/netikette/citatteknik.html
Svar venligt til gruppen og ikke til mig privat !

Martin Hintzmann And~ (04-09-2003)
Kommentar
Fra : Martin Hintzmann And~


Dato : 04-09-03 13:43

Jesper Stocholm wrote:
> Ok - dette ser interessant ud. Jeg sidder i disse dage og bikser med en
> applikation kodet i ASP.Net . Jeg kunne godt tænke mig at lave content-
> negotiation ved mine besøgende - men hvad skal udskillelseskriterierne
> være? Som jeg læser artiklen på webstandards.org, så skal i hvert fald alle
> browsere med IE og version < 6 skilles ud og have den normale text/html,
> men hvilke kan jeg roligt give content-typen application/x-html+xml ?

Som i Anders eksempel kan du spørge på "HTTP_ACCEPT" om browseren acceptere "application/xhtml+xml".

Hintzmann c",)



Jesper Stocholm (04-09-2003)
Kommentar
Fra : Jesper Stocholm


Dato : 04-09-03 14:16

Martin Hintzmann Andersen wrote :

> Jesper Stocholm wrote:
>> Ok - dette ser interessant ud. Jeg sidder i disse dage og bikser med
>> en applikation kodet i ASP.Net . Jeg kunne godt tænke mig at lave
>> content- negotiation ved mine besøgende - men hvad skal
>> udskillelseskriterierne være? Som jeg læser artiklen på
>> webstandards.org, så skal i hvert fald alle browsere med IE og
>> version < 6 skilles ud og have den normale text/html, men hvilke kan
>> jeg roligt give content-typen application/x-html+xml ?
>
> Som i Anders eksempel kan du spørge på "HTTP_ACCEPT" om browseren
> acceptere "application/xhtml+xml".

Ja, det er selvfølgelig rigtigt. Nu har jeg så prøvet at implementere
denne content-negotiation, og det ser ud til at være tranparent ifht IE
og Opera, men hvis jeg loader min side med Mozilla 1.4, så får jeg i
stedet vist selve XML-træet (dvs kildekoden til siden) og en besked om at
" This XML file does not appear to have any style information associated
with it. The document tree is shown below."

Er det mig der overser noget - og skal jeg have lavet et særskilt XSL-
dokument til mine Mozilla-brugere?

--
Jesper Stocholm - http://stocholm.dk
if you are competing with the darknet, you must compete on the darknet's
own terms: that is convenience and low cost rather than additional
security. ( http://crypto.stanford.edu/DRM2002/darknet5.doc )

Martin Hintzmann And~ (05-09-2003)
Kommentar
Fra : Martin Hintzmann And~


Dato : 05-09-03 07:41

Jesper Stocholm wrote:
>
> Ja, det er selvfølgelig rigtigt. Nu har jeg så prøvet at implementere
> denne content-negotiation, og det ser ud til at være tranparent ifht IE
> og Opera, men hvis jeg loader min side med Mozilla 1.4, så får jeg i
> stedet vist selve XML-træet (dvs kildekoden til siden) og en besked om at
> " This XML file does not appear to have any style information associated
> with it. The document tree is shown below."
>
> Er det mig der overser noget - og skal jeg have lavet et særskilt XSL-
> dokument til mine Mozilla-brugere?

Din browser fortolker det som XML i stedet for XHTML.
Prøv at fjern XML-deklarationen, altså <?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?> og vær sikker på
at du sender det som "application/xhtml+xml" (CTRL+i)

Hintzmann c",)


Jesper Stocholm (06-09-2003)
Kommentar
Fra : Jesper Stocholm


Dato : 06-09-03 14:54

Martin Hintzmann Andersen wrote :

> Jesper Stocholm wrote:
>>
>> Ja, det er selvfølgelig rigtigt. Nu har jeg så prøvet at implementere
>> denne content-negotiation, og det ser ud til at være tranparent ifht
>> IE og Opera, men hvis jeg loader min side med Mozilla 1.4, så får jeg
>> i stedet vist selve XML-træet (dvs kildekoden til siden) og en besked
>> om at " This XML file does not appear to have any style information
>> associated with it. The document tree is shown below."
>>
>> Er det mig der overser noget - og skal jeg have lavet et særskilt
>> XSL- dokument til mine Mozilla-brugere?
>
> Din browser fortolker det som XML i stedet for XHTML.
> Prøv at fjern XML-deklarationen, altså <?xml version="1.0"
> encoding="UTF-8"?>

Denne linie er slet ikke med - men det kunne jo være at det vil hjælpe på
det. Jeg prøver at inkludere den lidt senere.

> og vær sikker på at du sender det som
> "application/xhtml+xml" (CTRL+i)

Det er checket ...

En kopi af siden "in question" ligger i øvrigt på
http://stocholm.dk/test/html/content-negotiation.aspx



--
Jesper Stocholm - http://stocholm.dk

Hvorfor ser fanatiske fodboldfans altid sådan ud ?
http://ekstrabladet.dk/VisArtikel.iasp?PageID=208295

Martin Hintzmann And~ (08-09-2003)
Kommentar
Fra : Martin Hintzmann And~


Dato : 08-09-03 07:52

Jesper Stocholm wrote:
>>og vær sikker på at du sender det som
>>"application/xhtml+xml" (CTRL+i)
>
>
> Det er checket ...
>
> En kopi af siden "in question" ligger i øvrigt på
> http://stocholm.dk/test/html/content-negotiation.aspx
>

Husk at tilføj et default XML namespace til root elementet.

Eksempel:
<html xmlns="http://www.w3.org/1999/xhtml">

Hintzmann c",)


Martin Hintzmann And~ (08-09-2003)
Kommentar
Fra : Martin Hintzmann And~


Dato : 08-09-03 08:38

Martin Hintzmann Andersen wrote:
>
> Husk at tilføj et default XML namespace til root elementet.
>
> Eksempel:
> <html xmlns="http://www.w3.org/1999/xhtml">
>
> Hintzmann c",)
>

Blot til information

Prøv at se det her eksempel på en side som servere XHTML1.1 til de browsere som forstår det og
HTML4.01 Strict til de slemme browsere.

Content-negotiation
http://www.xiven.com/

XHTML1.1
http://www.xiven.com/?force=xhtml

HTML4.01 Strict
http://www.xiven.com/?force=html

Hintzmann c",)


Ryan Kristensen (04-09-2003)
Kommentar
Fra : Ryan Kristensen


Dato : 04-09-03 16:01

> Som i Anders eksempel kan du spørge på "HTTP_ACCEPT" om browseren acceptere "application/xhtml+xml".

Hvordan kan man se om en browser viser siden som "application/xhtml+xml" eller "text/html"?

Og hvor ligger fordelen ved at browseren forstår det som "application/xhtml+xml"?

--
Ryan



Martin Hintzmann And~ (05-09-2003)
Kommentar
Fra : Martin Hintzmann And~


Dato : 05-09-03 07:33

Ryan Kristensen wrote:
>>Som i Anders eksempel kan du spørge på "HTTP_ACCEPT" om browseren acceptere "application/xhtml+xml".
>
>
> Hvordan kan man se om en browser viser siden som "application/xhtml+xml" eller "text/html"?

I mozilla trykker du CTRL+i og under "Type" kan du se om det er "application/xhtml+xml",
"text/html" eller noget tredje.
Her kan du også se i hvilken render mode Mozilla fortolker siden.

>
> Og hvor ligger fordelen ved at browseren forstår det som "application/xhtml+xml"?
>

Som der stå under W3C's svar til "Why not text/html?"
http://www.webstandards.org/learn/askw3c/sep2003.html
så er fordelen at browseren mere effektivt kan håndtere XHTML-koden, da den overholder XML'en
strikse validering, i stedet for HTML'ens løse tag-suppe.

Andre applikationer end en browser vil også have muligheder for at fortolke XHTML-dokumentet.

Hintzmann c",)


Julie Huffman (04-09-2003)
Kommentar
Fra : Julie Huffman


Dato : 04-09-03 18:11

> Det synes jeg ikke rigtig man kan sige. XHTML 1.0 er, som du også
> anfører, en reformulering af HTML4. At kalde det HTML5 antyder at
> der er forskelle i hvad man kan eller må i de to udgaver - det er
> ikke tilfældet (de forskelle der er, skyldes kravet om at få HTML
> beskrevet som XML). Men man kan sige at XHTML er efterfølgeren til
> HTML. Der udvikles ikke mere på HTML-standarden - hvorimod nye
> XHTML-typer er på vej.

Kan man sige, at der kommer aldrig kommer flere HTML4 koder, men kun
mindre i takt med at XHTML udvikles?


>> Både HTML 4.0 og XHTML 1.0 kan underopdeles i forskellige
>> versioner. Transitional og Strict.
>
> Samt en frameset-udgave.

Er det når man inddeler ens side i frames, så når man kikker på et
link, så er det kun noget af siden der opdateres?

Er frames forresten fjernet fra HTML4/XHTML?


>> Der findes også en XHTML 1.1, men den har nogle klare ulemper
>> omkring bagud-kompatibilitet med ældre browsere,
>
> Det er primært fordi den alene findes som Strict. Et andet
> relevant problem er dog at den skal sendes med en speciel content-
> type, som kun de nyeste browsere kan fortolke korrekt (Mozilla samt
> Opera 7.20B er de eneste jeg kender til).

Det var da trist!!!

Knus,
Julie




Knud Gert Ellentoft (04-09-2003)
Kommentar
Fra : Knud Gert Ellentoft


Dato : 04-09-03 19:01

Julie Huffman <julie@linuxmail.org> skrev :

>Er det når man inddeler ens side i frames, så når man kikker på et
>link, så er det kun noget af siden der opdateres?

På den side, hvor framesettet er defineret, skal der bruges en
frame doctype.

>Er frames forresten fjernet fra HTML4/XHTML?

Kun i strict xhtml 1.0 samt xhtml 1.1
--
Knud

Julie Huffman (04-09-2003)
Kommentar
Fra : Julie Huffman


Dato : 04-09-03 18:03

> HTML4 er version 4.0 af HTML-standarden. XHTML er en "reformulering" af
> HTML i XML. XML er et mere generelt mark-up sprog som ser ud til at
> blive meget dominerende i fremtiden. Ved ikke om det gør dig klogere,
> men man kan også sige at XHTML 1.0 er en slags "HTML version 5".
>
> Både HTML 4.0 og XHTML 1.0 kan underopdeles i forskellige versioner.
> Transitional og Strict. Strict-versionerne er lidt sværere at bruge, men
> er mere fremtidssikret og tvinger webudvikleren til bedre vaner.
>
> Der findes også en XHTML 1.1, men den har nogle klare ulemper omkring
> bagud-kompatibilitet med ældre browsere, så der går nok lidt tid før den
> bliver rigtig populær.

Så XHTML er HTML4 som skrevet ind i et XML format?

Jeg forestiller mig at XML ligner et regneark, hvor man indsætter koder i
små celler, men det kan en bruger ikke se, hvor man trykker "View
Source". Er det rigtigt forstået?

Ved du hvor jeg kan finde et et typisk eks. på et XHTML document?

> Puha... en masse teori og ikke et eneste kodeeksempel. Jeg vil anbefale
> at købe en bog om enmet eller søge tutorials på nettet. Hvis det skal
> være danske tutorials på nettet, så er der vistnok nogle på www.html.dk.
> Jeg har dog aldrig læst disse, så jeg ved strengt taget ikke om jeg selv
> synes at de er anbefalesværdige, men mange andre henviser til dem.

Jeg kigger på den så :)

> DHTML (også kaldet "Dynamisk HTML") er en lidt anden fisk. Eller også er
> det netop ikke. DHTML er et begreb opstået når man kombinerer HTML eller
> XHTML med CSS og DOM-manipulering i JavaScript. DOM (Document Object
> Model) er den interne repræsentation af et (X)HTML dokument i browseren.
> Vha. af JavaScript kan man "dynamisk" pille ved dette DOM træ, og derved
> ændre en sides udseende. En typisk DHTML ting er de dropdown-menuer og
> folde-ud menuer man kan finde på mange sider. Men DHTML er altså ikke
> noget man bruger i stedet for HTML eller XHTML, det er en (uformel)
> overbygning.

Det lyder somom, man skal have meget styr på HTML i forvejen! :)

> Hvis du skal starte med at lære webprogrammering i dag, så ville jeg gå
> efter XHTML 1.0 kombineret med CSS (stylesheets). Når det er lært kunne
> det måske være sjovt at kigge på grundlæggende JavaScript og efterhånden
> som man bliver bedre til gå videre med DOM-manipulering i JavaScript
> (såkaldt DHTML).

Det vil jeg prøve :)

Knus,
Julie


pepss (04-09-2003)
Kommentar
Fra : pepss


Dato : 04-09-03 18:13


"Julie Huffman" skrev
> > HTML4 er version 4.0 af HTML-standarden. XHTML er en "reformulering" af
> > HTML i XML. XML er et mere generelt mark-up sprog som ser ud til at
> > blive meget dominerende i fremtiden. Ved ikke om det gør dig klogere,
> > men man kan også sige at XHTML 1.0 er en slags "HTML version 5".

> Jeg forestiller mig at XML ligner et regneark, hvor man indsætter koder i
> små celler, men det kan en bruger ikke se, hvor man trykker "View
> Source". Er det rigtigt forstået?

nej det er det nu ikke! XHTML skal laves på samme måde som HTML i notesblok
eller hvad man nu bruger

> Ved du hvor jeg kan finde et et typisk eks. på et XHTML document?
www.team-blitz.dk er lavet i XHTML men du vil ikke kunne se den stor forskel
til ikke XHTML.
på siden http://www.html.dk/tutorials/xhtml/ kan du læse mere om det

--
pepss
den ordblinde der prøver at blive web-designer
www.cafe-flirt.dk
www.team-blitz.dk



Ryan Kristensen (04-09-2003)
Kommentar
Fra : Ryan Kristensen


Dato : 04-09-03 21:54

> på siden http://www.html.dk/tutorials/xhtml/ kan du læse mere om det

Og kigge i kilden, hvor de benytter xhtml 1.1 med content-type text/html

--
Ryan



Joachim Cohn Jacobse~ (05-09-2003)
Kommentar
Fra : Joachim Cohn Jacobse~


Dato : 05-09-03 19:30

Ryan Kristensen wrote in dk.edb.internet.webdesign.html:
> Og kigge i kilden, hvor de benytter xhtml 1.1 med content-type
text/html

Jeg ventede faktisk på at høre denne kommentar i tråden

Det er selvfølgelig korrekt observeret, men vi bliver jo alle klogere hen
ad vejen

Venlige hilsner fra Joachim

--
Vil du lære at kode HTML, XHTML, CSS, SSI eller ASP?
- Pædagogiske tutorials på dansk
- Kom godt i gang med koderne
KLIK HER! => http://www.html.dk/tutorials

Ryan Kristensen (05-09-2003)
Kommentar
Fra : Ryan Kristensen


Dato : 05-09-03 21:51

> Det er selvfølgelig korrekt observeret, men vi bliver jo alle klogere hen
> ad vejen

Yes, jeg har også først selv ændret det, for en måneds tid siden

--
Ryan



Andreas Haugstrup Pe~ (05-09-2003)
Kommentar
Fra : Andreas Haugstrup Pe~


Dato : 05-09-03 00:11

Julie Huffman <julie@linuxmail.org> wrote in
news:pan.2003.09.04.17.03.07.409525@linuxmail.org:

> Ved du hvor jeg kan finde et et typisk eks. på et XHTML document?

<http://www.solitude.dk/filethingie/> er en typisk xhtml-side (ja, siden er
min egen. Og, ja, jeg sender text/html til alle browsere selvom jeg har en
xhtml 1.1 doctype. Og, ja, jeg ved godt det er en fejl, men sådan er det
bare indtil videre.)

Som du kan se er xhtml mest af alt bare almindelig html hvor der er ryddet
godt og grundigt op i alle tags til præsentation (er samlet i
stylesheetet). Der er kun den rene struktur tilbage.

--
Personal: <http://www.solitude.dk>
File Thingie - PHP File Manager <http://www.solitude.dk/filethingie/>

Jens Gyldenkærne Cla~ (05-09-2003)
Kommentar
Fra : Jens Gyldenkærne Cla~


Dato : 05-09-03 09:38

Knud Gert Ellentoft skrev:

> På den side, hvor framesettet er defineret, skal der bruges en
> frame doctype.

Og på sider der skal benytte rammesættet, skal man benytte
transitional. Target-parameteren til links (<a href="nyside.html"
target="main">) findes såvel i transitional- som i frameset-
dokumenttyper - men ikke i strict. Det er er ekstra i framset-typen
er selve framekoderne - <frameset>, <frame> og <noframes> (frit
efter hukommelsen).

>> Er frames forresten fjernet fra HTML4/XHTML?
>
> Kun i strict xhtml 1.0 samt xhtml 1.1

Som nævnt før er xhtml 1.0 en reformulering af html4 - derfor
eksisterer alle tre versioner af html4 (strict, transitional og
frameset) også som xhtml 1.0-typer.
--
Jens Gyldenkærne Clausen
Svar venligst under det du citerer, og citer kun det der er
nødvendigt for at forstå dit svar i sammenhængen. Se hvorfor og
hvordan på http://usenet.dk/netikette/citatteknik.html

Jens Gyldenkærne Cla~ (05-09-2003)
Kommentar
Fra : Jens Gyldenkærne Cla~


Dato : 05-09-03 09:45

Julie Huffman skrev:

> Kan man sige, at der kommer aldrig kommer flere HTML4 koder,
> men kun mindre i takt med at XHTML udvikles?

Ikke helt. Der kan sagtens komme nye koder til xhtml.

Omvendt tror jeg ikke der bliver fjernet meget mere end der
allerede er med XHTML 1.1 - dvs. alt andet end strict.
--
Jens Gyldenkærne Clausen
Svar venligst under det du citerer, og citer kun det der er
nødvendigt for at forstå dit svar i sammenhængen. Se hvorfor og
hvordan på http://usenet.dk/netikette/citatteknik.html

Andreas Haugstrup Pe~ (05-09-2003)
Kommentar
Fra : Andreas Haugstrup Pe~


Dato : 05-09-03 10:43

Jens Gyldenkærne Clausen <jens@gyros.invalid> wrote in
news:Xns93ED6D454BBA6jcdmfdk@gyrosmod.dtext.news.tele.dk:

> Omvendt tror jeg ikke der bliver fjernet meget mere end der
> allerede er med XHTML 1.1 - dvs. alt andet end strict.

Tjo, der er nu pænt mange forskelle mellem xhtml 1.1 og xhtml 2.0 draft.
F.eks. er både <img /> og <br /> deprecated (og så er der naturligvis
rigtigt godt nyt).

En ting som jeg ser frem til er at man vil kunne sætte links meget nemmere
ved at href-attributten er lovlig på mange mange flere elementer. F.eks. på
navigation lists: <http://www.w3.org/TR/2002/WD-xhtml2-20020805/mod-
list.html#sec_10.2.>

--
Personal: <http://www.solitude.dk>
File Thingie - PHP File Manager <http://www.solitude.dk/filethingie/>

Ryan Kristensen (05-09-2003)
Kommentar
Fra : Ryan Kristensen


Dato : 05-09-03 11:50

> Tjo, der er nu pænt mange forskelle mellem xhtml 1.1 og xhtml 2.0 draft.
> F.eks. er både <img /> og <br /> deprecated (og så er der naturligvis
> rigtigt godt nyt).

Der går nok et par år, før man kan benytte xhtml 2.0. Hverken IE6, Opera7.11 og Mozilla 1.4 kan forstå <line>
Så <br /> bliver nok nødvendig, Udskiftningen af <img /> har jo været undervejs i et stykke tid med <object>, så den er lidt lettere
at klare.

--
Ryan



Andreas Haugstrup Pe~ (05-09-2003)
Kommentar
Fra : Andreas Haugstrup Pe~


Dato : 05-09-03 12:23

"Ryan Kristensen" <ryankristensen@hotmail.com> wrote in
news:3f586a4e$0$54772$edfadb0f@dread11.news.tele.dk:

> Der går nok et par år, før man kan benytte xhtml 2.0. Hverken IE6,
> Opera7.11 og Mozilla 1.4 kan forstå <line> Så <br /> bliver nok
> nødvendig, Udskiftningen af <img /> har jo været undervejs i et stykke
> tid med <object>, så den er lidt lettere at klare.

Nu er det jo kun et 'draft' så der går noget tid før det bliver en
'recommendation'.

Men jeg er bestemt ikke enig i at browserne ikke forstår <line>. Xhtml 2.0
er jo XML (som xhtml) så der er ingen problemer i f.eks. Opera hvor du
sagtens kan bruge <line>. Du skal naturligvis have en XML-dekleration og
linke til en rigtig DTD. Det er nok også smartest at servere dokumentet som
text/xml.

I bund og grund er <line> bare et blok-element du kan styre med CSS. Det er
der ikke noget nyt i.

--
Personal: <http://www.solitude.dk>
File Thingie - PHP File Manager <http://www.solitude.dk/filethingie/>

Jens Gyldenkærne Cla~ (05-09-2003)
Kommentar
Fra : Jens Gyldenkærne Cla~


Dato : 05-09-03 13:45

Andreas Haugstrup Pedersen skrev:

> Men jeg er bestemt ikke enig i at browserne ikke forstår
> <line>. Xhtml 2.0 er jo XML (som xhtml) så der er ingen
> problemer i f.eks. Opera hvor du sagtens kan bruge <line>.

Kan du lave et eksempel på det?
--
Jens Gyldenkærne Clausen
Svar venligst under det du citerer, og citer kun det der er
nødvendigt for at forstå dit svar i sammenhængen. Se hvorfor og
hvordan på http://usenet.dk/netikette/citatteknik.html

Andreas Haugstrup Pe~ (05-09-2003)
Kommentar
Fra : Andreas Haugstrup Pe~


Dato : 05-09-03 14:51

Jens Gyldenkærne Clausen <jens@gyros.invalid> wrote in
news:Xns93ED9617F568Djcdmfdk@gyrosmod.dtext.news.tele.dk:

> Andreas Haugstrup Pedersen skrev:
>
>> Men jeg er bestemt ikke enig i at browserne ikke forstår
>> <line>. Xhtml 2.0 er jo XML (som xhtml) så der er ingen problemer i
>> f.eks. Opera hvor du sagtens kan bruge <line>.
>
> Kan du lave et eksempel på det?

<http://www.solitude.dk/stuff/xhtmltest.xml>
CSS er på: <http://www.solitude.dk/stuff/xhtmltest.css>

--
Personal: <http://www.solitude.dk>
File Thingie - PHP File Manager <http://www.solitude.dk/filethingie/>

Jens Gyldenkærne Cla~ (05-09-2003)
Kommentar
Fra : Jens Gyldenkærne Cla~


Dato : 05-09-03 22:56

Andreas Haugstrup Pedersen skrev:

>> Kan du lave et eksempel på det?

> <http://www.solitude.dk/stuff/xhtmltest.xml>

Tak. Browsere der kan fortolke ren (men stylet) xml kan
selvfølgelig også vise <line> - jeg havde ikke luret at du lavede
en xml-side.
--
Jens Gyldenkærne Clausen
Svar venligst under det du citerer, og citer kun det der er
nødvendigt for at forstå dit svar i sammenhængen. Se hvorfor og
hvordan på http://usenet.dk/netikette/citatteknik.html

Andreas Haugstrup Pe~ (05-09-2003)
Kommentar
Fra : Andreas Haugstrup Pe~


Dato : 05-09-03 23:28

Jens Gyldenkærne Clausen <jens@gyros.invalid> wrote in
news:Xns93EDF3827D509jcdmfdk@gyrosmod.cybercity.dk:

> Tak. Browsere der kan fortolke ren (men stylet) xml kan
> selvfølgelig også vise <line> - jeg havde ikke luret at du lavede
> en xml-side.

Selvfølgelig laver jeg en xml-side. Jeg laver jo også en xml-side når jeg
laver xhtml 1.1 dokumenter - det er der slet slet ikke noget nyt i.

--
Personal: <http://www.solitude.dk>
File Thingie - PHP File Manager <http://www.solitude.dk/filethingie/>

Jens Gyldenkærne Cla~ (06-09-2003)
Kommentar
Fra : Jens Gyldenkærne Cla~


Dato : 06-09-03 22:10

Andreas Haugstrup Pedersen skrev:

> Selvfølgelig laver jeg en xml-side. Jeg laver jo også en
> xml-side når jeg laver xhtml 1.1 dokumenter - det er der slet
> slet ikke noget nyt i.

Alle xhtml-sider er også xml-sider - det er ikke nyt. Men så vidt
jeg ved bruger de fleste browsere filtypen til at afgøre hvilken
slags dokument der skal vises - evt. kombineret med oplysninger i
headere eller metakoder. Kan du lave det samme eksempel med
filendelsen .html ?
--
Jens Gyldenkærne Clausen
Svar venligst under det du citerer, og citer kun det der er
nødvendigt for at forstå dit svar i sammenhængen. Se hvorfor og
hvordan på http://usenet.dk/netikette/citatteknik.html

Andreas Haugstrup Pe~ (07-09-2003)
Kommentar
Fra : Andreas Haugstrup Pe~


Dato : 07-09-03 10:13

Jens Gyldenkærne Clausen <jens@gyros.invalid> wrote in
news:Xns93EEEB9A1A0A7jcdmfdk@gyrosmod.cybercity.dk:

> Alle xhtml-sider er også xml-sider - det er ikke nyt. Men så vidt
> jeg ved bruger de fleste browsere filtypen til at afgøre hvilken
> slags dokument der skal vises - evt. kombineret med oplysninger i
> headere eller metakoder. Kan du lave det samme eksempel med
> filendelsen .html ?

Browsere bruger den content-type der sendes til at bestemme. Derfor kan jeg
naturligvis ikke lave et eksempel med filendelsen .html. I det tilfælde vil
min webserver sende en content-type der hedder text/html og dette er ikke
den korrekte for xhtml 2.0!

Hvis det gør dig mere glad kan jeg da lave en php-fil der sender siden som
application/xhtml+xml: <http://localhost/test/xhtmltest.php>

--
Personal: <http://www.solitude.dk>
File Thingie - PHP File Manager <http://www.solitude.dk/filethingie/>

Erik Ginnerskov (07-09-2003)
Kommentar
Fra : Erik Ginnerskov


Dato : 07-09-03 13:38


"Andreas Haugstrup Pedersen" <usenet@solitude.dk> skrev
>
> Hvis det gør dig mere glad kan jeg da lave en php-fil der sender siden som
> application/xhtml+xml: <http://localhost/test/xhtmltest.php>

Der var du lige en postgang for hurtig. Du gav et link til en fil på din
egen harddisk.

--
Med venlig hilsen
Erik Ginnerskov
http://www.hjemmesideskolen.dk - http://www.html-faq.dk
http://hjem.get2net.dk/egin



Andreas Haugstrup Pe~ (07-09-2003)
Kommentar
Fra : Andreas Haugstrup Pe~


Dato : 07-09-03 13:47

"Erik Ginnerskov" <egin@SPAMKILLoncable.dk> wrote in
news:bjf8r0$7tv$1@sunsite.dk:

>
> "Andreas Haugstrup Pedersen" <usenet@solitude.dk> skrev
>>
>> Hvis det gør dig mere glad kan jeg da lave en php-fil der sender siden
>> som application/xhtml+xml: <http://localhost/test/xhtmltest.php>
>
> Der var du lige en postgang for hurtig. Du gav et link til en fil på
> din egen harddisk.

Tak, sådan kan det gå når man copy-paster. Det rigtige link er:
<http://www.solitude.dk/stuff/xhtmltest.php>

--
Personal: <http://www.solitude.dk>
File Thingie - PHP File Manager <http://www.solitude.dk/filethingie/>

Erik Ginnerskov (07-09-2003)
Kommentar
Fra : Erik Ginnerskov


Dato : 07-09-03 14:04


"Andreas Haugstrup Pedersen" <usenet@solitude.dk> skrev
>
> Tak, sådan kan det gå når man copy-paster. Det rigtige link er:
> <http://www.solitude.dk/stuff/xhtmltest.php>

Min IE6 på W98SE viser din kreation på en lang - ombrudt - linje.
Mozilla 1.3 og Opera 7.11 på samme maskine viser det, som du havde tænkt
dig.

--
Med venlig hilsen
Erik Ginnerskov
http://www.hjemmesideskolen.dk - http://www.html-faq.dk
http://hjem.get2net.dk/egin



Andreas Haugstrup Pe~ (07-09-2003)
Kommentar
Fra : Andreas Haugstrup Pe~


Dato : 07-09-03 15:21

"Erik Ginnerskov" <egin@SPAMKILLoncable.dk> wrote in news:bjfabt$eag$1
@sunsite.dk:

>
> "Andreas Haugstrup Pedersen" <usenet@solitude.dk> skrev
>>
>> Tak, sådan kan det gå når man copy-paster. Det rigtige link er:
>> <http://www.solitude.dk/stuff/xhtmltest.php>
>
> Min IE6 på W98SE viser din kreation på en lang - ombrudt - linje.
> Mozilla 1.3 og Opera 7.11 på samme maskine viser det, som du havde tænkt
> dig.

IE kan (surprise surprise) ikke håndtere sider der serveres med content-
type application/xhtml+xml. Dette er også et problem med xhtml 1.1
dokumenter der skal serveres med denne content-type.

Til generel information kan jeg oplyse at min kopi af IE 5.5 viser en
download-dialog. Den prøver slet ikke på at vise siden.

--
Personal: <http://www.solitude.dk>
File Thingie - PHP File Manager <http://www.solitude.dk/filethingie/>

Erik Ginnerskov (07-09-2003)
Kommentar
Fra : Erik Ginnerskov


Dato : 07-09-03 17:22


"Andreas Haugstrup Pedersen" <usenet@solitude.dk> skrev

>
> Til generel information kan jeg oplyse at min kopi af IE 5.5 viser en
> download-dialog. Den prøver slet ikke på at vise siden.

Det samme gør min IE6. Her valgte jeg så at åbne filen og udpegede
iexplorer.exe som medie.

--
Med venlig hilsen
Erik Ginnerskov
http://www.hjemmesideskolen.dk - http://www.html-faq.dk
http://hjem.get2net.dk/egin



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177505
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408552
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste