Hurtig reaktion fra DCU
nu er der kommen en e-mail der forklare
den meget uheldige artikel i sidste blad som har foranlediget så megen
debat og usikkerhed. Bravo ROFL
Jeg har herunder indklippet den e-mail fra DCU.
Misforståelser
om Tysklandsbøder
Artiklen i Camping-Fritid om en dansker, der har fået en bøde i
Tyskland for at køre med en efter danske forhold fuldt lovlig
campingvogn, har afstedkommet meget voldsomme reaktioner.I nogle
tilfælde om bedre vidende.
Formålet med artiklen i sidste udgave af Camping- Fritid var ikke at
skræmme campister fra at rejse i Tyskland. Tværtimod. Når vi valgte at
bringe historien, var det for at hjælpe den enkelte, som er kommet i
klemme i systemet, og for at lægge pres på myndighederne så andre ikke
risikerer at havne i samme situation.
Til beroligelse for de mange, der har ringet, mailet eller deltaget i
debatten på Internettet om emnet, kan vi henvise til de tyske
kørekortregler, der siger, at det er tilladt indehavere af kørekort
kategori B at køre med en anhænger, som har en totalvægt på over 750
kg, såfremt påhængskøretøjets tilladte totalvægt er mindre end bilens
egenvægt, og såfremt anhængerens totalvægt og bilens totalvægt
tilsammen ikke overstiger 3.500 kg. (Den tyske tekst er gengivet i
boksen under denne artikel, så den kan klippes ud og medbringes næste
gang, du krydser grænsen).
Derudover har både Tyskland og Danmark samt alle øvrige EU-lande
tilsluttet sig EU's regler for kørekort, som er fastlagt i direktiv
91/439/EØF. Disse regler blev vedtaget 29. juli 1991 og trådte i kraft
i alle EU-medlemslande den 1. juli 1996. De burde betyde, at kører man
lovligt i Danmark, kan man også køre lovligt i andre EU-lande,
herunder Tyskland.
Den omdiskuterede artikel undlader dog at gennemgå kørekortreglerne i
detaljer, hvilket naturligvis er uheldig.
Men DCU er og har selvfølgelig været opmærksom på lovgivningen. Det er
netop baggrunden for, at vi beskriver den konkrete sag som en
skandale.
Udgangspunktet, da vi kontaktede de relevante myndigheder, var
således, at sagen måtte bero på en misforståelse, og at den berørte
dansker skulle have bøden refunderet.
Juridiske spidsfindigheder:
Så let skulle det imidlertid ikke gå. Som refereret i artiklen kunne
hverken Rigspolitiet, Justitsministeriet eller Den tyske Ambassade
afvise at der er forskelle i fortolkningen af kørekortreglerne i
Danmark og Tyskland. Tværtimod er DCU i besiddelse af et brev til
Rigspolitichefen fra Rigspolitiet i Haderslev, der på vores
foranledning har undersøgt den konkrete sag. I brevet hedder det, at:
"det tyske Verkehrsministerium på baggrund af herværende sag? havde
slået fast, at kører en dansker med påhængsvogn i Tyskland, så skal
pgl. have erhvervet BE-kørekort, hvis påhængsvognens tilladte
totalvægt er over 750 kg!!!! Hvis ikke er bødestraffen 400 ?."
Det er dette udsagn, som vi forgæves har forsøgt at få myndighederne
til at dementere eller uddybe og forklare i lyset af ovenstående
lovgivning. Nu afventer vi så, at de juridiske eksperter, når frem til
en fælles udlægning, som alle kan forstå. Og forhåbentlig kan den
hidsige debat om sagen være med til at fremme en hurtig afklaring.
Koldt vand i blodet
Indtil en sådan afklaring foreligger, kan vi kun opfordre campisterne
til at slå koldt vand i blodet og henholde sig til lovgivningen.
I den forbindelse skal det understreges, at der er tale om et
enkeltstående tilfælde. DCU har ikke kendskab til flere sager, hvor
campister har fået bøde for at køre deres campingvogn på over 750 kg
gennem Tyskland med almindeligt kørekort.
Teksten i den tyske lov om kørekort lyder:
Fahrerlaubnisklassen - Klasse B
Kraftfahrzeuge mit einer zulässigen Gesamtmasse von nicht mehr als
3.500 kg und mit nicht mehr als 8 Sitzplätzen außer dem Führersitz
(auch mit Anhänger bis 750 kg Gesamtmasse oder bis zur Höhe der
Leermasse des Zugfahrzeugs bei einer zulässigen Gesamtmasse der
Kombination von nicht mehr als 3.500 kg).
Teksten er sakset fra det tyske Bundesministerium für Verkehr, Bau-
und
--
Med Venlig Hilsen Steen Larsen
Svar venligst under det du citerer, og citer kun det der er
nødvendigt for at forstå dit svar i sammenhængen. Se hvorfor og
hvordan på
http://usenet.dk/netikette/citatteknik.html