---

Hej

Jeg har læst et sted, at analoge farvebilleder har en opløsning på ca. 200
dpi. Hvordan kan det være ?, når nu de ikke er fremstillet ved en eller
anden trykke/printeproces, men ved en fotografisk proces.
Er den lysfølsomme belægning på fotopapiret, virkelig så "grovkornet" som
200 dpi ?

Har ikke umiddelbart kunne finde en tråd med svar på ovenstående, er der
nogen der kan give en forklaring ?

Med nysgerrig hilsen
Lars

---

"Lars Nielsen" <lbn_slet_@hongnet.dk> wrote in message
news:bici48$17d$1@news.net.uni-c.dk...
>
> Jeg har læst et sted, at analoge farvebilleder har en opløsning på ca. 200
> dpi.

Hvor?

> Hvordan kan det være ?, når nu de ikke er fremstillet ved en eller
> anden trykke/printeproces, men ved en fotografisk proces.
> Er den lysfølsomme belægning på fotopapiret, virkelig så "grovkornet" som
> 200 dpi ?

Det afhænger vel af hvilket papir og udstyr, man bruger.

> Har ikke umiddelbart kunne finde en tråd med svar på ovenstående, er der
> nogen der kan give en forklaring ?

Jeg aldrig hørt om det før, men jeg kan da prøve

Normalt siger man at 200-300 dpi (faktisk ppi, men det er en anden historie
giver fotorealistiske udprint, kan det være det du har læst?

Ellers kan jeg fortælle dig at en alm. 35 mm film har en "opløsning" på
10-12 Mpix (mener jeg at det er). Filmen består af små korn, og med
opløsning menes den opløsning som man skal indscanne filmen i for at få alle
detaljer med. En højere opløsning vil ikke geve bedre resultat da man så
bare får kornen med. Det skal da også lige nævnes at de kloge hoveder siger,
at Canons 6,3 Mpix CMOS chip tegner bedre end alm. 35 mm film, så de 10-12
Mpix kan ikke sammenlignes direkte med digital opløsning.

mvh Frank

---

"Frank K. Jensen" <fkj@ifa.au.dk> skrev i en meddelelse
news:bickpp$2hq$1@news.net.uni-c.dk...
> "Lars Nielsen" <lbn_slet_@hongnet.dk> wrote in message
> news:bici48$17d$1@news.net.uni-c.dk...
> >
> Ellers kan jeg fortælle dig at en alm. 35 mm film har en "opløsning" på
> 10-12 Mpix (mener jeg at det er). Filmen består af små korn, og med
> opløsning menes den opløsning som man skal indscanne filmen i for at få
alle
> detaljer med. En højere opløsning vil ikke geve bedre resultat da man så
> bare får kornen med. Det skal da også lige nævnes at de kloge hoveder
siger,
> at Canons 6,3 Mpix CMOS chip tegner bedre end alm. 35 mm film, så de 10-12
> Mpix kan ikke sammenlignes direkte med digital opløsning.
>
> mvh Frank
>
>
I.flg. Kodak's internationale udviklings direktør har de dårligste 35mm.
film det der svarer til ca.10mill. pixel - de bedste har mellem 18 til
20mill. pixel.
Mvh. 2rb1

---

"2rb1" <fotografen@stamfoto.dk> wrote in message
news:3f49df55$0$32518$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> "Frank K. Jensen" <fkj@ifa.au.dk> skrev i en meddelelse
> news:bickpp$2hq$1@news.net.uni-c.dk...
> > "Lars Nielsen" <lbn_slet_@hongnet.dk> wrote in message
> > news:bici48$17d$1@news.net.uni-c.dk...
> > >
> > Ellers kan jeg fortælle dig at en alm. 35 mm film har en "opløsning" på
> > 10-12 Mpix (mener jeg at det er). Filmen består af små korn, og med
> > opløsning menes den opløsning som man skal indscanne filmen i for at få
> alle
> > detaljer med. En højere opløsning vil ikke geve bedre resultat da man så
> > bare får kornen med. Det skal da også lige nævnes at de kloge hoveder
> siger,
> > at Canons 6,3 Mpix CMOS chip tegner bedre end alm. 35 mm film, så de
10-12
> > Mpix kan ikke sammenlignes direkte med digital opløsning.
> >
> > mvh Frank
> >
> >
> I.flg. Kodak's internationale udviklings direktør har de dårligste 35mm.
> film det der svarer til ca.10mill. pixel - de bedste har mellem 18 til
> 20mill. pixel.
> Mvh. 2rb1

Hmmm... Nu er det jo ikke altid at man skal stole på fabrikantens egne
udsagn Han kunne også mene korn, som nok ikke bare lige kan overføres
til digital opløsning. Har du i øvrigt et link?

Jeg kan ikke lige huske hvor jeg læste det, men på nedenstående link er der
sammenligning af film digitale foto.
http://luminous-landscape.com/reviews/cameras/d60/d60.shtml

mvh Frank

---

"Frank K. Jensen" <fkj@ifa.au.dk> skrev i en meddelelse
news:bicp73$4gp$1@news.net.uni-c.dk...
> "2rb1" <fotografen@stamfoto.dk> wrote in message
> news:3f49df55$0$32518$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> > "Frank K. Jensen" <fkj@ifa.au.dk> skrev i en meddelelse
> > news:bickpp$2hq$1@news.net.uni-c.dk...
> > > "Lars Nielsen" <lbn_slet_@hongnet.dk> wrote in message
> > > news:bici48$17d$1@news.net.uni-c.dk...
> > > >
> > > Ellers kan jeg fortælle dig at en alm. 35 mm film har en "opløsning"
på
> > > 10-12 Mpix (mener jeg at det er). Filmen består af små korn, og med
> > > opløsning menes den opløsning som man skal indscanne filmen i for at
få
> > alle
> > > detaljer med. En højere opløsning vil ikke geve bedre resultat da man
så
> > > bare får kornen med. Det skal da også lige nævnes at de kloge hoveder
> > siger,
> > > at Canons 6,3 Mpix CMOS chip tegner bedre end alm. 35 mm film, så de
> 10-12
> > > Mpix kan ikke sammenlignes direkte med digital opløsning.
> > >
> > > mvh Frank
> > >
> > >
> > I.flg. Kodak's internationale udviklings direktør har de dårligste 35mm.
> > film det der svarer til ca.10mill. pixel - de bedste har mellem 18 til
> > 20mill. pixel.
> > Mvh. 2rb1
>
> Hmmm... Nu er det jo ikke altid at man skal stole på fabrikantens egne
> udsagn Han kunne også mene korn, som nok ikke bare lige kan overføres
> til digital opløsning. Har du i øvrigt et link?
>
> Jeg kan ikke lige huske hvor jeg læste det, men på nedenstående link er
der
> sammenligning af film digitale foto.
> http://luminous-landscape.com/reviews/cameras/d60/d60.shtml
>
> mvh Frank
>
>
Jeg kan desværre ikke huske hvor eller i hvad det var jeg læste det, men det
var i den digitale afd. han var chef.

2rb1

---

"Frank K. Jensen" <fkj@ifa.au.dk> skrev i en meddelelse
news:bickpp$2hq$1@news.net.uni-c.dk...
> "Lars Nielsen" <lbn_slet_@hongnet.dk> wrote in message
> news:bici48$17d$1@news.net.uni-c.dk...
> >
> > Jeg har læst et sted, at analoge farvebilleder har en opløsning på ca.
200
> > dpi.
>
> Hvor?

Det har jeg læst i J.O.Svendsens bog Digital fototeknik:
Side 14 Printere og punkter, Citat " Og nu kommer chokket. Almindelig foto
på fotopapir har en opløsning på ca. 200 dpi."

>
> > Hvordan kan det være ?, når nu de ikke er fremstillet ved en eller
> > anden trykke/printeproces, men ved en fotografisk proces.
> > Er den lysfølsomme belægning på fotopapiret, virkelig så "grovkornet"
som
> > 200 dpi ?
>
> Det afhænger vel af hvilket papir og udstyr, man bruger.
snip

> Ellers kan jeg fortælle dig at en alm. 35 mm film har en "opløsning" på
> 10-12 Mpix (mener jeg at det er). Filmen består af små korn, og med
> opløsning menes den opløsning som man skal indscanne filmen i for at få
alle
> detaljer med. En højere opløsning vil ikke geve bedre resultat da man så
> bare får kornen med. Det skal da også lige nævnes at de kloge hoveder
siger,
> at Canons 6,3 Mpix CMOS chip tegner bedre end alm. 35 mm film, så de 10-12
> Mpix kan ikke sammenlignes direkte med digital opløsning.

Jeg med på filmens høje opløsning, der jo kommer os tilgode, når billedet
forstørres (optisk) i den fotografiske proces med at lave et papirbillede.
Men selve filmens opløsning, og opløsningen på de færdige billeder på papir,
er åbenbart ikke den samme, og det var her jeg kom til at tænke på papirets
lysfølsomme belægning.
> mvh Frank
>
>

---

"Lars Nielsen" <lbn_slet_@hongnet.dk> wrote in message
news:bicrq6$5le$1@news.net.uni-c.dk...
>
> Det har jeg læst i J.O.Svendsens bog Digital fototeknik:
> Side 14 Printere og punkter, Citat " Og nu kommer chokket. Almindelig
foto
> på fotopapir har en opløsning på ca. 200 dpi."

Jamen det skal da nok passe. Det lyder da ikke helt usansynligt.

mvh Frank

---

Lars Nielsen skrev:

> Det har jeg læst i J.O.Svendsens bog Digital fototeknik:
> Side 14 Printere og punkter, Citat " Og nu kommer chokket.
> Almindelig foto på fotopapir har en opløsning på ca. 200 dpi."

Et "almindeligt foto på fotopapir" er bygget op af korn hvor
hver enkelt korn har den helt rigtige farve. Når det er tilfældet
så er det ret nemt at snyde øjet til at se farve- eller toneforløb
som jævne og sammenhængende og dermed ligne den virkelige verden.
(Et eksempel på at der ikke skal ret mange punkter til, når hver
enkelt punkt har den rigtige farve, kunne være at kigge på sin
monitor).

Det samme gør sig gældende hvis man printer et digitalt billede ud
på en dye-sub/contoneprinter hvor hver enkelt printerpunkt også har
den helt rigtige farve. Hvis man printer ud på sådan en printer, så
sender man et digitalt billede afsted med samme opløsning som dye-
sub-printerens opløsningsevne, som sjældent er højere end 300 dpi,
da det ikke er nødvendigt med mere for at snyde øjet til at se
farve- eller toneforløb som jævne. Hver enkelt billedpixel kan
altså gengives med et enkelt printerpunkt.

Skal billedet derimod printes ud på en inkjet-printer f.eks. så ser
det anderledes ud, for printeren har kun 4 eller måske 6 (eller 7)
farver at gøre godt med og udfra disse få farver skal det være muligt
at gengive de måske millioner af farvenuancer som billedet indeholder.
Hver enkelt printerpunkt har altså ikke den helt rigtige farve, så man
bliver nødt til at sprøjte nogle punkter ud i et mønster for at kunne
danne disse millionvis af farvenuancer og printerpunkterne kan ikke
bare sprøjtes ovenpå hinanden for så får man bare en mudret sort.
De skal sprøjtes ud ved siden af hinanden og da der ved den metode
bliver sprøjet adskillige printerpunkter ud for at gengive en enkelt
billedpixel, så kræver det at printerpunkterne er placeret væsentlig
tættere for at snyde øjet til at se det printede billede som sammen-
hængende med jævne farve- eller toneforløb.

--
Med venlig hilsen
Madsen.

---

On Mon, 25 Aug 2003 15:48:04 +0200, Thomas Madsen
<nospam@madsen.tdcadsl.dk> wrote:

Som sædvanlig en rigtig god forklaring. Tak! Den er lagt i gemmeren.

--
hilsen pl
http://huse-i-naestved.dk

---

"Thomas Madsen" <nospam@madsen.tdcadsl.dk> skrev i en meddelelse
news:Xns93E2A0BD15A53.thomas@madsen.tdcadsl.dk...
> Lars Nielsen skrev:
>
> > Det har jeg læst i J.O.Svendsens bog Digital fototeknik:
> > Side 14 Printere og punkter, Citat " Og nu kommer chokket.
> > Almindelig foto på fotopapir har en opløsning på ca. 200 dpi."
>
> Et "almindeligt foto på fotopapir" er bygget op af korn hvor
> hver enkelt korn har den helt rigtige farve.

Det vidste jeg ikke. Jeg troede at der var røde, grønne, gule,... korn, som
så får hver deres nuance når papiret bliver belyst.

> Når det er tilfældet
> så er det ret nemt at snyde øjet til at se farve- eller toneforløb
> som jævne og sammenhængende og dermed ligne den virkelige verden.
> (Et eksempel på at der ikke skal ret mange punkter til, når hver
> enkelt punkt har den rigtige farve, kunne være at kigge på sin
> monitor).

På en monitor er hvert enkelt punkt da lavet af tre prikker: rød, grøn, blå

> Det samme gør sig gældende hvis man printer et digitalt billede ud
> på en dye-sub/contoneprinter hvor hver enkelt printerpunkt også har
> den helt rigtige farve. Hvis man printer ud på sådan en printer, så
> sender man et digitalt billede afsted med samme opløsning som dye-
> sub-printerens opløsningsevne, som sjældent er højere end 300 dpi,
> da det ikke er nødvendigt med mere for at snyde øjet til at se
> farve- eller toneforløb som jævne. Hver enkelt billedpixel kan
> altså gengives med et enkelt printerpunkt.
>
> Skal billedet derimod printes ud på en inkjet-printer f.eks. så ser
> det anderledes ud, for printeren har kun 4 eller måske 6 (eller 7)
> farver at gøre godt med og udfra disse få farver skal det være muligt
> at gengive de måske millioner af farvenuancer som billedet indeholder.
> Hver enkelt printerpunkt har altså ikke den helt rigtige farve, så man
> bliver nødt til at sprøjte nogle punkter ud i et mønster for at kunne
> danne disse millionvis af farvenuancer og printerpunkterne kan ikke
> bare sprøjtes ovenpå hinanden for så får man bare en mudret sort.
> De skal sprøjtes ud ved siden af hinanden og da der ved den metode
> bliver sprøjet adskillige printerpunkter ud for at gengive en enkelt
> billedpixel, så kræver det at printerpunkterne er placeret væsentlig
> tættere for at snyde øjet til at se det printede billede som sammen-
> hængende med jævne farve- eller toneforløb.

Ja, så bliver vi nok nødt til at have forklaringen på forskellen mellem dpi
(Dots Per Inch) og ppi (Pixels Per Inch). Et billede med en opløsning på
f.eks. 1600x1200 har 1600x1200 pixels med hver sin farve (der er 16,7 mill.
forskellige farver i et 24 bits billede). For at regne ud hvor stor udprint
man kan lave, så dividerer man med den ønskede opløsning som som regel er
200 - 300 ppi. Dette afhænger ikke printeren! En inkjet printer har jo så
kun et begrænset antal farver (3-7 eller hvad men nu bruger i dag) og derfor
laver den mange små prikker for at "blande" farverne så de ligner de ønskede
pixels farverne (den blander ikke farverne men ligger dem ved siden af
hinanden som Thomas skriver). Her snakker man om dpi (prikker per tomme), og
det afhænger af hvilken printer man bruger og er bare et mål for, hvor godt
den kan "blande" (gengive) farverne. Når man køber en printer står der, at
den kan printe i 4800x2400 dpi (eller hvad man nu kan få i dag), men det
betyder altså ikke at man kan printe i super-duper-fotokvalitet, og man må
endelig ikke sætte denne opløsning ned til 200 - 300 i indstillingerne til
printeren, da det som sagt er denne opløsning den bruger til at "blande"
farverne og ikke den egenlige billede opløsning.

mvh Frank

---

Frank K. Jensen skrev:

> På en monitor er hvert enkelt punkt da lavet af tre prikker: rød,
> grøn, blå

På en monitor er det mindste punkt pr. definition en pixel og hver
enkelt pixel er opbygget af rød, grøn og blå. Udfra de tre farver
kan du så danne et vist antal farver ved at sende forskellig mængde
af rød, grøn og blå afsted til hver enkelt pixel. Når du kan det
så kan du også lave et billede med jævne toneforløb vha. relativt
få punkter (pixels i dette tilfælde).

En inkjet-printer kan ikke lave en dråbe (dot) med en speciel
farve ved at blande printerens farver eller ved at printe et vist
antal farver ovenpå hinanden. I stedet bliver den nødt til at lave
et gitter, raster, mønster, eller hvad man nu end vil kalde det,
hvor forskellige farver bliver placeret ved siden af hinanden for
at danne en tredje farve. Den bliver altså nødt til at sprøjte
adskillige printerdråber ud for at gengive en enkelt billedpixel
så der skal mange printerdråber til og de skal ligge tæt for at
snyde øjet til at se billedets farver (eller gråtoner) som
sammenhængende. Det var det jeg mente med det.

--
Med venlig hilsen
Madsen.

---

Thomas Madsen wrote:

> På en monitor er det mindste punkt pr. definition en pixel og hver
> enkelt pixel er opbygget af rød, grøn og blå.

Den definition er jeg ikke enig i. Hvis man f.eks. kigger på ClearType
fra Microsoft, kan man se at de går ud over begrænsningen "Mindste
punkt er en pixel" og udnytter at farveelementerne på en LCD skærm er
placeret lige ved siden af hinanden i lodrette stave.
http://www.microsoft.com/OpenType/cleartype/default.htm

> Udfra de tre farver kan du så danne et vist antal farver ved at sende
> forskellig mængde af rød, grøn og blå afsted til hver enkelt pixel.

Samme princip som ved udskrift: Skab en illusion af en vilkårlig farve
(indenfor teknologiens begrænsninger) ved at placere grundfarver ved
siden af hinanden.
--
JPEGCrops 0.5.20 beta - Tabsløs beskæring af JPEG billeder -
http://ekot.dk/JPEGCrops/

---

"Thomas Madsen" <nospam@madsen.tdcadsl.dk> skrev i en meddelelse
news:Xns93E2B9C44D1DE.thomas@madsen.tdcadsl.dk...
> Frank K. Jensen skrev:
>
> > På en monitor er hvert enkelt punkt da lavet af tre prikker: rød,
> > grøn, blå
>
> På en monitor er det mindste punkt pr. definition en pixel og hver
> enkelt pixel er opbygget af rød, grøn og blå.

Det mindste punkt kan da ikke være bygget op af flere punkter...

> Udfra de tre farver
> kan du så danne et vist antal farver ved at sende forskellig mængde
> af rød, grøn og blå afsted til hver enkelt pixel. Når du kan det
> så kan du også lave et billede med jævne toneforløb vha. relativt
> få punkter (pixels i dette tilfælde).
>
> En inkjet-printer kan ikke lave en dråbe (dot) med en speciel
> farve ved at blande printerens farver eller ved at printe et vist
> antal farver ovenpå hinanden. I stedet bliver den nødt til at lave
> et gitter, raster, mønster, eller hvad man nu end vil kalde det,
> hvor forskellige farver bliver placeret ved siden af hinanden for
> at danne en tredje farve. Den bliver altså nødt til at sprøjte
> adskillige printerdråber ud for at gengive en enkelt billedpixel
> så der skal mange printerdråber til og de skal ligge tæt for at
> snyde øjet til at se billedets farver (eller gråtoner) som
> sammenhængende. Det var det jeg mente med det.

En skærm og en inkjet printer er altså ikke så forskellige. En skærm laver
en pixel ud af 3 punkter, som hver kan gives en nuance (fra sort til kraftig
lysende). En inkjet printer laver også hver pixel af nogle prikker. En
inkjet printer kan dog ikke lave en prik, der er lidt eller meget farvet
(ligesom en monitor), så derfor skal der flere prikker til at lave en pixel,
og ikke bare 3.

mvh Frank

---

Toke Eskildsen skrev:

> Hvis man f.eks. kigger på ClearType fra Microsoft, kan man se at
> de går ud over begrænsningen "Mindste punkt er en pixel" og
> udnytter at farveelementerne på en LCD skærm er placeret lige ved
> siden af hinanden i lodrette stave.
> http://www.microsoft.com/OpenType/cleartype/default.htm

Men det ændrer vel ikke på at hver enkelt pixel i et digitalt
billede får tildelt en enkelt skærmpixel. Jeg ser en skærm som
en output-enhed på lige fod med en printer eller trykmaskine
og hvis man laver den sammenligning, så ligner en skærm mere
en dye-sub-printer end den ligner en inkjet-printer.

> Samme princip som ved udskrift: Skab en illusion af en vilkårlig
> farve (indenfor teknologiens begrænsninger) ved at placere
> grundfarver ved siden af hinanden.

Det er rigtigt hvis man som dig splitter en skærmpixel op.

--
Med venlig hilsen
Madsen.

---

Thomas Madsen wrote:

> Men det ændrer vel ikke på at hver enkelt pixel i et digitalt
> billede får tildelt en enkelt skærmpixel.

Sådan er det hvis vi ser billederne 1:1. Det er normalt ved
skærmgrafik, men når vi snakker billeder taget med digitalkamera, skal
vi ikke ret højt op før skærmene ikke kan følge med mere. Så skal
billederne reduceres.

Der er ikke noget teknisk i vejen for at lave ClearType-tricket ved
reducerede billeder. Jeg er dog ikke bekendt med nogen programmer der
gør det.

Hmm... Gad vide om jeg kan nå at tage patent?


Jeg tror vi er rimelig enige om hvad der foregår, vi er bare uenige om
hvor grænserne skal sættes.


Relateret så er det lidt af en hård proces en pixel fra et almindeligt
digitalkamera udsætttes for når den skal ud på en inkjet: Først
sammensættes den ud fra 4 sensorer, der ligger ved siden af hinanden.
Den reduceres fra 12bit til 8bit pr. farvekanal. Den udsættes for JPEG
kompression og slutteligt repræsenteres den ved dråber af blæk, der
ligger ved siden af hinanden.

Foveon => RAW => dye-sub har potentiale.
--
JPEGCrops 0.5.20 beta - Tabsløs beskæring af JPEG billeder -
http://ekot.dk/JPEGCrops/

---

Frank K. Jensen skrev:

> Det mindste punkt kan da ikke være bygget op af flere punkter...
>

Nej, men jeg skrev jo også "pr. definition", ikke? :)
Inden jeg bliver buh'et ud, vil jeg gerne vende tilbage til det
indlæg som jeg først svarede på her i tråden. Altså det postulat
som siger at et almindelig foto på fotopapir har en opløsning
på ca. 200 dpi. Personligt er jeg i tvivl om hvad han præcis
mener med det, men han må vel mene at hvis man tog en lup og
begyndte at tælle korn i et almindeligt foto, så ville der være
ca. 200 punkter (korn) pr. tomme på papiret. Er vi enige om det?
Hvis han ikke mener det, hvad mener han så?

Hvis han mener at der kun er 200 punkter eller korn pr. tomme
på papiret, så har jeg svært ved at se hvordan man vil kunne
opnå et så jævnt toneforløb som man ser på almindelige papir-
billeder, hvis ikke hver enkelt punkt/korn er bygget op af
flere forskellige farver, på samme måde som hver enkelt pixel
på skærmen, eller hver enkelt pixel i et digital billede er,
eller rettere kan være bygget op af flere forskellige farver.

Hvis vi forestiller os at hver enkelt korn kun kan have een
farve eller nuance, så vil jeg mene at de skal ligge noget
tættere end 200 af dem pr. tomme for at snyde øjet til at se
et jævnt toneforløb.

> En skærm og en inkjet printer er altså ikke så forskellige.

Det har jeg heller aldrig benægtet. Jeg siger bare at de er
er mere forskellige end en dye-sub-printer og en skærm er.

> inkjet printer kan dog ikke lave en prik, der er lidt eller meget
> farvet (ligesom en monitor), så derfor skal der flere prikker til
> at lave en pixel, og ikke bare 3.

Nej, men dye-sub'en kan gøre som monitoren og så er vi tilbage
til udgangspunktet hvilket er at jeg tror at almindelige papir-
billeder er opbygget af korn hvor hver enkelt korn har den helt
rigtige farve, på samme måde som hver enkelt billedpixel, skærm-
pixel og hver enkelt printerpunkt fra dye-sub'en har den helt
rigtige farve.

--
Med venlig hilsen
Madsen.

---

"Thomas Madsen" <nospam@madsen.tdcadsl.dk> wrote in message
news:Xns93E2ED8EB1C9B.thomas@madsen.tdcadsl.dk...
>
> SNIP

Jeg tror vi er rimelig enige, så der er vist ingen grund til at blive ved


mvh Frank

---

Frank K. Jensen skrev:

> Jeg tror vi er rimelig enige, så der er vist ingen grund til at
> blive ved

Det tyder på at vi er rimelige enige ja. Som Toke skriver så er vi
tilsyneladende blot uenige om hvor grænsen skal sættes, men det er
jo så op til en selv. :)

Tak for snakken.

--
Med venlig hilsen
Madsen.

---

Toke Eskildsen skrev:

> Sådan er det hvis vi ser billederne 1:1. Det er normalt ved
> skærmgrafik, men når vi snakker billeder taget med digitalkamera,
> skal vi ikke ret højt op før skærmene ikke kan følge med mere. Så
> skal billederne reduceres.

Ja, hvis man vil se hele billedet på een gang på skærmen, så skal
det. Jeg sidder ofte med billeder som er væsentlig større end hvad
min skærm kan vise på een gang, men alligevel foretrækker jeg at
bedømme de korrektioner som jeg foretager i 100 % størrelse da det
er ved den størrelse at jeg får den mest korrekte gengivelse af hver
enkelt billedpixel. At jeg ikke kan se hele billedet på een gang i
100 % størrelse, gør mig knapt så meget. Det er sådan set kun når
billedet evt. skal beskæres at jeg har behov for at kunne se det
hele på een gang.

> Der er ikke noget teknisk i vejen for at lave ClearType-tricket
> ved reducerede billeder. Jeg er dog ikke bekendt med nogen
> programmer der gør det.
>
> Hmm... Gad vide om jeg kan nå at tage patent?

Prøv det dog Toke. :)

> Jeg tror vi er rimelig enige om hvad der foregår, vi er bare
> uenige om hvor grænserne skal sættes.

Ja, det tror jeg også.

> Foveon => RAW => dye-sub har potentiale.

Jep, men hvad bliver det til med den Foveon-chip? Det er vel
stadig begrænset hvor mange digitale kameraer der er udstyret
med den, men det kan selvfølgelig ændre sig med tiden.

--
Med venlig hilsen
Madsen.

---

"Thomas Madsen" <nospam@madsen.tdcadsl.dk> wrote in message
news:Xns93E395084F6ED.thomas@madsen.tdcadsl.dk...
> > Foveon => RAW => dye-sub har potentiale.
>
> Jep, men hvad bliver det til med den Foveon-chip? Det er vel
> stadig begrænset hvor mange digitale kameraer der er udstyret
> med den, men det kan selvfølgelig ændre sig med tiden.

Sigma er kommet med deres SD9 som bruger en 3,5/10 Mpix Foveon chip, hvis
jeg ikke huske meget galt. Og når chippen er modnet lidt, så kommer der nok
nogle flere.

mvh Frank

---

Thomas Madsen <nospam@madsen.tdcadsl.dk> skrev i dk.fritid.foto:

>Toke Eskildsen skrev:

>> Foveon => RAW => dye-sub har potentiale.

>Jep, men hvad bliver det til med den Foveon-chip? Det er vel
>stadig begrænset hvor mange digitale kameraer der er udstyret
>med den, men det kan selvfølgelig ændre sig med tiden.

Indtil videre er der vist kun Sigma SD9'er, men resultaterne i form af
billedfiler har vist ikke været særlig overbevisende.

Phil Askey fra DPReview har testet et præproduktionskamera på et
tidspunkt: http://www.dpreview.com/reviews/sigmasd9/

--
Jens Tønnesen - http://www.pressefoto.dk

---

Frank K. Jensen skrev:

> Sigma er kommet med deres SD9 som bruger en 3,5/10 Mpix Foveon
> chip, hvis jeg ikke huske meget galt. Og når chippen er modnet
> lidt, så kommer der nok nogle flere.

Okay. Det lyder spændende.

--
Med venlig hilsen
Madsen.

---

"Lars Nielsen" <lbn_slet_@hongnet.dk> skrev i en meddelelse
news:bici48$17d$1@news.net.uni-c.dk...
> Hej
>
> Jeg har læst et sted, at analoge farvebilleder har en opløsning på ca. 200
> dpi. Hvordan kan det være ?, når nu de ikke er fremstillet ved en eller
> anden trykke/printeproces, men ved en fotografisk proces.
> Er den lysfølsomme belægning på fotopapiret, virkelig så "grovkornet" som
> 200 dpi ?

Du har nok læst, at man printer i 200 dpi.Derimod er det en hyppig
opfattelse at du skal op på omkring 10-12 Mp før en dig. optagelse kan
matche en ana. på finkornet 35 mm. dias. Der er efter sigende ikke meget nu
om stunder der fremkaldes.
Med god scanner og printer opnår man bedre resultater.
Emnet er forvirrende fordi der er så mange aspekter og forskellige
regnemetoder.
Vil du lære mere er

scanips (scan-tips?)
Luminous landscape
computer-darkroom

gode steder at læse

--
Mvh, Ole.
Gør det lettere for alle : Slet det du ikke kommenterer og skriv under det
du kommenterer.
http://www.usenet.dk/netikette/citatteknik.html

---

"Ole Larsen" <oleNOSPAMtan@nospam.dk> skrev i en meddelelse
news:3f49e7d3$0$21651$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Du har nok læst, at man printer i 200 dpi.Derimod er det en hyppig
> opfattelse at du skal op på omkring 10-12 Mp før en dig. optagelse kan
> matche en ana. på finkornet 35 mm. dias. Der er efter sigende ikke meget
nu
> om stunder der fremkaldes.
> Med god scanner og printer opnår man bedre resultater.
> Emnet er forvirrende fordi der er så mange aspekter og forskellige
> regnemetoder.
> Vil du lære mere er
>
> scanips (scan-tips?)
> Luminous landscape
> computer-darkroom
>
> gode steder at læse
>
> --
> Mvh, Ole.
> Gør det lettere for alle : Slet det du ikke kommenterer og skriv under det
> du kommenterer.
> http://www.usenet.dk/netikette/citatteknik.html
>
>

Jeg har læst at opløsningen på alm. foto på fotopapir er ca. 200 dpi
(J.O.Svendsens bog Digital fototeknik se evt. andet indlæg).
Hvis det er rigtigt, så matcher det jo fint, at en udprintning af et
digitalfoto i en opløsning på 200 - 300 dpi, er fotorealistisk.

Mvh.
Lars

---

On Mon, 25 Aug 2003 13:38:34 +0200, "Lars Nielsen"
<lbn_slet_@hongnet.dk> wrote:

>Jeg har læst at opløsningen på alm. foto på fotopapir er ca. 200 dpi
>(J.O.Svendsens bog Digital fototeknik se evt. andet indlæg).
>Hvis det er rigtigt, så matcher det jo fint, at en udprintning af et
>digitalfoto i en opløsning på 200 - 300 dpi, er fotorealistisk.

Det passer også glimrende med, at man ikke skal skanne sine
papirbilleder ind i højere opløsning end 200 - max. 250ppi, da højere
opløsning vil forringe kvaliteten ud fra den betragtning, at man ikke
kan hive flere informationer ud af et papirbillede, end der gemt i
det.

Hilsen emj

---

Hej...

Opløsningen på et fotografisk fremkaldt billede er ikke lige at sammenligne
med andre typer print. Et fotografisk stykke papir indeholder minimum tre
lysfølsomme lag ovenpå hinanden med farvefiltre indlagt mellem dem. Når vi
printer på fotomaskinen sker det med en opløsning på 400dpi - reelt set i
hvert lag - altså en visuel opløsning på 3x400dpi = 1200dpi. Det kan ikke
ses med det blotte øje, men det får printet til at fremstå med mere glidende
farveforløb. Og det vigtigste er vel også at billedet ser flot ud....ikk'?

Med venlig hilsen
Lars Møller
Renholt Foto
www.renholt.dk

--------------------------------------

"emj" <emj@stofanet.dk> skrev i en meddelelse
news:s54kkvoll73hinvsl3r3nt5hmsq4juu5l6@4ax.com...
> On Mon, 25 Aug 2003 13:38:34 +0200, "Lars Nielsen"
> <lbn_slet_@hongnet.dk> wrote:
>
> >Jeg har læst at opløsningen på alm. foto på fotopapir er ca. 200 dpi
> >(J.O.Svendsens bog Digital fototeknik se evt. andet indlæg).
> >Hvis det er rigtigt, så matcher det jo fint, at en udprintning af et
> >digitalfoto i en opløsning på 200 - 300 dpi, er fotorealistisk.
>
> Det passer også glimrende med, at man ikke skal skanne sine
> papirbilleder ind i højere opløsning end 200 - max. 250ppi, da højere
> opløsning vil forringe kvaliteten ud fra den betragtning, at man ikke
> kan hive flere informationer ud af et papirbillede, end der gemt i
> det.
>
> Hilsen emj

---

"Lars Møller" <lars@lmfoto.dk> skrev i en meddelelse
news:3f4a7e6d$0$5182$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Hej...
>
> Opløsningen på et fotografisk fremkaldt billede er ikke lige at
sammenligne
> med andre typer print. Et fotografisk stykke papir indeholder minimum tre
> lysfølsomme lag ovenpå hinanden med farvefiltre indlagt mellem dem. Når vi
> printer på fotomaskinen sker det med en opløsning på 400dpi - reelt set i
> hvert lag - altså en visuel opløsning på 3x400dpi = 1200dpi. Det kan ikke
> ses med det blotte øje, men det får printet til at fremstå med mere
glidende
> farveforløb. Og det vigtigste er vel også at billedet ser flot ud....ikk'?
>
> Med venlig hilsen
> Lars Møller
> Renholt Foto
> www.renholt.dk

Hej Lars

Øhhh jeg er ikke helt med.
>Når vi printer på fotomaskinen sker det med en opløsning på 400dpi - reelt
set i hvert lag - altså en visuel opløsning på 3x400dpi = 1200dpi<
Sker billedfremstillingen ikke ved belysning af negativet, og forstørrelse
via linse til fotopapiret ?
Det har jeg da altid troet, og det ville vel give en opløsning/antal pixel
på det færdige foto, som var negativets antal pixel (15-20 millioner oplyst
tidligere i tråden) divideret med forstørelsen. Derfor undrede det mig, at
jeg kunne læse i bogen, om det færdige billedes opløsning på de 200 dpi, og
det affødte så mit oprindelige spørgsmål.
>Og det vigtigste er vel også at billedet ser flot ud....ikk'?<
Helt enig!

Mvh
Lars Nielsen

---

"Lars Nielsen" <lbn_slet_@hongnet.dk> wrote in message
news:bie5ot$o70$1@news.net.uni-c.dk...
>
> Det har jeg da altid troet, og det ville vel give en opløsning/antal pixel
> på det færdige foto, som var negativets antal pixel (15-20 millioner
oplyst
> tidligere i tråden) divideret med forstørelsen. Derfor undrede det mig, at
> jeg kunne læse i bogen, om det færdige billedes opløsning på de 200 dpi,
og
> det affødte så mit oprindelige spørgsmål.

Papiret har, ligesom negativet, også lag med korn i 3 forskellige farver
(går jeg da ud fra), og der er jo ikke noget i vejen for at papiret har en
lavere opløsning, end det der kommer fra negativet. Faktisk ville det være
lidt dumt, hvis man alligevel ikke kan se forskel.

Mvh Frank

---

"Frank K. Jensen" <fkj@ifa.au.dk> skrev i en meddelelse
news:bif1ju$vpr$1@news.net.uni-c.dk...
>
> Papiret har, ligesom negativet, også lag med korn i 3 forskellige farver
> (går jeg da ud fra), og der er jo ikke noget i vejen for at papiret har en
> lavere opløsning, end det der kommer fra negativet. Faktisk ville det være
> lidt dumt, hvis man alligevel ikke kan se forskel.
>
> Mvh Frank
>
>
Hej Frank

Jeg er med på at papirets lysfølsomme lag med korn, kan give en begrænsning
i opløsningen på det endelige billed. Jeg kunne bare ikke forstå, hvis
kornene skulle være så store at begrænsningen i opløsningen, skulle blive på
200 dpi.
Derfor også min oprindelige bemærkning:
>Er den lysfølsomme belægning på fotopapiret, virkelig så "grovkornet" som
200 dpi ?<
Lars Møllers indlæg med forklaring om scanning og belysning med lysdioder,
kaster dog lys over "mysteriet".

Mvh.
Lars

---

Hej Lars.

Vores fotolab er rent digitalt dvs. hvert negativt bliver scannet og
derefter printet via 400 'lysdioder' pr. tomme (400dpi) på det lysfølsomme
fotografiske papir, som så bliver fremkaldt som et normalt billede i kemi.
Det er også derfor at vi kan fremkalde billeder fra digitalkamera -
printeren er jo ligeglad om filen stammer fra scanneren eller andet steds
fra.

Jeg kan godt forstå at du er forvirret, det er næsten alle vores kunder også
når de opdager at vi ikke har et 'forstørrelsesapparat' længere *S*.

Håber mit svar hjælper lidt på forståelsen

Med venlig hilsen
Lars Møller
Renholt Foto
www.renholt.dk

----------------------------------------------------

"Lars Nielsen" <lbn_slet_@hongnet.dk> skrev i en meddelelse
news:bie5ot$o70$1@news.net.uni-c.dk...
>
> "Lars Møller" <lars@lmfoto.dk> skrev i en meddelelse
> news:3f4a7e6d$0$5182$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> > Hej...
> >
> > Opløsningen på et fotografisk fremkaldt billede er ikke lige at
> sammenligne
> > med andre typer print. Et fotografisk stykke papir indeholder minimum
tre
> > lysfølsomme lag ovenpå hinanden med farvefiltre indlagt mellem dem. Når
vi
> > printer på fotomaskinen sker det med en opløsning på 400dpi - reelt set
i
> > hvert lag - altså en visuel opløsning på 3x400dpi = 1200dpi. Det kan
ikke
> > ses med det blotte øje, men det får printet til at fremstå med mere
> glidende
> > farveforløb. Og det vigtigste er vel også at billedet ser flot
ud....ikk'?
> >
> > Med venlig hilsen
> > Lars Møller
> > Renholt Foto
> > www.renholt.dk
>
> Hej Lars
>
> Øhhh jeg er ikke helt med.
> >Når vi printer på fotomaskinen sker det med en opløsning på 400dpi -
reelt
> set i hvert lag - altså en visuel opløsning på 3x400dpi = 1200dpi<
> Sker billedfremstillingen ikke ved belysning af negativet, og forstørrelse
> via linse til fotopapiret ?
> Det har jeg da altid troet, og det ville vel give en opløsning/antal pixel
> på det færdige foto, som var negativets antal pixel (15-20 millioner
oplyst
> tidligere i tråden) divideret med forstørelsen. Derfor undrede det mig, at
> jeg kunne læse i bogen, om det færdige billedes opløsning på de 200 dpi,
og
> det affødte så mit oprindelige spørgsmål.
> >Og det vigtigste er vel også at billedet ser flot ud....ikk'?<
> Helt enig!
>
> Mvh
> Lars Nielsen
>
>

---

"Lars Møller" <lars@lmfoto.dk> skrev i en meddelelse
news:3f4b6ae1$0$5154$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Hej Lars.
>
> Vores fotolab er rent digitalt dvs. hvert negativt bliver scannet og
> derefter printet via 400 'lysdioder' pr. tomme (400dpi) på det lysfølsomme
> fotografiske papir, som så bliver fremkaldt som et normalt billede i kemi.
> Det er også derfor at vi kan fremkalde billeder fra digitalkamera -
> printeren er jo ligeglad om filen stammer fra scanneren eller andet steds
> fra.
>
> Jeg kan godt forstå at du er forvirret, det er næsten alle vores kunder
også
> når de opdager at vi ikke har et 'forstørrelsesapparat' længere *S*.
>
> Håber mit svar hjælper lidt på forståelsen
>
> Med venlig hilsen
> Lars Møller
> Renholt Foto
> www.renholt.dk
>

Hej Lars

Tak for forklaringen, det hjalp gevaldigt på forståelsen.
Et lille tillægs ?
Er det samme fremstillingsmåde de store fotolabratorierer bruger i dag ?

Mvh.
Lars Nielsen

---

Hej Lars

De fleste store fotolaboratorier kører almindelige film på maskiner med
gennemlysning og objektiv ('gammeldavs') af hensyn til hastigheden. Nogle
fotolab printer op til 16.000 prints i timen - dvs. en scanner og digital
printer kan (endnu) ikke følge med - vores scanner kan fx. 'kun' scanne 1900
negativer i timen. Men de har så en eller flere rent digitale printere som
fungerer med dioder, laserlys eller tilsvarende.

Med venlig hilsen
Lars Møller
Renholt Foto
www.renholt.dk

------------------------------------------

"Lars Nielsen" <lbn_slet_@hongnet.dk> skrev i en meddelelse
news:bign8e$p1a$1@news.net.uni-c.dk...
>
> "Lars Møller" <lars@lmfoto.dk> skrev i en meddelelse
> news:3f4b6ae1$0$5154$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> > Hej Lars.
> >
> > Vores fotolab er rent digitalt dvs. hvert negativt bliver scannet og
> > derefter printet via 400 'lysdioder' pr. tomme (400dpi) på det
lysfølsomme
> > fotografiske papir, som så bliver fremkaldt som et normalt billede i
kemi.
> > Det er også derfor at vi kan fremkalde billeder fra digitalkamera -
> > printeren er jo ligeglad om filen stammer fra scanneren eller andet
steds
> > fra.
> >
> > Jeg kan godt forstå at du er forvirret, det er næsten alle vores kunder
> også
> > når de opdager at vi ikke har et 'forstørrelsesapparat' længere *S*.
> >
> > Håber mit svar hjælper lidt på forståelsen
> >
> > Med venlig hilsen
> > Lars Møller
> > Renholt Foto
> > www.renholt.dk
> >
>
> Hej Lars
>
> Tak for forklaringen, det hjalp gevaldigt på forståelsen.
> Et lille tillægs ?
> Er det samme fremstillingsmåde de store fotolabratorierer bruger i dag ?
>
> Mvh.
> Lars Nielsen
>
>