---

Hvad er en phd grad egentlig? Man skal vel være blevet kandidat og derefter
hvad? Skal man være heldig at blive godkendt som phd-studerende hos en
professor eller hvad? Hvis man vil fokusere på et specifikt emne så skal man
vel være dobbelt heldig at finde en der søger en pha til netop det emne?

Hvordan med titlen professor og doktor (ikke i medicin)? Skal man være phd
først og derefter skrive en doktorafhandling som bliver godkendt?

---

Ph.d. kaldes også den lille doktorgrad.

Man behøver ikke tage en ph.d. grad før man tager en doktorgrad.

Professor er en titel og man behøver ikke have en ph.d. grad for at være
professor omend det nok er ret sjældent.

"Peter TP" <ptp.not@home.now> wrote in message
news:bi27s6$1ndp$1@news.cybercity.dk...
> Hvad er en phd grad egentlig? Man skal vel være blevet kandidat og
derefter
> hvad? Skal man være heldig at blive godkendt som phd-studerende hos en
> professor eller hvad? Hvis man vil fokusere på et specifikt emne så
skal man
> vel være dobbelt heldig at finde en der søger en pha til netop det
emne?
>
> Hvordan med titlen professor og doktor (ikke i medicin)? Skal man være
phd
> først og derefter skrive en doktorafhandling som bliver godkendt?
>
>

---

"Uffe Kousgaard" <uffe@routeware.dk> mælte sligt:

>Professor er en titel og man behøver ikke have en ph.d. grad for at være
>professor omend det nok er ret sjældent.

Ovenstående sætning giver ikke rigtig mening. Man behøver ikke at have en
ph.d.-grad for at blive professor og der er heller ikke ret mange danske
professorer, der *har* en ph.d.-grad, fordi denne grad er ret ny i Danmark, og
de fleste professorer er relativt gamle.

>"Peter TP" <ptp.not@home.now> wrote:

>>Hvad er en phd grad egentlig?

En forskergrad, der ligger et trin over en kandidatgrad.

>Man skal vel være blevet kandidat og derefter hvad?

Derefter tre års forskeruddannelse, inklusiv undervisning af andre studerende.
Denne uddannelse er lønnet og lønnen betales som regel af det fag, man
studerer ved. I Århus (og muligvis også andre steder) har man på
naturvidenskab lavet en ordning, hvor man kan påbegynde sin ph.d. endnu inden,
man er færdig med sin kandidatuddannelse.

>>Skal man være heldig at blive godkendt som phd-studerende hos en
>>professor eller hvad?

De fleste fag udbyder et eller flere ph.d.-stipendiater fra tid til anden - et
sådant stipendiat skal man søge og godkendes til. Ansøgninger vurderes af en
ansættelseskomite, som ikke nødvendigvis indeholder en professor.

>>Hvis man vil fokusere på et specifikt emne så skal man vel være dobbelt heldig
>>at finde en der søger en pha til netop det emne?

Ja, hvis emnet er meget specifikt. Ofte vil ph.d.-stipendiater opslås med en
vis bredde i beskrivelsen, så man selv kan rette det ind på det felt, der
interesserer én.

>>Hvordan med titlen professor og doktor (ikke i medicin)? Skal man være
>>phd først og derefter skrive en doktorafhandling som bliver godkendt?

Det kræves ikke, at man er ph.d. for at skrive en doktorafhandling - blot at
man kan præstere selvstændigt og nytænkende akademisk arbejde. Det vil normalt
være doktorer, der bliver ansat som professorer.

Venlig hilsen,
Rasmus Underbjerg Pinnerup
--
"Når nu den højtkultiverede Europæer finder det umuligt at tænke sig
der skulle være liv eller ånd i ting og i mennesker af en helt anden
kultur, kommer det af at han ikke kender det fra sig selv."
- Vilhelm Grønbech

---

"Rasmus Underbjerg Pinnerup" <pinnerup@*fjerndette*privat.dk> wrote in
message news:03j9kvg34mdl1qalhl6tcibrjapn9p3gsn@4ax.com...
> Ovenstående sætning giver ikke rigtig mening.

Jo, hvis man er klar over at ph.d graden er stort set det samme som den
tidligere licentiat-grad. Og det ved du sandsynligvis godt .........

---

"Uffe Kousgaard" <uffe@routeware.dk> mælte sligt:
>"Rasmus Underbjerg Pinnerup" <pinnerup@*fjerndette*privat.dk> wrote:

>>Ovenstående sætning giver ikke rigtig mening.

>Jo, hvis man er klar over at ph.d graden er stort set det samme som den
>tidligere licentiat-grad.

Nej, jeg snakker ikke om sandhedsværdien af sætningen, men alene om dens
konstruktion. Den er simpelthen fejlkonstrueret. Du skriver:

"... man behøver ikke have en ph.d. grad for at være professor omend det nok
er ret sjældent."

Sætningen er så at sige ufuldstændig, idet man ikke kan afslutte sådan "omend
det nok er ret sjældent", med mindre der i den forudgående er angivet et
positivt forhold - det er der imidlertid ikke her. Sætningen kunne redes ved
at tilføje "[ret sjældent], at nogen bliver professor uden at have en
ph.d.-grad."

>Og det ved du sandsynligvis godt .........

Jeg ved, at ph.d.-graden erstatter den tidligere licentiatgrad. Men jeg
opfatter dem ikke som det samme, og jeg kunne aldrig finde på at kalde en
licentiat for ph.d. eller vice versa.

Venlig hilsen,
Rasmus Underbjerg Pinnerup
--
"Må jeg ikke tale om mine smerter, har jeg ingen fornøjelse af dem."
- H.C. Andersen

---

Rasmus Underbjerg Pinnerup wrote:
>
> Jeg ved, at ph.d.-graden erstatter den tidligere licentiatgrad. Men jeg
> opfatter dem ikke som det samme, og jeg kunne aldrig finde på at kalde en
> licentiat for ph.d. eller vice versa.

Det er ellers meget normalt. En lic.scient. må fx gerne kalde sig for
ph.d. og omvendt.

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

---

Rasmus Underbjerg Pinnerup wrote:


> >>Hvad er en phd grad egentlig?
>
> En forskergrad, der ligger et trin over en kandidatgrad.

To trin over en kandidatgrad (husk at der også er noget der hedder en
magisterkonferens - som ligger imellem kandidatgraden og ph.d.-graden).

>
>
> >Man skal vel være blevet kandidat og derefter hvad?
>
> Derefter tre års forskeruddannelse, inklusiv undervisning af andre studerende.
> Denne uddannelse er lønnet og lønnen betales som regel af det fag, man
> studerer ved.

(Tilføjelse: Hvis man har taget en magisterkonferens tager ph.d.-uddannelsen kun to
år).

>
> Venlig hilsen,
> Rasmus Underbjerg Pinnerup
> --
> "Når nu den højtkultiverede Europæer finder det umuligt at tænke sig
> der skulle være liv eller ånd i ting og i mennesker af en helt anden
> kultur, kommer det af at han ikke kender det fra sig selv."
> - Vilhelm Grønbech

//Emil Jelstrup

---

Scripsit Rasmus Underbjerg Pinnerup <pinnerup@*fjerndette*privat.dk>

> >>Skal man være heldig at blive godkendt som phd-studerende hos en
> >>professor eller hvad?
>
> De fleste fag udbyder et eller flere ph.d.-stipendiater fra tid til
> anden - et sådant stipendiat skal man søge og godkendes
> til. Ansøgninger vurderes af en ansættelseskomite, som ikke
> nødvendigvis indeholder en professor.

Man kan også selv skaffe finansiering (fra fonde, rige onkler eller
lignende). Der skal så være til éns egne leveomkostninger plus
betaling til universitetet for kontorplads, vejledning og
undervisning. Hvis man kan vise at man er nogenlunde kvalificeret og
har et tilforladeligt forskningsprojekt, er det vist kun institutter
med akut og uadhjælpelig pladsmangel der vil sige nej til sådan en
handel.

> Det kræves ikke, at man er ph.d. for at skrive en doktorafhandling -
> blot at man kan præstere selvstændigt og nytænkende akademisk
> arbejde.

Men hovedparten af de forskere der har den evne vil også have begået
en ph.d. (eller tilsvarende) undervejs i karrieren. Der er naturligvis
undtagelser, men de er sjældne nok til at vække opsigt.

> Det vil normalt være doktorer, der bliver ansat som professorer.

Det kommer an. I internationalt orienterede forskningsfelter kan de
bedst kvalificerede ansøgere sagtens have tilbragt dele af deres
karriere i lande der ikke har noget sidestykke til den danske
doktorgrad (i den engelsktalende verden er Ph.D. fx den højeste
akademiske grad (æresdoktorater o.dsl. untaget)). Professorbedømmelsen
ser derfor ikke på graden, men på om ansøgerens akademiske bedrifter
svarer til hvad man forventer af en professor.

--
Henning Makholm "Ambiguous cases are defined as those for which the
compiler being used finds a legitimate interpretation
which is different from that which the user had in mind."

---

Rasmus Underbjerg Pinnerup <pinnerup@*fjerndette*privat.dk> skrev:

> Derefter tre års forskeruddannelse, inklusiv undervisning af andre
> studerende. Denne uddannelse er lønnet og lønnen betales som regel
> af det fag, man studerer ved. I Århus (og muligvis også andre
> steder) har man på naturvidenskab lavet en ordning, hvor man kan
> påbegynde sin ph.d. endnu inden, man er færdig med sin
> kandidatuddannelse.

Men så bliver man kun lønnet med, hvad der svarer til 2 SU klip pr.
måned dvs. små 8500,- månedligt. Hvor man med en alm. ph.d. uddannelse
får godt 23.000 incl. pensionsbidrag månedligt.

--
Morten http://miljokemi.dk

---

Emil Jelstrup <120010443114_nospam_@post7.tele.dk> skrev:

>>>> Hvad er en phd grad egentlig?
>>
>> En forskergrad, der ligger et trin over en kandidatgrad.
>
> To trin over en kandidatgrad

Nej et trin.


> (husk at der også er noget der hedder
> en magisterkonferens - som ligger imellem kandidatgraden og
> ph.d.-graden).

Magisterkonferensen er mig bekendt helt erstattet af ph.d uddannelsen.

Det ser dog ud til, at nogle humanistiske fag på KU kalder den 3-årige
ph.d for magisterkonferens.


> (Tilføjelse: Hvis man har taget en magisterkonferens tager
> ph.d.-uddannelsen kun to år).

Hvor mange år er det siden?


--
Morten http://miljokemi.dk

---

Morten Bjergstrøm wrote:

> Emil Jelstrup <120010443114_nospam_@post7.tele.dk> skrev:
>
> >>>> Hvad er en phd grad egentlig?
> >>
> >> En forskergrad, der ligger et trin over en kandidatgrad.
> >
> > To trin over en kandidatgrad
>
> Nej et trin.
>
> > (husk at der også er noget der hedder
> > en magisterkonferens - som ligger imellem kandidatgraden og
> > ph.d.-graden).
>
> Magisterkonferensen er mig bekendt helt erstattet af ph.d uddannelsen.
>
> Det ser dog ud til, at nogle humanistiske fag på KU kalder den 3-årige
> ph.d for magisterkonferens.

Nej, uddannelsen til mag.art. (magister artium - magisterkonferens i et
humanistisk fag) er *ikke* en ph.d.-uddannelse. Den kan tages direkte
ovenpå en bacheloruddannelse og varer 3 år (altså i alt en normeret
studietid på 6 år; i modsætning til en ph.d.-uddannelse hvor den samlede
studietid er 5+3/4+4/6+2 år = 8 år).

Prøv fx at se studieordningen for magisterkonferensen i indeuropæisk på
KU's IAAS (Institut for Almen og Anvendt Sprogvidenskab) -
http://www.cphling.dk/edu/studord/magisterkonf98-ie.html.

>
>
> > (Tilføjelse: Hvis man har taget en magisterkonferens tager
> > ph.d.-uddannelsen kun to år).
>
> Hvor mange år er det siden?

Det kan man stadig i dag - jf http://hum.ku.dk/phd/gen-stud-99.html:

"... I. I henhold til Bekendtgørelsens § 3 træffer institutionen
afgørelse om, hvem der kan indskrives. I medfør heraf beslutter
fakultetet, at der til en ph.d.-uddannelse kan indskrives personer, der

1) har bestået en relevant kandidateksamen, magisterkonferens eller anden
eksamen på tilsvarende niveau eller kan dokumentere på anden vis at have
erhvervet de nødvendige faglige forudsætninger for studiet. (For
studerende med magisterkonferens efter HumanistBekendtgørelsens (1995) §
16-20 er der fastsat særlige regler med henblik på afvikling af
ph.d.-studiet inden for en tidsramme på to år, jfr. pkt. 9 og Fakultetets
Strukturskitse for Uddannelserne under Humanistbekendtgørelsen 1995 pkt.
16.2.2. For studerende med magisterkonferens efter
Humanistbekendtgørelsen af 1985 § 2 stk. 5 gælder derimod reglerne i
nærværende studieprogram). ..."

>
>
> --
> Morten http://miljokemi.dk

//Emil Jelstrup

---

Emil Jelstrup wrote:

>
> > Det ser dog ud til, at nogle humanistiske fag på KU kalder den 3-årige
> > ph.d for magisterkonferens.
>
> Nej, uddannelsen til mag.art. (magister artium - magisterkonferens i et
> humanistisk fag) er *ikke* en ph.d.-uddannelse. Den kan tages direkte
> ovenpå en bacheloruddannelse og varer 3 år (altså i alt en normeret
> studietid på 6 år; i modsætning til en ph.d.-uddannelse hvor den samlede
> studietid er 5+3/4+4/6+2 år = 8 år).
>
> Prøv fx at se studieordningen for magisterkonferensen i indeuropæisk på
> KU's IAAS (Institut for Almen og Anvendt Sprogvidenskab) -
> http://www.cphling.dk/edu/studord/magisterkonf98-ie.html.

Jeg glemte faktisk at tilføje at der ikke findes nogen kandidatuddannelse i
indoeuropæisk - kun bachelor- og magisterkonferensuddannelse (samt muligvis
en ph.d.-uddannelse).

>
> >
> >
> > --
> > Morten http://miljokemi.dk
>
> //Emil Jelstrup

//Emil Jelstrup

---

Emil Jelstrup <120010443114_nospam_@post7.tele.dk> skrev:

> Nej, uddannelsen til mag.art. (magister artium - magisterkonferens
> i et humanistisk fag) er *ikke* en ph.d.-uddannelse.

Jeg er rimeligt overbevist. Noget siger mig, at magisterkonferens er
specifikt for de humanistiske fag.

--
Morten http://miljokemi.dk

---

"Morten Bjergstrøm" <nospam01@miljokemi.dk> wrote in message
news:Xns93DEE5EDF3A35.miljokemi.dk@miljokemi.dk...
> Emil Jelstrup <120010443114_nospam_@post7.tele.dk> skrev:
>
> > Nej, uddannelsen til mag.art. (magister artium - magisterkonferens
> > i et humanistisk fag) er *ikke* en ph.d.-uddannelse.
>
> Jeg er rimeligt overbevist. Noget siger mig, at magisterkonferens er
> specifikt for de humanistiske fag.

Rigtigt. Ifølge SDE er det siden 1978 kun indenfor humaniora man kan
tage den. Den er oprindeligt indført i 1848 og er en ren dansk
opfindelse.

SDE skriver også, at den er en mellemting mellem en universitetsgrad og
en embedseksamen.

---

In article <3f453066$0$83059$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk>,
uffe@routeware.dk says...

> SDE skriver også, at den er en mellemting mellem en universitetsgrad og
> en embedseksamen.

Hvad er embedseksamen da? Jeg har været til skriftlige eksaminer i
datalogi, hvor der stod embedseksamen på opgavearket. Men disse eksaminer
indgik i min cand. scient. grad. Og hvorfor må vi scient'er ikke længere
hedde mestre (cand. magister)?

Med venlig hilsen Sven.

---

Sven Nielsen wrote:

> In article <3f453066$0$83059$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk>,
> uffe@routeware.dk says...
>
> > SDE skriver også, at den er en mellemting mellem en universitetsgrad og
> > en embedseksamen.
>
> Hvad er embedseksamen da? Jeg har været til skriftlige eksaminer i
> datalogi, hvor der stod embedseksamen på opgavearket. Men disse eksaminer
> indgik i min cand. scient. grad.

Jeg mener at SDE skriver at en magisterkonferens er en mellemting mellem en
embedseksamen og en *akademisk* grad.

En akademisk grad er i følge SDE en licentiat-/ph.d.-grad eller en
doktorgrad - og en embedseksamen er en kandidatgrad. Så en magisterkonferens
er altså en mellemting mellem en kandidatgrad og en ph.d.-/doktorgrad.

> Og hvorfor må vi scient'er ikke længere
> hedde mestre (cand. magister)?

Mener du ændringen af graden cand.mag. i de naturvidenskabelige/matematiske
fag til cand.scient. (og dr.phil. > dr.scient., mag.art. > mag.scient.)?

>
> Med venlig hilsen Sven.

//Emil Jelstrup

---

Scripsit Emil Jelstrup <emil@direkte.org>

> En akademisk grad er i følge SDE en licentiat-/ph.d.-grad eller en
> doktorgrad - og en embedseksamen er en kandidatgrad.

Hm, underligt. Jeg opfatter en "akademisk grad" som enhver grad der
erhverves ved en akademisk institution - hele vejen fra B.A. til
dr. h.c.. "Akademisk" fortæller bare at der ikke er tale om fx en
militær grad eller grader celcius.

--
Henning Makholm "We're trying to get it into the
parts per billion range, but no luck still."

---

Henning Makholm <henning@makholm.net> mælte sligt:

>Hm, underligt. Jeg opfatter en "akademisk grad" som enhver grad der
>erhverves ved en akademisk institution - hele vejen fra B.A. til
>dr. h.c.. "Akademisk" fortæller bare at der ikke er tale om fx en
>militær grad eller grader celcius.

Jeg er i øvrigt enig med dig, men jeg undrer mig lidt over, at du metager
dr.h.c. som øverste trin i stigen. Titelen dr.h.c. står vel uden for det
normale hierarki (bachelor til doctor) og kan som sådan være den mindst
akademiske af dem, eftersom dens tildelelse er uafhængig af akademiske evner,
men blot markerer, at universitetet ønsker at hædre en person for en særlig
indsats, uden at vedkommende har skrevet en doktorafhandling. Således er
f.eks. J. K. Rowling, John Cleese, Arnold Schwarzenegger og Mike Tyson alle
blevet tildelt æresdoktorater.

Venlig hilsen,
Rasmus Underbjerg Pinnerup
--
"O, golem, golem, golem,
I made you out of clay!
O, golem, golem, golem,
my enemies you'll slay!"

---

hi

> Rasmus Underbjerg Pinnerup wrote:
----- snip
>
> Således er f.eks. J. K. Rowling, John Cleese, Arnold Schwarzenegger
> og Mike Tyson alle blevet tildelt æresdoktorater.
>
og statsminister A Fogh Rasmussen

> "O, golem, golem, golem,
> I made you out of clay!
> O, golem, golem, golem,
> my enemies you'll slay!"

--
good luck

peter

---

Scripsit Rasmus Underbjerg Pinnerup <pinnerup@*fjerndette*privat.dk>
> Henning Makholm <henning@makholm.net> mælte sligt:

> >Hm, underligt. Jeg opfatter en "akademisk grad" som enhver grad der
> >erhverves ved en akademisk institution - hele vejen fra B.A. til
> >dr. h.c.. "Akademisk" fortæller bare at der ikke er tale om fx en
> >militær grad eller grader celcius.

> Jeg er i øvrigt enig med dig, men jeg undrer mig lidt over, at du metager
> dr.h.c. som øverste trin i stigen.

Der var en underforstået smiley. Det øverste ordinære trin er
naturligvis blot dr.foo. Jeg er ikke helt sikker på om jeg ville
betegne dr.h.c. som en akademisk grad, idet den (som du siger) ikke
nødvendigvis er baseret på akademisk arbejde.

--
Henning Makholm "Jeg mener, at der eksisterer et hemmeligt
selskab med forgreninger i hele verden, som
arbejder i det skjulte for at udsprede det rygte at
der eksisterer en verdensomspændende sammensværgelse."

---

Henning Makholm <henning@makholm.net> writes:

> Der var en underforstået smiley. Det øverste ordinære trin er
> naturligvis blot dr.foo.

dr. foo.? DET vil jeg være. Hvilket fag skriver man I?

--
Peter B. Juul, o.-.o "Forget the glory. Now for rat where
The RockBear. ((^)) we draw soul together."
I speak only 0}._.{0
for myself. O/ \O

---

On 23 Aug 2003 09:20:49 +0200, pbpj2@enzym.rnd.uni-c.dk (Peter B.
Juul) wrote:

>dr. foo.? DET vil jeg være. Hvilket fag skriver man I?

En bachelor i bar og kandidat i baz

/Christian

---

On Thu, 21 Aug 2003 12:45:06 +0200
"Peter TP" <ptp.not@home.now> wrote:

> Hvad er en phd grad egentlig? Man skal vel være blevet kandidat og derefter
> hvad? Skal man være heldig at blive godkendt som phd-studerende hos en
> professor eller hvad? Hvis man vil fokusere på et specifikt emne så skal man
> vel være dobbelt heldig at finde en der søger en pha til netop det emne?
>
> Hvordan med titlen professor og doktor (ikke i medicin)? Skal man være phd
> først og derefter skrive en doktorafhandling som bliver godkendt?
>
Phd graden blev indført som en slags internationalisering og erstantning for
magistergrad og licientiatgrad. man kan beskrive systemet som følger

kandidatgrad: beherskelse af et område.

phd-grad: man skal have gennemført et stykke kvalificeret
forskningsarbejde på et givet område. Det er imidlertid ikke
et krav at forskningresultaterne er noget særligt. I sagens natur
kan man nemlig ikke forudese at et stykke forskning vil give
interessandte resultater.

En stor doktergrad gives for et stykke arbejder der har bragt
forskningen inden for det givne område et væsentligt stykke
videre.

En kandidatgrad er også typisk samtidig afsluningen på en uddannelse.
Men det behøver ikke at være det. Der bliver inden for alle områder jævligt
udskrevet sølvmedalje opgaver inden for alle akedemiske grene. Sådan en medalje
afhandling kan alle aflevere(hvis man ikke er kandidat i forvejen).

Phd og Doktergrader kan man i princippet bare aflevere til bedømmelse. Da de i praksis
involdvere forskning kan det jo være svært for ikke akedemikere. Men det sker ind i mellem.
For ikke så mange år siden var der en sygeplejeske der modtog en medicinsk Doktergrad for
et stykke arbejde.

Phd-uddannelse er sådan set bare en organisering af den forskning der skal til for at
kandidater kan opnå Phd-grad.


--
Poul-Erik Andreasen

---

Hej Poul-Erik Andreasen <poulerik@pea.dk>!

>phd-grad: man skal have gennemført et stykke kvalificeret
>forskningsarbejde på et givet område. Det er imidlertid ikke
>et krav at forskningresultaterne er noget særligt. I sagens natur
>kan man nemlig ikke forudese at et stykke forskning vil give
>interessandte resultater.

Kan man dumpe phd graden?

Christian

---

Scripsit Christian Bruun <christian@kollegiegaarden.dk>

> Kan man dumpe phd graden?

Ja. Bedømmelsesudvalget kan afvise afhandlingen uden forsvar (hvilket
forekommer men sjældent), eller det kan efter forsvaret beslutte at
indstille at graden ikke tildeles (hvilket er overordentlig
opsigtsvækkende og nærmest indebærer en beskyldning for ikke at have
udført arbejdet selv).

Den almindeligste måde at "dumpe" på er imidlertid at man aldrig
bliver færdig med en afhandling som ser solid nok ud til at man selv
synes man kan være bekendt at indlevere den. Jeg ved ikke hvor
almindeligt det er, men det er nok sjældnere i Danmark, hvor man
forsøger at håndhæve en afleveringsfrist, end de steder i udlandet
hvor man lettere kan sylte den i det uendelige.

--
Henning Makholm "No one seems to know what
distinguishes a bell from a whistle."

---

On 22 Aug 2003 11:19:26 +0200
Henning Makholm <henning@makholm.net> wrote:

> Scripsit Emil Jelstrup <emil@direkte.org>
>
> > En akademisk grad er i følge SDE en licentiat-/ph.d.-grad eller en
> > doktorgrad - og en embedseksamen er en kandidatgrad.
>
> Hm, underligt. Jeg opfatter en "akademisk grad" som enhver grad der
> erhverves ved en akademisk institution - hele vejen fra B.A. til
> dr. h.c.. "Akademisk" fortæller bare at der ikke er tale om fx en
> militær grad eller grader celcius.

Ja det er det vel også, men det er ikke dem alle der er embedseksamener.
Hvis du har held til at få antaget et eller andet stykke fremragende arbejde
til en doktergrad, f.eks i medicin eller jura, så vil du kunne kalde dig dokter.med eller
doktor.jur men du vil ikke have ret til at praktisere nogen af delene.

I parants bemærket, jeg taler ikke nødvendighvis om en som kommer ind fra gaden
en cand.pharm kunne man godt forestille sig at ingive en medicinsk doktergrad hvis
den forskning vedkommende udførte passede bedre til det midicinske fakultet.


--
Poul-Erik Andreasen

---

Scripsit Poul-Erik Andreasen <poulerik@pea.dk>
> Henning Makholm <henning@makholm.net> wrote:

> > Hm, underligt. Jeg opfatter en "akademisk grad" som enhver grad der
> > erhverves ved en akademisk institution

> Ja det er det vel også, men det er ikke dem alle der er embedseksamener.

Det er rigtigt. Min pointe var at jeg betragter embedseksaminer (fra
et universitet) som en *delmængde* af akademiske grader.

--
Henning Makholm "Nej, hvor er vi altså heldige! Længe
leve vor Buxgører Sansibar Bastelvel!"

---

On 22 Aug 2003 18:40:35 +0200
Henning Makholm <henning@makholm.net> wrote:

> Scripsit Poul-Erik Andreasen <poulerik@pea.dk>
> > Henning Makholm <henning@makholm.net> wrote:
>
> > > Hm, underligt. Jeg opfatter en "akademisk grad" som enhver grad der
> > > erhverves ved en akademisk institution
>
> > Ja det er det vel også, men det er ikke dem alle der er embedseksamener.
>
> Det er rigtigt. Min pointe var at jeg betragter embedseksaminer (fra
> et universitet) som en *delmængde* af akademiske grader.

Ja det er jeg da enig i, i alt fald set sådan dagligsprogligt. Hvis en kandidatgrad
ikke skulle være akedemisk så ved jeg snart ikke rigtig. Så er man måske heller ikke
akedemiker når man "kun har en kandidatgrad"

--
Poul-Erik Andreasen