"René Ernst Nielsen" <cigarer@tiscali.dk> skrev i dk.fritid.foto:
>> Jeg har nok overset noget, men jeg kan da kun se at indlægget er bragt i
>> denne NG.
>Det findes også i f.eks. dk.binaer, jeg aner ikke om det er andre steder...
Jeg synes, at I overreagerer på Trolle007's indlæg.
Så vidt jeg kan på Google, så er indlægget kun bragt i dk.fritid.foto.
Jeg har ikke adgang til dk.binaer.*, men selvom det også skulle være i
en af de binære grupper, så ændrer det ikke ved min holdning.
Jeg er til gengæld enig i, at nyhedsgrupperne ikke skal fyldes op med
indlæg, der blot er sendt 'i den gode sags tjeneste'. Uanset det gode
formål, så skal gruppeinddelingen holdes. Og indlæg, der blot skal
provovere en bestemt sag har ofte karakter af spam og giver anledning
til en masse støj.
Trolle007's indlæg falder efter min mening ikke inde for den kategori.
Han er - forståeligt nok - berørt af den tragiske hændelse og forsøger
via sit fotografi at formidle de følelser, han har i den forbindelse.
Han sender så sit billede til et website, der er et forum for
billedkritik og ligeledes til denne nyhedsgruppe, ligesom så mange
andre, der udstiller billeder på fotokritik.dk.
Man kan diskutere billedets kvalitet, og det er jo lige præcis, hvad
han med sit indlæg lægger op til. I stedet får han en række hånlige
kommentarer, som jeg egentlig ikke synes, at gruppen kan være bekendt.
Jeg finder dog også Ulf's bemærkning som langt under lavmålet: Det er
helt ubegribeligt, at personen bag en billedkritik - hvor bramfri og
direkte den end måtte være udtrykt - skal tillægges andre motiver end
det han/hun giver udtryk for. Og jeg håber at Ulf er mand for at
stikke BTH en undskyldning.
Det skulle jo nødig afholde andre fra at give kritik af billeder i
denne gruppe, selvom jeg bestemt ikke synes at udsagnet 'billedet er
iøvrigt elendigt' er særlig konstruktivt.
Iøvrigt burde I flytte hele debatten om Trolls007's indlæg til
news:dk.admin.netikette fremfor at fortsætte med at støje løs i denne
gruppe. Derfor sætter jeg FUT til news:dk.admin.netikette
--
Jens Tønnesen -
http://www.pressefoto.dk