Brian B. Christensen wrote:
> Jeg vil gerne købe nogle AaB aktier. Bare for sjov (AaB fan og bla.
> bla. bla).
>
> Er der nogen nedre grænse for hvor lidt man kan købe? Jeg tænker på at
> købe måske 10-50 stykker.
Både og. Aktier sælges normalt i handelsposter, der svarer til en værdi
på omkring 20.000 kroner. Handelsposten i Aab er 200 styk, svarende til
en værdi på 9.300 kroner med dagens kurs. Du kan dog sagtens købe færre,
for eksempel 10 styk eller for den sags skyld en enkelt aktie. Problemet
er, at ikke alle ønsker at handle portioner mindre end handelsposten, så
du risikerer at komme til at betale en overpris for dem, for eksempel 50
kroner for en aktie i stedet for de 46 kroner kursen ligger på lige nu.
Handelsomkostningerne er typisk de samme, uanset om du køber 1 eller 200
aktier, fordi banken eller børsmægleren forlanger et minimumsbeløb for
en handel.
> Skal jeg bare gå ned i banken og sige: "Køb lige x antal AaB aktier
> for mig".
Det er en meget dårlig ide at benytte banken, eftersom deres
handelsomkostninger er meget høje. Hvis jeg ikke husker meget fejl, kan
du nemt komme til at betale et par hundrede kroner eller mere i
handelsomkostninger, og så kan det blive en meget dyr aktie. Du er bedre
stillet med at bruge en netbaseret børsmægler - for eksempel tilbyder
Stocknet (
http://www.stocknet.dk) handelsomkostninger på blot 20 kroner
i det første halve år. Herefter ryger minimumsprisen op i nærheden af 70
kroner.
> Og så ordner de alt? Jeg skal vel have et depot. Ordner
> banken også dette?
Ja. I banken koster den slags vist penge, hos Stocknet og sikkert også
andre netbaserede børsmæglere er det gratis.
--
Mvh. Kim Ludvigsen