---

Sådan en varme er jo alle tiders chance til at sidde lidt og fundere lidt
over de ting man kommer i kontakt med til daglig.

Fx:
Hvorfor bliver isterninger lavet i (min) fryser altid matte - hvorimod dem
man får på caféer og lignende næsten altid er gennemsigtige?



--
Jesper Stocholm - http://stocholm.dk
The Web submission form is the preferred procedure. However, if you don't
have access to the Internet you may send your submission by e-mail.
(Nyhedsbrev fra 9th Conference on Reliable Software Technologies)

---

In dk.videnskab, Jesper Stocholm wrote:

>Sådan en varme er jo alle tiders chance til at sidde lidt og fundere lidt
>over de ting man kommer i kontakt med til daglig.

Husk nu at gemme lidt undren til weekendens varme. :)

>Hvorfor bliver isterninger lavet i (min) fryser altid matte - hvorimod dem
>man får på caféer og lignende næsten altid er gennemsigtige?

Der er to årsager, så vidt jeg ved:

1) Fordi vandet ikke er helt rent, der er måske kalk og andre
mineraler i, som kan gøre det lidt uklart. Prøv med noget
destilleret vand i stedet.

2) Fordi luftbobler bliver fanget i isen, hvis den fryses for hurtigt.
Isterninger på caféer bliver vist opbygget langsomt (lag for lag af
vand), for at undgå indespærret luft. Jeg har ikke lige nogen idé
til hvordan man kan efterligne det derhjemme.

--
Lars Stokholm

Tell me what you're letting in, say what we're gonna let in.
We let the weirdness in. - Kate Bush (Leave It Open)

---

Lars Stokholm mumbled his insignificant opinion in:
news:vof5jvgrhsihbr9ko0g9sr0k7372h86dri@4ax.com

> In dk.videnskab, Jesper Stocholm wrote:
<klip>
>> Hvorfor bliver isterninger lavet i (min) fryser altid matte -
>> hvorimod dem man får på caféer og lignende næsten altid er
>> gennemsigtige?
<klip>
> Jeg har ikke lige nogen idé
> til hvordan man kan efterligne det derhjemme.

Kog vandet først, lige en tur i elkedlen med det og så vent til det er kølet
lidt af så du ikke brænder snitterne. De bliver ikke perfekt transparente,
men det hjælper på det. Der er sikkert nogen kloge hoveder der kan forklare
hvorfor :)

---

Sune Storgaard skrev:
> Kog vandet først, lige en tur i elkedlen med det og så vent til det er
kølet
> lidt af så du ikke brænder snitterne. De bliver ikke perfekt transparente,
> men det hjælper på det. Der er sikkert nogen kloge hoveder der kan
forklare
> hvorfor :)

Er det ikke noget med at vand fryser hurtigere, når det er varmt? Eller...
kan faktisk ikke huske det. Kan blot huske der var en eller anden sær
egenskab ved vand.
Kan det ikke også passe at vand fryser indefra i stedet for udefra? Hvorfor
det skulle forholde sig sådan ved jeg dog ikke.

Mvh. Bjarke

---

In dk.videnskab, Bjarke Walling Petersen wrote:

[Hvorfor hjælper det at koge vandet?]

>Er det ikke noget med at vand fryser hurtigere, når det er varmt?

Nej, det er vist fordi luft fortrænges fra vandet når det koges.

>Kan det ikke også passe at vand fryser indefra i stedet for udefra?

Det fryser udefra, det er også derfor at det er midten af isterningen
der er mest mat. "De matte elementer" (luft og mineraler) skubbes
indad, som isterningen fryses udefra.

--
Lars Stokholm

Tell me what you're letting in, say what we're gonna let in.
We let the weirdness in. - Kate Bush (Leave It Open)

---

In dk.videnskab, Lars Stokholm wrote:

>>Er det ikke noget med at vand fryser hurtigere, når det er varmt?
>
>Nej, det er vist fordi luft fortrænges fra vandet når det koges.

Og det kan da forresten godt være at det får det til at fryse lidt
hurtigere, men jeg tror ikke at hastigheden på nedfrysningen som
sådan, har noget med matheden på isterningen at gøre.

--
Lars Stokholm

Tell me what you're letting in, say what we're gonna let in.
We let the weirdness in. - Kate Bush (Leave It Open)

---

Bjarke Walling Petersen skrev:

>Er det ikke noget med at vand fryser hurtigere, når det er varmt?

Nej.

Hvis man har to ens krus, det ene med postehanekoldt vand og det
andet med friskkogt vand og sætter den i frost(vejr) uden låg på,
bliver det kogte vand ofte først til is - men det skyldes
fordampningen der dels reducerer mængden, dels borttransporterer
en masse varme.

Med låg på krusene fryser det kolde vand før det varme.

Varmt vand afgiver mere varme pr. tidsenhed end koldt, men det
holder jo op når det selv er blevet koldt.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

Bertel Lund Hansen skrev:
> Nej.
>
> Hvis man har to ens krus, det ene med postehanekoldt vand og det
> andet med friskkogt vand og sætter den i frost(vejr) uden låg på,
> bliver det kogte vand ofte først til is - men det skyldes
> fordampningen der dels reducerer mængden, dels borttransporterer
> en masse varme.
>
> Med låg på krusene fryser det kolde vand før det varme.
>
> Varmt vand afgiver mere varme pr. tidsenhed end koldt, men det
> holder jo op når det selv er blevet koldt.

Det var måske det jeg havde hørt så.

I hvert fald var jeg til et foredrag hvor foredragsholderen påstod at der
var ikke mindre end 34 (eller 24...?) sære (læs: anderledes end andre
væsker) egenskaber ved vand - fysiske som kemiske. Men nu er det også ved at
være et stykke tid siden - så jeg kan langt fra huske mange detaljer om hvad
de egenskaber gik ud på.
Ja... jeg husker ikke så godt, glemmer nemt... og husker ikke så godt!

Mvh. Bjarke

---

Bjarke Walling Petersen skrev:

>I hvert fald var jeg til et foredrag hvor foredragsholderen påstod at der
>var ikke mindre end 34 (eller 24...?) sære (læs: anderledes end andre
>væsker) egenskaber ved vand - fysiske som kemiske.

Vand er et uhyre fascinerende stof, og det har ganske rigtigt
flere mystiske egenskaber, men det er altså fusk at påstå at
varmt vand fryser hurtigere end koldt - og det er en 'egenskab'
som vand deler med stort set alle andre væsker.

Der er ikke mange andre stoffer som vi dagligt møder i alle tre
tilstandsformer.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

Bertel Lund Hansen skrev:
> Vand er et uhyre fascinerende stof, og det har ganske rigtigt
> flere mystiske egenskaber, men det er altså fusk at påstå at
> varmt vand fryser hurtigere end koldt - og det er en 'egenskab'
> som vand deler med stort set alle andre væsker.

Jeg tror heller ikke det bare var den egenskab. Det er lidt ærgeligt jeg
ikke kan huske hvad det præcist gik ud på. Han sagde noget med at det blev
opdaget ved et tilfælde af en studerende afrikaner for en del år siden. Han
skulle tilsyneladende bare lave is-terninger, som han havde gjort så mange
gange før, men opdagede den dag "denne bemærkelsesværdige egenskab ved
vand."

> Der er ikke mange andre stoffer som vi dagligt møder i alle tre
> tilstandsformer.

Nej, det er vel sandt.

Mvh. Bjarke

---

"Bjarke Walling Petersen" <bwp.news.fjern-dette@bwp.dk> wrote in message
news:bgvdeq$1p6t$1@news.cybercity.dk...
> Bertel Lund Hansen skrev:
> > Vand er et uhyre fascinerende stof, og det har ganske rigtigt
> > flere mystiske egenskaber, men det er altså fusk at påstå at
> > varmt vand fryser hurtigere end koldt - og det er en 'egenskab'
> > som vand deler med stort set alle andre væsker.
>
> Jeg tror heller ikke det bare var den egenskab. Det er lidt ærgeligt jeg
> ikke kan huske hvad det præcist gik ud på. Han sagde noget med at det blev
> opdaget ved et tilfælde af en studerende afrikaner for en del år siden.
Han
> skulle tilsyneladende bare lave is-terninger, som han havde gjort så mange
> gange før, men opdagede den dag "denne bemærkelsesværdige egenskab ved
> vand."
>
> > Der er ikke mange andre stoffer som vi dagligt møder i alle tre
> > tilstandsformer.
>
> Nej, det er vel sandt.

Vand kaldes synonymt med liv, men tror man på øko-fanatikere så oplevere vi
massiv forgiftning af kviksølvdampe og vi ser det flydende i instrumenter og
når tandlægen blander amalgam og vi har det fast i tandfyldningerne.

Ammoniak og kuldioxid kan vi også opleve i hele spektret af tilstandsformer,
men hvordan går det med Bose-Einstein tilstandsform - løb den ud i sandet?

Er den et OPREKLAMERET OG IDAG SKAMFULDT flop som kvante-kryptering (hvor
alle på denne ng i 1998 jordede mig, fordi jeg var ikke-troende, men nu er
der tavshed)?

Er der ikke lidt meget godtkøbssnak på denne ng?

Det er nemt om is-uklarhed at sige

"Der er nok 1. udfældede salte og 2. luftbobler". Men ved nogen noget.?
Elektronmikroskopi må kunne afsløre om det ene eller det andet, eller om
ikke blot udkrystalisationen har vekslende krystalretninger der gør uklar -
ligesom i indlandsisens hvide og ikke glaskare faste vand.

Tales om hvor hurtigt vand fordamper fra elektrisk hurtigkoger, så er det
nemt at ryste ISOLERING og andet småpjat ud af ærmet, som da man skulle
skrive fejlkilder i en fysikrapport og læreren var taknemlig for alt.
Men antal Watt er det eneste væsentlige OVER TID. Start-effekter kan vi
bylte op i massevis.

---

"Bjarke Walling Petersen" <bwp.news.fjern-dette@bwp.dk> writes:

> I hvert fald var jeg til et foredrag hvor foredragsholderen påstod at der
> var ikke mindre end 34 (eller 24...?) sære (læs: anderledes end andre

38?
http://www.sbu.ac.uk/water/anmlies.html

--
Brian (remove the sport for mail)
http://www.et.dtu.dk/staff/be

---

Brian Elmegaard skrev:
> 38?
> http://www.sbu.ac.uk/water/anmlies.html

Åbenbart 38.
Nu ser jeg også lige at den egenskab jeg tænkte på hedder Mpemba-effekten
(nr. 31 i ovenstående liste) - åbenbart en skoledreng fra Tanzania ved navn
Erasto Mpemba der ikke ville bøje sig for at folk sagde kold vandt fryser
hurtigst ("... or bow to disbelieving mockery, that he could freeze ice
cream faster if he warmed it first.").
Læs mere her:
http://www.sbu.ac.uk/water/explan.html#mpemba

Mvh. Bjarke

---

Brian Elmegaard skrev:

>http://www.sbu.ac.uk/water/anmlies.html

Det er ikke særlig betryggende at forklaringen til pkt. 31 er
lusket. Det svarer til at sige at "fjer vejer somme tider mere
end bly" hvilket jo heller ikke er strengt forkert. Men når de i
teksten skriver "under otherwise identical conditions" er det en
tilsnigelse af rang, og *helt* forkert læst bogstaveligt. Hvis
koldt vand blev udsat for den samme fordampning som det varme, så
skulle I se is på rekordtid.

Så de "otherwise identical" betingelser er mere otherwise end
identical.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

Bertel Lund Hansen skrev:
> Brian Elmegaard skrev:
>
> >http://www.sbu.ac.uk/water/anmlies.html
>
> Det er ikke særlig betryggende at forklaringen til pkt. 31 er
> lusket. Det svarer til at sige at "fjer vejer somme tider mere
> end bly" hvilket jo heller ikke er strengt forkert. Men når de i
> teksten skriver "under otherwise identical conditions" er det en
> tilsnigelse af rang, og *helt* forkert læst bogstaveligt. Hvis
> koldt vand blev udsat for den samme fordampning som det varme, så
> skulle I se is på rekordtid.
>
> Så de "otherwise identical" betingelser er mere otherwise end
> identical.

Hvorfor skulle det være forkert? Har du lavet forsøg der viser det ikke
passer?
Foredragsholderen til det foredrag jeg var til, hvor han også nævnte
Mpemba-effekten, var trods alt cand.scient. Det betyder da ikke at han ikke
kunne lyve, men hvorfor skulle han?

Det kommer næsten an på et forsøg - jeg vil prøve at lave det engang i næste
uge, når jeg har tid - så godt som man nu kan gøre det i et køkken. Men her
kan det selvfølgelig ikke udføres helt korrekt, da (som sagt) ilt-indholdet
i vandet forsvinder ved opvarmning, hvilket betyder to forskellige faktorer
mellem det kolde og varme vand før frysning.

Hvis du ser på grafen under Explanation kan du også se at frysetiden for
initialt varmt vand er en del længere end for initialt koldt vand - så mht.
det fryser først er det blot start-tidspunktet for frysningen der bliver
rykket godt frem. Det kan vel derfor også kun betale sig at opvarme vandet,
hvis man vil have ca. to-tredjedele-frosne isterninger (set udfra grafen).

Mvh. Bjarke

---

Bjarke Walling Petersen skrev:

>> Så de "otherwise identical" betingelser er mere otherwise end
>> identical.

>Hvorfor skulle det være forkert? Har du lavet forsøg der viser det ikke
>passer?

Det er ikke nødvendigt. De specificerer ikke disse otherwise
identical betingelser, men det må betyde at man udelukker
fordampning og dermed massetab. Det nævner de ikke med ét ord -
for så passer det ikke længere at det varme vand fryser først.
Det er altså kun sandt ved forskellige (men tilsyneladende ens)
betingelser, nemlig at beholderne isolerer til en vis grad og
ikke får låg på.

Se evt. mere her:

http://www.urbanlegends.com/science/hot_water_freezes_faster.html

Citat:

Thus experiment and theory agree that hot water freezes faster
than cold for sufficiently high starting temperatures, if the
cooling is by evaporation. Cooling in a wooden pail or barrel is
mostly by evaporation. In fact, a wooden bucket of water starting
at 100C would finish freezing in 90% of the time taken by an
equal volume starting at room temperature. The folklore on this
matter may well have started a century or more ago when wooden
pails were usual. Considerable heat is transferred through the
sides of metal pails, and evaporation no longer dominates the
cooling, so the belief is unlikely to have started from correct
observations after metal pails became common.

>Foredragsholderen til det foredrag jeg var til, hvor han også nævnte
>Mpemba-effekten, var trods alt cand.scient. Det betyder da ikke at han ikke
>kunne lyve, men hvorfor skulle han?

Jeg anklager ham ikke for at lyve, men for at være overfladisk.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

Bertel Lund Hansen skrev:
> Bjarke Walling Petersen skrev:
>
> >> Så de "otherwise identical" betingelser er mere otherwise end
> >> identical.
>
> >Hvorfor skulle det være forkert? Har du lavet forsøg der viser det ikke
> >passer?
>
> Det er ikke nødvendigt. De specificerer ikke disse otherwise
> identical betingelser, men det må betyde at man udelukker
> fordampning og dermed massetab. Det nævner de ikke med ét ord -
> for så passer det ikke længere at det varme vand fryser først.
> Det er altså kun sandt ved forskellige (men tilsyneladende ens)
> betingelser, nemlig at beholderne isolerer til en vis grad og
> ikke får låg på.
[klip]

Ok. Du har måske ret. Jeg ved det ikke - og har jo heller ikke set noget
forsøg udført i praksis med mine egne øjne.

> >Foredragsholderen til det foredrag jeg var til, hvor han også nævnte
> >Mpemba-effekten, var trods alt cand.scient. Det betyder da ikke at han
ikke
> >kunne lyve, men hvorfor skulle han?
>
> Jeg anklager ham ikke for at lyve, men for at være overfladisk.

Jeg skal ikke udelukke det.

Jeg undrer mig bare over at denne 'egenskab' ved vand (om det så er
fordampning der er skyld i det eller andet) ikke er testet ordentligt: kølet
uden fordampning, med samme gas-/mineral-indhold, etc.
Nu ved jeg ikke om man kan undgå fordampningen?
Ville det ødelægge forsøget (teoretisk set) at starte med en smule mere
varmt vand end koldt vand, da det varme vand har større fordampning?
Hvis man kunne lave ovenstående og det stadig viste (hvilket det måske ikke
gør) at varmt vand fryser hurtigere, men dog har længere frysetid, så må der
være noget om snakken. Er det ikke gjort endnu? De kan måske også være at
ingen er rigtigt interesserede i at nedgradere en ellers spændende egenskab
ved vand. Jeg undrer mig bare.

Mvh. Bjarke

---

Bjarke Walling Petersen skrev:

>Ville det ødelægge forsøget (teoretisk set) at starte med en smule mere
>varmt vand end koldt vand, da det varme vand har større fordampning?

Næ, men hvilken konklusion kan man uddrage: at forskellige
mængder vand ved forskellige betingelser fryser forskelligt
hurtigt.

Det er vist ikke nogen epokegørende opdagelse.

>være noget om snakken. Er det ikke gjort endnu? De kan måske også være at
>ingen er rigtigt interesserede i at nedgradere en ellers spændende egenskab
>ved vand. Jeg undrer mig bare.

En anden populær myte siger at vand der løber ud af en spand
gennem et hul, har forskellig omløbsretning på de to sider af
ækvator - også med få meters afstand. Man kan endda få det
demonstreret i Afrika af en lokal.

Alt.folklore.urban FAQ skriver derom:

The belief that the Coriolis force influences the direction in
which water drains from plumbing fixtures is widespread and has
been repeated as fact in a number of venues, including popular
television shows (such as world traveler Michael Palin's Pole to
Pole) and even in textbooks. We can only speculate on why people
are so enamored of this snippet of misinformation, guessing that
it has something to do with the desire to find some of the
mysteries of science in the realm of the everyday.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

Bertel Lund Hansen skrev:
> Bjarke Walling Petersen skrev:
>
> >Ville det ødelægge forsøget (teoretisk set) at starte med en smule mere
> >varmt vand end koldt vand, da det varme vand har større fordampning?
>
> Næ, men hvilken konklusion kan man uddrage: at forskellige
> mængder vand ved forskellige betingelser fryser forskelligt
> hurtigt.
>
> Det er vist ikke nogen epokegørende opdagelse.
[klip]

Det er det da, hvis der er en større mængde varmt vand som fryser hurtigere
end end mindre mængde koldt vand. Teorien siger vel noget med jo større
mængde masse des længere tid tager det at ændre temperaturen ved en given
effekt. Hvis et forsøg viser netop det omvendte pga. nogle sære egenskaber i
vand er det da lidt spetankulært.

Nu kan jeg ikke diskutere videre - skal til Ribe

Mvh. Bjarke

---

On Fri, 08 Aug 2003 11:01:05 +0200, Bertel Lund Hansen
<nospamfor@lundhansen.dk> wrote:

>Det er altså kun sandt ved forskellige (men tilsyneladende ens)
>betingelser, nemlig at beholderne isolerer til en vis grad og
>ikke får låg på.
>
>Se evt. mere her:
>
http://www.urbanlegends.com/science/hot_water_freezes_faster.html


Eller prøv The Straight Dope:

http://www.straightdope.com/classics/a2_098b.html
--

-JN-

---

Bertel Lund Hansen wrote:
>
> Brian Elmegaard skrev:
>
> >http://www.sbu.ac.uk/water/anmlies.html
>
> Det er ikke særlig betryggende at forklaringen til pkt. 31 er
> lusket. Det svarer til at sige at "fjer vejer somme tider mere
> end bly" hvilket jo heller ikke er strengt forkert. Men når de i
> teksten skriver "under otherwise identical conditions" er det en
> tilsnigelse af rang, og *helt* forkert læst bogstaveligt. Hvis
> koldt vand blev udsat for den samme fordampning som det varme, så
> skulle I se is på rekordtid.

Den såkaldte Mpemba-effekt (»varmt vand fryser før koldt«) kan have
mange forklaringer. Fordampning som du er inde på, kan være en vigtig
del af det.

Men netp den forklaring der gives på
http://www.sbu.ac.uk/water/explan.html#mpemba
afhænger jo ikke af fordampningen. Tag et kig på kurverne: Temperaturen
af det initialt-varme vand forbliver jo højest hele forløbet igennem.
Alligevel begynder frysningen først i det vand der har højest tempe-
ratur. Med dén forklaring der gives dér, kan Mpemba-effekten tilsyne-
ladende observeres selv uden fordampning.

Hvis man forhindrer underafkøling (fx ved at ryste beholderne med
vandet), kan denne version af Mpemba-effekten dog ikke forekomme.

Hvis man googler på Mpemba kan man få mange andre sider om emnet.

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

---

In article <bguigo$105o$1@news.cybercity.dk>, bwp.news.fjern-
dette@bwp.dk says...

> I hvert fald var jeg til et foredrag hvor foredragsholderen påstod at der
> var ikke mindre end 34 (eller 24...?) sære (læs: anderledes end andre
> væsker) egenskaber ved vand - fysiske som kemiske. Men nu er det også ved at
> være et stykke tid siden - så jeg kan langt fra huske mange detaljer om hvad
> de egenskaber gik ud på.

38.

Detaljerne kan ses på:

http://www.martin.chaplin.btinternet.co.uk/explan.html

Hvis du øver dig lidt på dem, kan du måske huske dem næste gang.

Med venlig hilsen Sven.

---

Sven Nielsen skrev:
> In article <bguigo$105o$1@news.cybercity.dk>, bwp.news.fjern-
> dette@bwp.dk says...
>
> > I hvert fald var jeg til et foredrag hvor foredragsholderen påstod at
der
> > var ikke mindre end 34 (eller 24...?) sære (læs: anderledes end andre
> > væsker) egenskaber ved vand - fysiske som kemiske. Men nu er det også
ved at
> > være et stykke tid siden - så jeg kan langt fra huske mange detaljer om
hvad
> > de egenskaber gik ud på.
>
> 38.

Jeg mindes nu at tallet sluttede på 4. Men jeg skal nok ikke stole særlig
meget på det. Det kunne ikke tænkes der var fundet fire flere
spidsfindigheder ved vand de sidste 1½ års tid?
Ved nærmere eftertanke er det nok usandsynligt...

> Detaljerne kan ses på:
>
> http://www.martin.chaplin.btinternet.co.uk/explan.html
>
> Hvis du øver dig lidt på dem, kan du måske huske dem næste gang.

Jo tak! (jeg ved nu ikke helt med at huske alle 38...!) Men det kan være
svært når man er til omkring 30 spændende foredrag om året, at huske alle
detaljer - ca. ét hver uge i sæsonnen (det er en forening der arrangerer
dem). Og trods alle de interessante informationer man får, har jeg kun få
gange taget noter, hvilket er lidt en skam. Det finder jeg altid ud af
bagefter :-/ Jeg burde ellers snart have lært det... især når jeg nu skal
til at starte på Århus Uni. her den 25.

Mvh. Bjarke

---

Sune Storgaard skrev:

>lidt af så du ikke brænder snitterne. De bliver ikke perfekt transparente,
>men det hjælper på det. Der er sikkert nogen kloge hoveder der kan forklare
>hvorfor :)

Luften drives ud af vandet ved kogning. Det er de små bobler der
sætter sig ved en 60-70 grader.
>

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

Bertel Lund Hansen <nospamfor@lundhansen.dk> writes:

> Luften drives ud af vandet ved kogning. Det er de små bobler der
> sætter sig ved en 60-70 grader.

Det lyder ikke særlig energirigtigt at koge vandet for at fryse
det.

Hvad med at tage dysen af vandhanen?
--
Brian (remove the sport for mail)
http://www.et.dtu.dk/staff/be

---

Brian Elmegaard skrev:

>Hvad med at tage dysen af vandhanen?

Det kan man jo prøve, men det er en misforståelse at tro at
vander er luftfrit før det når dysen.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

Brian Elmegaard wrote:
>
> > Luften drives ud af vandet ved kogning. Det er de små bobler der
> > sætter sig ved en 60-70 grader.
>
> Det lyder ikke særlig energirigtigt at koge vandet for at fryse
> det.

Nej, men det er den nemmeste måde at få vand der ikke indeholder opløste
luftarter, på. En anden mulighed jeg kunne forestille mig, var at putte
vandet i en beholder som man kunne danne undertryk i med en pumpe. Det
er jo også at »koge« vandet, men det kan ske ved 20 °C. Jeg kan ikke
lige svare på om det er lige så effektivt, men det burde kunne gøres med
et mindre energiforbrug.

I øvrigt smager kogt vand (altså vand uden opløst luft) ikke lige så
friskt som almindeligt vand. Evolutionen har vel givet os en forkær-
lighed for iltet vand så vi ikke drikker brakvand.

Det er derfor med vilje at man opløser luft i vandet både på vandværket
og i vandhanens dyse.

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

---

Jeppe Stig Nielsen <mail@jeppesn.dk> skrev > Det er derfor med vilje at man
opløser luft i vandet både på vandværket
> og i vandhanens dyse.

Man ilter det på vandværket for at udskille jern(okker), og bruseren på
hanen er der udelukkende for at fjerne opsprøjt.
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk

---

Fri, 08 Aug 2003 at 17:03 GMT Preben Riis Sørensen wrote
>
> Man ilter det på vandværket for at udskille jern(okker),

Hvordan gøres det i praksis? Hvor bliver jernet af?
(For de producerer jo ikke søm på et vandværk


/Morten

---

Morten Guldager <spamtrap@mogul.dk> skrev i en
news:slrnbj7mim.ojo.spamtrap@linuxine.mogul.dk...
> Fri, 08 Aug 2003 at 17:03 GMT Preben Riis Sørensen wrote
> >
> > Man ilter det på vandværket for at udskille jern(okker),
>
> Hvordan gøres det i praksis? Hvor bliver jernet af?
> (For de producerer jo ikke søm på et vandværk
>
>
> /Morten

Man lukker det ned ad en laksetrappe, hvor der ikke er laks men
jernbakterier, som vel med jævne mellemrum bliver spulet/skrabt af. Kender
ikke personligt til forholdene.
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk

---

Preben Riis Sørensen skrev:

>Man ilter det på vandværket for at udskille jern(okker), og bruseren på
>hanen er der udelukkende for at fjerne opsprøjt.

Ahem. Nej, nettet er der for at røret ikke skal tømme sig selv
for vand når man lukker for hanen. Uden nettet tager det nogle
sekunder at få en ren stråle. Prøv selv.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

---

Bertel Lund Hansen <nospamfor@lundhansen.dk> skrev i en
news:a7n7jv0r2jl5gdel6g24iku80pclclsqsg@news.stofanet.dk...
> Preben Riis Sørensen skrev:
>
> >Man ilter det på vandværket for at udskille jern(okker), og bruseren på
> >hanen er der udelukkende for at fjerne opsprøjt.
>
> Ahem. Nej, nettet er der for at røret ikke skal tømme sig selv
> for vand når man lukker for hanen. Uden nettet tager det nogle
> sekunder at få en ren stråle. Prøv selv.
>
> --
> Bertel

Jeg indgår frivilligt forlig og giver dig ret hvis du også giver mig ret.
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk

---

Jesper Stocholm <jespers@stocholm.invalid> skrev i en
news:Xns93D0E4BFFA39Dstocholmdk@130.226.1.34...
> Sådan en varme er jo alle tiders chance til at sidde lidt og fundere lidt
> over de ting man kommer i kontakt med til daglig.
>
> Fx:
> Hvorfor bliver isterninger lavet i (min) fryser altid matte - hvorimod dem
> man får på caféer og lignende næsten altid er gennemsigtige?
>
>
>
> --
> Jesper

Det kommer sikkert af opløst luft, og de klare er sikkert lavet under tryk.
Du kan prøve at fryse kogt vand, så bliver de klare hvis jeg har ret.
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk

---

Thu, 07 Aug 2003 at 20:30 GMT Jesper Stocholm wrote
>
> Fx:
> Hvorfor bliver isterninger lavet i (min) fryser altid matte

Det gør mine også. Men det største problem er det bundfald som
opstår når de smelter igen. Er det bare kalk som samler sig som
flager i vandet?
Er mit Tåstrup-vand bare så hårdt at det kan bruges som skolekridt?


/Morten

---

Jesper Stocholm <jespers@stocholm.invalid> wrote:
>Hvorfor bliver isterninger lavet i (min) fryser altid matte - hvorimod dem
>man får på caféer og lignende næsten altid er gennemsigtige?
Nogle ismaskiner virker ved at 'bakken' vender på hovedet hele tiden.
Der sprøjtes så vand op under den, med en stråle for hver rum. Derved
er vandet hele tiden i cirkulation og luft og urenheder bliver ikke
fanget inde i terningen. (Hvis maskinen stopper for tidligt bliver der
et hul i midten). Bakken opvarmes dernæst således at terningerne
falder ud.

Hvis bakken vendes om som der hjemme fryser overfladen normalt først.
Dernæst siderne og sidst det inderste. Udover urenheder der bliver
fanget, sker der også det at det indespærrede vand udvidder sig når
det fryser hvorved der kommer små revner i de ydre lag.

-Bjarne

---

Bjarne Laursen wrote:
>
> Hvis bakken vendes om som der hjemme fryser overfladen normalt først.
> Dernæst siderne og sidst det inderste. Udover urenheder der bliver
> fanget, sker der også det at det indespærrede vand udvidder sig når
> det fryser hvorved der kommer små revner i de ydre lag.

Nå ja. Den tilbageværende flydende kerne kan jo ikke fryse uden at
knuse den skal af is der allerede er dannet udenom. Det har jeg
egentlig aldrig tænkt over før.

Jeg så et pædagogisk program om glas i flimmeren. Når man lader en
klat flydende (smeltet) glas dryppe ned i en spand koldt vand, fryser
overfladen også først. Når den flydende kerne kort tid efter skal
størkne, kan den ikke trække sig sammen fordi det yderste glas allerede
er stift. Det giver en »glaståre« (kaldte de det vist) med stærke indre
spændinger. Den kunne modstå en ekstremt stor kraft når man trykkede på
siderne af den; men brækkede man dens slanke spids over (hvilket ikke
krævede ret mange kræfter), splintredes hele glaståren i meget små
skår (fordi »undertrykket« blev udlignet).

Forskellen på glas og is er naturligvis at glas trækker sig sammen når
det størkner, mens is udvider sig.

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)