/ Forside / Karriere / Uddannelse / Højere uddannelser / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Højere uddannelser
#NavnPoint
Nordsted1 1588
erling_l 1224
ans 1150
dova 895
gert_h 800
molokyle 661
berpox 610
creamygirl 610
3773 570
10  jomfruane 570
Hvor meget vejer en kvark?
Fra : Carlsen


Dato : 24-06-03 08:09

....er der nogen som liiiiige ved det?

-LC



 
 
Martin C. Petersen (24-06-2003)
Kommentar
Fra : Martin C. Petersen


Dato : 24-06-03 09:51

"Carlsen" <carlsens@webspeed.dk> skrev i en meddelelse
news:3ef7f95d$0$76117$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> ...er der nogen som liiiiige ved det?
http://hyperphysics.phy-astr.gsu.edu/hbase/particles/quark.html#c1

Til sammenligning er massen af en proton cirka. 938MeV..


Martin



hobz (24-06-2003)
Kommentar
Fra : hobz


Dato : 24-06-03 10:14

MeV er det ikke "Mega elektron Volt"?

Massen af et proton er 1,6726 ·10-27kg og ladningen 1,6022 ·10-19C

"Martin C. Petersen" <mcp@phys.au.dk> wrote in message
news:3ef810d5$0$83048$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> "Carlsen" <carlsens@webspeed.dk> skrev i en meddelelse
> news:3ef7f95d$0$76117$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> > ...er der nogen som liiiiige ved det?
> http://hyperphysics.phy-astr.gsu.edu/hbase/particles/quark.html#c1
>
> Til sammenligning er massen af en proton cirka. 938MeV..
>
>
> Martin
>
>



ML-78 (24-06-2003)
Kommentar
Fra : ML-78


Dato : 24-06-03 10:53

> MeV er det ikke "Mega elektron Volt"?

Jo, og egentlig er det en energibetegnelse. Protonens masse bør skrives som 938
MeV/c² hvis man vil benytte den type enhed.


ML-78



Jonas Møller Larsen (24-06-2003)
Kommentar
Fra : Jonas Møller Larsen


Dato : 24-06-03 20:23

ML-78 wrote:
> Jo, og egentlig er det en energibetegnelse. Protonens masse bør skrives som 938
> MeV/c² hvis man vil benytte den type enhed.

Det er ikke nødvendigvis forkert (eller sjusket) at skrive
protonens masse som 938 MeV. Hvis man bruger et enhedssystem, hvor
c² = c = 1, er det faktisk korrekt.

Og det kan sagtens lade sig gøre. Man skal så bare finde sig i, at
alle hastigheder er dimensionsløse tal (mellem 0 og 1), og at
længder og tider derfor må have samme dimension. I et sådant
enhedssystem vil det ikke hedde "kl. er 5 minutter i midnat", men
"kl. er 90 millioner km i midnat". Og dette lyder måske sært, men
det er egentlig ikke værre, end når folk måler kræfter i kg
(svarer til at sætte g=1).

I SI-enhedssystemet er der en tilsvarende forvirring, idet både
kraftmomenter (kraft gange arm) og energier måles i Nm = J, selvom
det er to vidt forskellige fysiske størrelser.

Men det er intet imod Vejdirektoratet. Deres tider er i reciprokke
kilometer.

--
Jonas Møller Larsen

ML-78 (25-06-2003)
Kommentar
Fra : ML-78


Dato : 25-06-03 00:00

> Det er ikke nødvendigvis forkert (eller sjusket) at skrive
> protonens masse som 938 MeV. Hvis man bruger et enhedssystem, hvor
> c² = c = 1, er det faktisk korrekt.
>
> Og det kan sagtens lade sig gøre. Man skal så bare finde sig i, at
> alle hastigheder er dimensionsløse tal (mellem 0 og 1), og at
> længder og tider derfor må have samme dimension. I et sådant
> enhedssystem vil det ikke hedde "kl. er 5 minutter i midnat", men
> "kl. er 90 millioner km i midnat".

Det har du ret i, men det er jo bare at omdefinere enhederne, så de kommer til
at hedde noget nyt. Så kan man selvfølgelig få en enhed der ellers er forkert
til at være rigtig.

A: "Hvor lang er snoren?"
B: "Den er 5 sekunder"
A: "Øh, mener du ikke 1 meter?"
B: "Nej, jeg har defineret 1 meter til at være 5 sekunder"

> Og dette lyder måske sært, men
> det er egentlig ikke værre, end når folk måler kræfter i kg
> (svarer til at sætte g=1).

Jeg vil heller ikke mene, at folk måler kræfter med kg som enhed. De benævner en
kraft ved at angive hvilken masse, der ville give et tilsvarende træk pga.
tyngden her på Jorden. Jeg vil kalde det en sammenligning i stedet for en
omdefinering af en enhed. At man så siger "et træk på 50 kg" er en sproglig
bekvemmelighed. Det er det samme som når man angiver et tryk med mmHg - man
angiver højden af en kviksølvsøjle, der *svarer til* dette tryk, men har ikke
omdefineret tryk til en længde. Hvis man virkelig satte g=1 og brugte kg som
kraftenhed (og dermed i princippet har omdefineret alle andre beslægtede
enheder) ville jeg også kalde det sjusk


ML-78



Carsten Svaneborg (25-06-2003)
Kommentar
Fra : Carsten Svaneborg


Dato : 25-06-03 15:06

ML-78 wrote:
> Det har du ret i, men det er jo bare at omdefinere enhederne,
> så de kommer til at hedde noget nyt.

Den basale årsag er at relativistisk kvantemekanik altid
slæber rundt på en masse c og h-strej'er over det hele.
Smarte enheder og alle ligninger ser simplere ud, men
man skal vide hvad notation der bruges.

--
Mvh. Carsten Svaneborg
http://www.softwarepatenter.dk


Peter B. Juul (25-06-2003)
Kommentar
Fra : Peter B. Juul


Dato : 25-06-03 17:13

"ML-78" <dsl79866@NOSPAMvip.cybercity.dk> writes:

> A: "Hvor lang er snoren?"
> B: "Den er 5 sekunder"
> A: "Øh, mener du ikke 1 meter?"

B: Lad nu være med at være idiot. Hvis du mener at vide hvor lang
snoren er, så lad være med at spørge. Men hvis du endelig _vil_ bruge
meter, så er den altså 1500000000 meter.
--
Peter B. Juul, o.-.o "Well," said Aslan, "I suppose we could try lasers."
The RockBear. ((^))
I speak only 0}._.{0
for myself. O/ \O

ML-78 (25-06-2003)
Kommentar
Fra : ML-78


Dato : 25-06-03 19:00

> > A: "Hvor lang er snoren?"
> > B: "Den er 5 sekunder"
> > A: "Øh, mener du ikke 1 meter?"
>
> B: Lad nu være med at være idiot. Hvis du mener at vide hvor lang
> snoren er, så lad være med at spørge.

B målte selv snorens længde, da han fik et ubrugeligt svar. Det skulle
forfatteren af historien måske have medtaget, men han fandt det overflødigt, da
han mente ingen ville være så fjollede at hænge sig i den slags detaljer. Han
tog fejl


ML-78



Peter B. Juul (25-06-2003)
Kommentar
Fra : Peter B. Juul


Dato : 25-06-03 21:38

"ML-78" <dsl79866@NOSPAMvip.cybercity.dk> writes:

> B målte selv snorens længde, da han fik et ubrugeligt svar.

Du mener nok "A". Under alle omstændigheder målte han tydeligvis
forkert.
--
Peter B. Juul, o.-.o "At Smørrebrød er ikke Mad,
The RockBear. ((^)) Og Kierlighed er ikke Had,
I speak only 0}._.{0 Det er for Tiden hvad jeg veed
for myself. O/ \O Om Smørrebrød og Kierlighed." - J.H. Wessel.

Jonas Møller Larsen (25-06-2003)
Kommentar
Fra : Jonas Møller Larsen


Dato : 25-06-03 18:21

ML-78 wrote:
> De benævner en
> kraft ved at angive hvilken masse, der ville give et tilsvarende træk pga.
> tyngden her på Jorden. Jeg vil kalde det en sammenligning i stedet for en
> omdefinering af en enhed.

Det er det samme. En enhed defineres netop ved at angive et eller
andet eksperiment, som man kan sammenligne med.

Valget af enheder er en konvention. Ét valg kan derfor ikke være
mere rigtigt eller forkert end et andet, men forskellige valg er
praktiske i forskellige sammenhænge.

--
Jonas Møller Larsen

Jeppe Seidelin Dam (24-06-2003)
Kommentar
Fra : Jeppe Seidelin Dam


Dato : 24-06-03 10:56

hobz skrev:

>> Til sammenligning er massen af en proton cirka. 938MeV..

> MeV er det ikke "Mega elektron Volt"?
>
> Massen af et proton er 1,6726 ·10-27kg og ladningen 1,6022 ·10-19C

E = mc^2
1,67*10^-27 kg = 938 MeV
Så I har begge to ret.

mvh
Jeppe Seidelin Dam



Martin C. Petersen (24-06-2003)
Kommentar
Fra : Martin C. Petersen


Dato : 24-06-03 11:17

"hobz" <hobz@nospam.nu> skrev i en meddelelse
news:bd94p8$18hu$1@news.cybercity.dk...
> MeV er det ikke "Mega elektron Volt"?
Okay, så lad mig omformulere det til "en masse svarende til 938 MeV" i
stedet..


Martin



hobz (24-06-2003)
Kommentar
Fra : hobz


Dato : 24-06-03 14:19

Det var ikke for at være pedantisk, havde ikke overvejet E=mc^2 :)

"Martin C. Petersen" <mcp@phys.au.dk> wrote in message
news:3ef82517$0$83066$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> "hobz" <hobz@nospam.nu> skrev i en meddelelse
> news:bd94p8$18hu$1@news.cybercity.dk...
> > MeV er det ikke "Mega elektron Volt"?
> Okay, så lad mig omformulere det til "en masse svarende til 938 MeV" i
> stedet..
>
>
> Martin
>
>



Jonas Møller Larsen (24-06-2003)
Kommentar
Fra : Jonas Møller Larsen


Dato : 24-06-03 20:05

"Martin C. Petersen" wrote:
> http://hyperphysics.phy-astr.gsu.edu/hbase/particles/quark.html#c1
>
> Til sammenligning er massen af en proton cirka. 938MeV..

De masser, som hyperphysics tabulerer, inkluderer foruden selve
kvarkmasserne også bidrag fra deres kinetiske og potentielle
energier og fra gluoner og virtuelle kvark-antikvark-par. Selve
kvarkernes hvilemasser er kun 5-10 MeV/c² for op- og
ned-kvarkernes vedkommende og omkring 150 MeV/c² for s-kvarken (de
præcise tal kender man ikke mere præcist). Dvs kun et par procent
af protonens samlede masse skyldes kvarkernes hvilemasser.

I øvrigt er disse 5-10 MeV/c² heller ikke "rigtig hvilemasse". I
standardmodellen er det potentiel energi (omregnet med mc²=E_pot),
som skyldes vekselvirkningen mellem masseløse op- og ned-kvarker
og Higgs-feltet. Så man kunne også besvare det oprindelige
spørgsmål med, at kvarkerne slet intet vejer.

--
Jonas Møller Larsen

Carsten Svaneborg (24-06-2003)
Kommentar
Fra : Carsten Svaneborg


Dato : 24-06-03 15:49

Carlsen wrote:
> ...er der nogen som liiiiige ved det?

Spøgsmålet er bogstaveligt ligesom at spørge hvor lang
er en fjeder, og er derfor meget svært at besvare præcist.
(som elastik i metermål)

Årsagen er at frie quarker ikke findes, fordi du skal altid
have en kombination af color-charges der er neutral, og
det kan du have med to eller tre quarke kombinationer, dvs.
du må måle massen af en meson eller en baryon og prøve at
finde quark massen heraf.

Men de to quarker vekselvirker med en kraft der stiger
linært som funktion af afstanden mellem dem
(præcist ligesom en fjeder).

Du kan få massen fra E=Mc² relationen, hvis du bruger denne for
en meson, så indgår i den totale energi E også bindingsenergien,
der er k*r² for en fjeder.

Eksempel fra
http://hyperphysics.phy-astr.gsu.edu/hbase/particles/qmass.html

En Pi meson består af en up og anti-down quark og har en
hvilemasse på 140 MeV/c², en rho meson består også af en
up og anti-down quark og har en hvilemasse på 770 MeV/c².
Årsagen er "fjederen" mellem de to quarker er mere strukket
i rho end i Pi mesonen.

Derfor er massen af en meson som elastik i metermål, fordi
en stor del af massen af mesoner og baryoner ligger i
bidraget fra bindingsenergien, og quarkerne vejer derfor
sandsyneligt langt mindrer end 1/2 af mesonen eller 1/3 af
en nucleon.

Det kræver altså en præcis definition af under hvilke forudsætninger
du ønsker at måle definere massen før du kan give en fornuftig
tal værdi og sammenligne disse værdier. Forskellige eksperimenter
vil give forskellige masser, hvis de f.eks. måles ved forskellige
energier (pga. running coupling constant).

--
Mvh. Carsten Svaneborg
http://www.softwarepatenter.dk


Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177552
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408849
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste