Hej alle.
Vi har nu de sidste to aftener haft besøg af en lille mis. Vi bor midt i
Næstved centrum, men lidt tilbagetrukket i en gård, hvor der - i hvert fald
om aftenen - er forholdsvis stille og roligt. Grunden til at vi opdagede
missen var, at vores to egne madglade bulderbasser ikke var til at hive væk
fra den åbne altandør (fransk altan). Hverken med "kom og se hvad jeg har"
eller rysten med godbidderne! Da vi så skulle se, hvad der var så spændende,
opdagede vi missen, der lå ca. 1 meter væk, lige foran vores hoveddør, og
praktiserede stirrekonkurrence med drengene
.
Umiddelbart så den lidt forpjusket og forkommen ud (ikke meget), og den
havde et sår lige ved øret, hvor den også manglede noget af pelsen. Det
kunne godt ligne men efter et slagsmål. Den første aften da vi prøvede at gå
ud til den, løb den med det samme og kom ikke igen (tror jeg). I går da vi
forsøgte igen løb den også, men kun ned og gemte sig under vores bil, og
lige så snart jeg var oppe igen, sad den ude i gården og kiggede op til os.
Jeg prøvede at stille mig ud på trappen og ryste lidt med en skål med mad,
men den hoppede den godt nok ikke på
. Jeg stillede så skålen uden for
døren. Ikke så meget for at begynde at fodre på den, men mere for at se, om
den kom igen. Og her til morgen var skålen fuldstændig støvsuget!
Jeg kunne godt mistænke den for ikke at have et hjem, eller måske er den
blevet væk? Jeg ville i hvert fald gerne have fat i den, så jeg kunne
tjekke, om den er øremærket. Men det er jo som sagt lidt svært, når den er
så sky
. Jeg synes i hvert fald, at det er synd for den, for jeg tror
bestemt ikke, at byen er en sjovt sted at være om dagen. Der sidder den
formentlig bare og gemmer sig et sted. Det er da ikke et katteliv!
Så hvad skal jeg gøre? Skal jeg være hård og kynisk og jage den væk når den
kommer, for vores egne katte bliver jo helt balstyriske, når den er der?
Eller skal jeg stille mad ud til den i håb om at vinde dens tillid? Reelt
kan jeg jo ikke vide, om den har et hjem.
Som I kan se, er jeg temmelig i vildrede, så alle råd og kommentarer er
velkomne
.
Med venlig hilsen
Helle Frederiksen.