"Jens" <lumombaNPOSPAM@webspeed.dk> skrev i en meddelelse
news:3f342ada$0$76116$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Det lyder da godt men samtidig lyder det da usansynligt at DCU har overset
> denne paragraf. Man må da formode at de har forsøgt at sætte sig ind i
> reglerne inden de skriver en artikel i bladet.
Hmmm - det ville ikke være første gang hvis der er skrevet forkert i
DCU-bladt.
> Kan man nu også stole på denne Verkehrsportal ?
Det er tysk lovgivning ¨som egentlig kun er for tyskere... Det er godt
forklaret i FDM's reaktion på DCU's tåbelige artikel.
FDM's reaktion er her:
-----------------------------------------------
Kørsel med anhænger i Tyskland
I nyeste nummer af DCU-bladet er der givet oplysninger om reglerne for
kørsel med anhænger i Tyskland, som har medført læserstorm til FDM's
juridiske afdeling. FDM har for en god ordens skyld drøftet DCU-bladets
oplysninger med ADAC, ligesom FDM har fået fremsendt dokumentation for tysk
lovgivning.
Derfor føler FDM sig på sikker grund, når vi kan fastslå, at DCU-bladets
beskrivelser er forkerte. Der gælder intet krav om, at man skal have
trailerkørekort, blot fordi trailerens totalvægt overstiger 750 kilo.
De tyske regler på området foreskriver at følgende to betingelser begge skal
være opfyldte, for at der kan køres lovligt med anhænger i Tyskland på det
almindelige kørekort til personbil:
1) Den samlede tilladte totalvægt for vogntoget (totalvægt for bil +
totalvægt for anhænger) må ikke overstige 3500 kilo.
2) Anhængerens totalvægt må ikke overstige bilens egenvægt.
I Danmark tillades det ifølge B-kørekortet, at anhængerens totalvægt må
overstige bilens egenvægt med indtil 50 kilo. Denne regel findes ikke i
Tyskland, og det er den eneste forskel mellem lovgivningen i Danmark og i
Tyskland.
Selvom der er forskel på lovgivningen vedrørende anhængerkørsel er det dog
vigtigt at understrege, at tyske (og andre europæiske landes) myndigheder er
forpligtede til at anerkende et dansk indregistreret vogntogs midlertidige
kørsel i Tyskland, når vogntoget blot overholder de danske regler. Tyske
myndigheder må altså ikke kræve, at udlændinge skal overholde tysk national
lovgivning, når det gælder tekniske krav til køretøjet eller til kørekortets
kategorier. Derfor må tyske myndigheder ikke pålægge bøde, hvis eksempelvis
campingvognens totalvægt overskrider bilens egenvægt med netop 50 kilo,
selvom dette er ulovligt ifølge de tyske regler.
Disse regler følger af Wienerkonventionen og Genevekonventionen.
Følgende europæiske lande har tiltrådt enten Wiener- eller
Genevekonventionen, hvor indehavere af dansk kørekort altså lovligt må køre
med campingvogn efter Danmarks regler:
Albanien, Belgien, Bulgarien, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland,
Holland, Hviderusland, Irland, Island, Israel, Italien, Jugoslavien,
Kroatien, Letland, Litauen, Luxembourg, Malta, Monaco, Norge, Polen,
Portugal, Rumænien, Rusland, San Marino, Schweiz, Slovakiet, Slovenien,
Spanien, Storbritannien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ukraine, Ungarn,
Vatilkanstaten, Østrig
-----------------------------------------------
Så skulle der vist ikke kunne koges mere på den and...
--
Med venlig hilsen,
Carsten Stage
Campinginteresseret? Se
http://campingstuff.dk