|  | 		    
					
        
         
          
         
	
          | |  | James Cameron og fridykning Fra : C. H. Engelbrecht
 | 
 Dato :  10-08-03 22:49
 | 
 |  | 
 
            Fandt nedenstående på
http://www.empireonline.co.uk/news/news.asp?story=4942.  Det er
 tilsyneladende ikke nogen joke.
 Ved som fridykker ikke hvad jeg skal synes om tanken, det dødsfald der
 henvises til var noget der gjorde javende ondt i fridykkerkredse verden
 over, men omvendt er Cameron en blændende filmmager og lidt smigret er man
 når han fatter interesse for vores nichesport.
 Christian Engelbrecht, Hvidovre Fridykkerklub
 ***
 Hold Your Breath
 James Cameron returns to the deep
 07/08/2003
 We don't think it would be too far out of line to say that James Cameron has
 developed something of a water fetish. The Abyss, Titanic and Ghosts of the
 Abyss director clearly has so much fun shooting in the deep blue sea that
 he's decided to do it yet again - something his beleaguered crew will
 doubtless be thrilled to bits about.
 The extremely dangerous sport of freediving will be the focus of his new
 project - destined to begin production straight after his still top secret
 3D IMAX film - and will chart the real-life love story between Francisco
 "Pipin" Ferreras and wife Audrey Mestre, both of whom set records at the
 sport. Anyone unfamiliar with this particularly insane pastime should be
 aware that it involves diving to extreme depths with only a lungful of air.
 Needless to say it's somewhat perilous and Mestre died last year while
 trying to break 557.7 feet.
 In preparation for the film, Cameron will be present in October to film
 Ferreras' attempt at beating his late wife's record - at the exact place he
 first met her and taught her to dive. The director will use two manned
 submersibles to capture the attempt, footage that will be later used in the
 as-yet untitled film.
 On a side-note, the definitive freediving film currently in existence has to
 be Luc Besson's 1988 film The Big Blue, well worth getting hold of if you
 find yourself at a loose end.
            
             |  |  | 
  Johnny Christensen (11-08-2003) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Johnny Christensen
 | 
 Dato :  11-08-03 15:07
 | 
 |  | 
 
            Tjaa... film som reklamemiddel er jo godt, men....
 For at Cameron kan få noget i kassen så må han vel have venligt forhold til
 Pipin. Det betyder at filmen kommer sandsynligvis til at hylde manden som en
 sikkerhedsbevist og ordholdende mand der tænker sig grundigt om før han
 gennemfører projekter eller laver pludselige beslutninger der har en voldsom
 indflydelse på folks overlevelse under vand. De der har arbejdet for Pipin
 og nu nægter at gøre det, vil nok kunne se en betydelig forskel mellem
 filmens og virkelighedens verden... Hvor fedt er det at bygge luftkasteller
 op, for at sælge billetter ?
 JZC
 "C. H. Engelbrecht" <chrisengeldk@dkik.dk> wrote in message
 news:3f36bdb6$0$32541$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
 > Fandt nedenstående på
 > http://www.empireonline.co.uk/news/news.asp?story=4942.  Det er
 > tilsyneladende ikke nogen joke.
 >
 > Ved som fridykker ikke hvad jeg skal synes om tanken, det dødsfald der
 > henvises til var noget der gjorde javende ondt i fridykkerkredse verden
 > over, men omvendt er Cameron en blændende filmmager og lidt smigret er man
 > når han fatter interesse for vores nichesport.
 >
 > Christian Engelbrecht, Hvidovre Fridykkerklub
 >
 >
 > ***
            
             |  |  | 
  C. H. Engelbrecht (11-08-2003) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : C. H. Engelbrecht
 | 
 Dato :  11-08-03 18:38
 | 
 |  | 
 
            Det er lidt det jeg frygter. Hvis Cameron laver en umiskendelig 'helt' ud af
 manden tilgiver jeg ham aldrig, for det har Pipin simpelthen ikke fortjent.
 Men hvis han fortæller en historie om et dybt sammensat, karimatisk,
 superegoistisk og voldsomt konkurrencepræget menneske, der på tragisk vis
 var medvirkende til at hans livs kærlighed ikke eksisterer mere, så skal jeg
 ikke brokke mig. Historien om Pipin og Audrey er rent faktisk
 fortællelsesværdig, men det kommer så sandelig an på på hvordan man drejer
 den. En lyserød sky fra Hollywood er ikke et sving jeg ønsker at se på.
 "Johnny Christensen" <Johnny_chri@hotmail.com> skrev i en meddelelse
 news:bh87sk$lmf$1@sunsite.dk...
 > Tjaa... film som reklamemiddel er jo godt, men....
 > For at Cameron kan få noget i kassen så må han vel have venligt forhold
 til
 > Pipin. Det betyder at filmen kommer sandsynligvis til at hylde manden som
 en
 > sikkerhedsbevist og ordholdende mand der tænker sig grundigt om før han
 > gennemfører projekter eller laver pludselige beslutninger der har en
 voldsom
 > indflydelse på folks overlevelse under vand. De der har arbejdet for Pipin
 > og nu nægter at gøre det, vil nok kunne se en betydelig forskel mellem
 > filmens og virkelighedens verden... Hvor fedt er det at bygge
 luftkasteller
 > op, for at sælge billetter ?
 >
 > JZC
 >
 >
 > "C. H. Engelbrecht" <chrisengeldk@dkik.dk> wrote in message
 > news:3f36bdb6$0$32541$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
 > > Fandt nedenstående på
 > > http://www.empireonline.co.uk/news/news.asp?story=4942.  Det er
 > > tilsyneladende ikke nogen joke.
 > >
 > > Ved som fridykker ikke hvad jeg skal synes om tanken, det dødsfald der
 > > henvises til var noget der gjorde javende ondt i fridykkerkredse verden
 > > over, men omvendt er Cameron en blændende filmmager og lidt smigret er
 man
 > > når han fatter interesse for vores nichesport.
 > >
 > > Christian Engelbrecht, Hvidovre Fridykkerklub
            
             |  |  | 
   Johnny Christensen (11-08-2003) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Johnny Christensen
 | 
 Dato :  11-08-03 23:07
 | 
 |  | Absolut, selve historien bag det er verdensklasse som fortælling. Der er
 bare det problem at film / tv / anden form for underholdning ofte ikke
 retter sig ind efter virkeligheden.
 Hvis man skulle have hele baggrunden, også den negative side af sagen, med
 ved sådan en fortælling så taler vi directors cut på ca 5-6 timer.
 Lars von Trier go home...
 
 Jeg arbejdede første gang under The Cayman Challenge, two-breath record og
 oplevede hvordan den cubanske del af ham var i fuld udfoldelse, med mange
 krise / afkølings møder til følge.
 Det var der hvor Pipin's og Kirk Krack's sikkerhedsopfattelse første gang
 gik tydeligt hver sin retning, senere blev det ikke ligefrem bedre.
 Som et direkte resultat deraf skabte vi (DiveTech) et veldiciplineret og
 hurtigtreagerende sikkerheds team igennem de følgende år. Resultaterne fra
 1997-2000 taler for sig selv, atleterne var i stand til at give sig 200% og
 stadig stole på at uanset hvad så kunne vi redde dem hvis det blev kritisk.
 
 Audrey's død kunne have været undgået hvis Pipin havde haft samme set-up i
 sine events. Det er desværre min opfattelse at han praktisk talt slog sin
 kone ihjel ved at ignorere almen sikkerhed.
 Der er _ingen_ der er udødelige.
 
 JZC
 
 
 "C. H. Engelbrecht" <chrisengeldk@dkik.dk> wrote in message
 news:3f37d477$0$32505$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
 > Det er lidt det jeg frygter. Hvis Cameron laver en umiskendelig 'helt' ud
 af
 > manden tilgiver jeg ham aldrig, for det har Pipin simpelthen ikke
 fortjent.
 > Men hvis han fortæller en historie om et dybt sammensat, karimatisk,
 > superegoistisk og voldsomt konkurrencepræget menneske, der på tragisk vis
 > var medvirkende til at hans livs kærlighed ikke eksisterer mere, så skal
 jeg
 > ikke brokke mig. Historien om Pipin og Audrey er rent faktisk
 > fortællelsesværdig, men det kommer så sandelig an på på hvordan man drejer
 > den. En lyserød sky fra Hollywood er ikke et sving jeg ønsker at se på.
 
 
 
 
 |  |  | 
    C. H. Engelbrecht (12-08-2003) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : C. H. Engelbrecht
 | 
 Dato :  12-08-03 02:27
 | 
 |  | 
 
            I den sammenhæng kan jeg i øvrigt anbefale IAFD's officielle rapport om
 ulykken på www.iafdusa.com.  Det er frygtelig bedrøvelig læsning, og IAFD var
 lang tid om at offentliggøre den og kun efter voldsom pres fra resten af
 fridykkermiljøet.
 Et kort oprids af den giver et slutindtryk hvor en serie uheld skydes igang
 fordi trykluftflasken der skal fylde opstigningsballonen ikke er fyldt op
 (utilgiveligt ikke at dobbeltchecke den slags, dette var i øvrigt Pipins
 tjans!). Det giver problemer på bunden, hvor ballonen skal fyldes op manuelt
 af 170m dykkeren, Audrey taber ballonen (her er andre rekorddykkere i øvrigt
 klipset fast til ballonen), den stiger op uden hende, hun forsøger en fri
 opstigning, men besvimer på 120m dybde hvor der ikke er nogen
 sikkerhedsdykker (endnu en utilgivelig fejl). Næste sikkerhedsdykker er på
 90m og denne går mod overfladen da han ser ballonen og ikke opdager at
 Audrey ikke er på den (!). 170m dykkeren er, med fare for eget liv, gået
 efter Audrey og griber hende på 120m og går videre med hende til 90m, hvor
 han ikke vil gå længere for ikke at slå sig selv ihjel. Ingen
 sikkerhedsdykkere mellem 170m og 90m. Der går et par minutter på 90m før
 Pipin er hoppet i scubagrej og på atmosfærisk luft går til 90m og finder
 170m dykkeren og overtager Audrey. hun kommer fri af overfladen efter knap
 8½ minut istedet for de planlagte 3, og nu er det for sent.
 Endelig kunne det hele have været undgået hvis Audrey havde haft båret et
 backup-system som andre rekorddykkere, Tanya Streeter og Loïc Leferme,
 f.eks. En skide BCD med en ponyflaske er normalt og fungerer. Men det har
 Pipin i sit ego aldrig ment passede ind, han har i for lang tid troet sig
 usårlig og hans kone med. Han har simpelthen ikke haft den fornødne respekt,
 selv om han hele tiden har haft snakket om den.
 Jeg har det stadig dårligt når jeg læser rapporten igennem. Det her må
 aldrig ske igen. Det var så hamrende unødvendigt, alt for mange detaljer har
 Pipin været ligeglade med. Jeg ved godt hvad mange scubafolk mener om
 fridykning og rekordræset uden trykluft, men tro mig det her står ikke som
 normal opførsel blandt fridykkere og de fleste aktive kan ikke finde plads
 til at tilgive Pipin for det her. Det eneste man kan sige er at Pipin selv
 er blevet straffet for sin kolossale arrogance overfor havets kræfter, det
 er næsten som om Hun har fået nok og har villet give ham en brutal
 lærestreg. At hun simpelthen tog hans kone fra ham i stedet for ham selv.
 Det er brutalt at jeg siger det på den måde, men sådan kan jeg ikke lade
 være med at tænke på det. Og det er den historie jeg gerne ser Cameron
 fortælle. En historie om en mand der elskede både havet og kvinden, men
 glemte at tænke på begrænsningerne der åbenbart ligger i afbalanceret
 kærlighed. En sådan historie kan netop sælge sig selv uden at være en gang
 sødsuppe-omskrivning.
 > Audrey's død kunne have været undgået hvis Pipin havde haft samme set-up i
 > sine events. Det er desværre min opfattelse at han praktisk talt slog sin
 > kone ihjel ved at ignorere almen sikkerhed.
 > Der er _ingen_ der er udødelige.
            
             |  |  | 
     Sune (12-08-2003) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Sune
 | 
 Dato :  12-08-03 07:59
 | 
 |  | 
 "C. H. Engelbrecht" <chrisengeldk@dkik.dk> wrote in message
 news:3f384240$0$32464$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
 > I den sammenhæng kan jeg i øvrigt anbefale IAFD's officielle rapport om
 > ulykken på www.iafdusa.com.  Det er frygtelig bedrøvelig læsning, og IAFD
 var
 > lang tid om at offentliggøre den og kun efter voldsom pres fra resten af
 > fridykkermiljøet.
 > Et kort oprids af den giver et slutindtryk hvor en serie uheld skydes
 igang
 > fordi trykluftflasken der skal fylde opstigningsballonen ikke er fyldt op
 > (utilgiveligt ikke at dobbeltchecke den slags, dette var i øvrigt Pipins
 > tjans!). Det giver problemer på bunden, hvor ballonen skal fyldes op
 manuelt
 > af 170m dykkeren, Audrey taber ballonen (her er andre rekorddykkere i
 øvrigt
 > klipset fast til ballonen), den stiger op uden hende, hun forsøger en fri
 > opstigning, men besvimer på 120m dybde hvor der ikke er nogen
 > sikkerhedsdykker (endnu en utilgivelig fejl). Næste sikkerhedsdykker er på
 > 90m og denne går mod overfladen da han ser ballonen og ikke opdager at
 > Audrey ikke er på den (!). 170m dykkeren er, med fare for eget liv, gået
 > efter Audrey og griber hende på 120m og går videre med hende til 90m, hvor
 > han ikke vil gå længere for ikke at slå sig selv ihjel. Ingen
 > sikkerhedsdykkere mellem 170m og 90m. Der går et par minutter på 90m før
 > Pipin er hoppet i scubagrej og på atmosfærisk luft går til 90m og finder
 > 170m dykkeren og overtager Audrey. hun kommer fri af overfladen efter knap
 > 8½ minut istedet for de planlagte 3, og nu er det for sent.
 > Endelig kunne det hele have været undgået hvis Audrey havde haft båret et
 > backup-system som andre rekorddykkere, Tanya Streeter og Loïc Leferme,
 > f.eks. En skide BCD med en ponyflaske er normalt og fungerer. Men det har
 > Pipin i sit ego aldrig ment passede ind, han har i for lang tid troet sig
 > usårlig og hans kone med. Han har simpelthen ikke haft den fornødne
 respekt,
 > selv om han hele tiden har haft snakket om den.
 >
 > Jeg har det stadig dårligt når jeg læser rapporten igennem. Det her må
 > aldrig ske igen. Det var så hamrende unødvendigt, alt for mange detaljer
 har
 > Pipin været ligeglade med. Jeg ved godt hvad mange scubafolk mener om
 > fridykning og rekordræset uden trykluft, men tro mig det her står ikke som
 > normal opførsel blandt fridykkere og de fleste aktive kan ikke finde plads
 > til at tilgive Pipin for det her. Det eneste man kan sige er at Pipin selv
 > er blevet straffet for sin kolossale arrogance overfor havets kræfter, det
 > er næsten som om Hun har fået nok og har villet give ham en brutal
 > lærestreg. At hun simpelthen tog hans kone fra ham i stedet for ham selv.
 >
 > Det er brutalt at jeg siger det på den måde, men sådan kan jeg ikke lade
 > være med at tænke på det. Og det er den historie jeg gerne ser Cameron
 > fortælle. En historie om en mand der elskede både havet og kvinden, men
 > glemte at tænke på begrænsningerne der åbenbart ligger i afbalanceret
 > kærlighed. En sådan historie kan netop sælge sig selv uden at være en gang
 > sødsuppe-omskrivning.
 >
 >
 > > Audrey's død kunne have været undgået hvis Pipin havde haft samme set-up
 i
 > > sine events. Det er desværre min opfattelse at han praktisk talt slog
 sin
 > > kone ihjel ved at ignorere almen sikkerhed.
 > > Der er _ingen_ der er udødelige.
 Hej Christian,
 Når du nu, efter dit lidt klodset-poetiske indlæg, er færdig med at tørre
 dine øjne og spise din tudekiks    , kunne du så ikke lige fortælle mig om
 det sportslige aspekt i No-Limits*? - Og giv mig nu ikke noget med "Mandens
 kamp mod havet ...!", osv. For mig at se, er No limits på højde med
 sportsgrenen "Hvem kan falde længst uden brug af faldskærm", eller "Hvem kan
 modstå den højeste temperatur, uden at begynde at brænde".
 Dynamisk, og konstantvægt fridykning* er derimod noget helt andet, som ikke
 bør forveksles med "No limits".
 Mvh
 Sune
 *(for uoplyste fridykkerinteresserede findes der en god beskrivelse af de
 forskellige fridykker discipliner på følgende link:
http://www.hfk.dk/omfridykning/konkurrencedykning/disciplinerne.htm) |  |  | 
      Jesper Pedersen (12-08-2003) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Jesper Pedersen
 | 
 Dato :  12-08-03 10:00
 | 
 |  | > For mig at se, er No limits på højde med
 > sportsgrenen "Hvem kan falde længst uden brug af faldskærm", eller "Hvem
 kan
 > modstå den højeste temperatur, uden at begynde at brænde".
 >
 > Dynamisk, og konstantvægt fridykning* er derimod noget helt andet, som
 ikke
 > bør forveksles med "No limits".
 
 Jeg er helt enig i dette. Det største problem med no-limits, er, at det
 sætter resten af fridykkerdisciplinerne (og resten af fridykkerne) i dårligt
 lys. Når det drejer sig om historier som Audreys død, så er det som om at
 begrebet "fridykning" = "idioti/dødsforagt".
 
 Jeg er efterhånden ret overbevist om at fridykkermiljøet ville være bedst
 tjent med at lade slæde discipliner udgå, og iøvrigt også nedlægge begrebet
 rekordforsøg, således at man kun kunne sætte rekorder ved stævner (eller ved
 brug af samme regler, udstyr og procedurer som ved stævner).
 
 Til dato (7-9-13 og bank under bordet) har der ikke været ulykker ved
 fridykkerstævner. Ulykker er kun sket i rekordforsøg med sælde.
 
 De styrende kræfter i miljøet er formentligt alt for egoistiske til at
 gennemføre dette.
 
 Mvh.
 Jesper Juul Pedersen
 
 
 
 
 
 |  |  | 
       Johnny Christensen (12-08-2003) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Johnny Christensen
 | 
 Dato :  12-08-03 17:02
 | 
 |  | Det tror jeg desværre ville være et enormt tilbageskridt for sikkerheden.
 Tiden og de mange forskellige faktorer ved stævner gør at jeg ville betragte
 det som det _mindst_ sikre sted at sætte en rekord. Hvis jeg nu skal være
 helt ærlig så har de ting jeg har været med til i stævnemæssigt henseende
 været på kanten af det acceptable. Manglende økonomi, manglende
 forberedelse, manglende udstyr, manglende erkendelse fra fridykkerne om at
 _de_ kan_ få et uheld. Det er alt sammen med til at sætte sikkerheden ned i
 forhold til et desideret rekordforsøg.
 Ked af at sige det, men det er altså min vurdering som erfaren
 sikkerhedsdykker. Den baggrund jeg har mine positive erfaringer fra er 3 års
 arbejde med Kirk Krack, Brett LeMaster, Tanya Streeter og Dan Hodgins. De
 totalt negative får lov til at skamme sig anonymt...
 
 En konstruktiv og åben sikkerheds debat ville være til stor gavn, også i DK.
 
 JZC
 
 "Jesper Pedersen" <nomail@nowhere.invalid> wrote in message
 news:bhaa9j$73c$2@sunsite.dk...
 > Jeg er efterhånden ret overbevist om at fridykkermiljøet ville være bedst
 > tjent med at lade slæde discipliner udgå, og iøvrigt også nedlægge
 begrebet
 > rekordforsøg, således at man kun kunne sætte rekorder ved stævner (eller
 ved
 > brug af samme regler, udstyr og procedurer som ved stævner).
 >
 > Til dato (7-9-13 og bank under bordet) har der ikke været ulykker ved
 > fridykkerstævner. Ulykker er kun sket i rekordforsøg med sælde.
 >
 > De styrende kræfter i miljøet er formentligt alt for egoistiske til at
 > gennemføre dette.
 >
 > Mvh.
 > Jesper Juul Pedersen
 >
 >
 >
 
 
 
 
 |  |  | 
        C. H. Engelbrecht (12-08-2003) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : C. H. Engelbrecht
 | 
 Dato :  12-08-03 20:41
 | 
 |  | > Tiden og de mange forskellige faktorer ved stævner gør at jeg ville
 betragte
 > det som det _mindst_ sikre sted at sætte en rekord. Hvis jeg nu skal være
 > helt ærlig så har de ting jeg har været med til i stævnemæssigt henseende
 > været på kanten af det acceptable. Manglende økonomi, manglende
 > forberedelse, manglende udstyr, manglende erkendelse fra fridykkerne om at
 > _de_ kan_ få et uheld. Det er alt sammen med til at sætte sikkerheden ned
 i
 > forhold til et desideret rekordforsøg.
 
 Det kan godt lade sig gøre at sætte en rekord under et stævne, sidst har
 Martin Stepanek dykket til 93m på Cypern f.eks., men det var også et stort
 stævne med optimalt sikkerhedsopbud. Stævnesikkerheden har i øvrigt fået et
 væsentligt nøk opad idet det er blevet obligatorisk at kombetanten skal bære
 en kort line om håndledet der kører løst op og ned af konkurrencetovet.
 Fridykkeren kommer ikke væk fra tovet og i det usandsynlige tilfælde at
 vedkommende får et deep water blackout kan tovet hejses op.
 
 Jeg er rørende enig ellers med ovenstående.
 
 
 
 
 
 |  |  | 
         Johnny Christensen (13-08-2003) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Johnny Christensen
 | 
 Dato :  13-08-03 01:01
 | 
 |  | Netop reglen med obligatorisk lanyard har jeg det lidt svært med. På den ene
 side sikre den at fridykkeren ikke driver helt væk i en black out situation,
 og det er jo vældigt positivt. På den anden side er evakuerings muligheden
 det rene lort. At sikkerheds dykkeren skal sende fridykkeren op med positiv
 opdrift kan godt skabe nogle tidskrævende problemer. For det første fordi at
 (mener jeg) fridykkeren bliver ansporet til at presse sig længere i en
 marginal situation, og beder ikke sikkerhedsdykkeren om hjælp mens de stadig
 er ved bevidsthed. Denne ansporing kommer af en opfattelse af sikkerhed der
 er baseret på falsk grundlag, "jeg har jo lanyard på, så det kan jo ikke gå
 helt galt"
 D.v.s. jeg står nu pontentielt som sikkerhedsdykker med en bevidstløs
 fridykker, der ikke gav nogen varsel om at han / hun var presset for hårdt.
 Når det så sker skal jeg fluks hive en løftesæk eller andet (lokumsbrædt)
 frem og forsyne den bevidstløse fridykker med opdrift. Det tager ekstra
 sekunder at hive et ekstra lokumsbrædt frem fra en god placering på et
 teknisk setup, det er jo ikke ligefrem sådan at vi er begejstrede for ekstra
 tingeltangel som tekdykkere.
 En bevidstløs fridykker har en lille smule negativ opdrift ( fra den
 komprimerede dragt) og vil derfor ændre flydestilling i vandet, samtidig med
 at jeg skal bakse lokums brædtet fast til ham. Det kan godt tage noget
 yderligere tid. Så kommer det positive ved situationen, jeg vrider bare i
 vesthåndtaget og fridykkeren får fart på opad.
 
 Men... den ekstra tid på dybden med bevidstløs fridykker kan jeg ikke lide.
 Løsningen med "bare at hejse bundtovet op" kan kun bruges til ligbjærgning.
 Den tager _alt_ for lang tid førend overflade sikkerheden får opfattet at
 der er noget rivende galt. Desuden tager det tid at hive bundtovet op, der
 er jo ekstra vægt på.
 Hvad blev der for øvrigt af reglen om en certificeret 50 kg vægt i enden af
 rekord / konkurrence linen, er den forsvundet ?
 
 Ekstra tingeltangel.
 Da jeg ikke var særligt begejstret for den potentielle tidsforsinkelse for
 at hive lokumsbrædtet frem på det netop afviklede DM var jeg nød til at bære
 det om armen. Det kombineret med at nogen havde glemt at få passende snor
 med til at have tags'ene på, gjorde at jeg hun havde en ½ arm til at styre
 min opdrift med under nedstigning.
 Tidskemaet var presset, så det var 3 minutter til at komme på 64 meter,
 sætte tag på, lyse på og lave "fridykkerstop" med armen en halv meter
 dybere. Det betyder at der var rimelig dårlige forudsætninger for at få det
 hele til at lykkedes.
 Under nedstigning skal jeg trykudligne øre og dragt, samt sørge for
 opdriften på min wing. Det har jeg reelt en ½ arm til at gøre. Det var ok
 indtil der var et par tags der besluttede sig til at glide af stævneplanen
 og jeg skulle bruge tid på at fange dem igen. Så starter den onde cirkel,
 mangel på trykudligning af ørene, det tager derfor længre tid. Så kommer
 dragt indblæsningen ikke i rette tid. Så kommer justeringen af wingen heller
 ikke i rette tid... D.v.s. jeg brager der nedad med dragt squeeze, negativ
 opdrift og ondt i ørene og for få frie hænder til at stoppe problemet. Jeg
 drøner derfor forbi måldybden, nedenud af konkurrencelinen og driver mig
 halvvejs ned i den bornholmske undergrund på næsten 70 meter. Når man rammer
 bunden med stor hastighed bliver der naturligvis noget støv virvlet op, så
 sigten var ikke ligefrem særlig god, desuden var der mørkt som i en negers
 rø.....
 Da jeg havde fået løsnet op på min gigantiske dragt squeeze kunne jeg se
 bottomtimeren skifte over til 3 minutter. Konkurrencelinens ende var ikke
 blevet forsynet med et knæklys, som jeg egentlig ville have forventet. Så da
 jeg steg op til 64m og begyndte at lede efter linen var den ikke at finde
 nogen steder. Jeg besluttede mig til at afbrude alt yderligere forsøg på
 sikkerhedsdykning for stævnet ved 9 minutter og var ude af dybt vand ved 13
 minutter. Fri opstigning, kyle en dekobøje i overfladen ved 30m, beregning
 af deko i hovedet da min plan var lavet til 45 minutters bundtid.
 Ekstra tingeltangel med ned kan derfor skabe en del problemer for os.
 
 Manglende budget for sikkerhedsdelen af stævnet gjorde at vi måtte køre med
 singlebemanding på hver post, desuden et spring fra 64 til 50m hvor der ikke
 var nogen. Ingen makker til at overtage sikkerhedsjobbet da jeg var
 uarbejdsdygtig. Derfor var de første 41 minutter af DM uden sikkerhed i det
 dybe område.
 Jeg er 100% komfortabel med solodykning, det er _mit_eget_ valg.
 Men jeg var ikke komfortabel med den manglende sikkerhedsopdækning da jeg
 var nød til at lave bail out.
 Flere sikkerheds dykkere koster flere penge. Og det er sikkerhedsdykkere af
 den type som man ikke bare lige får 20 af fra den lokale klub. Der er ikke
 ligefrem overflod af erfarne tekniske dykkere i DK. Som sikkerheds team skal
 vi alle have grundig kendskab til hinannens kapasitet før vi starter, ellers
 bliver det til noget rigtigt lort. Så derfor er det sikkerhedsteam lederens
 opgave at hverve folk til opgaven, ingen andre. Det betyder at der skal være
 et budget der tillader at han ringer til de folk som han _ved_ der kan
 udføre den ønskede opgave. Som jeg ser på det så burde vi have været 4
 dykkere yderligere til DM for at have kunne sørge for sikkerheden, selv når
 der var kiks som jeg lavede.
 Budgettet for et stævne bør derfor være en del større, bare for at
 opretholde det tidsvindue der var givet til dette års DM.  Hvis man vil have
 mere tid, så koster det mere bemanding = endnu flere penge.
 
 Stævner er ikke stedet hvor man skal forsøge at sætte rekorder, der er alt
 for mange kompromi faktore der trækker nedaf.
 
 JZC
 
 
 
 >
 > Det kan godt lade sig gøre at sætte en rekord under et stævne, sidst har
 > Martin Stepanek dykket til 93m på Cypern f.eks., men det var også et stort
 > stævne med optimalt sikkerhedsopbud. Stævnesikkerheden har i øvrigt fået
 et
 > væsentligt nøk opad idet det er blevet obligatorisk at kombetanten skal
 bære
 > en kort line om håndledet der kører løst op og ned af konkurrencetovet.
 > Fridykkeren kommer ikke væk fra tovet og i det usandsynlige tilfælde at
 > vedkommende får et deep water blackout kan tovet hejses op.
 >
 > Jeg er rørende enig ellers med ovenstående.
 >
 >
 >
 
 
 
 
 |  |  | 
          C. H. Engelbrecht (13-08-2003) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : C. H. Engelbrecht
 | 
 Dato :  13-08-03 02:00
 | 
 |  | Der skal helt klart arbejdes hen mod en variabel bundplade til næste DM,
 sikkerhedsdykkerne skal frigøres fra tjansen med at påsætte tags. Et større
 budget er straks værre og har hele tiden været det.
 
 Johnny, jeg har videresendt din post til rette myndighed i DFF. Det her er
 vigtig feedback.
 
 Christian Engelbrecht, Hvidovre Fridykkerklub
 
 
 
 
 
 |  |  | 
          Peter Fjelsten (13-08-2003) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Peter Fjelsten
 | 
 Dato :  13-08-03 09:34
 | 
 |  | 
 
            Johnny Christensen:
 > Ekstra tingeltangel.
 > Da jeg ikke var særligt begejstret for den potentielle
 > tidsforsinkelse for at hive lokumsbrædtet frem på det netop
 > afviklede DM var jeg nød til at bære det om armen.
 Er det ikke muligt at klipse det fast til ens harness (evt butt D-
 ringen) under nedstigningen og så tage det frem når man er på dybden? 
 Man kan transportere utroligt meget under vand hvis man lige har 
 prøvet det før (jeg lige hjemkommet fra Doux de Coly).
 > Det kombineret med at nogen havde glemt at få passende snor med
 > til at have tags'ene på, gjorde at jeg hun havde en ½ arm til at
 > styre min opdrift med under nedstigning.
 Det samme her med påklipsning.
 > Manglende budget for sikkerhedsdelen af stævnet gjorde at vi måtte
 > køre med singlebemanding på hver post, desuden et spring fra 64
 > til 50m hvor der ikke var nogen. Ingen makker til at overtage
 > sikkerhedsjobbet da jeg var uarbejdsdygtig. Derfor var de første
 > 41 minutter af DM uden sikkerhed i det dybe område.
 Dette forekommer mig tåbeligt. At have singlebemanding ved hver post 
 er i mine øjne en underlig beslutning, da jeg tillader mig at gå ud 
 fra der er temmeligt mørkt på 64 m dybde. Ting går unægteligt lettere 
 hvis man er flere om det.
 Og så er der sikrere.
 > Flere sikkerheds dykkere koster flere penge.
 Tør man spørge om hvad din betaling var for din support?
 > Som jeg ser på det så burde vi have været 4 dykkere yderligere til
 > DM for at have kunne sørge for sikkerheden, selv når der var kiks
 > som jeg lavede. Budgettet for et stævne bør derfor være en del
 > større, bare for at opretholde det tidsvindue der var givet til
 > dette års DM.  Hvis man vil have mere tid, så koster det mere
 > bemanding = endnu flere penge.
 I mine øjne lyder det som om at arrangørerne af dette stævne skal 
 lære at DIR - or not at all! 
 -- 
 Peter Fjelsten         Salg af DIR udstyr <http://www.dktechgear.dk/> DIR-DK, EKPP        Læs om ekstrem huledykning <http://www.ekpp.org/>                Vil du vide mere om DIR? Tjek <http://www.dir-dk.org/>  Spørgsmål om DIR? Tjek <http://dk.groups.yahoo.com/group/dir_skand/> |  |  | 
           Johnny Christensen (14-08-2003) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Johnny Christensen
 | 
 Dato :  14-08-03 20:57
 | 
 |  | 
 "> Er det ikke muligt at klipse det fast til ens harness (evt butt D-
 > ringen) under nedstigningen og så tage det frem når man er på dybden?
 > Man kan transportere utroligt meget under vand hvis man lige har
 > prøvet det før (jeg lige hjemkommet fra Doux de Coly).
 
 Jo, men så er man ikke klar til aktion på dybden inden for 3 minutter, der
 går typisk lidt længere tid og tid havde (og har nok fortsat) vi ikke.
 
 Buttmounting af et lokumsbrædt med sin egen vestflaske... nej tak. Forestil
 dig problemet hvis ventilen bliver åbnet ved gnidning på dragten...
 
 
 
 > > Manglende budget for sikkerhedsdelen af stævnet gjorde at vi måtte
 > > køre med singlebemanding på hver post, desuden et spring fra 64
 > > til 50m hvor der ikke var nogen. Ingen makker til at overtage
 > > sikkerhedsjobbet da jeg var uarbejdsdygtig. Derfor var de første
 > > 41 minutter af DM uden sikkerhed i det dybe område.
 >
 > Dette forekommer mig tåbeligt. At have singlebemanding ved hver post
 > er i mine øjne en underlig beslutning, da jeg tillader mig at gå ud
 > fra der er temmeligt mørkt på 64 m dybde. Ting går unægteligt lettere
 > hvis man er flere om det.
 >
 > Og så er der sikrere.
 >
 
 
 Ja, men det er nogengange vilkårene når dykning foregår i vandet. For at få
 ting til at ske, må man deltage i dykningen.
 
 
 > > Flere sikkerheds dykkere koster flere penge.
 >
 > Tør man spørge om hvad din betaling var for din support?
 >
 
 Gigantisk høj. Transport til og fra Bornholm for mig og min makker. Gas
 betalt. Derudover nada.
 
 
 
 > I mine øjne lyder det som om at arrangørerne af dette stævne skal
 > lære at DIR - or not at all!
 
 
 
 Not at all... er ofte det er sker vis det skal gå DIR style.
 For at få noget til at ske i DK hvor der ellers har været ingenting, må man
 have en praktisk indgangsvinkel.
 
 
 Men det er fridyknings sikkerhedsarbejdet der interesserer mig her, ikke den
 evindelige DIR / non-DIR opstilling så EOD her fra.
 
 
 
 
 |  |  | 
            Peter Fjelsten (14-08-2003) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Peter Fjelsten
 | 
 Dato :  14-08-03 23:56
 | 
 |  | 
 
            Johnny Christensen:
 > Jo, men så er man ikke klar til aktion på dybden inden for 3
 > minutter, der går typisk lidt længere tid og tid havde (og har nok
 > fortsat) vi ikke. 
 Kunne man ikke blot gå ned noget før?
 
 > Buttmounting af et lokumsbrædt med sin egen vestflaske... nej tak.
 > Forestil dig problemet hvis ventilen bliver åbnet ved gnidning på
 > dragten... 
 Jow, det har du ret i, men man kunne tage en bryst/mave D-ring.
 
 >> Dette forekommer mig tåbeligt. At have singlebemanding ved hver
 >> post er i mine øjne en underlig beslutning, da jeg tillader mig
 >> at gå ud fra der er temmeligt mørkt på 64 m dybde. Ting går
 >> unægteligt lettere hvis man er flere om det.
 >>
 >> Og så er der sikrere.
 > 
 > Ja, men det er nogengange vilkårene når dykning foregår i vandet.
 > For at få ting til at ske, må man deltage i dykningen.
 Hvad skal det betyde? At man skal give køb på sikkerheden fordi man 
 _vil_ dykke?
 
 >> Tør man spørge om hvad din betaling var for din support?
 > 
 > Gigantisk høj. Transport til og fra Bornholm for mig og min
 > makker. Gas betalt. Derudover nada.
 OK, standardbetaling! :)
 
 >> I mine øjne lyder det som om at arrangørerne af dette stævne skal
 >> lære at DIR - or not at all! 
 > 
 > Not at all... er ofte det er sker vis det skal gå DIR style.
 > For at få noget til at ske i DK hvor der ellers har været
 > ingenting, må man have en praktisk indgangsvinkel.
 Undskyld mig, men beklagede du ikke dig over sikkerheden?
 Mener du det var godt det blev gennemført selvom det i dine øjne ikke 
 blev gennemført sikker (som jeg læser dit indlæg)?
 
 > Men det er fridyknings sikkerhedsarbejdet der interesserer mig
 > her, ikke den evindelige DIR / non-DIR opstilling så EOD her fra.
 Jeg mente heller ikke DIR i DIR(tm) betydningen, men blot at man må 
 lade være med at sjofle med sikkerheden som dit indlæg skitserer. 
 Altså, at hvis man ikke kan gøre det som det _bør_ gøres (jeg ved 
 ikke præcist hvordan det bør gøres) så skal man nok vente med at 
 holde de arrangementer indtil folk mener sikkerheden er i orden.
 Siden du som dyb supportdykker ikke mente det, tyder noget jo på at 
 det forholdt sig sådan.
 -- 
 Peter Fjelsten         Salg af DIR udstyr <http://www.dktechgear.dk/> DIR-DK, EKPP        Læs om ekstrem huledykning <http://www.ekpp.org/>                Vil du vide mere om DIR? Tjek <http://www.dir-dk.org/>  Spørgsmål om DIR? Tjek <http://dk.groups.yahoo.com/group/dir_skand/> |  |  | 
             C. H. Engelbrecht (15-08-2003) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : C. H. Engelbrecht
 | 
 Dato :  15-08-03 01:13
 | 
 |  | Jeg var selv deltager til DM og lagde mærke til at par problemer i
 dybdedelen. For det første kom dybeste sikkerhedsdykker væk fra
 konkurrencelinen ved starten (klodrian, kan han ikke holde sig på en line?).
 Dette gav problemer for de dybeste udmeldinger (der startede stævnet) fordi
 der ikke blev sat tags (en klemme med dybdetallet skrevet på som fridykkeren
 skal tage med op) på dybdetovet og ikke var nogen scubadykker der lyste på
 dybden. Folk vendte om før de nåede deres dybde fordi de ikke kunne fokusere
 på endemålet via et lys nede i mørket. Det var ikke så rart for dem, og lidt
 kikset rent sportsligt.
 Skide være med det. Dykkerne fra Calypso gad hjælpe og det er vi fridykkere
 selvfølgelig taknemmelige for. At en dykker laver en bommert kommer vi jo
 nok over. Hvis vi vender tilbage til Bornholm om et år eller to (og det vil
 vi sgu gerne) har folk noget mere erfaring at trække på efter det her
 stævne, så man undgår sådan nogen småting.
 
 Mht. tag'en skal den tjans tages væk fra scubaen, og det må gøres med en
 bundplade som de gør det i de store stævner. Evt. indføre det nye counter
 weight system (modvægt udløses hvis dykker er i problemer) og ikke-radio
 kommunikationssystem (lys eller 'båthorn') de snakker om internationalt.
 Ideen med lokumsbrættet der klikkes på sikkerhedslinen har jeg dog stadig
 tiltro til, også som deltager.
 
 Mht. budgettet så er vi i Danmark ikke Tanya Streeter eller Umberto
 Pelizzari. Jeg synes det lyder lidt meget at forlange dobbelt-bemanding på
 dybdetovet. Som deltager betaler jeg gerne det det skal koste, men jeg gider
 ikke blive røvrendt heller.
 Så vidt jeg er informeret var stævnet i år tiltænkt til at skulle have et
 meget større budget efter nogen indledende diskussioner ml. DFF og DSF, men
 jeg ved ikke om en eller anden fra DSF's bestyrelse havde lovet for meget
 uden at checke med resten af sin bestyrelse eller hvad det var, i hvert fald
 gik det pludselig i vasken rimeligt sent mens DM-processen var skudt i gang.
 Så stod man der, og der var ikke tid til at finde en sponsor så sent (folk
 var lidt knotne på DSF). Der blev i hvert fald snakket om om man skulle
 aflyse DM eller køre det igennem, og det endte med at blive det billigst
 mulige DM. Men jeg har stadig ikke indtrykket at sikkerheden på noget
 tidspunkt blev kompromitteret kontra budget (jeg spurgte selv om det på et
 tidspunkt). Stævnet blev gennemført tilfredsstillende med de midler der var
 til rådighed og med de frivillige kræfter der gad (sådan er det jo altid).
 
 Jeg vil gerne brokke mig en lille smule over DSF's bestyrelse. Men fuck nu
 det, jeg har selv prøvet at sidde i en bestyrelse.
 
 Mvh Christian Engelbrecht, Hvidovre Fridykkerklub
 
 
 > Altså, at hvis man ikke kan gøre det som det _bør_ gøres (jeg ved
 > ikke præcist hvordan det bør gøres) så skal man nok vente med at
 > holde de arrangementer indtil folk mener sikkerheden er i orden.
 
 
 
 
 
 |  |  | 
              Peter Fjelsten (15-08-2003) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Peter Fjelsten
 | 
 Dato :  15-08-03 10:30
 | 
 |  | 
 
            C. H. Engelbrecht:
 > Jeg var selv deltager til DM og lagde mærke til at par problemer i
 > dybdedelen. For det første kom dybeste sikkerhedsdykker væk fra
 > konkurrencelinen ved starten (klodrian, kan han ikke holde sig på
 > en line?). Dette gav problemer for de dybeste udmeldinger (der
 > startede stævnet) fordi der ikke blev sat tags (en klemme med
 > dybdetallet skrevet på som fridykkeren skal tage med op) på
 > dybdetovet og ikke var nogen scubadykker der lyste på dybden.
 Øh, ja og med at hive folk til overfladen hvis de skulle blive 
 nødvendigt!!!
 > Mht. budgettet så er vi i Danmark ikke Tanya Streeter eller
 > Umberto Pelizzari.
 Det har jeg fuld forståelse for. Men i mine øjne er det utilgiveligt 
 hvis I planlægger et stævne "mod bedre vidende", dvs hvor I selv 
 mener at I skal bruge X, men pga pengemangel har I ikke råd til X, 
 men laver stævnet alligevel.
 I mine øjne er det ris til egen røv.
 > Jeg synes det lyder lidt meget at forlange
 > dobbelt-bemanding på dybdetovet. Som deltager betaler jeg gerne
 > det det skal koste, men jeg gider ikke blive røvrendt heller.
 Mener du, du bliver røvrendt, hvis der er to sikkerhedsdykkere ved 
 hver dybde? Johnny fortalte hvad han fik for det og det er jo ikke 
 alverden, så mon ikke I kunne finde flere sponsorer til at betale den 
 ekstraudgift?
 > Så vidt jeg er informeret var stævnet i år tiltænkt til at skulle
 > have et meget større budget efter nogen indledende diskussioner
 > ml. DFF og DSF, men jeg ved ikke om en eller anden fra DSF's
 > bestyrelse havde lovet for meget uden at checke med resten af sin
 > bestyrelse eller hvad det var, i hvert fald gik det pludselig i
 > vasken rimeligt sent mens DM-processen var skudt i gang.
 Det er selvfølgelig træls!
 > Så stod
 > man der, og der var ikke tid til at finde en sponsor så sent (folk 
 > var lidt knotne på DSF). Der blev i hvert fald snakket om om man
 > skulle aflyse DM eller køre det igennem, og det endte med at blive
 > det billigst mulige DM. Men jeg har stadig ikke indtrykket at
 > sikkerheden på noget tidspunkt blev kompromitteret kontra budget
 > (jeg spurgte selv om det på et tidspunkt). Stævnet blev gennemført
 > tilfredsstillende med de midler der var til rådighed og med de
 > frivillige kræfter der gad (sådan er det jo altid).
 Jeg har fuld forståelse for dette. Jeg har selv siddet i bestyrelser 
 i mange år.
 Hvis I (alle) som fridykkere mener det blev gennemført sikker skal 
 jeg sådan set ikke komme og "belære" jer, da jeg slet ikke var 
 involveret, men umiddelbart mener jeg at man godt kunne lave nogle 
 forbedringer.
 
 > Jeg vil gerne brokke mig en lille smule over DSF's bestyrelse. Men
 > fuck nu det, jeg har selv prøvet at sidde i en bestyrelse.
 :)
 -- 
 Peter Fjelsten         Salg af DIR udstyr <http://www.dktechgear.dk/> DIR-DK, EKPP        Læs om ekstrem huledykning <http://www.ekpp.org/>                Vil du vide mere om DIR? Tjek <http://www.dir-dk.org/>  Spørgsmål om DIR? Tjek <http://dk.groups.yahoo.com/group/dir_skand/> |  |  | 
      Jesper Pedersen (12-08-2003) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Jesper Pedersen
 | 
 Dato :  12-08-03 09:58
 | 
 |  | > For mig at se, er No limits på højde med
 > sportsgrenen "Hvem kan falde længst uden brug af faldskærm", eller "Hvem
 kan
 > modstå den højeste temperatur, uden at begynde at brænde".
 >
 > Dynamisk, og konstantvægt fridykning* er derimod noget helt andet, som
 ikke
 > bør forveksles med "No limits".
 
 Jeg er helt enig i dette. Det største problem med no-limits, er, at det
 sætter resten af fridykkerdisciplinerne (og resten af fridykkerne) i dårligt
 lys. Når det drejer sig om historier som Audreys død, så er det som om at
 begrebet "fridykning" = "idioti/dødsforagt".
 
 Jeg er efterhånden ret overbevist om at fridykkermiljøet ville være bedst
 tjent med at lade slæde discipliner udgå, og iøvrigt også nedlægge begrebet
 rekordforsøg, således at man kun kunne sætte rekorder ved stævner (eller ved
 brug af samme regler, udstyr og procedurer som ved stævner).
 
 Til dato (7-9-13 og bank under bordet) har der ikke været ulykker ved
 fridykkerstævner. Ulykker er kun sket i rekordforsøg med sælde.
 
 De styrende kræfter i miljøet er formentligt alt for egoistiske til at
 gennemføre dette.
 
 Mvh.
 Jesper Juul Pedersen
 
 
 
 
 |  |  | 
      C. H. Engelbrecht (12-08-2003) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : C. H. Engelbrecht
 | 
 Dato :  12-08-03 11:55
 | 
 |  | 
 
            > Når du nu, efter dit lidt klodset-poetiske indlæg, er færdig med at tørre
 > dine øjne og spise din tudekiks    ,
 Sådan noget sker når man skriver klokken 3 om natten, sorry. Et langt stykke
 af vejen står jeg dog ved det meste.
 > kunne du så ikke lige fortælle mig om
 > det sportslige aspekt i No-Limits*? - Og giv mig nu ikke noget med
 "Mandens
 > kamp mod havet ...!", osv. For mig at se, er No limits på højde med
 > sportsgrenen "Hvem kan falde længst uden brug af faldskærm", eller "Hvem
 kan
 > modstå den højeste temperatur, uden at begynde at brænde".
 Det som man i sportslig sammenhæng kan bruge no limits til er ikke meget
 andet end at se hvem der kan trykudligne dybest (og hurtigst) på en
 lungefuld. Det der sætter grænsen med slæde pt. er såmænd ikke hvor længe
 folk kan holde vejret, men hvem der udligne ørerne dybest.
 No limits overlever jo nok kun fordi den når dybere end konstantvægt. Og et
 eller andet sted handler det stadig om hvor meget tryk menneskekroppen kan
 acceptere. Menneskets kamp mod havet. Eller et eller andet.
 > Dynamisk, og konstantvægt fridykning* er derimod noget helt andet, som
 ikke
 > bør forveksles med "No limits".
 Fuldstændig enig. Det er også derfor at slæde ikke er en egentlig
 stævnedisciplin, et er de tekniske problemer, et andet er at konstantvægt er
 meget mere sport. Der svømmer man i det mindste selv ned og op.
            
             |  |  | 
       Sune (12-08-2003) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Sune
 | 
 Dato :  12-08-03 12:20
 | 
 |  | 
 "C. H. Engelbrecht" <chrisengeldk@dkik.dk> wrote in message
 news:3f38c7a9$0$32505$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
 > > Når du nu, efter dit lidt klodset-poetiske indlæg, er færdig med at
 tørre
 > > dine øjne og spise din tudekiks    ,
 >
 > Sådan noget sker når man skriver klokken 3 om natten, sorry. Et langt
 stykke
 > af vejen står jeg dog ved det meste.
 Prøvede kun at være lidt morsom - på din bekostning...! Undskyld    > > kunne du så ikke lige fortælle mig om
 > > det sportslige aspekt i No-Limits*? - Og giv mig nu ikke noget med
 > "Mandens
 > > kamp mod havet ...!", osv. For mig at se, er No limits på højde med
 > > sportsgrenen "Hvem kan falde længst uden brug af faldskærm", eller "Hvem
 > kan
 > > modstå den højeste temperatur, uden at begynde at brænde".
 >
 > Det som man i sportslig sammenhæng kan bruge no limits til er ikke meget
 > andet end at se hvem der kan trykudligne dybest (og hurtigst) på en
 > lungefuld. Det der sætter grænsen med slæde pt. er såmænd ikke hvor længe
 > folk kan holde vejret, men hvem der udligne ørerne dybest.
 At trykudligne på store dybder kan vel ikke være nogen stor kunst. Den
 relative trykforskel mellem overfladen og 10meter er lige så stor som den
 relative trykforskel mellem 80 meter og 160 meter. Kan man nå at trykudligne
 på de første 10 meter, så kan man sikkert også nå det på de sidste 80 meter,
 eller hvad?
 > No limits overlever jo nok kun fordi den når dybere end konstantvægt. Og
 et
 > eller andet sted handler det stadig om hvor meget tryk menneskekroppen kan
 > acceptere. Menneskets kamp mod havet. Eller et eller andet.
 Jeg er ikke ubetinget enig. Men et eller andet sted kan jeg godt følge dig
 ....
 Et lille fridykker tillægsspørgsmål når vi endelig har een på linien:
 Hvilke af disse to personer kan holde vejret længst (hvis ellers alt andet
 er lige): 1. En person med højt kondital (høj iltoptagelse), stor
 muskelmasse/lav fedtprocent, eller 2. En person med lavt kondital (lav
 iltoptagelse), og lav muskelmasse/høj fedtprocent? Traditionelt skulle man
 mene, at en person i god form kan holde vejret længst, men når man er under
 vandet, gælder det vel ikke om at 'køre i Ferrari'? Hvis ilt-tilbudet til
 kroppen er kompromiteret, skal det totale iltforbrug vel være lavest muligt?
 Ingen har kunne forklare mig det teoretiske rationale!
 Sune
            
             |  |  | 
        C. H. Engelbrecht (12-08-2003) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : C. H. Engelbrecht
 | 
 Dato :  12-08-03 23:22
 | 
 |  | 
 
            > Prøvede kun at være lidt morsom - på din bekostning...! Undskyld    Du skal sgu ikke sige undskyld, det var noget ævl jeg fyrede af ;-P
 > At trykudligne på store dybder kan vel ikke være nogen stor kunst. Den
 > relative trykforskel mellem overfladen og 10meter er lige så stor som den
 > relative trykforskel mellem 80 meter og 160 meter. Kan man nå at
 trykudligne
 > på de første 10 meter, så kan man sikkert også nå det på de sidste 80
 meter,
 > eller hvad?
 Det er rigtigt at jo dybere man kommer, jo sjældnere behøver man at udligne,
 fordi trykket stiger mindre proportionelt. Men det som gør det besværligt at
 udligne på dybder til 100m eller mere er at når man dykker så dybt på et
 åndedræt og kroppen presses sammen, så bliver det på et tidspunkt mere og
 mere besværligt at finde luft til at presse fra lungerne og op i
 kraniehulrummene. På et tidspunkt gik grænsen med slæde til knap 130m, fordi
 at teknikken 'kun' rakte til at udligne en sidste gang omkring 105-110m. Så
 kunne man fortsætte til 130-135m før at man måtte opfinde en teknik til at
 udligne en gang til og fortsætte til 150-160m. Nu har de vist fundet en måde
 at trykudligne en sidste gang omkring 150m. (Det her er cirkatal, det
 varierer noget fra dybdefridykker til dybdefridykker.) Det mest radikale
 nogen fandt på (det var vist nok Pipin) var at fylde næsen med havvand på
 omkring 100m så den sparsomme luft blev presset lidt mere opad mod ørerne.
 Jeg ved ikke om de er gået bort fra det igen.
 Jeg har i øvrigt ikke selv været så dybt, men det er snakken i de kredse.
 > Et lille fridykker tillægsspørgsmål når vi endelig har een på linien:
 >
 > Hvilke af disse to personer kan holde vejret længst (hvis ellers alt andet
 > er lige): 1. En person med højt kondital (høj iltoptagelse), stor
 > muskelmasse/lav fedtprocent, eller 2. En person med lavt kondital (lav
 > iltoptagelse), og lav muskelmasse/høj fedtprocent? Traditionelt skulle man
 > mene, at en person i god form kan holde vejret længst, men når man er
 under
 > vandet, gælder det vel ikke om at 'køre i Ferrari'? Hvis ilt-tilbudet til
 > kroppen er kompromiteret, skal det totale iltforbrug vel være lavest
 muligt?
 >
 > Ingen har kunne forklare mig det teoretiske rationale!
 Her kommer den lange udgave:
 Gængs fridykkerviden siger at person 1 kan holde vejret længst, ergo
 ham/hende med højt kondital. Jo højere kondi man har, jo mere ilt kan
 opmagasineres pr. liter blod og tages med ned. Men det er kun faktor 1 der
 gør en god fridykker og langt fra den vigtigste:
 Faktor 2 er lungerumfanget og evnen til at udspile lungerne (som kan trænes
 op), denne fungerer sammen med kondien til at tage mest muligt ilt med ned.
 Faktor 3 er teknik, f.eks. svømmeteknik og udligningsteknik, der forbuger
 mindst energi kontra fremdrift el. udligning. Man kan snakke om en
 'økonomisk køretur i Ferrarien', dvs. arbejde kontra besparelse af
 iltreserven omsat til optimal fremdrift, og det er individuelt fra fridykker
 til fridykker om man har bedst af at svømme langsomt eller hurtigt. Endelig
 er der åndedrætsteknikken før neddykningen, hvorved man ilter blodet bedst
 muligt.
 Faktor 4 er musklernes og blodets sammensætning. For musklerne gælder det
 for det første om de er af sprinter- el. maraton-typen (røde og hvide
 muskelceller, maraton-typen kan opmagasinere mest ilt), for det andet om de
 er vænnet til at arbejde under højt mælkesyreniveau, hvilket sparer på ilten
 under dykket (dette kan trænes op). De kloge siger i øvrigt at stor
 muskelmasse forbruger mere ilt ift. til lille muskelmasse, hvilket betyder
 at lange seje muskler er bedre for fridykkeren end store Arnold-muskler. For
 blodet gælder det at jo mere man fridykker, jo mere man holder vejret, jo
 flere røde blodlegemer skabes der i blodet som en slags kunstig kondition.
 Faktor 5 er den lidt sjove, det er evnen til at 'gå i trance' under sit dyk,
 at kunne meditere sin hjerne ned i rytme og bare 'flyyyyde' derudad under
 sit dyk. Videnskabeligt snakkes der om forskellige typer hjernebølger, alfa
 er vågen, beta er trance/meditation, gamma er søvn. Fridykkeren har bedst af
 at få gang i beta-bølger, de bruger mindst ilt uden at man direkte falder i
 søvn, og min erfaring er at det er forbavsende let at starte den maskine,
 man skal bare ned i noget vand, så kører det (det er det der kaldes
 dykkerrefleks). Den rette åndedrætsteknik før neddykning hjælper det også på
 vej, og trancestanden i hjernen går over i muskelgrupperne via nervesystemet
 og nedsætter yderligere iltforbruget kontra arbejde. (Jeg ved det, det lyder
 syret, men det er ikke løgn. På scuba kan man på samme måde få sine bar til
 at vare længere.)
 Jeg mødte på et tidspunkt en østrigsk fridykker der vejede knap 130 kilo og
 var stærkt overvægtig. Alligevel var han i stand til at fridykke til 50
 meters dybde med finner. Han besad ikke ligefrem faktor 1, og hans teknik
 var ikke supergod, hvilket udelukker faktor 3. Faktor 2 kan jeg ikke sige
 noget om med sikkerhed, men han så meget normal ud hvad det angår. Manden
 havde bare dykket i den samme bjergsø i Østrig i 10-15 år sammen med et par
 kammerater, hvilket tilsyneladende havde optimeret hans faktor 4 & 5,
 hvilket åbenbart var nok til at han kunne nå så dybt. Pågældende er i øvrigt
 i dag træner for Herbert Nitsch, der regnes for en af de mest komplette
 fridykkere af i dag. Han har om nogen styr på sine fem faktorer.
 (Alt det her med fem faktorer er egentlig bare noget jeg lige har fundet på
 for at lette forståelsen. Der er ingen fridykkerinstruktører der bruger det
 her sprog efter hvad jeg ved.)
 En sidste fridykkerfaktor, som jeg næsten synes er vigtigere end alt andet,
 er mådehold. Forstået på den måde at man som fridykker skal lære at holde
 igen og acceptere hvor ens luftgrænse går. Jeg har set en del ungdommelige
 blærerøve komme og tro de kan mere end deres faktor 1-5 kan holde til. Man
 kan træne sig til meget og et vis pres på sig selv er kun en fordel under
 træning, men samtidig må man lære sig selv og sin krop at kende når man
 fridykker og acceptere når kroppen ikke kan gå længere på iltreserven (og
 vel at mærke kende til den grænse før starten på hvert dyk). Sådan noget
 tager i øvrigt tid, skulle jeg hilse og sige.
 Nu fik jeg lige fyret den af, hvis nogen af jer vil give jer i kast med
 vejrholdsdykning.
 Okay, det her blev langt.
 Christian Engelbrecht, Hvidovre Fridykkerklub
            
             |  |  | 
         C. H. Engelbrecht (13-08-2003) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : C. H. Engelbrecht
 | 
 Dato :  13-08-03 00:00
 | 
 |  | > En sidste fridykkerfaktor, som jeg næsten synes er vigtigere end alt
 andet,
 > er mådehold. Forstået på den måde at man som fridykker skal lære at holde
 > igen og acceptere hvor ens luftgrænse går. Jeg har set en del ungdommelige
 > blærerøve komme og tro de kan mere end deres faktor 1-5 kan holde til. Man
 > kan træne sig til meget og et vis pres på sig selv er kun en fordel under
 > træning, men samtidig må man lære sig selv og sin krop at kende når man
 > fridykker og acceptere når kroppen ikke kan gå længere på iltreserven (og
 > vel at mærke kende til den grænse før starten på hvert dyk). Sådan noget
 > tager i øvrigt tid, skulle jeg hilse og sige.
 > Nu fik jeg lige fyret den af, hvis nogen af jer vil give jer i kast med
 > vejrholdsdykning.
 
 Jeg kan også lige nå at fyre af at en fridykker som Pipin netop i så mange
 år ikke har haft ovenstående med i betragtning, hvilket har gjort ham så
 upopulær blandt andre fridykkere. Og hvis Cameron også får fortalt den del
 af røverhistorien, så står vi netop med en klassefilm der kan sælge sig selv
 også udenfor dykkerkredse. Så er det en film jeg vil være stolt af at kunne
 henvise til som fridykker, fordi den også står som en advarsel.
 Nu får vi at se. Så vidt jeg har forstået er Camerons udgangspunkt en lang
 artikel om Audrey og Pipin fra magasinet Sports Illustrated, en fremragende
 artikel som jeg har læst og mener kommer godt rundt om hele emnet. (Fandt
 bladet på Københavns hovedbibliotek, hvis nogen skulle være interesseret.)
 
 
 
 
 
 |  |  | 
         Sune (13-08-2003) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Sune
 | 
 Dato :  13-08-03 21:39
 | 
 |  | 
 > > At trykudligne på store dybder kan vel ikke være nogen stor kunst. Den
 > > relative trykforskel mellem overfladen og 10meter er lige så stor som
 den
 > > relative trykforskel mellem 80 meter og 160 meter. Kan man nå at
 > trykudligne
 > > på de første 10 meter, så kan man sikkert også nå det på de sidste 80
 > meter,
 > > eller hvad?
 >
 > Det er rigtigt at jo dybere man kommer, jo sjældnere behøver man at
 udligne,
 > fordi trykket stiger mindre proportionelt. Men det som gør det besværligt
 at
 > udligne på dybder til 100m eller mere er at når man dykker så dybt på et
 > åndedræt og kroppen presses sammen, så bliver det på et tidspunkt mere og
 > mere besværligt at finde luft til at presse fra lungerne og op i
 > kraniehulrummene. På et tidspunkt gik grænsen med slæde til knap 130m,
 fordi
 > at teknikken 'kun' rakte til at udligne en sidste gang omkring 105-110m.
 Så
 > kunne man fortsætte til 130-135m før at man måtte opfinde en teknik til at
 > udligne en gang til og fortsætte til 150-160m. Nu har de vist fundet en
 måde
 > at trykudligne en sidste gang omkring 150m. (Det her er cirkatal, det
 > varierer noget fra dybdefridykker til dybdefridykker.) Det mest radikale
 > nogen fandt på (det var vist nok Pipin) var at fylde næsen med havvand på
 > omkring 100m så den sparsomme luft blev presset lidt mere opad mod ørerne.
 > Jeg ved ikke om de er gået bort fra det igen.
 > Jeg har i øvrigt ikke selv været så dybt, men det er snakken i de kredse.
 >
 >
 > > Et lille fridykker tillægsspørgsmål når vi endelig har een på linien:
 > >
 > > Hvilke af disse to personer kan holde vejret længst (hvis ellers alt
 andet
 > > er lige): 1. En person med højt kondital (høj iltoptagelse), stor
 > > muskelmasse/lav fedtprocent, eller 2. En person med lavt kondital (lav
 > > iltoptagelse), og lav muskelmasse/høj fedtprocent? Traditionelt skulle
 man
 > > mene, at en person i god form kan holde vejret længst, men når man er
 > under
 > > vandet, gælder det vel ikke om at 'køre i Ferrari'? Hvis ilt-tilbudet
 til
 > > kroppen er kompromiteret, skal det totale iltforbrug vel være lavest
 > muligt?
 > >
 > > Ingen har kunne forklare mig det teoretiske rationale!
 >
 > Her kommer den lange udgave:
 >
 > Gængs fridykkerviden siger at person 1 kan holde vejret længst, ergo
 > ham/hende med højt kondital. Jo højere kondi man har, jo mere ilt kan
 > opmagasineres pr. liter blod og tages med ned. Men det er kun faktor 1 der
 > gør en god fridykker og langt fra den vigtigste:
 > Faktor 2 er lungerumfanget og evnen til at udspile lungerne (som kan
 trænes
 > op), denne fungerer sammen med kondien til at tage mest muligt ilt med
 ned.
 > Faktor 3 er teknik, f.eks. svømmeteknik og udligningsteknik, der forbuger
 > mindst energi kontra fremdrift el. udligning. Man kan snakke om en
 > 'økonomisk køretur i Ferrarien', dvs. arbejde kontra besparelse af
 > iltreserven omsat til optimal fremdrift, og det er individuelt fra
 fridykker
 > til fridykker om man har bedst af at svømme langsomt eller hurtigt.
 Endelig
 > er der åndedrætsteknikken før neddykningen, hvorved man ilter blodet bedst
 > muligt.
 > Faktor 4 er musklernes og blodets sammensætning. For musklerne gælder det
 > for det første om de er af sprinter- el. maraton-typen (røde og hvide
 > muskelceller, maraton-typen kan opmagasinere mest ilt), for det andet om
 de
 > er vænnet til at arbejde under højt mælkesyreniveau, hvilket sparer på
 ilten
 > under dykket (dette kan trænes op). De kloge siger i øvrigt at stor
 > muskelmasse forbruger mere ilt ift. til lille muskelmasse, hvilket betyder
 > at lange seje muskler er bedre for fridykkeren end store Arnold-muskler.
 For
 > blodet gælder det at jo mere man fridykker, jo mere man holder vejret, jo
 > flere røde blodlegemer skabes der i blodet som en slags kunstig kondition.
 > Faktor 5 er den lidt sjove, det er evnen til at 'gå i trance' under sit
 dyk,
 > at kunne meditere sin hjerne ned i rytme og bare 'flyyyyde' derudad under
 > sit dyk. Videnskabeligt snakkes der om forskellige typer hjernebølger,
 alfa
 > er vågen, beta er trance/meditation, gamma er søvn. Fridykkeren har bedst
 af
 > at få gang i beta-bølger, de bruger mindst ilt uden at man direkte falder
 i
 > søvn, og min erfaring er at det er forbavsende let at starte den maskine,
 > man skal bare ned i noget vand, så kører det (det er det der kaldes
 > dykkerrefleks). Den rette åndedrætsteknik før neddykning hjælper det også
 på
 > vej, og trancestanden i hjernen går over i muskelgrupperne via
 nervesystemet
 > og nedsætter yderligere iltforbruget kontra arbejde. (Jeg ved det, det
 lyder
 > syret, men det er ikke løgn. På scuba kan man på samme måde få sine bar
 til
 > at vare længere.)
 >
 > Jeg mødte på et tidspunkt en østrigsk fridykker der vejede knap 130 kilo
 og
 > var stærkt overvægtig. Alligevel var han i stand til at fridykke til 50
 > meters dybde med finner. Han besad ikke ligefrem faktor 1, og hans teknik
 > var ikke supergod, hvilket udelukker faktor 3. Faktor 2 kan jeg ikke sige
 > noget om med sikkerhed, men han så meget normal ud hvad det angår. Manden
 > havde bare dykket i den samme bjergsø i Østrig i 10-15 år sammen med et
 par
 > kammerater, hvilket tilsyneladende havde optimeret hans faktor 4 & 5,
 > hvilket åbenbart var nok til at han kunne nå så dybt. Pågældende er i
 øvrigt
 > i dag træner for Herbert Nitsch, der regnes for en af de mest komplette
 > fridykkere af i dag. Han har om nogen styr på sine fem faktorer.
 >
 > (Alt det her med fem faktorer er egentlig bare noget jeg lige har fundet
 på
 > for at lette forståelsen. Der er ingen fridykkerinstruktører der bruger
 det
 > her sprog efter hvad jeg ved.)
 >
 >
 > En sidste fridykkerfaktor, som jeg næsten synes er vigtigere end alt
 andet,
 > er mådehold. Forstået på den måde at man som fridykker skal lære at holde
 > igen og acceptere hvor ens luftgrænse går. Jeg har set en del ungdommelige
 > blærerøve komme og tro de kan mere end deres faktor 1-5 kan holde til. Man
 > kan træne sig til meget og et vis pres på sig selv er kun en fordel under
 > træning, men samtidig må man lære sig selv og sin krop at kende når man
 > fridykker og acceptere når kroppen ikke kan gå længere på iltreserven (og
 > vel at mærke kende til den grænse før starten på hvert dyk). Sådan noget
 > tager i øvrigt tid, skulle jeg hilse og sige.
 > Nu fik jeg lige fyret den af, hvis nogen af jer vil give jer i kast med
 > vejrholdsdykning.
 >
 >
 > Okay, det her blev langt.
 >
 > Christian Engelbrecht, Hvidovre Fridykkerklub
 
 I rest my case!
 
 Det var, for mig, det mest informative indlæg jeg gennem tiderne har læst på
 News. Tak for det!
 
 Nu har jeg underholdt frivillige, såvel som ufrivillige, tilhører i mange år
 med ovenstående spørgsmål. Nu må jeg sadle om. Når jeg har læst dit svar et
 par gange, kan jeg jo begynde at underholde samme publikum med det - der
 findes jo mange skabsfridykkere derude...
 
 Sune
 
 
 
 
 |  |  | 
          C. H. Engelbrecht (14-08-2003) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : C. H. Engelbrecht
 | 
 Dato :  14-08-03 00:50
 | 
 |  | 
 
            > Det var, for mig, det mest informative indlæg jeg gennem tiderne har læst
 på
 > News. Tak for det!
 >
 > Nu har jeg underholdt frivillige, såvel som ufrivillige, tilhører i mange
 år
 > med ovenstående spørgsmål. Nu må jeg sadle om. Når jeg har læst dit svar
 et
 > par gange, kan jeg jo begynde at underholde samme publikum med det - der
 > findes jo mange skabsfridykkere derude...
 Nu må du ikke gøre mig forlegen    Jeg skaaaal i øvrigt ikke udelukke at
 der er overset et enkelt komma eller to i oversigten, men ellers har jeg
 tiltro til at den har det hele med. Den står som knap 5 års fælles erfaring
 hvor der er kigget over skuldrene på pionererne fra Middelhavslandene og
 Caribien.
 Christian Engelbrecht, Hvidovre Fridykkerklub
            
             |  |  | 
 |  |