"Kåre Nejmann" <post@kan.dk> skrev i en meddelelse
news:ph4livohh85qpqrcgn5n6re2goei97esph@4ax.com...
> "Jacob Waage" <gamle.ole@get2net.dk> wrote:
>
> [...trefod...]
> >Til lette kameraer kan det give nøjagtig ligeså fine bevægelser. Men ikke
> >helt så flexibelt som en rigtig Steadicam.
>
> Det der mangler, er jo en form for kardansk monteret håndtag, så
> kamera og håndtag kan bevæges nogenlunde uafhængigt af hinanden - samt
> nogen muligheder for at justere balancen i alle tre dimensioner.
>
> Men stabiliseringen ligger jo i høj grad i, at vægten bliver større,
> og mere 'udstragt' => større inerti. Det betyder nemlig, at der skal
> en kraftigere påvirkning til for at tilte eller krænge kameraet.
> Og dér er et stativ eller en monopod en udemærket løsning.
Jeg har med succes brugt den omtalte løsning, når jeg har arbejdet med
miniDV-udstyr. Et eksempel på det kan ses på adressen:
http://boca.dk/steadicam/steadicam_dv.wmv
(tag jer ikke af indholdet; en del af et revy-projekt på mit gymnasium, hvor
jeg producerede video til visning på storskærm)
Problemet med trefoden er, at man som fotograf 'fylder' ca. 1,5 meter i
bredden, hvilket umuliggør løb gennem døre og smalle gange.
> En anden forskel er, at Steadicam Jr. er håndholdt, og derfor
> forplanter rystelserne (som altid er der når man går eller løber) sig
> til kameraet.
Og så fungerer det jo også kun optimalt med helt lette kameraer. Jeg har
prøvet ovennævnte stativ-Steadicam med tungere apparater, og allerede ved
Canon XL-1 måtte jeg tilstå at det var for tungt.
> Og til sidst: Det er altså ikke så nemt at lave pæne billeder med
> steadicam, som det ser ud til. Jeg har prøvet både den ene eller den
> anden type, og specielt den professionelle udgave kræver rigtig megen
> træning.
Kunne godt tænke mig at få fingre i en professionel udgave engang ... det er
sikkert en speciel fornemmelse at rende rundt med.
Hilsen
Jacob W.