---

Hej

Sammenføring af katte!

Vi har en steriliseret maine coon dame på lidt over et år, og for snart to
måneder siden fik vi yderligere to siamesere, en hun og en han, som nu er
lidt over 4 måneder gamle.

Det er egentlig gået meget godt med at føre kattene sammen, for der har ikke
været slagsmål imellem dem, og de har accepteret hinanden rimeligt hele
tiden. De små elsker den store og vil så gerne lege med hende, men den store
elsker ikke de små og synes ikke, at de skal drille hende hele tiden. Jeg
vil derfor gerne trække lidt på andres erfaringer og høre om, hvad jeg kan
forvente mig. Kan den store med tiden lære at blive glade for de små
ballademagere (de skal for øvrigt neutraliseres, når de gamle nok)? Eller
vil en lidt kølig tolerence være mere sandsynligt?

Med venlig hilsen
Inger

---

Hej Inger

Jeg har ført en del katte sammen gennem tiden og mine erfaringer er noget
blandede. Jeg har bl.a. en hunkat - Pus - som før i tiden, under ingen
omstændigheder ville have noget som helst at gøre med andre hunkatte. For
ca. 6 år siden fik jeg to killinger, men blev nød til at forære den ene væk,
af den simple grund at det var en hunkat. Enten stak Pus af, eller også røg
den lige "i flæsket" på den stakkels lille killing. Den anden killing, som
var en hankat, var der ingen problemer med overhovedet. Nu er Pus
efterhånden 12 år og for ca. et halvt år siden, overtog jeg en ung hunkat
(som også hedder Pus og det er første gang nogensinde, at "gamle Pus"
har accepteret en fremmed hunkat - jeg er ret sikker på at det er pga. dens
efterhånden høje alder. Pus's bror - Bambi - er til gengæld 100% modsat. Den
accepterer stort set alt og alle uanset om det er han eller hunkatte eller
for den sags skyld hunde og mange andre dyr. Så har jeg også katten Røde,
som normalt er temlig glad for alt og alle. Men han gik fuldstændig amok da
jeg fik den unge Pus og det tog mellem 2 og 3 måneder, med så godt som
konstant opsyn, før Røde efterhånden slappede så meget af, at jeg kunne lade
dem være sammen når jeg ikke var hjemme. Jeg har også ført andre katte
sammen med forskellige resultater - dog som regel positive resultater. Hvis
ikke din maine coon kat ligefrem farer "i flæsket" på de små, så er jeg ret
overbevidst om at det bare er et spørgsmål om tid. Det er meget muligt at
maine coon katten bliver den der bestemmer/dominerer - mine erfaringer siger
i hvert fald at den der kommer først ganske enkelt er den der bestemmer,
uanset køn, race og alder. Så kan man nemt forestille sig, som du selv
skriver, at den bliver lidt kølig og er "ovenpå", men det tror jeg næppe man
kommer til at kunne mærke på de 2 nye. Håber alt kommer til at gå godt
mellem alle 3.


Mvh.:
Mikael Gitt

---

Hej

Tak for din beskrivelse - jeg håber selv på at maine coonen vil blive lidt
mere glad for de to små med tiden, det er hende, som det har været mest synd
for med sammenføringen, for hun har tydeligt været ret utryg, siden vi fik
de to små, mens de små bare er små og glade. Som barn havde vi også en del
almindelige huskatte, og der var derfor også en del sammenføringer, men jeg
kan ikke længere huske, hvor hurtigt og hvordan det helt gik.

med venlig hilsen
Inger


"Njet" <slotgitt@post.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:3f1fa555$0$32452$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> Hej Inger
>
> Jeg har ført en del katte sammen gennem tiden og mine erfaringer er noget
> blandede. Jeg har bl.a. en hunkat - Pus - som før i tiden, under ingen
> omstændigheder ville have noget som helst at gøre med andre hunkatte. For
> ca. 6 år siden fik jeg to killinger, men blev nød til at forære den ene
væk,
> af den simple grund at det var en hunkat. Enten stak Pus af, eller også
røg
> den lige "i flæsket" på den stakkels lille killing. Den anden killing, som
> var en hankat, var der ingen problemer med overhovedet. Nu er Pus
> efterhånden 12 år og for ca. et halvt år siden, overtog jeg en ung hunkat
> (som også hedder Pus og det er første gang nogensinde, at "gamle Pus"
> har accepteret en fremmed hunkat - jeg er ret sikker på at det er pga.
dens
> efterhånden høje alder. Pus's bror - Bambi - er til gengæld 100% modsat.
Den
> accepterer stort set alt og alle uanset om det er han eller hunkatte eller
> for den sags skyld hunde og mange andre dyr. Så har jeg også katten Røde,
> som normalt er temlig glad for alt og alle. Men han gik fuldstændig amok
da
> jeg fik den unge Pus og det tog mellem 2 og 3 måneder, med så godt som
> konstant opsyn, før Røde efterhånden slappede så meget af, at jeg kunne
lade
> dem være sammen når jeg ikke var hjemme. Jeg har også ført andre katte
> sammen med forskellige resultater - dog som regel positive resultater.
Hvis
> ikke din maine coon kat ligefrem farer "i flæsket" på de små, så er jeg
ret
> overbevidst om at det bare er et spørgsmål om tid. Det er meget muligt at
> maine coon katten bliver den der bestemmer/dominerer - mine erfaringer
siger
> i hvert fald at den der kommer først ganske enkelt er den der bestemmer,
> uanset køn, race og alder. Så kan man nemt forestille sig, som du selv
> skriver, at den bliver lidt kølig og er "ovenpå", men det tror jeg næppe
man
> kommer til at kunne mærke på de 2 nye. Håber alt kommer til at gå godt
> mellem alle 3.
>
>
> Mvh.:
> Mikael Gitt
>
>

---

"Inger og Jakob" skrev d. 24-07-03 08:32 dette indlæg :
> Hej
>
> Sammenføring af katte!
>
> Vi har en steriliseret maine coon dame på lidt over et år, og for
snart to
> måneder siden fik vi yderligere to siamesere, en hun og en han, som nu
er
> lidt over 4 måneder gamle.
>
> Det er egentlig gået meget godt med at føre kattene sammen, for der
har ikke
> været slagsmål imellem dem, og de har accepteret hinanden rimeligt
hele
> tiden. De små elsker den store og vil så gerne lege med hende, men den
store
> elsker ikke de små og synes ikke, at de skal drille hende hele tiden.
Jeg
> vil derfor gerne trække lidt på andres erfaringer og høre om, hvad jeg
kan
> forvente mig. Kan den store med tiden lære at blive glade for de små
> ballademagere (de skal for øvrigt neutraliseres, når de gamle nok)?
Eller
> vil en lidt kølig tolerence være mere sandsynligt?
>
> Med venlig hilsen
> Inger
>
> Hej Inger.
Vi har to "gamle" kast. hankatte, og for et par måneder siden fik vi to
killinger mere. I starten var de to gamle direkte bange for killingerne,
men ikke ret længe. Derefter kunne de direkte ikke lide dem. Da der var
gået et stykke tid, accepterede de han-killingen, men den lille hun er
de stadig ikke særlig begejstrede for. Men det er dog blevet langt
bedre. Nu kan de da sove ved siden af hinanden, men den ene hankat er
irrriteret på hun-killingen med jævne mellemrum. Hun er for voldsom for
ham.
Før disse to killinger havde vi en anden lille killing - troede vi. Det
viste sig at være en noget større kat end formodet, for ellers kom hun i
løbetid i en alder af 3 mdr. Hende elskede de begge to højt og
inderligt.Og vores hund, som ignorerer katte, var fuldstændig fjantet
med hende. De to var som pot og pande. Desværre havde hun en enorm
udposning på spiserøret, der ikke kunne fjernes, så hun blev aflivet.
Det reagerede alle dyrene kraftigt på. Vi havde lagt liget af hende, så
de andre kunne snuse farvel til hende. Det virkede helt klart som om de
vidste, hun var død, for ingen kaldte på hende bagefter, men alle gik og
var kede af det. Den ene hankat fik simpelthen en depression af det, og
den holdt sig i flere måneder.
Pointen i det hele er, at det er meget forskelligt, hvordan de reagerer
på hinanden, når der kommer en lille ny, og også på, hvordan forholdet
udvikler sig.
Hilsen Jette

--
Leveret af:
http://www.kandu.dk/
"Vejen til en hurtig løsning"

---

Hej Inger

Som Mikael skriver så er det meget forskelligt. Jeg blev faktisk noget
overrasket over Sofie og Johan da Lante flyttede ind. Jeg mente jo at
jeg selvfølgelig kendte mine to gamle katte for da Oliwer flyttede ind
i sin tid blev Sofie ganske vred og Johan nærmest trak på skuldrene. Da
så Lante kom til tog Sofie det faktisk ret pænt og Johan blev
edderspændt rasende. Godt nok tog det kun to uger at føre Lante sammen
med de to gamle, men Sofie fik aldrig noget forhold til Lante og Johan
er egentligt stadig ligeglad md ham. Da så Mowgli kom til var jeg jo
noget spændt, men Mowgli var en selvsikker killing som bare vadede ind
og det tror jeg gjorde Sofie noget paf og hun rørte ham aldrig. Ja, det
har de andre nu heller ikke gjort. Dog blev ingen gode venner med Sofie
for den slags var hun ikke til.

Da så Donse flyttede ind for ikke så længe siden overraskede Lante mig
meget. Jeg synes jo han har et blidt og venligt væsen, men han bryder
sig stadig ikke meget om Donse, hun er lidt bange for ham, ikke noget
der har den store betydning i hverdagen nu, men i starten tænkte jeg
mange gange på at sende hende hjem til min mor igen pga Lantes
opførsel. Han er til tider stadig en bølle overfor hende, men hun har
dog lært at gi' igen.

Johans rolle er den gamle kats, han gider ikke være med. Han accepterer
de andre katte, men han vil helst bare være i fred, så han skruer kun
bissen på når Mowgli bevidst vælger at overhøre advarslerne, men ellers
har jeg ikke de store gnidninger.

Giv din Main Coon dame tid og sørg for at siam'erne ikke tromler hende,
så er jeg ret overbevist om at det nok skal gå.

--
Kate

Lad adresse være ved privat svar
Leave the address on privat answer