|
| Kompas Fra : Christian |
Dato : 21-07-03 08:42 |
|
Jeg har et kompas som er kalibreret til en bestemt zone. På oversigten
kan jeg se at de zoner der kalibreres efter er inddelt i hvor på
klodens breddegrad man er. Det kan jeg godt ser vigtigt, men er man
højt oppe nordpå vil længdegraden være meget vigtig og jeg forstå ikke
hvorfor der ikke er kalibreret efter denne også/i stedet for.
Kan nogen komme med et bud, vil jeg være meget interesseret.
/C
| |
Martin Larsen (21-07-2003)
| Kommentar Fra : Martin Larsen |
Dato : 21-07-03 11:17 |
|
"Christian" <alletiders@hotmail.com> skrev i en meddelelse news:1b2225b2.0307202341.6f216240@posting.google.com...
> Jeg har et kompas som er kalibreret til en bestemt zone. På oversigten
> kan jeg se at de zoner der kalibreres efter er inddelt i hvor på
> klodens breddegrad man er. Det kan jeg godt ser vigtigt, men er man
> højt oppe nordpå vil længdegraden være meget vigtig og jeg forstå ikke
> hvorfor der ikke er kalibreret efter denne også/i stedet for.
>
> Kan nogen komme med et bud, vil jeg være meget interesseret.
>
Magnetisk misvisning og variation (søg google) er ikke konstant.
Mvh
Martin
| |
Bjarke Dahl Ebert (21-07-2003)
| Kommentar Fra : Bjarke Dahl Ebert |
Dato : 21-07-03 22:57 |
|
"Christian" <alletiders@hotmail.com> wrote in message
news:1b2225b2.0307202341.6f216240@posting.google.com...
> Jeg har et kompas som er kalibreret til en bestemt zone. På oversigten
> kan jeg se at de zoner der kalibreres efter er inddelt i hvor på
> klodens breddegrad man er. Det kan jeg godt ser vigtigt, men er man
> højt oppe nordpå vil længdegraden være meget vigtig og jeg forstå ikke
> hvorfor der ikke er kalibreret efter denne også/i stedet for.
Linier med samme deviation (disse kaldes isogoner) går omtrentlig nord-syd.
Hvis du kommer langt mod nord, fx Grønland og Nordøst-canada, så flyver
isogonerne rundt som vinden blæser, og desuden går de magnetiske feltlinier
temmeligt lodret ind mod jorden, så et almindeligt kompas virker alligevel
ikke ret godt.
Dit kompas burde egentlig bare kunne vise magnetisk nord (dvs. kalibreret
til 0 graders variation). Til forskellige former for navigation benytter man
alligevel magnetisk kurs.
I Danmark kan du roligt regne med NUL variation. Det ligger indenfor ca. +/-
1 grad. Nul-isogonen (som hedder en agon, hvis man skal spille klog) går ned
gennem Danmark.
Som en lille sidebemærkning kan jeg nævne at på gamle flyvekort over Danmark
kan man se at isogonerne slår knuder omkring Bornholm og i områder med store
skibsvrag!
Så detaljeret tegnes isogonerne ikke ind længere.
Jeg lejede engang en bil i Canada, som viste SW i bakspejlet, opdagede jeg
pludseligt.
Havde jeg slået SoftWare-styring af automobilet til, tænkte jeg lige -
indtil det gik op for mig at det betød South West.
Mvh. Bjarke
| |
Bent Fleron (22-07-2003)
| Kommentar Fra : Bent Fleron |
Dato : 22-07-03 01:54 |
|
Bjarke Dahl Ebert wrote:
> "Christian" <alletiders@hotmail.com> wrote in message
> news:1b2225b2.0307202341.6f216240@posting.google.com...
>
>> Jeg har et kompas som er kalibreret til en bestemt zone.
<KLIP>.....
> Linier med samme deviation (disse kaldes isogoner) går omtrentlig
> nord-syd.
>
Det er nok bare sådan at jeg ikke umiddelbart forstår det oprindelige
spørgsmål. Hvad menes der med at kalibrere et kompas til en bestemt
breddegrad ? Når man retter et kompas så er det alene for deviation
fordi et kompas som regel er omgivet at metal der vil give det man i
fagsproget kalder en devierende misvisning (deviation + misvisning).
>
> Dit kompas burde egentlig bare kunne vise magnetisk nord (dvs.
> kalibreret til 0 graders variation).
I princippet har du nok ret hvis du bevæger dig i et område uden metal,
men helt så enkelt er det nu ikke. Der findes tre forskellige former for
deviation, halvcirkeldeviation, kvadrantdeviation og flygtig deviation
og jeg går ud fra at der med kalibrering menes fjernelse af disse
deviationsarter.
>Til forskellige former for
> navigation benytter man alligevel magnetisk kurs.
Jeg er nysgerrig, - hvilke ?
> I Danmark kan du roligt regne med NUL variation. Det ligger indenfor
> ca. +/- 1 grad. Nul-isogonen (som hedder en agon, hvis man skal
> spille klog) går ned gennem Danmark.
>
Jeg tør ikke lægge hovedet på blokken, men jeg mener misvisningen i det
danske område varierer mellen 6 - 8 grader vestlig misvisning (det er
nogle år siden jeg sidst så på et søkort over Danmark).
> Som en lille sidebemærkning kan jeg nævne at på gamle flyvekort over
> Danmark kan man se at isogonerne slår knuder omkring Bornholm og i
> områder med store skibsvrag!
> Så detaljeret tegnes isogonerne ikke ind længere.
>
Det kaldes anomaliteter og disse har tidligere haft en stor betydning,
hvilket de formentlig stadig har, idet uanset hvor moderne skibe er
udstyret i dag så er det fortsat magnetkompasset der er et skibs
hovedkompas.
--
Med venlig hilsen Bent Fleron
| |
Bent Fleron (22-07-2003)
| Kommentar Fra : Bent Fleron |
Dato : 22-07-03 12:29 |
|
Bent Fleron wrote:
> Bjarke Dahl Ebert wrote:
>> "Christian" <alletiders@hotmail.com> wrote in message
>> news:1b2225b2.0307202341.6f216240@posting.google.com...
>>
>>> Jeg har et kompas som er kalibreret til en bestemt zone.
> <KLIP>.....
>
> Hvad menes der med at kalibrere et kompas til en bestemt
> breddegrad ?
Ved nærmere eftertanke kan man vel godt kalibrere et kompas til en
bestemt zone. Et simpelt kompas består jo som bekendt af en magnetkerne,
en fritsvingende kompasnål og en aflæselig skive. Når man kender
misvisningen for et område kan man forskyde den aflæselige skive med
samme antal grader som misvisningen så man *aflæser* nord i retvisende
nord (hvis vi ser bort fra deviationen).
>>
> Der findes tre forskellige former for deviation, halvcirkeldeviation,
> kvadrantdeviation og flygtig deviation.
Sorry, der findes også en fjerde form for deviation; nemlig
konstantdeviationen.
--
Med venlig hilsen Bent Fleron
| |
Martin Larsen (23-07-2003)
| Kommentar Fra : Martin Larsen |
Dato : 23-07-03 00:44 |
|
"Bent Fleron" <bent@fleron.dk> skrev i en meddelelse news:3f1d2019$0$76152$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> >>
> > Der findes tre forskellige former for deviation, halvcirkeldeviation,
> > kvadrantdeviation og flygtig deviation.
>
> Sorry, der findes også en fjerde form for deviation; nemlig
> konstantdeviationen.
>
På dansk kaldes det misvisningen/deklinationen. Søfolk og piloter
kalder det også variationen. Det hedder det samme på engelsk.
Den opstår fordi den magnetiske pol ikke er sammenfaldende med
geografisk nord/sand nord.
Den magnetiske pol bevæger sig rundt om nordpolen på ca 1100 år.
Dette giver ophav til den sekulære variation, som betyder at
deklinationen i DK ændrer sig med ca 8' per år. I 1800 var den for
Kbh 18° vest, nu er den godt 1° øst.
Foruden denne langsomme variation, opstår kortvarige som følge af
magnetiske storme, som varer fra timer til dage, og som kan nå op
på 4°.
Deviationen er lokale afvigelser fra isogonerne.
Deklinationen varierer op til ca 5° fra Jylland til Bornholm.
Alt dette kunne jeg lære ved hjælp af Google
Mvh
Martin
| |
Bent Fleron (23-07-2003)
| Kommentar Fra : Bent Fleron |
Dato : 23-07-03 17:13 |
|
Martin Larsen wrote:
> "Bent Fleron" <bent@fleron.dk> skrev i en meddelelse
> news:3f1d2019$0$76152$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>>>>
>>> Der findes tre forskellige former for deviation,
>> Sorry, der findes også en fjerde form for deviation;
>>
> På dansk kaldes det misvisningen/deklinationen. Søfolk og piloter
> kalder det også variationen. Det hedder det samme på engelsk.
> Den opstår fordi den magnetiske pol ikke er sammenfaldende med
> geografisk nord/sand nord.
Et eller andet fra Google har du i det mindste misforstået
Misvisning har intet med deviation at gøre udover de begge er kræfter
der påvirker et magnetkompas.
Variationen er den årlige ændring af misvisningen. Den kan direkte
aflæses i søkort hvor misvisningens kurver er angivet med årstal og bag
disse årstal er den årlige variation angivet så man på basis af
årstallet kan beregne misvisningens størrelse for indeværende år.
Deklinationen kan vi i praksis ikke bruge til ret meget, da det er
kompasnålens 'vertikale' retning ind mod den magnetiske nordpol.
--
Med venlig hilsen Bent Fleron
| |
Martin Larsen (23-07-2003)
| Kommentar Fra : Martin Larsen |
Dato : 23-07-03 18:12 |
|
"Bent Fleron" <bent@fleron.dk> skrev i en meddelelse news:3f1eb40f$0$76151$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
> Et eller andet fra Google har du i det mindste misforstået
Det er jeg da ked af at høre at du mener
> Misvisning har intet med deviation at gøre udover de begge er kræfter
> der påvirker et magnetkompas.
Dette udsagn modsiger vist ikke noget i min redegørelse.
> Variationen er den årlige ændring af misvisningen.
Forkert - læs hvad jeg skrev. Du mener måske "den årlige sekulære
variation".
> Deklinationen kan vi i praksis ikke bruge til ret meget, da det er
> kompasnålens 'vertikale' retning ind mod den magnetiske nordpol.
Grim fejltagelse. Det du taler om er inklinationen, som også kan bruges
til navigation - men det er en anden historie.
Mvh
Martin
| |
Bent Fleron (23-07-2003)
| Kommentar Fra : Bent Fleron |
Dato : 23-07-03 20:53 |
|
Martin Larsen wrote:
> "Bent Fleron" <bent@fleron.dk> skrev
>
>> Misvisning har intet med deviation at gøre udover de begge er kræfter
>> der påvirker et magnetkompas.
>
> Dette udsagn modsiger vist ikke noget i min redegørelse.
>
Ikke udover du bragte din redegørelse om misvisning/deklination som en
forlængelse af min forklaring på deviationstyper
>
> Grim fejltagelse. Det du taler om er inklinationen, som også kan
> bruges til navigation - men det er en anden historie.
>
Ups, - det har du ganske ret i. Der har efterhånden været bragt så mange
led på banen at jeg også begyndte at rode rundt i det.
--
Med venlig hilsen Bent Fleron
| |
Martin Larsen (23-07-2003)
| Kommentar Fra : Martin Larsen |
Dato : 23-07-03 22:58 |
|
"Bent Fleron" <bent@fleron.dk> skrev i en meddelelse news:3f1ee7d7$0$76066$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> >
> Ikke udover du bragte din redegørelse om misvisning/deklination som en
> forlængelse af min forklaring på deviationstyper
Ja, for det var jo ikke klart hvad du/I forstod ved deviation
> led på banen at jeg også begyndte at rode rundt i det.
"også" ?
Mvh
Martin
| |
Bent Fleron (24-07-2003)
| Kommentar Fra : Bent Fleron |
Dato : 24-07-03 19:11 |
|
Martin Larsen wrote:
> "Bent Fleron" <bent@fleron.dk> skrev i en meddelelse
> news:3f1ee7d7$0$76066$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>>>
>> Ikke udover du bragte din redegørelse om misvisning/deklination som
>> en forlængelse af min forklaring på deviationstyper
>
> Ja, for det var jo ikke klart hvad du/I forstod ved deviation
Mener du der kunne være tvivl om min udlægning af deviation og om min
viden om den?
Så lad mig for god ordens skyld citere det skrevne
Citater:.
> > Der findes tre forskellige former for deviation,
halvcirkeldeviation,
> > kvadrantdeviation og flygtig deviation.
>
> Sorry, der findes også en fjerde form for deviation; nemlig
> konstantdeviationen.
>
(dit svar på ovenstående)
På dansk kaldes det misvisningen/deklinationen. Søfolk og piloter
kalder det også variationen. Det hedder det samme på engelsk.
Citater slut
>> led på banen at jeg også begyndte at rode rundt i det.
>
> "også" ?
>
Ja
Jeg behøver såmænd ikke henvise til de øvrige indlæg, men blot henvise
til dit eget svar som ovenfor. Det var et svar der fik mig til at *tro*
du rodede lidt rundt i det, da det er forkert i forbindelse med
deviation, men det er jo klaret af nu.
Så derfor tror jeg, jeg vil slutte her.
--
Med venlig hilsen Bent Fleron
| |
Martin Larsen (24-07-2003)
| Kommentar Fra : Martin Larsen |
Dato : 24-07-03 21:22 |
|
"Bent Fleron" <bent@fleron.dk> skrev i en meddelelse news:3f202144$0$76117$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
> Mener du der kunne være tvivl om min udlægning af deviation og om min
> viden om den?
Ja, for du citerer uden at dementere følgende af Bjarke:
> Linier med samme deviation (disse kaldes isogoner) går omtrentlig
> nord-syd.
Desuden angiver du at der findes 4 deviationstyper og overlader
det til andre at gætte på hvad de mon dækker over.
Derfor fandt jeg at det var nødvendigt at få afklaret begreberne lidt.
Mvh
Martin
| |
Bent Fleron (24-07-2003)
| Kommentar Fra : Bent Fleron |
Dato : 24-07-03 22:34 |
|
Martin Larsen wrote:
> "Bent Fleron" <bent@fleron.dk> skrev
>
> Ja, for du citerer uden at dementere følgende af Bjarke:
>
>> Linier med samme deviation (disse kaldes isogoner) går omtrentlig
>> nord-syd.
Enten overså jeg det eller har sikkert læst det som om Bjarke skrev
misvisning, men i forbindelse med deviation er det selvklart noget vrøvl
(undskyld Bjarke). Jeg aner i øvrigt ikke om man kalder misvisningens
kurver for isogoner. Jeg ved hvad en isogon er og for et begrænset
område kan det da godt være tilfældet. Jeg har i øvrigt i mellemtiden
checket misvisningens størrelse i Danmark og det er korrekt den ligger
på ca. 1 grad øst.
> Desuden angiver du at der findes 4 deviationstyper og overlader
> det til andre at gætte på hvad de mon dækker over.
> Derfor fandt jeg at det var nødvendigt at få afklaret begreberne lidt.
Fair nok
Jeg ville vove mig for langt ud hvis jeg skulle beskrive hvad hver
enkelt type dækker over og vil istedet begrænse mig til at nævne at tre
af de fire deviationstyper fremkommer ved en analyse af
deviationstabellen efter en fuldstændig omsvajning. Den fjerde, flygtig
deviation, fjerner sig selv hvis man holder skibet i ro et stykke tid på
den nye kurs under omsvajningen.
--
Med venlig hilsen Bent Fleron
| |
Bjarke Dahl Ebert (22-07-2003)
| Kommentar Fra : Bjarke Dahl Ebert |
Dato : 22-07-03 19:35 |
|
"Bent Fleron" <bent@fleron.dk> wrote in message
news:3f1c8b41$0$76126$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Det er nok bare sådan at jeg ikke umiddelbart forstår det oprindelige
> spørgsmål. Hvad menes der med at kalibrere et kompas til en bestemt
> breddegrad ? Når man retter et kompas så er det alene for deviation
> fordi et kompas som regel er omgivet at metal der vil give det man i
> fagsproget kalder en devierende misvisning (deviation + misvisning).
Ja, korrektion for deviation foregår vel normalt efter en tabel.
Men nu er der tale om et elektronisk kompas (tror jeg). Mon ikke deviationen
for sådan et er så lille, at kompasset alligevel er mere unøjagtigt? Eller
alternativt kan man måske sige at "deviationen" er indregnet i kompassets
udregning af retning.
> I princippet har du nok ret hvis du bevæger dig i et område uden metal,
> men helt så enkelt er det nu ikke. Der findes tre forskellige former for
> deviation, halvcirkeldeviation, kvadrantdeviation og flygtig deviation
> og jeg går ud fra at der med kalibrering menes fjernelse af disse
> deviationsarter.
Disse er der forhåbentlig korrigeret nogenlunde for fra fabrikken.
Den "kalibrering" man selv skal foretage (efter zone), må være for
variationen - også kaldet misvisningen. Den der skyldes at magnetisk nord
(jaja, syd...) og geografisk nord ikke er sammenfaldende.
> >Til forskellige former for
> > navigation benytter man alligevel magnetisk kurs.
>
> Jeg er nysgerrig, - hvilke ?
Okay, nu kender jeg kun til flyvenavigation, men jeg mener at der gælder det
samme for skibsnavigation.
Indenfor luftfarten regnes alting i magnetiske retninger, undtagen den
"generelle vind" (da meteorologen jo ikke kan vide hvor man er ;)
Styrende kurs, baneretning, VOR-radialer, jordvind ved banen, og alle mulige
andre retninger angives som magnetisk retning.
Derfor justeres flyverens kursgyro også efter magnetkompasset (i princippet
dog korrigeret for kompassets fejlvisning - deviationen - men det ville være
noget pilleri).
> Jeg tør ikke lægge hovedet på blokken, men jeg mener misvisningen i det
> danske område varierer mellen 6 - 8 grader vestlig misvisning (det er
> nogle år siden jeg sidst så på et søkort over Danmark).
Ja det må være nogle år siden. På seneste flyvekort for Danmark, 2003, kan
man lige skimte 1gr W isogonen ude i Nordsøen, og 1gr E går ned gennem
Sjælland og Falster.
Mvh. Bjarke
| |
Herluf Holdt, 3140 (23-07-2003)
| Kommentar Fra : Herluf Holdt, 3140 |
Dato : 23-07-03 07:51 |
|
Bjarke Dahl Ebert skrev:
> [...]
> Okay, nu kender jeg kun til flyvenavigation, men jeg mener at
> der gælder det samme for skibsnavigation.
> Indenfor luftfarten regnes alting i magnetiske retninger, undtagen
> den "generelle vind" (da meteorologen jo ikke kan vide hvor man
> er ;) Styrende kurs, baneretning, VOR-radialer, jordvind ved banen,
> og alle mulige andre retninger angives som magnetisk retning.
> Derfor justeres flyverens kursgyro også efter magnetkompasset
> (i princippet dog korrigeret for kompassets fejlvisning - deviationen
> - men det ville være noget pilleri).
> [...]
Var det ikke SAS, som i sin tid høstede megen hæder for som
det første flyselskab at løse problemet med polarnavigation?
(Vistnok da de åbnede en rute til Tokio over Nordpolen.)
Forresten er et almindeligt kompas heller ikke meget bevendt
i Lapland. Det pegede mere mod vest end mod nord. Og i
Kiruna pegede nålen direkte over mod LKAB's jernmine.
--
Med venlig hilsen Herluf Holdt
| |
|
|