---

Det kan være en videnskab i sig selv at få købt det rette værktøj ... så
derfor kaster jeg mig ud i at stille et spørgsmål, som måske nok er lidt OT.
Mit håb er imidlertid, at en eller flere kan hjælpe mig med lidt rådgivning:

Ok, hvilken lommeregner (fra Texas Instruments) skal jeg minimum have, hvis
jeg skal læse matematik på niveau B?
Jeg ved kun, at den i hvert fald skal kunne statistik med to variable.

Er en TI 30X måske nok?
Har en TI 36X også sinus og cosinusfunkt.?
Mon jeg absolut skal op i de dyrere klasser?

Jeg håber lige, der sidder en derude, som ved det!
Med venlig hilsen Maria

---

"Maria Hansen" <brevbakken@hotmail.com> wrote in message
news:9RzQa.269$Gy6.256@news.get2net.dk...
> Ok, hvilken lommeregner (fra Texas Instruments) skal jeg minimum have,
hvis
> jeg skal læse matematik på niveau B?

Er det matematik på handelsskole eller gymnasie?

--
Anders Vind Ebbesen
Ugebrevet Ignorant: http://www.webbesen.dk
Emner i #3: TDC, Den kolde brise, 6 øl, samt andet assorteret brok
Næste udgave: 17. juli

---

Hvis du er optaget på et gymnasie, skriver de normalt hvilke hjælpemidler du
selv skal sørge for. Og går også ofte i detaljer med hvilken lommeregner der
f.eks. benyttes i matematik undervisningen. Det bedste ville være at
kontakte din kommende matematiklærer, hvis du ved hvem det er, eller bare
gymnasiet, og få svar fra dem.

- Rikke =)


"Maria Hansen" <brevbakken@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:9RzQa.269$Gy6.256@news.get2net.dk...
> Det kan være en videnskab i sig selv at få købt det rette værktøj ... så
> derfor kaster jeg mig ud i at stille et spørgsmål, som måske nok er lidt
OT.
> Mit håb er imidlertid, at en eller flere kan hjælpe mig med lidt
rådgivning:
>
> Ok, hvilken lommeregner (fra Texas Instruments) skal jeg minimum have,
hvis
> jeg skal læse matematik på niveau B?
> Jeg ved kun, at den i hvert fald skal kunne statistik med to variable.
>
> Er en TI 30X måske nok?
> Har en TI 36X også sinus og cosinusfunkt.?
> Mon jeg absolut skal op i de dyrere klasser?
>
> Jeg håber lige, der sidder en derude, som ved det!
> Med venlig hilsen Maria
>
>

---

Selv om det måske ikke er nødvendigt vil jeg klart anbefale Ti-83 (Evt.
Plus). Den kan det hele, og har en nem og brugenvenlig overflade.

Mvh. Tais

---

"Tais" <taisclaridge@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:3f12e95b$0$32455$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> Selv om det måske ikke er nødvendigt vil jeg klart anbefale Ti-83 (Evt.
> Plus). Den kan det hele, og har en nem og brugenvenlig overflade.


Ville også værer mit bud. Langt de fleste lommeregner har sin, cos, tg +
andre gode funktioner. ti83 kan tegne grafer som er et klart plus i mat b +
a (den kan altid bruges hvis du engang skal læse mat A eller læse videre.

Gismo

---

> Selv om det måske ikke er nødvendigt vil jeg klart anbefale Ti-83 (Evt.
> Plus). Den kan det hele, og har en nem og brugenvenlig overflade

Samme her. På B-niveau lærer man differentialregning, og her er TI-83'erens
grafik nyttig, når man finder tangenter, mv, og ikke mindst til eksamen,
hvor man kan lade lommeregneren kontrollere ens resultat (f.eks. om man har
fundet den rigtige diffentialkvotient).

Mvh,

Lasse

---

"LR" <lar@tdcadsl.dk> wrote in message news:beus6v$o3e$1@sunsite.dk...
> > Selv om det måske ikke er nødvendigt vil jeg klart anbefale Ti-83 (Evt.
> > Plus). Den kan det hele, og har en nem og brugenvenlig overflade
>
> Samme her. På B-niveau lærer man differentialregning, og her er
TI-83'erens
> grafik nyttig, når man finder tangenter, mv, og ikke mindst til eksamen,
> hvor man kan lade lommeregneren kontrollere ens resultat (f.eks. om man
har
> fundet den rigtige diffentialkvotient).
>

Hvad med TI92, den kan også lave alle mellemregningerne?

Så slipper man for alt det bogstavs ræs.

\MK

---

"Morten Klostergaard" <mgk@teraDOTdk> writes:

> Hvad med TI92, den kan også lave alle mellemregningerne?
>
> Så slipper man for alt det bogstavs ræs.
>
> \MK

Ja, og netop derfor må man ikke bruge den til eksamen i gymnasiet...

--
Med venlig hilsen
Jens Christian Gram
jussi@jussi.dk
Dataingeniørstuderende, 6. sem. proceskontrol, AAU

---

"Jens Christian Gram" <jussi@jussi.dk> skrev i en meddelelse
news:878yr16jbw.fsf@jussi.dk...
> "Morten Klostergaard" <mgk@teraDOTdk> writes:
>
> > Hvad med TI92, den kan også lave alle mellemregningerne?
> >
> > Så slipper man for alt det bogstavs ræs.
> >
> > \MK
>
> Ja, og netop derfor må man ikke bruge den til eksamen i gymnasiet...
>

Må man godt på HTX. Kan ti92 eller ti89 komme med mellemregniger? Eller skal
man have fat i mathcad eller mathlab (må også bruges på HTX til C, B og A
eksamen)

Gismo

---

> Må man godt på HTX. Kan ti92 eller ti89 komme med mellemregniger? Eller
skal
> man have fat i mathcad eller mathlab (må også bruges på HTX til C, B og A
> eksamen)

Har eleverne så en alm. desk-/laptop computer med til eksamen?

---

"Jakob Nielsen" <jn@a.a> skrev i en meddelelse
news:bf05u3$gh2$1@news.cybercity.dk...
> > Må man godt på HTX. Kan ti92 eller ti89 komme med mellemregniger? Eller
> skal
> > man have fat i mathcad eller mathlab (må også bruges på HTX til C, B og
A
> > eksamen)
>
> Har eleverne så en alm. desk-/laptop computer med til eksamen?


Gik i en computer klasse hvor vi havde blærbare. Alle havde mulighed for at
tage en blærbar eller stationær com med. på gym skal man vidst bare have en
tilladelse til at bruge merer avancerede lommeregner / computer. Man skal
stadig vise hvordan man er kommet frem til fasit, så computeren er genial
til at se om man har regnet rigtigt og tegne grafer.

Gismo

---

"Gismo" <stivnisse@[XXXX]hotmail.com> wrote in message
news:bf06uk$4mg$1@sunsite.dk...
>
> Man skal
> stadig vise hvordan man er kommet frem til fasit, så computeren er genial
> til at se om man har regnet rigtigt og tegne grafer.
>

Og der kan man jo igen "snyde" ved at skrive mellemregningerne ned også...

\MK

---

"Morten Klostergaard" <mgk@teraDOTdk> skrev i en meddelelse
news:3f143a29$0$83059$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> "Gismo" <stivnisse@[XXXX]hotmail.com> wrote in message
> news:bf06uk$4mg$1@sunsite.dk...
> >
> > Man skal
> > stadig vise hvordan man er kommet frem til fasit, så computeren er
genial
> > til at se om man har regnet rigtigt og tegne grafer.
> >
>
> Og der kan man jo igen "snyde" ved at skrive mellemregningerne ned også...

Skal jo lærer det uanset hvad. Man kan ikke bruge lommeregner til mundlig
eksamen. (læser mat A fortiden) bruger min lommeregner til at checke mit
fasit. Om det er snyd er vil op til en selv. Regner med at slæbe min
blærbare med til eksamen. Ingen grund til at opfinde den dybetallerken flere
gange :P

Gismo

---

"Gismo" <stivnisse@[XXXX]hotmail.com> wrote in message
news:bev3g6$pbn$1@sunsite.dk...
>
>
> Må man godt på HTX. Kan ti92 eller ti89 komme med mellemregniger? Eller
skal
> man have fat i mathcad eller mathlab (må også bruges på HTX til C, B og A
> eksamen)
>

Jeg havde nogle fine programer til min TI92'er. De kan findes gratis på
nettet.

\MK

---

Jens Christian Gram wrote:
> "Morten Klostergaard" <mgk@teraDOTdk> writes:
>
>> Hvad med TI92, den kan også lave alle mellemregningerne?
>>
>> Så slipper man for alt det bogstavs ræs.

> Ja, og netop derfor må man ikke bruge den til eksamen i gymnasiet...

Med mindre man er så heldig at være på et af de hold, som gennemfører
standardforsøget i matematik.

--
Jens Axel Søgaard

---

"Jens Christian Gram" <jussi@jussi.dk> wrote in message
news:878yr16jbw.fsf@jussi.dk...
> Ja, og netop derfor må man ikke bruge den til eksamen i gymnasiet...
>

Kan en TI89'er ikke også programmeres?

> Dataingeniørstuderende, 6. sem. proceskontrol, AAU

Been there, done that.

\MK

---

"Morten Klostergaard" <mgk@teraDOTdk> skrev i en meddelelse
news:3f1313b5$0$83064$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> "Jens Christian Gram" <jussi@jussi.dk> wrote in message
> news:878yr16jbw.fsf@jussi.dk...
> > Ja, og netop derfor må man ikke bruge den til eksamen i gymnasiet...
> >
>
> Kan en TI89'er ikke også programmeres?
>

kan ti82 og op efter .. sikkert også nogle ned efter

Gismo

---

Gismo wrote:
> "Morten Klostergaard" <mgk@teraDOTdk> skrev i en meddelelse

>> Kan en TI89'er ikke også programmeres?

> kan ti82 og op efter .. sikkert også nogle ned efter

Det kommer lidt an på, hvilken slags programmering, man
tænker på. De har alle indbygget TI-Basic. På TI82 lader antallet
af tilgængelige funktioner lader dog noget tilbage at ønske.

Vha. et hack kan man dog programmere sin TI82 i assembly.
TI82 og op tillader, at man laver en backup af sin
lommeregner ved at lave en kopi af hele hukommelsen
på sin pc. En snedig gut fandt ud af, hvordan man skulle
ændre i lommeregnerbilledet, så man ved at tilbageføre
billedet kan udføre egne maskinkodeprogrammer.
Jeg tror ikke hacket var forudset af Texas.

På TI83'eren var hacket blevet formaliseret lidt,
det var knap så besværligt.

På de større lommeregnere er der fin understøttelse af
maskinkode.

Bemærk, at i det øjeblik det er muligt at køre maskinkode-
programmer på lommeregneren, så åbner det muligheden for
at benytte andre programmeringssprog f.eks. C. [Google efter
z88 og TI].

For en "gammel" gut som mig, er det morsomt at opdage,
at processoren i TI82/TI83 er en z80 (som sidder i den første
computer, far købte, nemlig en ZX81). Min nyeste lommeregner
en TI86 har en Motorola 68000 (som sidder i min Amiga).

--
Jens Axel Søgaard

---

"Jens Axel Søgaard" <usenet@soegaard.net> writes:

> Jens Christian Gram wrote:
>> "Morten Klostergaard" <mgk@teraDOTdk> writes:
>>
>>> Hvad med TI92, den kan også lave alle mellemregningerne?
>>>
>>> Så slipper man for alt det bogstavs ræs.
>
>> Ja, og netop derfor må man ikke bruge den til eksamen i gymnasiet...
>
> Med mindre man er så heldig at være på et af de hold, som gennemfører
> standardforsøget i matematik.

Nu ved jeg ikke hvad "standardforsøget" er, men da jeg gik i gymnasiet
('94-'97), var en af klasserne under mig valgt som forsøgsklasse, og
havde derfor alle en bærbar computer til brug i undervisningen. Efter
hvad jeg ved var de den første matematiske klasse det blev forsøgt
med, parallelt med dem var der en sproglig klasse i Nørre Sundby.

Jeg er ikke imponeret over hvad de fik ud af den computer. De havde
mathcad installeret på computeren, og en dag overhørte jeg følgende
samtale mellem et par stykker af dem:

"3x+7 - hvordan finder jeg ud af hvor den krydser y-aksen"
"Du taster det ind i mathcad og tager værdien i 0"

Jeg hørte ved andre lijligheder lignende samtaler der viste at nogen
af dem tilsyneladende ingen idé hvade om hvad den slags ligninger og
formler egentlig betød. Det var bare tekststrenge som skulle gives som
input til et program.

Muligvis er undervisningen siden den gang blevet bedre, men ejg er
ikke umiddelbart overbevist om at det er en fordel ikke at forsøge at
regne med den slags uden hjælpemidler, før hjælpemidlerne bliver en
fordel.


Jeg har siden på universitetet været udsat for et statistik-kursus
(stat-alfa på Aarhus Universitet, efteråret 2000) som var tilrettelagt
således at jeg ikke har lært noget statistik, jeg lærte udelukkende at
bruge statistik-programmet SAS, og det tilmed med nogle ikke-standard
udleverede makro-pakker. Jeg er den dag i dag ikke i stand til at af-
eller påvise hvorvidt nogle givne data er fordelt på en bestemt måde
(ud over en normalfordeling på normalfordelingspapir, og det er kun
fordi jeg lærte det i gymnasiet).

Jeg tror man gør folk en bjørnetjenste[1] ved at give dem for mange
hjælpemidler uden at have klaret sig uden.

Hilsen
Kåre

[1] Med en bjørnetjeneste mener jeg en velment tjeneste, som i
virkeligheden ikke er til gavn. Desværre er betydningen af det ord ved
at dreje sig til at betyde "kæmpetjeneste", men det er ikke det jeg
mener. Er der nogen der kender et godt synonym til bjørnetjeneste i
den oprindelige betydning? Jeg savner et ord at bruge i stedet, uden
risiko for misforståelser. Svar på dette kan evt sendes til
dk.kultur.sprog.

--
Kaare Fiedler Christiansen fiedler@daimi.au.dk

2b|~2b == -1

---

In dk.videnskab, Kaare Fiedler Christiansen wrote:

>Nu ved jeg ikke hvad "standardforsøget" er, men da jeg gik i gymnasiet
>('94-'97), var en af klasserne under mig valgt som forsøgsklasse, og
>havde derfor alle en bærbar computer til brug i undervisningen. Efter
>hvad jeg ved var de den første matematiske klasse det blev forsøgt
>med, parallelt med dem var der en sproglig klasse i Nørre Sundby.

Jeg gik i en "computerklasse" på HTX (99'-02') og vi havde også vores
egne bærbare computere.

>Jeg er ikke imponeret over hvad de fik ud af den computer.

Jeg var heller ikke specielt imponeret over hvad de fleste brugte den
til, men jeg var da selv ret glad for Mathcad (på den gode måde).

Hvis man sad med en nød der ikke lige var til at knække, syntes jeg at
Mathcad var til stor hjælp. Den hjalp mig ofte til at få en idé om
hvordan problemet skulle løses. Det var næsten bedre end at spørger
læreren (og i hvert fald hurtigere).

Jeg har ikke tal på hvor mange gange Mathcad har fået mig til at undre
mig over noget, jeg har måtte undersøge nærmere. Herved lærte jeg en
masse som ikke var med i pensum.

>"3x+7 - hvordan finder jeg ud af hvor den krydser y-aksen"
>"Du taster det ind i mathcad og tager værdien i 0"

Jeg har også hørt noget lignende. Men nu er der jo altså også forskel
på folk.

>Jeg hørte ved andre lijligheder lignende samtaler der viste at nogen
>af dem tilsyneladende ingen idé hvade om hvad den slags ligninger og
>formler egentlig betød. Det var bare tekststrenge som skulle gives som
>input til et program.

Jeg vil godt give dig ret i at det er en stor ulempe for mange.

>Jeg tror man gør folk en bjørnetjenste[1] ved at give dem for mange
>hjælpemidler uden at have klaret sig uden.

Mest enig. :)

--
Lars Stokholm

The case of George the Wipe, oh God I can't stop laughing,
this sense of humour of mine, it isn't funny at all. (KT)

---

Kaare Fiedler Christiansen wrote:
> "Jens Axel Søgaard" <usenet@soegaard.net> writes:

>> Med mindre man er så heldig at være på et af de hold, som gennemfører
>> standardforsøget i matematik.
>
> Nu ved jeg ikke hvad "standardforsøget" er,

Det er et forsøg, som handler om at indføre CAS [suk], altså
algebraprogrammer som hjælpemiddel i matematikundervisningen.
Det er kun et spørgsmål om tid inden, forsøget på en eller anden
facon udmøntes i en ny undersvisningsbekendtgørelse (jævnfør ny
gymnasiereform).

<http://www.ma.gymfag.dk/standard.htm>

> men da jeg gik i gymnasiet
> ('94-'97), var en af klasserne under mig valgt som forsøgsklasse, og
> havde derfor alle en bærbar computer til brug i undervisningen. Efter
> hvad jeg ved var de den første matematiske klasse det blev forsøgt
> med, parallelt med dem var der en sproglig klasse i Nørre Sundby.

Er du fra Holstebro?

> Jeg er ikke imponeret over hvad de fik ud af den computer. De havde
> mathcad installeret på computeren, og en dag overhørte jeg følgende
> samtale mellem et par stykker af dem:
>
> "3x+7 - hvordan finder jeg ud af hvor den krydser y-aksen"
> "Du taster det ind i mathcad og tager værdien i 0"
>
> Jeg hørte ved andre lijligheder lignende samtaler der viste at nogen
> af dem tilsyneladende ingen idé hvade om hvad den slags ligninger og
> formler egentlig betød. Det var bare tekststrenge som skulle gives som
> input til et program.
>
> Muligvis er undervisningen siden den gang blevet bedre, men ejg er
> ikke umiddelbart overbevist om at det er en fordel ikke at forsøge at
> regne med den slags uden hjælpemidler, før hjælpemidlerne bliver en
> fordel.

Det er klart, at undervisningen skal tilpasses. Men hvor meget?

> Jeg har siden på universitetet været udsat for et statistik-kursus
> (stat-alfa på Aarhus Universitet, efteråret 2000) som var tilrettelagt
> således at jeg ikke har lært noget statistik, jeg lærte udelukkende at
> bruge statistik-programmet SAS, og det tilmed med nogle ikke-standard
> udleverede makro-pakker.

Da jeg havde stat-alfa var det det eneste statistikkursus, hvorpå man
ikke benyttede SAS. Det blev derfor det eneste kursus på uni, hvor
jeg fik brugt min lommeregner.

Men bortset fra det, så tror jeg, at biologerne m.fl. som tog
stat-alfa den gang syntes det var lidt for teoretisk. Har man stadig
den den røde bog med de kun to (2) sætninger?

> Jeg er den dag i dag ikke i stand til at af-
> eller påvise hvorvidt nogle givne data er fordelt på en bestemt måde
> (ud over en normalfordeling på normalfordelingspapir, og det er kun
> fordi jeg lærte det i gymnasiet).
>
> Jeg tror man gør folk en bjørnetjenste[1] ved at give dem for mange
> hjælpemidler uden at have klaret sig uden.

Det er natuligvis en balancegang, men for at bruge en motorsav behøver
man jo ikke først lære, hvordan man bruger en økse.

--
Jens Axel Søgaard

---

> Jeg hørte ved andre lijligheder lignende samtaler der viste at nogen
> af dem tilsyneladende ingen idé hvade om hvad den slags ligninger og
> formler egentlig betød.

Derfor findes der også mundtlige eksamener.

Mvh,

Lasse

---

> > Jeg hørte ved andre lijligheder lignende samtaler der viste at nogen
> > af dem tilsyneladende ingen idé hvade om hvad den slags ligninger og
> > formler egentlig betød.
>
> Derfor findes der også mundtlige eksamener.

Det er ikke eksamen, der skal lære eleverne noget, men undervisningen. Hvis de
ved at følge undervisningen ikke tilegner sig nogen forståelse, er der noget
galt.


ML-78

---

"Jens Axel Søgaard" <usenet@soegaard.net> writes:

> Kaare Fiedler Christiansen wrote:
>
> Det er et forsøg, som handler om at indføre CAS [suk], altså
> algebraprogrammer som hjælpemiddel i matematikundervisningen.

Det ideelle ville være, hvis eleverne først _selv_ skulle lave et
simpelt computeralgebrasystem. Det kræver ikke særligt mange linjer
at lave ganske hæderlig symbolsk differentiation.

Så ville de forstå princippet i hvordan et CAS virker, _og_ (tror jeg)
lære meget mere om differentation end ved at løse en masse opgaver i
hånden.

>> Jeg har siden på universitetet været udsat for et statistik-kursus
>> (stat-alfa på Aarhus Universitet, efteråret 2000) som var tilrettelagt
>> således at jeg ikke har lært noget statistik, jeg lærte udelukkende at
>> bruge statistik-programmet SAS, og det tilmed med nogle ikke-standard
>> udleverede makro-pakker.

Det lyder slet ikke som det stat-alfa kursus jeg havde i sin tid.
Det var ret teoretisk, og uden brug af computere.

> Men bortset fra det, så tror jeg, at biologerne m.fl. som tog
> stat-alfa den gang syntes det var lidt for teoretisk. Har man stadig
> den den røde bog med de kun to (2) sætninger?

Michael Sørensens noter? Brugte I ikke også Steffen Lauritzens
(grøngrå) "Lectures on Contingency Tables"? Den er fyldt med lemmaer
og propositioner.

---

Jesper Harder wrote:
> "Jens Axel Søgaard" <usenet@soegaard.net> writes:
>
>> Kaare Fiedler Christiansen wrote:
>>
>> Det er et forsøg, som handler om at indføre CAS [suk], altså
>> algebraprogrammer som hjælpemiddel i matematikundervisningen.

Hov. Jeg vil lige understrege, at st sukket gik på anvendelsen
af forkortelsen CAS i stedet for at skrive matematikprogrammer.
Jeg har ikke noget imod at anvende computere

> Det ideelle ville være, hvis eleverne først _selv_ skulle lave et
> simpelt computeralgebrasystem. Det kræver ikke særligt mange linjer
> at lave ganske hæderlig symbolsk differentiation.

> Så ville de forstå princippet i hvordan et CAS virker, _og_ (tror jeg)
> lære meget mere om differentation end ved at løse en masse opgaver i
> hånden.

Jeg tror desværre, at det vil gå over hovedet på langt de fleste.
Men det er da en idé, man kunne overveje i 3.g. Der findes forøvrigt
en emnebog i datalogisk matematik om den emnekreds (men jeg er ikke
så begejstret for den - der bruges for meget tid på at gennemgå
parsning, som i matematikundersvisning må anses som værende af
sekundær betydning)).

>>> Jeg har siden på universitetet været udsat for et statistik-kursus
>>> (stat-alfa på Aarhus Universitet, efteråret 2000) som var
>>> tilrettelagt således at jeg ikke har lært noget statistik, jeg
>>> lærte udelukkende at bruge statistik-programmet SAS, og det tilmed
>>> med nogle ikke-standard udleverede makro-pakker.
>
> Det lyder slet ikke som det stat-alfa kursus jeg havde i sin tid.
> Det var ret teoretisk, og uden brug af computere.

>> Men bortset fra det, så tror jeg, at biologerne m.fl. som tog
>> stat-alfa den gang syntes det var lidt for teoretisk. Har man stadig
>> den den røde bog med de kun to (2) sætninger?
>
> Michael Sørensens noter? Brugte I ikke også Steffen Lauritzens
> (grøngrå) "Lectures on Contingency Tables"? Den er fyldt med lemmaer
> og propositioner.

Jep. Da jeg "gennembrød notationsbarrieren" var den sådant set meget god.
Matematisk set var den det eneste spændende ved kurset. Den røde bog var
stort set ikke andet end anvendelse af sætning 2.

--
Jens Axel Søgaard

---

>Der findes forøvrigt en emnebog i datalogisk matematik om den emnekreds

Hvad er titlen? Gad da godt se den.

---

Jens Underby wrote:
>> Der findes forøvrigt en emnebog i datalogisk matematik om den
>> emnekreds
>
> Hvad er titlen? Gad da godt se den.

Jens Ole Bach: Symbolske algoritmer
Matematiklærerforeningen, København, 1990. ISBN 87-89229-27-4
En indføring i principperne for konstruktion af algoritmer, der kan foretage genkendelse af aritmetiske udtryk, symbolsk
ligningsløsning og symbolsk differentiation. Til bogen hører en diskette med programmer og eksempler.


--
Jens Axel Søgaard

---

"Jens Axel Søgaard" <usenet@soegaard.net> writes:

> Er du fra Holstebro?

Jeg boede i nærheden og gik på gymnasiet i Holstebro, ja. Det burde
naturligvis have været neavnt. Undskyld.

>> (stat-alfa på Aarhus Universitet, efteråret 2000)

> Da jeg havde stat-alfa var det det eneste statistikkursus, hvorpå man
> ikke benyttede SAS. Det blev derfor det eneste kursus på uni, hvor
> jeg fik brugt min lommeregner.
>
> Men bortset fra det, så tror jeg, at biologerne m.fl. som tog
> stat-alfa den gang syntes det var lidt for teoretisk. Har man stadig
> den den røde bog med de kun to (2) sætninger?

Ak, ja, de noter findes endnu, og det er dem de har udsat os for i
stat-alfa siden 2000! Suk!

<snip>

> Det er natuligvis en balancegang, men for at bruge en motorsav behøver
> man jo ikke først lære, hvordan man bruger en økse.

Det er heller ikke helt det samme. Det jeg mener er til skade er at
lære folk at løse opgaverne ved hjælp af et bestemt værktøj, på en
sådan måde at man er 100% afhængig af det værktøj.

Det giver to problemer:

For det første har jeg ikke længere adgang til SAS, og kan derfor ikke
bruge hvad jeg har (eller burde have) lært i stat-alfa til noget. For
eksempel har jeg siden stået i situationen at jeg havde skrevet et
program og skulle afgøre den praktiske udførelsestid. Her ville det
have været ideelt at lave en statistisk analyse, men jeg var ikke i
stand til at afprøve en opstillet model med det jeg havde lært, uden
adgang til SAS.

For det andet har jeg ikke opnået nogen forståelse for stoffet. Jeg er
ikke i stand til at bruge et andet værktøj, og jeg er slet ikke i
stand til at klare mig uden et værktøj.

Til sammenligning er din økseanalogi at jeg skulle lære hvordan man er
nået frem til resultaterne, og det er sådan set ikke nødvendigt for
mig, bare jeg havde opnået en forståelse for de resultater der blev
benyttet.

Hilsen
Kåre

--
Kaare Fiedler Christiansen fiedler@daimi.au.dk

2b|~2b == -1

---

Kaare Fiedler Christiansen wrote:

>>> (stat-alfa på Aarhus Universitet, efteråret 2000)
>
>> Da jeg havde stat-alfa var det det eneste statistikkursus, hvorpå man
>> ikke benyttede SAS. Det blev derfor det eneste kursus på uni, hvor
>> jeg fik brugt min lommeregner.
>>
>> Men bortset fra det, så tror jeg, at biologerne m.fl. som tog
>> stat-alfa den gang syntes det var lidt for teoretisk. Har man stadig
>> den den røde bog med de kun to (2) sætninger?
>
> Ak, ja, de noter findes endnu, og det er dem de har udsat os for i
> stat-alfa siden 2000! Suk!

Var det forresten ikke den bog, som langede ud mod juristerne i
et eksempel med alkoholpromille?

>> Det er natuligvis en balancegang, men for at bruge en motorsav
>> behøver man jo ikke først lære, hvordan man bruger en økse.
>
> Det er heller ikke helt det samme. Det jeg mener er til skade er at
> lære folk at løse opgaverne ved hjælp af et bestemt værktøj, på en
> sådan måde at man er 100% afhængig af det værktøj.

Det har du ret i. Endemålet må være, at bibringe folk forståelse.
Men anvendelse af et værktøj kan hjælpe i processen med at bibringe
denne forståelse (eksempelvis kan lomeregneren indtegne tangenter til
grafer).

> Det giver to problemer:
>
> For det første har jeg ikke længere adgang til SAS, og kan derfor ikke
> bruge hvad jeg har (eller burde have) lært i stat-alfa til noget.

Det er samme årsag, at jeg bliver irriteret, når jeg får fat i computer-
bøger, som forklarer tingene sådan:

1. Tryk her.
2. Tryk der.
...

Hvis tankegangen ikke forklares, er bogen ubrugelig.

> For
> eksempel har jeg siden stået i situationen at jeg havde skrevet et
> program og skulle afgøre den praktiske udførelsestid. Her ville det
> have været ideelt at lave en statistisk analyse, men jeg var ikke i
> stand til at afprøve en opstillet model med det jeg havde lært, uden
> adgang til SAS.

Medmindre dine udførelsestider fulgte en form for normal fordeling,
så tror jeg generelt ikke, at indholdet i den røde kan bruges.

> Til sammenligning er din økseanalogi at jeg skulle lære hvordan man er
> nået frem til resultaterne, og det er sådan set ikke nødvendigt for
> mig, bare jeg havde opnået en forståelse for de resultater der blev
> benyttet.

Brugte I "Hoel, Port og Stone" i SS1? Jeg har lagt mærke til, at de
også har en bog om statistik. Jeg har dog ikke fået købt den, men
deres "SS1"-bog var fyldt med eksempler til at bibringe forståelse.

--
Jens Axel Søgaard

---

"Jens Axel Søgaard" <usenet@soegaard.net> writes:

> Kaare Fiedler Christiansen wrote:
>
>>>> (stat-alfa på Aarhus Universitet, efteråret 2000)
>>
>>> Da jeg havde stat-alfa var det det eneste statistikkursus, hvorpå man
>>> ikke benyttede SAS. Det blev derfor det eneste kursus på uni, hvor
>>> jeg fik brugt min lommeregner.
>>>
>>> Men bortset fra det, så tror jeg, at biologerne m.fl. som tog
>>> stat-alfa den gang syntes det var lidt for teoretisk. Har man stadig
>>> den den røde bog med de kun to (2) sætninger?
>>
>> Ak, ja, de noter findes endnu, og det er dem de har udsat os for i
>> stat-alfa siden 2000! Suk!
>
> Var det forresten ikke den bog, som langede ud mod juristerne i
> et eksempel med alkoholpromille?

Efter at have læst tidligere svar tror jeg måske jeg er kommet til at
misforstå det.

Der var nogle røde noter til stat-alfa som blev brugt indtil 1999. De
var vist ganske gode. Derefter har vi fået nogle nye røde noter, som
"udmærker" sig ved at være dem der er brugt i biostat.

Derfor er alle eksemplerne om planter der bliver rystet, eller en
biolog der kigger efter hvor langt frøer hopper om natten - og nogen
nætter regnede det.

Eksemplerne var rasende uinteressante for ikke-biologer, og der var
INGEN teori. Netop det at biostat og stat-alfa er to forskellige
kurser gør det så urimeligt at vi skulle udsættes for sådan en gang
noter, når vi havde haft alle de teoretiske matematiskkurser, og
derfor var rustet til at forstå teorien.

<snip>

> Brugte I "Hoel, Port og Stone" i SS1? Jeg har lagt mærke til, at de
> også har en bog om statistik. Jeg har dog ikke fået købt den, men
> deres "SS1"-bog var fyldt med eksempler til at bibringe forståelse.

Vi brugte Graversen's SS1-noter. Vi blev ganske vist opfordret til at
købe Hoel, Port og Stone, men brugte aldrig andet end et
motivationsafsnit og opgaver fra den.

Hilsen
Kåre

--
Kaare Fiedler Christiansen fiedler@daimi.au.dk

2b|~2b == -1

---

Kaare Fiedler Christiansen wrote:

> Efter at have læst tidligere svar tror jeg måske jeg er kommet til at
> misforstå det.
>
> Der var nogle røde noter til stat-alfa som blev brugt indtil 1999. De
> var vist ganske gode. Derefter har vi fået nogle nye røde noter, som
> "udmærker" sig ved at være dem der er brugt i biostat.
>
> Derfor er alle eksemplerne om planter der bliver rystet, eller en
> biolog der kigger efter hvor langt frøer hopper om natten - og nogen
> nætter regnede det.
>
> Eksemplerne var rasende uinteressante for ikke-biologer, og der var
> INGEN teori. Netop det at biostat og stat-alfa er to forskellige
> kurser gør det så urimeligt at vi skulle udsættes for sådan en gang
> noter, når vi havde haft alle de teoretiske matematiskkurser, og
> derfor var rustet til at forstå teorien.

Ah. Jeg havde helt glemt, at alle statistiknoterne fra trykkeriet er
røde. Med den beskrivelse kan jeg godt forstå, du er utilfreds.
Har I brokket jer til studienævnet?

>> Brugte I "Hoel, Port og Stone" i SS1? Jeg har lagt mærke til, at de
>> også har en bog om statistik. Jeg har dog ikke fået købt den, men
>> deres "SS1"-bog var fyldt med eksempler til at bibringe forståelse.
>
> Vi brugte Graversen's SS1-noter. Vi blev ganske vist opfordret til at
> købe Hoel, Port og Stone, men brugte aldrig andet end et
> motivationsafsnit og opgaver fra den.

Den er god at finde anvendelser i. Graversens noter er faktisk ganske
glimrende, men der er ingen motiverende eksempler i (men det ville
heller ikke passe ind i stilen). Derfor supplerer de hinanden godt.

Hvad jeg mente, var at hvis Hoel-Port-Stone-bogen er skrevet i en stil,
du kan lide, så er deres statistikbog sikkert skrevet på samme måde.

--
Jens Axel Søgaard

---

"Jens Axel Søgaard" <usenet@soegaard.net> writes:

> Hov. Jeg vil lige understrege, at st sukket gik på anvendelsen
> af forkortelsen CAS i stedet for at skrive matematikprogrammer.

Et matematikprogram behøver vel ikke være et CAS?

--
Stefan Holm
"It's a pleasure to meet me. I hope you
never find a live turtle in your soup."

---

Stefan Holm wrote:
> "Jens Axel Søgaard" <usenet@soegaard.net> writes:
>
>> Hov. Jeg vil lige understrege, at st sukket gik på anvendelsen
>> af forkortelsen CAS i stedet for at skrive matematikprogrammer.
>
> Et matematikprogram behøver vel ikke være et CAS?

Nej. Men det lyder grufuldt i mine ører.

--
Jens Axel Søgaard

---

"Jens Axel Søgaard" <usenet@soegaard.net> writes:

<snip>

> Ah. Jeg havde helt glemt, at alle statistiknoterne fra trykkeriet er
> røde.

Ak, meget har ændret sig siden du gik ud Matematisk trykkeri er
nedlagt, og fysisk har taget over, så man kan ikke helt stole på de
gamle trykkeri-dyder (selvom fysisk trykkeri klarer det udmærket).

> Med den beskrivelse kan jeg godt forstå, du er utilfreds. Har I
> brokket jer til studienævnet?

Der er i øjeblikket en kedelig tendens: I takt med at de studerende
bliver mere og mere ligeglade, bliver de også taget mindre og mindre
alvorligt af de styrende organer.

Lige præcis den sag har jeg slet ikke forsøgt at rejse. På det
tidspunkt fandt jeg det mere groft at man skulle betale for adgang til
matematisk instituts computere, samtidig med at en del af øvelserne
foregik i computerrummene. Den sag kom der heller aldrig noget ud
af. Jeg var ikke meget motiveret for at brokke mig over undervisningen
derefter.

Hilsen
Kåre

--
Kaare Fiedler Christiansen fiedler@daimi.au.dk

2b|~2b == -1

---

Kaare Fiedler Christiansen wrote:
> "Jens Axel Søgaard" <usenet@soegaard.net> writes:

>> Ah. Jeg havde helt glemt, at alle statistiknoterne fra trykkeriet er
>> røde.
>
> Ak, meget har ændret sig siden du gik ud Matematisk trykkeri er
> nedlagt, og fysisk har taget over, så man kan ikke helt stole på de
> gamle trykkeri-dyder (selvom fysisk trykkeri klarer det udmærket).

Åh. Hvad har de så gjort med lokalerne?

>> Med den beskrivelse kan jeg godt forstå, du er utilfreds. Har I
>> brokket jer til studienævnet?
>
> Der er i øjeblikket en kedelig tendens: I takt med at de studerende
> bliver mere og mere ligeglade, bliver de også taget mindre og mindre
> alvorligt af de styrende organer.
>
> Lige præcis den sag har jeg slet ikke forsøgt at rejse. På det
> tidspunkt fandt jeg det mere groft at man skulle betale for adgang til
> matematisk instituts computere, samtidig med at en del af øvelserne
> foregik i computerrummene.

De har åbenbart stadig underskud. Heldigvis kunne jeg med min mat/dat-kombo
bare gå over til daimi

--
Jens Axel Søgaard

---

"Jens Axel Søgaard" <usenet@soegaard.net> writes:

> Kaare Fiedler Christiansen wrote:
>> "Jens Axel Søgaard" <usenet@soegaard.net> writes:
>
<snip>

>> Ak, meget har ændret sig siden du gik ud Matematisk trykkeri er
>> nedlagt, og fysisk har taget over, så man kan ikke helt stole på de
>> gamle trykkeri-dyder (selvom fysisk trykkeri klarer det udmærket).
>
> Åh. Hvad har de så gjort med lokalerne?

Delvist depot og delvist studenterkontorer, tro rjeg nok. Jeg tror
også Eulers Venner fik noget.

<snip [om brugerbetaling på matemaitk, AU]>

> De har åbenbart stadig underskud. Heldigvis kunne jeg med min mat/dat-kombo
> bare gå over til daimi

Ja, det gjorde jeg naturligvis også, men det hjalp mig ikke meget til
TØ. For det første var det i matematiske computerrum, og for det andet
har DAIMI ikke SAS.

Pengemangel tror jeg også var grunden til at stat-alfa blev lavet
om. Indtil nu har statistik blandt andet udbudt følgende kurser:

stat-alfa
stat-1
bio-stat
geo-stat
S/S

Alle slået op som selvstændige kurser. Som det i praksis var var alle
følgende kurser det samme (man følger samme forelæsninger og TØ):

bio-stat
geo-stat
S/S

Mens stat-alfa og stat-1 er det samme, bortset fra at stat-1
fortsætter et halvt år længere efter stat-alfa.

Forelæserne på alle kurserne er de samme, noterne er de samme, bortset
fra enkelte ubetydelige tilføjelser i stat-alfa/stat-1
noterne. Desuden er der selvfølgelig ikke sandsynlighedsteori i
stat-alfa/stat-1, da sandsynlighedsteori 1 er en forudsætning.

Alt i alt virker det som om de scorer penge for at udbyde 5 kurser for
halvandet kursus' pris.

Nå, nu må jeg vil hellere stoppe denne diskussion før den går helt
off-topic.

Hilsen
Kåre
--
Kaare Fiedler Christiansen fiedler@daimi.au.dk

2b|~2b == -1

---

"LR" <lar@tdcadsl.dk> writes:

>> Jeg hørte ved andre lijligheder lignende samtaler der viste at nogen
>> af dem tilsyneladende ingen idé hvade om hvad den slags ligninger og
>> formler egentlig betød.
>
> Derfor findes der også mundtlige eksamener.

Ja, men jeg mener ikke det er elevernes skyld. Det er undervisningens,
hvis man ikke har lært de grundlæggende principper, men istedet et
værktøj.

Desuden er det jo ikke sikkert man kommer op i mundtlig matematik. Det
er jo en lodtrækning. Til gengæld findes der årskarakterer.

Hilsen
Kåre

--
Kaare Fiedler Christiansen fiedler@daimi.au.dk

2b|~2b == -1

---

"Jens Axel Søgaard" <usenet@soegaard.net> writes:

> Jesper Harder wrote:
>
>> Det ideelle ville være, hvis eleverne først _selv_ skulle lave et
>> simpelt computeralgebrasystem. Det kræver ikke særligt mange linjer
>> at lave ganske hæderlig symbolsk differentiation.
>
>> Så ville de forstå princippet i hvordan et CAS virker, _og_ (tror jeg)
>> lære meget mere om differentation end ved at løse en masse opgaver i
>> hånden.
>
> Jeg tror desværre, at det vil gå over hovedet på langt de fleste.
> Men det er da en idé, man kunne overveje i 3.g. Der findes forøvrigt
> en emnebog i datalogisk matematik om den emnekreds (men jeg er ikke
> så begejstret for den - der bruges for meget tid på at gennemgå
> parsning, som i matematikundersvisning må anses som værende af
> sekundær betydning)).

Ja, parsning er selvfølgelig ret irrelevant for matematik. Men man
kunne fx tage en eller anden pattern matcher som udgangspunkt, og så
skrive regler i den.

I Mathematicas pattern matcher kunne man på fire linjer skrive en
integrationsfunktion, som kan integrere polynomier:

integrate[y_ + z_, x_]:=integrate[y,x] + integrate[z,x]
integrate[c_ y_, x_]:=c integrate[y,x] /; FreeQ[c,x]
integrate[c_, x_]:= c x /; FreeQ[c,x]
integrate[x^n_., x_]:= x^(n+1)/(n+1) /; FreeQ[n,x] && n != -1

Det er da ikke så slemt. Så kan man jo fortsætte med at fylde regler
på for exp, log, cos etc. og se hvor langt man kan komme.

---

"Maria Hansen" <brevbakken@hotmail.com> wrote in message
news:9RzQa.269$Gy6.256@news.get2net.dk...
> Det kan være en videnskab i sig selv at få købt det rette værktøj ... så
> derfor kaster jeg mig ud i at stille et spørgsmål, som måske nok er lidt
OT.
> Mit håb er imidlertid, at en eller flere kan hjælpe mig med lidt
rådgivning:

Hej Maria

Jeg vil anbefale TI 30 X, den er "godkendt" til eksamen i gymnasiet og kan
alt hvad du har brug for til niveau A. Hvis du køber en der kan regne
opgaverne for dig, f.eks. diffrentiere. Så falder du nemt i den fælde det er
og gør dig selv en bjørnetjeneste.
Lommeregnere der kan "det hele" er gode at have når man har 100% styr på at
regne selv, men ikke før. Hvis du tænker på at fremtidssikre dig ved at
anskaffe en stor, så er problematikken den samme. Derfor designes opgaverne
på vidregående studier tit så lommeregnerene alligevel ikke kan løse dem.

Mvh
//zigge

---

> Jeg vil anbefale TI 30 X, den er "godkendt" til eksamen i gymnasiet og kan
> alt hvad du har brug for til niveau A. Hvis du køber en der kan regne
> opgaverne for dig, f.eks. diffrentiere. Så falder du nemt i den fælde det er
> og gør dig selv en bjørnetjeneste.

Jeg er helt enig. Hvis lommeregneren kan for meget, ender det nemt med at man
selv kan for lidt. Nogle har den skræmmende holdning, at det er ligegyldigt når
man jo har lommeregneren - problemet er, at den nødvendige forståelse kan
risikere at gå fløjten, hvis man løser alle opgaverne bare ved at taste en
ligning fra bogen ind, og så få et facit. Det absolut mindste er en TI-30X, og
op til en TI-68 er også et udmærket valg. Sidstnævnte har en nogle praktiske
funktioner der ikke findes ved de mindre modeller, og er samtidig ikke for
avanceret. Disse modeller kan sagtens bruges langt op i det videre
uddannelsesforløb - matematikkurser handler ikke om at udføre store beregninger.


ML-78

---

Maria Hansen wrote:
> Ok, hvilken lommeregner (fra Texas Instruments) skal jeg minimum
> have, hvis jeg skal læse matematik på niveau B?
> Jeg ved kun, at den i hvert fald skal kunne statistik med to variable.

Hvis du er ikke er superskrap til lommeregner, så vent med at købe
en til du ved, hvilken lommeregner, din matematiklærer anbefaler.
Normalt indkøbes lommeregnere i klassesæt, så man får en (lille)
rabat. Derudover har det den fordel, at du nemt kan følge med,
når læreren forklarer, hvordan han trykker på sin lommeregner.

--
Jens Axel Søgaard

---

"Jens Axel Søgaard" <usenet@soegaard.net> skrev i en meddelelse news:2XGQa.18516$Kb2.1011700@news010.worldonline.dk...
>
> Hvis du er ikke er superskrap til lommeregner, så vent med at købe
> en til du ved, hvilken lommeregner, din matematiklærer anbefaler.

Hvorfor søren skal de stakkels elever købe en dyr lommeregner i
en tid hvor man har PDA, laptops og mobiltelefon med skærm og
netapplikationer? Er det ikke lidt anakronistisk?

Mvh
Martin

---

Martin Larsen wrote:
> "Jens Axel Søgaard" <usenet@soegaard.net> skrev i en meddelelse

>> Hvis du er ikke er superskrap til lommeregner, så vent med at købe
>> en til du ved, hvilken lommeregner, din matematiklærer anbefaler.
>
> Hvorfor søren skal de stakkels elever købe en dyr lommeregner i
> en tid hvor man har PDA, laptops og mobiltelefon med skærm og
> netapplikationer? Er det ikke lidt anakronistisk?

Her går du ud fra, at alle har lyst (og ikke mindst råd) til
at investere i dimser. Det er langtfra alle, som er villige
til at betale for den slags ubrugelige dimser.

--
Jens Axel Søgaard

---

"Jens Axel Søgaard" <usenet@soegaard.net> skrev i en meddelelse news:HJRQa.18615$Kb2.1020819@news010.worldonline.dk...
> Martin Larsen wrote:
> > "Jens Axel Søgaard" <usenet@soegaard.net> skrev i en meddelelse
>
> > Hvorfor søren skal de stakkels elever købe en dyr lommeregner i
> > en tid hvor man har PDA, laptops og mobiltelefon med skærm og
> > netapplikationer? Er det ikke lidt anakronistisk?
>
> Her går du ud fra, at alle har lyst (og ikke mindst råd) til
> at investere i dimser. Det er langtfra alle, som er villige
> til at betale for den slags ubrugelige dimser.
>
Hø, hø. Er det ikke netop børn og unge der er storforbrugere af
den slags (mobiltelefoni).

ALLE gymnasiebørn har PC hjemme!

Mvh
Martin

---

In dk.videnskab, Martin Larsen wrote:

>ALLE gymnasiebørn har PC hjemme!

Men den er jo ikke bærbar.

--
Lars Stokholm

The case of George the Wipe, oh God I can't stop laughing,
this sense of humour of mine, it isn't funny at all. (KT)

---

"Lars Stokholm" <monospam@mail.dk> skrev i en meddelelse news:vjt7hvcbn3rcblgkp56qdbbdiqshnqmffr@4ax.com...
> In dk.videnskab, Martin Larsen wrote:
>
> >ALLE gymnasiebørn har PC hjemme!
>
> Men den er jo ikke bærbar.
>
Næh, men jeg gad ikke at give mit syn på hvorledes undervisning
gøres smartest. Fx kunne et gymnasium have et klassesæt af PDA'ere
liggende. Og hjemme kunne eleverne træne brugen af disse på PC.
(Dem der ikke selv har PDA).

Mvh
Martin

---

Martin Larsen wrote:

> ALLE gymnasiebørn har PC hjemme!

Mjah. Næsten. Desværre er der en del, der har gamle pc'er.
Og så er der jo også hf'erne.

--
Jens Axel Søgaard

---

"Martin Larsen" <mlarsen@post7.tele.dk> writes:

> gøres smartest. Fx kunne et gymnasium have et klassesæt af PDA'ere
> liggende. Og hjemme kunne eleverne træne brugen af disse på PC.
> (Dem der ikke selv har PDA).

De skulle hellere bruge pengene på nye bøger og undervise i metoder
i stedet for værktøjer.

--
Peter Makholm | Perhaps that late-night surfing is not such a
peter@makholm.net | waste of time after all: it is just the web
http://hacking.dk | dreaming
| -- Tim Berners-Lee

---

"Peter Makholm" <peter@makholm.net> skrev i en meddelelse news:87el0rdijz.fsf@xyzzy.adsl.dk...
> "Martin Larsen" <mlarsen@post7.tele.dk> writes:
>
> > gøres smartest. Fx kunne et gymnasium have et klassesæt af PDA'ere
> > liggende. Og hjemme kunne eleverne træne brugen af disse på PC.
> > (Dem der ikke selv har PDA).
>
> De skulle hellere bruge pengene på nye bøger og undervise i metoder
> i stedet for værktøjer.
>
Jeg er delvis enig - Det må være svært for læreren at få opmærksomhed
når elever er optagede af deres dimser.

Mvh
Martin

---

"Martin Larsen" <mlarsen@post7.tele.dk> writes:

> Jeg er delvis enig - Det må være svært for læreren at få opmærksomhed
> når elever er optagede af deres dimser.

Det er så en helt anden grund.

--
Peter Makholm | The four letter word beginning with L?
peter@makholm.net | It's life, love, libc or lisp
http://hacking.dk | -- Depending on you point of view

---

---