|
|
 | Afstand til månen
Fra : René Dannesøen |
Dato : 07-07-03 22:09 |
|
Hej
Jeg har længe spekuleret på hvor der på jorden er kortest til månen.
Jeg tænker at følgende faktorer skal indgå i regnestykket:
* Position på jorden (Eksempelvis et højt bjerg tæt ved ækvator)
* Dato (Jeg tænker at både jorden og månen er tættere på solen i
januar måned og solens tyngdekraft måske afkorter distancen til månen
en lille smule)
* Klokkeslet (Hvis vi går udfra at vi er på det rigtige bjerg den
rigtige dag, så må afstanden være allerkortest på et bestemt
tidspunkt)
* Bjergene på månen gør sig vel også gældende i regnestykket.
Jeg ved ikke om dette kan beregnes, men hvis vi finder dette sted, er
det så ikke interesant hvis der ligger et gammelt monument, tempel
eller andet??
Astronomiske hilsner
René Dannesøen
| |
 Sven Nielsen (08-07-2003)
| Kommentar
Fra : Sven Nielsen |
Dato : 08-07-03 09:39 |
|
In article <fe167d15.0307071309.5fa47a9b@posting.google.com>,
renedp@teliamail.dk says...
> Jeg har længe spekuleret på hvor der på jorden er kortest til månen.
> Jeg tænker at følgende faktorer skal indgå i regnestykket:
Men du har glemt den allervigtigste faktor. Månens bane er en ellipse -
ikke en cirkel, som du måske har antaget. Den følger (som en første
tilnærmelse) Keplers tre love for planetbevægelse. Bare på grund af
dette varierer afstanden med +/- 7% fra middelafstanden. Det næste er at
tage hensyn til Jordens bane omkring Solen.
> * Dato (Jeg tænker at både jorden og månen er tættere på solen i
> januar måned og solens tyngdekraft måske afkorter distancen til månen
> en lille smule)
Dette kaldes tidevandskræfter (fra Solen) og virker måske ikke helt, som
du forestiller dig. Når Jorden er tættest på Solen, er
tidevandskræfterne naturligvis størst. Er det samtidig fuldmåne eller
nymåne vil det give en forøgning af afstanden mellem Jord og Måne. Men
ved halvmåne vil det give en formindskning.
> * Klokkeslet (Hvis vi går udfra at vi er på det rigtige bjerg den
> rigtige dag, så må afstanden være allerkortest på et bestemt
> tidspunkt)
Klokken er naturligvis den uafhængige parameter, så den er vigtig.
Positionen på Jorden er vigtig, selv om du ikke tænker på bjerge.
> * Position på jorden (Eksempelvis et højt bjerg tæt ved ækvator)
> * Bjergene på månen gør sig vel også gældende i regnestykket.
Dette er mindre vigtigt, da disse bjerge ikke flytter sig ret meget med
tiden. Start med at antage, at Jorden (og Månen) er en glat kugle, eller
bedre, en glat ellipsoid.
> Jeg ved ikke om dette kan beregnes, men hvis vi finder dette sted, er
> det så ikke interesant hvis der ligger et gammelt monument, tempel
> eller andet??
Det er faktisk meget vanskeligt at beregne, men der var en forsker i
1800-tallet, der lavede en ret præcis formel for det. Det var en kæmpe
formel med 180 led. Jeg har glemt, hvem det var, men Lagrange er mit
gæt. Så rigtig god fornøjelse, du kommer på en hård opgave, hvis du vil
gøre ham kunsten efter. Af samme grund vil jeg blive noget overrasket,
hvis man gør arkæologiske fund, der tyder på, at man har haft den viden
i oldtiden.
Med venlig hilsen Sven.
| |
Filip Larsen (08-07-2003)
| Kommentar
Fra : Filip Larsen |
Dato : 08-07-03 11:16 |
|
Sven Nielsen skrev
> Det er faktisk meget vanskeligt at beregne, men der var en forsker i
> 1800-tallet, der lavede en ret præcis formel for det. Det var en kæmpe
> formel med 180 led. Jeg har glemt, hvem det var, men Lagrange er mit
> gæt.
Du tænker måske på Brown
( http://www-gap.dcs.st-and.ac.uk/~history/Mathematicians/Brown.html)? Sammen
med Newcomb er han i hvert fald en af dem man forbinder med luni-solar
teorier.
Mvh,
--
Filip Larsen
| |
René Dannesøen (17-07-2003)
| Kommentar
Fra : René Dannesøen |
Dato : 17-07-03 08:49 |
|
Sven Nielsen wrote:
> Månens bane er en ellipse - ikke en cirkel, som du måske har antaget. Den > følger (som en første
> tilnærmelse) Keplers tre love for planetbevægelse. Bare på grund af
> dette varierer afstanden med +/- 7% fra middelafstanden.
Jeg var ikke klar over at afstanden varierede så meget. Vil det sige
man kan opleve en solformørkelse hvor månen faktisk ikke når at dække
solen 100%.
Man er hvel også nødt til at tage højde for de +/- 7% ved måne rejser,
og gjorde man det i 60'erne og 7+'erne.
Mvh.
René Dannesøen
| |
 Michael Vittrup (17-07-2003)
| Kommentar
Fra : Michael Vittrup |
Dato : 17-07-03 09:09 |
|
| |
Kaare Fiedler Christ~ (17-07-2003)
| Kommentar
Fra : Kaare Fiedler Christ~ |
Dato : 17-07-03 08:54 |
|
renedp@teliamail.dk (René Dannesøen) writes:
> Sven Nielsen wrote:
>
>> Månens bane er en ellipse - ikke en cirkel, som du måske har antaget. Den > følger (som en første
>> tilnærmelse) Keplers tre love for planetbevægelse. Bare på grund af
>> dette varierer afstanden med +/- 7% fra middelafstanden.
>
> Jeg var ikke klar over at afstanden varierede så meget. Vil det sige
> man kan opleve en solformørkelse hvor månen faktisk ikke når at dække
> solen 100%.
Ja, for eksempel den sidste over Grønland. De kaldes "ringformede
solformørkelser" (på engelsk: Annual Eclipse).
Hilsen
Kåre
--
Kaare Fiedler Christiansen fiedler@daimi.au.dk
2b|~2b == -1
| |
Palle Jørgensen (17-07-2003)
| Kommentar
Fra : Palle Jørgensen |
Dato : 17-07-03 09:42 |
|
Kaare Fiedler Christiansen <fiedler@daimi.au.dk> writes:
> Ja, for eksempel den sidste over Grønland. De kaldes "ringformede
> solformørkelser" (på engelsk: Annual Eclipse).
Mener du ikke "annular eclipse"?
--
Palle Jørgensen, Stud.scient., BSc
E-post: pallej(at)ifa(dot)au(dot)dk
WWW: http://www.ifa.au.dk/~pallej/
| |
Kaare Fiedler Christ~ (17-07-2003)
| Kommentar
Fra : Kaare Fiedler Christ~ |
Dato : 17-07-03 11:09 |
|
gimmespam@pallej.dk (Palle Jørgensen) writes:
> Kaare Fiedler Christiansen <fiedler@daimi.au.dk> writes:
>
>> Ja, for eksempel den sidste over Grønland. De kaldes "ringformede
>> solformørkelser" (på engelsk: Annual Eclipse).
>
> Mener du ikke "annular eclipse"?
Nejda. Jeg foretrækker at få mine solformørkelser hvert år (læs: Ja,
selvfølglig).
Hilsen
Kåre
--
Kaare Fiedler Christiansen fiedler@daimi.au.dk
2b|~2b == -1
| |
|
|