---

Så vidt jeg husker, så er volt en betegnelse for elektromotorisk kraft
(eller potentiel energi) og måles i energi pr. ladning elektroner.

1) Men hvad vil det sige, at elektronerne har en MERE energi og hvordan
lades disse med energi?
2) Rammer elektronerne hårdere ind i en modstand ved højere volt og hvorfor?
3) Hvordan skal minus volt forstås i et DC kredsløb?

---

>1) Men hvad vil det sige, at elektronerne har en MERE energi og hvordan
>lades disse med energi?
[...]

Det her får jeg sikkert røv for at sige - men; en elektron har en fast
ladning. Denne elektron kan så, i form af påvirkning fra andre
ladninger, have en potentiel energi.
Fårståes sådan, at ens ladninger (læs: ladninger med ens fortegn) vil
frastøde hinanden og deraf have et potentiale (arbejde = kraft * vej)
for at flytte sig (man bruger som regel uendelig afstand, som
reference).
På denne måde; hvis der er 10 elektroner, vil potentialet for den
enkelte ladning være ~ 10 gange større.

>2) Rammer elektronerne hårdere ind i en modstand ved højere volt og hvorfor?
[...]

Umiddelbart vil jeg sige ja.
Hvis potentialet er større, vil accelerationen vel være tilsvarende
større?
Derudover er spænding og strøm ligefrem proportionale. Større spænding
betyder større strøm, hvilket igen betyder større afsat effekt (P =
R*I^2) ...

>3) Hvordan skal minus volt forstås i et DC kredsløb?
[...]

Det kommer helt an på hvad du bruger som reference.
Hvis du bruger 5V som reference og måler 2V med proben - så har du
dine minus-Volt.


Henrik

---

>Fårståes sådan, at ens ladninger (læs: ladninger med ens fortegn) vil
>frastøde hinanden og deraf have et potentiale (arbejde = kraft * vej)
>for at flytte sig (man bruger som regel uendelig afstand, som
>reference).
>På denne måde; hvis der er 10 elektroner, vil potentialet for den
>enkelte ladning være ~ 10 gange større.
[...]

Det samme gælder for ladninger med forskelligt fortegn - de vil blot
tiltrække hinanden. Men jeg synes at eksemplet med 'ens' ladninger var
bedre i denne sammenhæng...

Henrik

---

"Henrik Koksby Hansen" <henrik@k0ksby.dk> wrote in message
news:tjmagvo09p7ju74s6pihcrna27tf0coi5g@4ax.com...
> >1) Men hvad vil det sige, at elektronerne har en MERE energi og hvordan
> >lades disse med energi?
> [...]
>
> Det her får jeg sikkert røv for at sige - men; en elektron har en fast
> ladning. Denne elektron kan så, i form af påvirkning fra andre
> ladninger, have en potentiel energi.
> Fårståes sådan, at ens ladninger (læs: ladninger med ens fortegn) vil
> frastøde hinanden og deraf have et potentiale (arbejde = kraft * vej)
> for at flytte sig (man bruger som regel uendelig afstand, som
> reference).
> På denne måde; hvis der er 10 elektroner, vil potentialet for den
> enkelte ladning være ~ 10 gange større.
>

Volt måles i J/C så hvor passer Joule ind henne?

> >2) Rammer elektronerne hårdere ind i en modstand ved højere volt og
hvorfor?
> [...]
>
> Umiddelbart vil jeg sige ja.
> Hvis potentialet er større, vil accelerationen vel være tilsvarende
> større?
> Derudover er spænding og strøm ligefrem proportionale. Større spænding
> betyder større strøm, hvilket igen betyder større afsat effekt (P =
> R*I^2) ...
>

Accelerationen? Bevæger elektroner i samme medium men med forskellig
spænding sig ikke lige hurtigt?

> >3) Hvordan skal minus volt forstås i et DC kredsløb?
> [...]
>
> Det kommer helt an på hvad du bruger som reference.
> Hvis du bruger 5V som reference og måler 2V med proben - så har du
> dine minus-Volt.
>
>
> Henrik

Jeg mener at have læst på min computer, at den kræver +12V, +5V, -12V

---

Hey

en computer kunne også bruge

+12 , +17 ,+24

hvis man måler i forhold til -12...

det med - spændinger, har noget at sige med hvor du ligger din når du
måler....

Men designet af en pws til en computer er lavet på den anden måde, da
spændingerne refere til GND, men det andet kunne man sagtens måle også....

ligeleddes, hvis man vil have en blæser til at sidde i kabinettet, en 12V,
og man ikke gider høre på den suser afsted, så forbind - ledningen til 5V og
+ ledningen til 12V og vupti, du har 7V

Eller mellem -12 og +12 og du har 24 og blæseren kører meget stærkt.. eller
ikke og lugter

--
Mvh Kasper

Tjek Elektronik Chatten på -> http://www.angelfire.com/alt/elektronik/
"hobz" <hobz@nospam.nu> skrev i en meddelelse
news:be3omq$hhu$1@news.cybercity.dk...
>
> "Henrik Koksby Hansen" <henrik@k0ksby.dk> wrote in message
> news:tjmagvo09p7ju74s6pihcrna27tf0coi5g@4ax.com...
> > >1) Men hvad vil det sige, at elektronerne har en MERE energi og hvordan
> > >lades disse med energi?
> > [...]
> >
> > Det her får jeg sikkert røv for at sige - men; en elektron har en fast
> > ladning. Denne elektron kan så, i form af påvirkning fra andre
> > ladninger, have en potentiel energi.
> > Fårståes sådan, at ens ladninger (læs: ladninger med ens fortegn) vil
> > frastøde hinanden og deraf have et potentiale (arbejde = kraft * vej)
> > for at flytte sig (man bruger som regel uendelig afstand, som
> > reference).
> > På denne måde; hvis der er 10 elektroner, vil potentialet for den
> > enkelte ladning være ~ 10 gange større.
> >
>
> Volt måles i J/C så hvor passer Joule ind henne?
>
> > >2) Rammer elektronerne hårdere ind i en modstand ved højere volt og
> hvorfor?
> > [...]
> >
> > Umiddelbart vil jeg sige ja.
> > Hvis potentialet er større, vil accelerationen vel være tilsvarende
> > større?
> > Derudover er spænding og strøm ligefrem proportionale. Større spænding
> > betyder større strøm, hvilket igen betyder større afsat effekt (P =
> > R*I^2) ...
> >
>
> Accelerationen? Bevæger elektroner i samme medium men med forskellig
> spænding sig ikke lige hurtigt?
>
> > >3) Hvordan skal minus volt forstås i et DC kredsløb?
> > [...]
> >
> > Det kommer helt an på hvad du bruger som reference.
> > Hvis du bruger 5V som reference og måler 2V med proben - så har du
> > dine minus-Volt.
> >
> >
> > Henrik
>
> Jeg mener at have læst på min computer, at den kræver +12V, +5V, -12V
>
>

---

hobz wrote:
> Accelerationen? Bevæger elektroner i samme medium men med forskellig
> spænding sig ikke lige hurtigt?

Spændingen giver elektronerne en acceleration, men pga sammenstød med
atomkerner bliver de hele tiden bremset ned.

Den "hastighed" de opnår er en tilnærmelse over "store" afstande (i
forhold til elektronerne) og "mange" elektroner.

Mvh.
--
Søren

---

>> Fårståes sådan, at ens ladninger (læs: ladninger med ens fortegn) vil
>> frastøde hinanden og deraf have et potentiale (arbejde = kraft * vej)
>> for at flytte sig (man bruger som regel uendelig afstand, som
>> reference).
>> På denne måde; hvis der er 10 elektroner, vil potentialet for den
>> enkelte ladning være ~ 10 gange større.
>
>Volt måles i J/C så hvor passer Joule ind henne?
[...]

Potentiel energi [J] pr. ladning [C]....


Henrik

---

> Potentiel energi [J] pr. ladning [C]....

Vel nærmere tab af elektrisk potentiel energi pr. ladning...

---

>> Potentiel energi [J] pr. ladning [C]....
>
>Vel nærmere tab af elektrisk potentiel energi pr. ladning...
[...]

Hvorfor det?


Henrik

---

"Henrik Koksby Hansen" <henrik@k0ksby.dk> wrote in message
news:63vbgv88a54798221im8tj5ofk5emdfbqt@4ax.com...
> >> Potentiel energi [J] pr. ladning [C]....
> >
> >Vel nærmere tab af elektrisk potentiel energi pr. ladning...
> [...]
>
> Hvorfor det?

Sorry.... jeg skrev definitinonen af elektrisk spænding op... min fejl.


Ø

---

On Fri, 4 Jul 2003 10:40:13 +0200, "hobz" <hobz@nospam.nu> wrote:

>Så vidt jeg husker, så er volt en betegnelse for elektromotorisk kraft
>(eller potentiel energi) og måles i energi pr. ladning elektroner.
>
>1) Men hvad vil det sige, at elektronerne har en MERE energi og hvordan
>lades disse med energi?
>2) Rammer elektronerne hårdere ind i en modstand ved højere volt og hvorfor?
>3) Hvordan skal minus volt forstås i et DC kredsløb?
>

Lad mig give en analogi (som altså kun er en analogi):

VI betragter en system af vandløb, damme, pumper, vandfal etc.

Elektrisk ladning svarer til vandmængde.
Elektrisk strøm svarer til vandstrøm
Spændingsforskelle svarer til højdeforskel: Falder en liter vand en
meter ned, aå mister vandet potentiel energi, og denne energi frigøres
og kan anvendes i f.eks. en vandmølle.
Resistor svarer til vandfald.
SPændingskilde (batteri) svarer til en vandpumpe.

Så svaret på spørgsmål 1 ville i vand-analogien være: Vandet får mere
potentiel energi ved at det bliver pumpet højere op.

(En komplikation er, at vand som sådan ikke kan have positive og
negative "ladninger", men lad os se bort fra det, og fra, at
elektroner er negativt og ikke positivt ladede)


Spørgsmål 2: En modstand (resistor) svarer i analogien til et
vandfald. Og nej, vandet rammer ikke hurtigere ind i vandfaldet hvis
vandfaldet er i 1000 meters højde end hvis det er i 10 meters højde.
Det eneste, der betyder noget er den frigjorte energi, som afhænger af
vandfaldets højde (svarende til resistorens størrelse)

(Her kommer analogien faktisk til kort - der er ikke umiddelbart
noget, der svarer til vandets hastighed indenfor
elektricitetsverdenen. Faktisk er elektronernes hastighed nogenlunde
konstant gennem et elektrisk kredsløb.)

Spørgsmål 3: Man fastlægger et nulpunkt for højder, for at gøre
tingene lidt nemmere at regne med. F.eks. sætter man havets overflade
lig med 0 m, og angiver alle højder i forhold til havoverfladen.
Negative potentialer (-8,5 volt) svarer så bare til højder, der ligger
under nulpunktet, dvs. under havets overflade.

Men dette er en konvention - man kan selv bestemme nulpunktet, og kan
man ikke lide negative potentialer, så kan man bare sætte nulpunktet
til det laveste potentiale i kredsløbet.

Kenneth

---

Mange tak for svar... men:

"Kenneth Hansen" <kenhans@stofanet.dk> wrote in message
news:3f06a072.1520826@news.stofanet.dk...
> On Fri, 4 Jul 2003 10:40:13 +0200, "hobz" <hobz@nospam.nu> wrote:
>
> >Så vidt jeg husker, så er volt en betegnelse for elektromotorisk kraft
> >(eller potentiel energi) og måles i energi pr. ladning elektroner.
> >
> >1) Men hvad vil det sige, at elektronerne har en MERE energi og hvordan
> >lades disse med energi?
> >2) Rammer elektronerne hårdere ind i en modstand ved højere volt og
hvorfor?
> >3) Hvordan skal minus volt forstås i et DC kredsløb?
> >
>
> Lad mig give en analogi (som altså kun er en analogi):
>
> VI betragter en system af vandløb, damme, pumper, vandfal etc.
>
> Elektrisk ladning svarer til vandmængde.
> Elektrisk strøm svarer til vandstrøm
> Spændingsforskelle svarer til højdeforskel: Falder en liter vand en
> meter ned, aå mister vandet potentiel energi, og denne energi frigøres
> og kan anvendes i f.eks. en vandmølle.
> Resistor svarer til vandfald.
> SPændingskilde (batteri) svarer til en vandpumpe.
>
> Så svaret på spørgsmål 1 ville i vand-analogien være: Vandet får mere
> potentiel energi ved at det bliver pumpet højere op.
>
> (En komplikation er, at vand som sådan ikke kan have positive og
> negative "ladninger", men lad os se bort fra det, og fra, at
> elektroner er negativt og ikke positivt ladede)
>

Jeg er bekendt med denne analogi, og forstår den også.
Men jeg er interesseret i, at vide hvad spænding er på elektronniveau.

>
> Spørgsmål 2: En modstand (resistor) svarer i analogien til et
> vandfald. Og nej, vandet rammer ikke hurtigere ind i vandfaldet hvis
> vandfaldet er i 1000 meters højde end hvis det er i 10 meters højde.
> Det eneste, der betyder noget er den frigjorte energi, som afhænger af
> vandfaldets højde (svarende til resistorens størrelse)
>
> (Her kommer analogien faktisk til kort - der er ikke umiddelbart
> noget, der svarer til vandets hastighed indenfor
> elektricitetsverdenen. Faktisk er elektronernes hastighed nogenlunde
> konstant gennem et elektrisk kredsløb.)
>

Jeg har ikke skrevet hurtigere, men hårdere.

> Spørgsmål 3: Man fastlægger et nulpunkt for højder, for at gøre
> tingene lidt nemmere at regne med. F.eks. sætter man havets overflade
> lig med 0 m, og angiver alle højder i forhold til havoverfladen.
> Negative potentialer (-8,5 volt) svarer så bare til højder, der ligger
> under nulpunktet, dvs. under havets overflade.
>
> Men dette er en konvention - man kan selv bestemme nulpunktet, og kan
> man ikke lide negative potentialer, så kan man bare sætte nulpunktet
> til det laveste potentiale i kredsløbet.
>

Dvs. at der ikke ER (som minus godt kunne mis-lede med) en minus spænding
ala vekselstrøm?

> Kenneth
>
>
>

---

In article <be73o6$2dj4$1@news.cybercity.dk>, hobz@nospam.nu says...

> Jeg er bekendt med denne analogi, og forstår den også.
> Men jeg er interesseret i, at vide hvad spænding er på elektronniveau.

Det *er* potentiel energi. Dette er ikke noget, der er i elektronen -
snarere i dens omgivelser. Du kan sammenligne det med potentiel energi i
tyngdefeltet. En sten på 1 kg i 10 meters højde har større potentiel
energi end en sten på 1 kg i 1 meters højde. Denne energi kan ikke
direkte måles på stenen, men energien kan omdannes eller frigives ved at
lade stenen falde. Stenen fra 10 meter vil have mere kinetisk energi når
den rammer jorden end stenen fra 1 meter.

> Jeg har ikke skrevet hurtigere, men hårdere.

Men det er som jeg har beskrevet ovenfor først bagefter, når energien er
blevet omdannet. Indtil der er sket en konvertering er det kun potentiel
energi.

> Dvs. at der ikke ER (som minus godt kunne mis-lede med) en minus spænding
> ala vekselstrøm?

Pointen er, at det kun er forskelle i spændingspotentialet, der er fysisk
relevante. Man kan derfor på et givet punkt i et kredsløb selv bestemme
hvad en spænding skal være. Potentialet i alle andre punkter bliver
derefter fastlagt udfra spændingsforskellen til dette punkt. Hvis du med
et voltmeter kan måle spændingsfaldet over en resistor til at være 12
volt, så må du altså selv vælge, om du vil sige, at spændingen falder fra
12 til 0 volt, eller om den falder fra -2000 til -2012 volt. Det gør
ingen forskel fysisk set.

Med venlig hilsen Sven.

---

On Sat, 5 Jul 2003 20:00:17 +0200, "hobz" <hobz@nospam.nu> wrote:

>>
>> Spørgsmål 2: En modstand (resistor) svarer i analogien til et
>> vandfald. Og nej, vandet rammer ikke hurtigere ind i vandfaldet hvis
>> vandfaldet er i 1000 meters højde end hvis det er i 10 meters højde.
>> Det eneste, der betyder noget er den frigjorte energi, som afhænger af
>> vandfaldets højde (svarende til resistorens størrelse)
>>
>> (Her kommer analogien faktisk til kort - der er ikke umiddelbart
>> noget, der svarer til vandets hastighed indenfor
>> elektricitetsverdenen. Faktisk er elektronernes hastighed nogenlunde
>> konstant gennem et elektrisk kredsløb.)
>>
>
>Jeg har ikke skrevet hurtigere, men hårdere.
>

Ser vi på det klassisk, så er de to ting det samme - "hårdere"
fortolker jeg som ændring i impulsen, mens impuls = masse x hastighed,
så en hastighedsændring svarer til en impulsændring.
Svaret er nej - idet den potentielle energis nulpunkt er menneskeskabt
- elektronen "ved" ikke, hvilken potentiel energi den har, så
hastighedsændringen er den samme uanset potentialet.

Ser vi på det kvantemekanisk - ja, så tror jeg slet ikke, spørgsmålet
er meningsfyldt (men sådan er der så meget med kvantemekanik).

>> Spørgsmål 3: Man fastlægger et nulpunkt for højder, for at gøre
>> tingene lidt nemmere at regne med. F.eks. sætter man havets overflade
>> lig med 0 m, og angiver alle højder i forhold til havoverfladen.
>> Negative potentialer (-8,5 volt) svarer så bare til højder, der ligger
>> under nulpunktet, dvs. under havets overflade.
>>
>> Men dette er en konvention - man kan selv bestemme nulpunktet, og kan
>> man ikke lide negative potentialer, så kan man bare sætte nulpunktet
>> til det laveste potentiale i kredsløbet.
>>
>
>Dvs. at der ikke ER (som minus godt kunne mis-lede med) en minus spænding
>ala vekselstrøm?
>

Ja og nej - det bestemmer du jo selv, afhængigt af dit nulpunkt. Men
sådan er det også med vekselstrøm - her er det bare smart at lægge
nulpunktet, så der er lige meget spænding til dne positive og den
negative side.

Kenneth

---

"hobz" <hobz@nospam.nu> wrote in message
news:be3egn$2v1c$1@news.cybercity.dk...
> Så vidt jeg husker, så er volt en betegnelse for elektromotorisk kraft
> (eller potentiel energi) og måles i energi pr. ladning elektroner.
>
> 1) Men hvad vil det sige, at elektronerne har en MERE energi og hvordan
> lades disse med energi?

Nej - elektronerne har ikke mere energi. Men der er flere af dem.
Jo højere spænding, jo flere frie elektroner. (Hvor en positiv spænding er
mangel på elektroner, og en negativ spænding er overskud af elektroner).

> 2) Rammer elektronerne hårdere ind i en modstand ved højere volt og
hvorfor?

Nej - jeg tror slet ikke man kan tale om at elektroner rammer noget med
nogen kraft. Hvor får du den ide fra ?
Men jo højere spænding der er, jo flere elektroner er der, som vil forsøge
at drøne igennem kredsløbet, helst på samme tid. Derfor vil der være flere
elektroner der flytter sig pr. sekund, og følgelig øges strømmen.
En modstand giver elektronerne en længere (mere besværlig) vej, og følgelig
vil der være et pres/overskud af elektroner på den ene side, og noget færre
på den anden - derfor er der et spændingsfald over modstanden...

> 3) Hvordan skal minus volt forstås i et DC kredsløb?

Overskud af elektroner. Elektronerne bevæger sig fra den mest negative del
af kredsløbet til den mest positive del. +polen har underskud af elektroner
(i forhold til -polen).
0 volt, eller gnd, er altid et definitions-spørgsmål i det enkelt kredsløb,
og hvis der er større overskud af elektroner et andet sted, så er det en
negativ spænding. (minus volt)

>

Jeg håber at det forklarede det lidt - ellers så bare sig til.

Mvh
Peter Lind

---

"Peter Lind" <peterlind@hotmail.com> wrote in message
news:be8ubh$2091$1@news.cybercity.dk...
>
> "hobz" <hobz@nospam.nu> wrote in message
> news:be3egn$2v1c$1@news.cybercity.dk...
> > Så vidt jeg husker, så er volt en betegnelse for elektromotorisk kraft
> > (eller potentiel energi) og måles i energi pr. ladning elektroner.
> >
> > 1) Men hvad vil det sige, at elektronerne har en MERE energi og hvordan
> > lades disse med energi?
>
> Nej - elektronerne har ikke mere energi. Men der er flere af dem.
> Jo højere spænding, jo flere frie elektroner. (Hvor en positiv spænding er
> mangel på elektroner, og en negativ spænding er overskud af elektroner).
>

Volt angives som Joule pr. Coloumb, og da Coloumb er et bestemt antal, må
Joule kunne variere, eller er ampere og volt udtryk for det samme, hvor
amperen (når strømmen løber) er et kinetisk udtryk for den potentielle
energi?
Og i så fald, hvordan kan man så snakke om Joule pr. Coloumb? Er det et
udtryk for tiltrækningen af elektronerne i spændingsforskellen?

> > 2) Rammer elektronerne hårdere ind i en modstand ved højere volt og
> hvorfor?
>
> Nej - jeg tror slet ikke man kan tale om at elektroner rammer noget med
> nogen kraft. Hvor får du den ide fra ?

Den potentielle energi er vel også et udtryk for hvor meget arbejde en
ladning elektroner kan udføre. Og jeg kan ikke umiddelbart komme på anden
forklaring end, at arbejdet udføres i henhold til hvor kraftigt elektronerne
rammer "målet".
F.eks. kan en lav spænding ikke trænge gennem luft (som gnist), men en høj
spænding kan?

> Men jo højere spænding der er, jo flere elektroner er der, som vil forsøge
> at drøne igennem kredsløbet, helst på samme tid. Derfor vil der være flere
> elektroner der flytter sig pr. sekund, og følgelig øges strømmen.
> En modstand giver elektronerne en længere (mere besværlig) vej, og
følgelig
> vil der være et pres/overskud af elektroner på den ene side, og noget
færre
> på den anden - derfor er der et spændingsfald over modstanden...
>
> > 3) Hvordan skal minus volt forstås i et DC kredsløb?
>
> Overskud af elektroner. Elektronerne bevæger sig fra den mest negative del
> af kredsløbet til den mest positive del. +polen har underskud af
elektroner
> (i forhold til -polen).
> 0 volt, eller gnd, er altid et definitions-spørgsmål i det enkelt
kredsløb,
> og hvis der er større overskud af elektroner et andet sted, så er det en
> negativ spænding. (minus volt)
>

Jeg har forstået det nu. Tak :) og det gælder også Sven!

> >
>
> Jeg håber at det forklarede det lidt - ellers så bare sig til.
>
> Mvh
> Peter Lind
>
>

---

Scripsit "hobz" <hobz@nospam.nu>

> Den potentielle energi er vel også et udtryk for hvor meget arbejde en
> ladning elektroner kan udføre.

Nej, det er et udtryk for hvor meget arbejde feltet udfører PÅ
elektronerne, HVIS man flytter dem til et sted med et andet
potential. Så længe ekeltronen forbliver på det sted som du har
defineret til at have højt potential, opføre den sig ikke anderledes
end en stationær elektron et andet sted.

--
Henning Makholm "Oh, hvilken kok detilig!"

---

"Henning Makholm" <henning@makholm.net> wrote in message
news:yahbrw7wv2x.fsf@tyr.diku.dk...
> Scripsit "hobz" <hobz@nospam.nu>
>
> > Den potentielle energi er vel også et udtryk for hvor meget arbejde en
> > ladning elektroner kan udføre.
>
> Nej, det er et udtryk for hvor meget arbejde feltet udfører PÅ
> elektronerne, HVIS man flytter dem til et sted med et andet
> potential. Så længe ekeltronen forbliver på det sted som du har
> defineret til at have højt potential, opføre den sig ikke anderledes
> end en stationær elektron et andet sted.
>

Hvilket felt?
Er det feltet der flytter elektronerne?

> --
> Henning Makholm "Oh, hvilken kok
detilig!"

---

>Hvilket felt?
[...]

Enhver ladning danner et elektrisk felt E. For positive ladninger
stråler feltet ud fra ladningen, og for negative ladninger stråler
feltet ind i.

>Er det feltet der flytter elektronerne?
[...]

Hvis du forestiller dig at have en enkelt test-ladning q og placerer
denne i et kraftigt elektrisk felt E.

Dette elektriske felt (som iøvrigt stammer fra andre ladninger), vil
påvirke test-ladningen, i form af en kraft F, svarende til

F = q * E   (F og E er vektorer, q er ladningens størrelse)

Det er denne kraft, der opstår, som funktion af E-feltet, der flytter
elektronerne...


Henrik

---

"Henrik Koksby Hansen" <henrik@k0ksby.dk> wrote in message
news:g0jngvsureqmkf2fd9c3sm8afah7hhr91d@4ax.com...
> >Hvilket felt?
> [...]
>
> Enhver ladning danner et elektrisk felt E. For positive ladninger
> stråler feltet ud fra ladningen, og for negative ladninger stråler
> feltet ind i.
>
> >Er det feltet der flytter elektronerne?
> [...]
>
> Hvis du forestiller dig at have en enkelt test-ladning q og placerer
> denne i et kraftigt elektrisk felt E.
>
> Dette elektriske felt (som iøvrigt stammer fra andre ladninger), vil
> påvirke test-ladningen, i form af en kraft F, svarende til
>
> F = q * E (F og E er vektorer, q er ladningens størrelse)
>
> Det er denne kraft, der opstår, som funktion af E-feltet, der flytter
> elektronerne...
>
>
> Henrik

Ahaa!

F = q * E, dvs. at elektroner VIL ramme hårdere når de udsættes (bevæger
sig) i en højere spænding(sfelt) ?

---

Scripsit "hobz" <hobz@nospam.nu>

> F = q * E, dvs. at elektroner VIL ramme hårdere når de udsættes (bevæger
> sig) i en højere spænding(sfelt) ?

Nej. E er nemlig ikke spændingen, men feltstørrelsen.
Den måles i volt pr. meter.

--
Henning Makholm "... and that Greek, Thucydides"

---

"Henning Makholm" <henning@makholm.net> wrote in message
news:yahllv7d8qd.fsf@pc-043.diku.dk...
> Scripsit "hobz" <hobz@nospam.nu>
>
> > F = q * E, dvs. at elektroner VIL ramme hårdere når de udsættes (bevæger
> > sig) i en højere spænding(sfelt) ?
>
> Nej. E er nemlig ikke spændingen, men feltstørrelsen.
> Den måles i volt pr. meter.
>

Okay, men feltet er det der 'bevæger' elektronerne?

> --
> Henning Makholm "... and that Greek,
Thucydides"

---

Scripsit "hobz" <hobz@nospam.nu>
> "Henning Makholm" <henning@makholm.net> wrote in message

> > Nej. E er nemlig ikke spændingen, men feltstørrelsen.
> > Den måles i volt pr. meter.

> Okay, men feltet er det der 'bevæger' elektronerne?

Tja, det er en af de faktorer der vekselvirker med elektronerne.
Eksempler på andre er fx tyngdekraften og de lokale kemiske
bindinger.

(Kvantemekanisk beskrives kemien og det elektromagnetiske felt som to
sider af samme sag, men det er langhåret og ikke videre nyttigt hvis
man vil opnå en intuitiv forståelse af elektronik).

--
Henning Makholm "... not one has been remembered from the time
when the author studied freshman physics. Quite the
contrary: he merely remembers that such and such is true, and to
explain it he invents a demonstration at the moment it is needed."