Hermed fremsættes forslag om oprettelse af en ny undergruppe til
dk.fritid.foto:
1. Emne:
Digital fotografi
2. Beskrivelse:
Emner vedrørende digital fotografi
3. Fundats:
I gruppen kan emner vedrørende digital fotografi diskuteres. Det kan
for eksempel være:
- Indkøb af nyt digitalkamera
- Brug af digitalkamera
- Print fra digitale billeder
- Digitalisering af negativer/dias
- Digitale lagringsmedier ("kort")
- Digital billedbehandling
Generelle ting omkring det færdige billede som komposition, billedsyn,
billedkritik og billeddebat henvises til dk.fritid.foto.
Gruppen er ikke beregnet til køb og salg, der i stedet henvises til de
relevante grupper under dk.marked. I forbindelse med spørgsmål
vedrørende indkøb af kamera, kan henvisninger til forretninger eller
annoncer i de relevante grupper tolereres.
Det er ikke tilladt at sende indlæg til denne gruppe, der indeholder
vedhæftede filer. Disse henvises til dk.binaer og dennes undergrupper,
eller til hjemmesider.
4. Begrundelse:
På grund af udviklingen i digitale kameraer, og i særdeleshed deres
prisniveau, er dk.fritid.foto blevet 'oversvømmet' med indlæg om
digital foto. En grov optælling finder at omkring 50% af indlæggene
kunne henvises til en digital undergruppe.
Det er forslagsstillernes opfattelse, at den store mængde ekstra trafik
spørgsmålene om digital foto skaber, hæmmer gruppens primære fokus:
billeder. I stedet er gruppen blevet til en teknisk orienteret gruppe.
5. Eksisterende trafik:
dk.fritid.foto
6. Forslag til navn(e):
dk.fritid.foto.digital
7. Moderering:
Nej
8. Forslagsstiller:
Rune B. Broberg (usenet@mihtjel.dk)
Martin Buch (martin@partycrew.dk)
9. Debatperiode:
1. juli 2003 - 1. august 2003
--
Rune B. Broberg
Feel free to GPG-encrypt email sent to me. Keyid: 0x87CD3DBD
|