/ Forside / Interesser / Fritid / Foto / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Foto
#NavnPoint
dova 15981
Klaudi 7333
refi 7267
o.v.n. 6442
IBM760 5420
severino 3705
emesen 3101
bentjuul 3076
Teil 3020
10  Nordsted1 2955
Omvendering
Fra : Morten Frederiksen


Dato : 27-06-03 23:53

Hvordan bruges en omvendering? (f.eks. Nikon BR-2A) Hvordan fokuserer man og
hvordan indstilles blænde? Man er vel nødt til at have et objektiv med
blændering eller hvad?

mvh
Morten Frederiksen



 
 
Jeppesen (28-06-2003)
Kommentar
Fra : Jeppesen


Dato : 28-06-03 21:03

"Morten Frederiksen" <mortenf@no.more.spam.dk> skrev i en meddelelse
news:3efccabe$0$12997$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
> Hvordan bruges en omvendering? (f.eks. Nikon BR-2A) Hvordan fokuserer man
og
> hvordan indstilles blænde? Man er vel nødt til at have et objektiv med
> blændering eller hvad?

Hej Morten

Du har ret i at du behøver en blændering på objektivet - så G-versionerne er
udelukket. Selv bruger jeg en 24/2,8 non AI som tegner temelig skarpt.

Du monterer objektivet og lader det stå på største blænde og på uendelig.
Fokuseringen styres alene ved afstanden mellem objektiv og motiv. Når du har
opnået fokus blænder du ned på den ønsket blænde - alt efter hvor stor
skarphedsdybde du ønsker - og vi er altså nede i marginalerne her. Når du
blænder ned skal du kigge gennem søgerne i nogle sekunder for at vænne
øjnene til det det.

Dit kamera måler jo lyset gennem objektivet så nu kan du udløse kameraet -
helst på fjernudløser eller med forsinket udløsning for at undgå rystelser -
og har dit kamera mirror lock up, så brug det - alternativt prøv at undgå
lukkertider på 1/2 sek til 1/15 sek ved at ændre på blænden.

Du kan sagtens bruge flash uden problemer - men du skal anskaffe dig et
SC-17 flashkabel, da objektivet ellers vil være i vejen for lyset.

Hvis du bruger et zoom-objektiv kan du stille skarpt ved at zoome, men
generelt er zooms med en filterstørrelse på 52 sjældent de skarpeste i
verden, så et fast vidvinkel er at foretrække. Non AI objektiver kan du som
regel finde enddog meget billigt, da de jo ikke er kampatible med dagens
Nikon SLR.

Håber det kan hjælpe dig på vej - hvis jeg glemte at nævne stativ er det
fordi det må være indlysende - med en 24mm opnår du nemlig tæt på 3:1 - dvs.
et motiv på ca. 1,2 cm fylder rammen ud i bredden.

Mvh Kim



Morten Frederiksen (21-07-2003)
Kommentar
Fra : Morten Frederiksen


Dato : 21-07-03 11:48

Tak for dit svar.

Jeg har dog et bonusspørgsmål: Mit kamerahus er Nikon F65 og lysmåleren kan
ikke bruges når der er monteret et ikke-CPU objektiv. Det vil sige at
lysmåleren ikke kan bruges sammen men omvenderingen. Hvad gør jeg så når jeg
skal måle lyset? Er der en fiks måde at måle lyset når objektivet er
monteret retvendt og så omregne lysmålingen, så den kan bruges når
objektivet er monteret omvendt?

Svarer blændetallet, der indstilles med med blænderingen, til det faktiske
blændetal, når objektivet er monteret omvendt? (I tilfælde af at der bruges
løs lysmåler.)

mvh
Morten Frederiksen



Jeppesen (25-07-2003)
Kommentar
Fra : Jeppesen


Dato : 25-07-03 23:15

"Morten Frederiksen" <mortenf@no.more.spam.dk> skrev i en meddelelse
news:3f1bc4c9$0$917$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
> Tak for dit svar.
>
> Jeg har dog et bonusspørgsmål: Mit kamerahus er Nikon F65 og lysmåleren
kan
> ikke bruges når der er monteret et ikke-CPU objektiv. Det vil sige at
> lysmåleren ikke kan bruges sammen men omvenderingen. Hvad gør jeg så når
jeg
> skal måle lyset? Er der en fiks måde at måle lyset når objektivet er
> monteret retvendt og så omregne lysmålingen, så den kan bruges når
> objektivet er monteret omvendt?

Du kan tage udgangspunkt i en retvendt lysmåling - og så korrigere for
udtræksforlængelsen. Hvor meget der skal korrigeres kan givetvis beregnes,
men det letteste er nok at teste det.

Stil kameraet på A og blænde 4 - og lav en retvendt lysmåling helst på et
gråkort og fotografer et nemt motiv (f.eks. en sten). Lad os antage
lysmåleren siger 1/500 - så vender du objektivet og tager en række billeder
startende fra 1/250 og stigende med en halv blænde - altså de næste skal
hedde 1/180, 1/125, 1/90 , 1/60, 1/45 , 1/30 og slut evt med 1/15. Du kan
også bruge kameraets eksponeringskompensation istedet. Sørg for enten at
placere en lille seddel med oplysninger om lukkertid på motivet - eller hold
rigtig godt styr på noterne.

Når billederne er fremkaldt finder du frem til det mest korrekt eksponeret
billede - find ud af hvilken lukkertid der er anvendt - og udfra det kan du
se, hvor mange blænder du skal korrigere med fremover - eksempelvis plus 2
1/2 blænde. Så skal du altså for fremtiden bare stille din
eksponeringskompensation på +2 1/2 når du bruger omvendering med det
objektiv.

> Svarer blændetallet, der indstilles med med blænderingen, til det faktiske
> blændetal, når objektivet er monteret omvendt? (I tilfælde af at der
bruges
> løs lysmåler.)

Nej - pga. udtræksforlængelsen.

Håber du kan forstå min forklaring - selvom det lyder indviklet

Held og lykke

Mvh Kim



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408903
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste