/ Forside / Interesser / Familie & Relationer / Sexualitet / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
 
Top 10 brugere
Sexualitet
#NavnPoint
dova 2573
Sannie 1393
Nordsted1 1345
briani 1186
skingur 1004
ThomasG 918
ans 861
refi 860
creamygirl 831
10  piaskov 789
Kæreste med voldtægtsforbryder/morder - wa~
Fra : nusle


Dato : 18-07-03 01:00

"Anita" <anita@*slet*stofanet.dk> skrev i en meddelelse
news:3f171e75$0$22606$ba624c82@nntp04.dk.telia.net...

Hej,

Jeg laver lige en ny tråd, fordi jeg hæftede mig ved noget,
som jeg synes bør være i en seperat tråd.

> Når han en dag
> kommer på fri fod, vil han formentlig være så de-socialiseret (kan man
sige
> det?) at han vil få svært ved at begå sig, finde venner, kærester, jobs
osv.

> Det er en dyr fornøjelse, både for ham og for samfundet. Naturligvis skal
> han straffes for den forbrydelse han har begået, men jeg synes at en sag
som
> denne (især med udtalelserne her i tråden om selvtægt i fængsler) lægger
op
> til at overveje formålet med straf, samt overveje hvad en rimelig straf
> er?.. Der findes dog ingen løsning og svarene vil være forskellige alt
efter
> øjnene der ser. Men personligt anser jeg det som minimum, at han, når
> straffen er udstået, vil han være i stand til at leve et relativt normalt
> liv uden yderligere incitament til fortsat at begå strafbare handlinger.

Jeg kom sådan til at tænke på:

Ville du kunne blive kæreste med en sådan mand, efter endt
straf?

F.eks. hvis han havde udstået sin straf, var re-socialiseret, havde
været gennem psykologisk behandling osv.

Kunne du lægge dig ved hans side og sove roligt om natten,
om 5 år, om 10 år?

Jeg tror simpelthen ikke, at jeg kunne - uanset hvad og hvordan.

mange hilsner
nusle



 
 
 
Anita (18-07-2003)
Kommentar
Fra : Anita


Dato : 18-07-03 11:09

"nusle" skrev

> Jeg laver lige en ny tråd, fordi jeg hæftede mig ved noget,
> som jeg synes bør være i en seperat tråd.

Helt iorden

> Jeg kom sådan til at tænke på:
>
> Ville du kunne blive kæreste med en sådan mand, efter endt
> straf?

Det kommer sørme an på så meget... der ville være så mange forudsætninger.
Eksempelvis at han var åben omkring det og ikke forsøgte at skjule fortiden
fra mig. At han kunne tale om det og give udtryk for hvordan han forholdt
sig til det hele efter endt straf osv.

> F.eks. hvis han havde udstået sin straf, var re-socialiseret, havde
> været gennem psykologisk behandling osv.
>
> Kunne du lægge dig ved hans side og sove roligt om natten,
> om 5 år, om 10 år?

Det er jo et svært og særdeles hypotetisk spørgsmål. Men ja, det tror jeg
godt at jeg kunne. Men med en forudsætning om at han som person sagde mig
noget, og ellers virkede velafbalanceret og ikke med fare for at eksplodere
hvert øjeblik. Man kan jo fornemme meget på folk, og kunne jeg være tryg ved
ham, kunne jeg ikke se hans fortid som en forhindring.

> Jeg tror simpelthen ikke, at jeg kunne - uanset hvad og hvordan.

Men hvor går grænsen så for, hvad folk kan have i deres fortid for at du
stadig kan føle dig tryg ved dem? Jeg har tidligere haft en kæreste der var
straffet, hvilket jeg ikke så som et problem, idet han tydeligt var ude af
den uheldige løbebane han havde været i.

Jeg vil egentlig også gerne høre andres kommentarer på nusles indlæg.

Venligst Anita



nusle (18-07-2003)
Kommentar
Fra : nusle


Dato : 18-07-03 12:57


"Anita" <anita@*slet*stofanet.dk> skrev i en meddelelse
news:3f17c58a$0$22629$ba624c82@nntp04.dk.telia.net...

Hej,

> Det kommer sørme an på så meget... der ville være så mange forudsætninger.
> Eksempelvis at han var åben omkring det og ikke forsøgte at skjule
fortiden
> fra mig. At han kunne tale om det og give udtryk for hvordan han forholdt
> sig til det hele efter endt straf osv.

Puhh... så efter at han havde fortalt om sex-overgrebet
på en 12 årig pige, og mordet på hende - og hvordan han
blev dømt og udstod sin straf, fik psykologisk behandling
og mente sig frigjort fra sin fortid (helbredt, om du vil), så
mener du, at du ville kunne elske med ham, lægge i ske med
ham om aftenen, evt. få børn med ham.

> Det er jo et svært og særdeles hypotetisk spørgsmål. Men ja, det tror jeg
> godt at jeg kunne. Men med en forudsætning om at han som person sagde mig
> noget, og ellers virkede velafbalanceret og ikke med fare for at
eksplodere
> hvert øjeblik. Man kan jo fornemme meget på folk, og kunne jeg være tryg
ved
> ham, kunne jeg ikke se hans fortid som en forhindring.

Min erfaring er, at man tror man kan fornemme meget på
folk, indtil de udsætter en for et overgreb. Min erfaring
er, at den tiltro har man kun, indtil man selv har prøvet det
usandsynlige, og ikke så det komme.

> Men hvor går grænsen så for, hvad folk kan have i deres fortid for at du
> stadig kan føle dig tryg ved dem?

Mord og vold(tægt) er bestemt over min grænse.

> Jeg har tidligere haft en kæreste der var
> straffet, hvilket jeg ikke så som et problem, idet han tydeligt var ude af
> den uheldige løbebane han havde været i.

Hvis det var fordi han som ung havde stjålet en motorcykel
og taget en tur, ville det heller ikke betyde det store for mig.
Alle kan begå fejl, men mord og vold(tægt) er ikke at være
ude af en uheldig løbebane efter min mening, så er man kørt
helt af sporet.

> Jeg vil egentlig også gerne høre andres kommentarer på nusles indlæg.

Ja, det vil jeg egentlig også

mange hilsner
nusle



Anita (18-07-2003)
Kommentar
Fra : Anita


Dato : 18-07-03 13:50

"nusle" skrev

> Puhh... så efter at han havde fortalt om sex-overgrebet
> på en 12 årig pige, og mordet på hende - og hvordan han
> blev dømt og udstod sin straf, fik psykologisk behandling
> og mente sig frigjort fra sin fortid (helbredt, om du vil), så
> mener du, at du ville kunne elske med ham, lægge i ske med
> ham om aftenen, evt. få børn med ham.

Nu får du det jo til at lyde som om alt dette skulle foregå på en enkelt
dag. Jeg ved ikke hvordan du påbegynder et længerevarende forhold, men
normalt bruger jeg tid (gerne god tid) til at skabe et tillidsforhold til
personen før jeg ligger i ske, elsker og ja børn er helt uden for rækkevidde
min umiddelbare tankegang.

> Min erfaring er, at man tror man kan fornemme meget på
> folk, indtil de udsætter en for et overgreb. Min erfaring
> er, at den tiltro har man kun, indtil man selv har prøvet det
> usandsynlige, og ikke så det komme.

Man lærer så lange man lever og man gør sig erfaringer, der forandrer ens
måde at se på omverdenen på. Sådan må det vel være for os alle.

Jeg har som udgangspunkt tillid til folk, jeg mener ikke jeg har grund til
andet. Jeg kan have fornemmelser der siger mig at en bestemt person ikke er
en jeg har lyst til at involvere mig yderligere med (venskab eller mere) -
hvor spændende den person ellers må virke på mig - vil jeg højst sansynligt
følge min 6. sans. Det har jeg gjort før og det har før vist sig, at der
virkelig var noget ubehageligt ved personen. Derfor tror jeg egentlig også
at det ville være temmeligt usansynligt at en person som har myrdet og
siddet adskillige år i fængsel ville komme igennem første "filter". Ikke på
grund af handlingen, men pga. personligheden, udstrålingen, adfærden osv.
Måske er vi alligevel ikke så uenige, vi udtrykker os bare forskelligt?

> > Men hvor går grænsen så for, hvad folk kan have i deres fortid for at du
> > stadig kan føle dig tryg ved dem?
>
> Mord og vold(tægt) er bestemt over min grænse.

Ja det var jeg med på, men hvor går grænsen så? Hvad hvis X havde dummet sig
i en narkorus og fx. kørt en ihjel?

> Hvis det var fordi han som ung havde stjålet en motorcykel
> og taget en tur, ville det heller ikke betyde det store for mig.

Det var nu værre end som så.

> Alle kan begå fejl, men mord og vold(tægt) er ikke at være
> ude af en uheldig løbebane efter min mening, så er man kørt
> helt af sporet.

Det kan vi godt være enige om. Vi kan jo af gode grunde ikke vide årsagen
til at en person kommer så langt ud at man voldtager eller slår et andet
menneske ihjel. Men er det helt usandsynligt at man kan komme tilbage til
virkeligheden? Jeg ved det ikke. Jeg kender så vidt jeg ved ingen mordere.

Venligst Anita





nusle (18-07-2003)
Kommentar
Fra : nusle


Dato : 18-07-03 13:59


"Anita" <anita@*slet*stofanet.dk> skrev i en meddelelse
news:3f17eb55$0$22605$ba624c82@nntp04.dk.telia.net...

Hej,

> Nu får du det jo til at lyde som om alt dette skulle foregå på en enkelt
> dag. Jeg ved ikke hvordan du påbegynder et længerevarende forhold, men
> normalt bruger jeg tid (gerne god tid) til at skabe et tillidsforhold til
> personen før jeg ligger i ske, elsker og ja børn er helt uden for
rækkevidde
> min umiddelbare tankegang.

Jeg gør tingene meget forskelligt, og har både prøvet
det "hurtige" og det "langsomme" - efter min mening
er det ene ikke hverken bedre eller dårligere end det
andet, bare forskelligt i forhold til tid.

Og nej, det behøver da ikke ske på en enkelt dag,
det kunne sagtens ske over en årrække for den sags
skyld - min holdning er den samme.

Ville du kunne opbygge (over god tid) et tillidsforhold
til en mand du vidste havde begået voldtægt og mord
på en 12 årig?

> Man lærer så lange man lever og man gør sig erfaringer, der forandrer ens
> måde at se på omverdenen på. Sådan må det vel være for os alle.

Ja.

> Jeg har som udgangspunkt tillid til folk, jeg mener ikke jeg har grund til
> andet. Jeg kan have fornemmelser der siger mig at en bestemt person ikke
er
> en jeg har lyst til at involvere mig yderligere med (venskab eller mere) -
> hvor spændende den person ellers må virke på mig - vil jeg højst
sansynligt
> følge min 6. sans. Det har jeg gjort før og det har før vist sig, at der
> virkelig var noget ubehageligt ved personen. Derfor tror jeg egentlig også
> at det ville være temmeligt usansynligt at en person som har myrdet og
> siddet adskillige år i fængsel ville komme igennem første "filter". Ikke

> grund af handlingen, men pga. personligheden, udstrålingen, adfærden osv.

Jeg ved godt, hvordan dette vil lyde - men sådan er det ikke
ment (just for the record):

Du lyder som jeg gjorde engang, sikker på dine egne evner
til at bedømme et andet menneske på godt og ondt, uden
erkendelsen af, at du kan tage fejl.

> Måske er vi alligevel ikke så uenige, vi udtrykker os bare forskelligt?

Vi er uenige i den forstand, at jeg har erfaret, at det er muligt
at tage fejl, og jeg har derfor erkendt at risikoen for at fejl-
bedømme en sådan mands "nye karakter" er for stor (hvor lille
den end kan være) til at jeg nogensinde ville tage den.

> Ja det var jeg med på, men hvor går grænsen så? Hvad hvis X havde dummet
sig
> i en narkorus og fx. kørt en ihjel?

Jeg skulle virkelig have kendt personen længe og godt, og
holde meget af ham - for at kunne sætte mig udover en
sådan ting (inden jeg overhovedet kendte til den). Gjorde
jeg ikke det, ville jeg udelukke ham af min kreds af men-
nesker. Så, som udgangspunkt må jeg sige, at det også er
over min grænse - det er langt de fleste ulovligheder.

> Det kan vi godt være enige om. Vi kan jo af gode grunde ikke vide årsagen
> til at en person kommer så langt ud at man voldtager eller slår et andet
> menneske ihjel. Men er det helt usandsynligt at man kan komme tilbage til
> virkeligheden?

Det har efter min mening ikke noget at gøre med at komme
tilbage til virkeligheden - men simpelthen at man ved at begå
en sådan handling har givet sig selv den virkelighed det er,
at langt de fleste mennesker efterfølgende vil vælge en helt
og aldeles fra - det er en konsekvens af en så umanerlig
syg handling, og sådan synes jeg også det bør være.

Man dømmer ikke en morder (eller anden voldskriminel) på
livstid, han/hun dømmer sig selv til forevigt at bære det stempel,
de har givet sig selv.

> Jeg ved det ikke. Jeg kender så vidt jeg ved ingen mordere.

Jeg har kendt en morder - før han blev morder.

mange hilsner
nusle



Anita (18-07-2003)
Kommentar
Fra : Anita


Dato : 18-07-03 14:56

"nusle" skrev
> Jeg gør tingene meget forskelligt, og har både prøvet
> det "hurtige" og det "langsomme" - efter min mening
> er det ene ikke hverken bedre eller dårligere end det
> andet, bare forskelligt i forhold til tid.

Man må vel nødvendigvis være i stand til at lære et menneske bedre at kende
over længere tid. Fremfor på en enkelt dag. Jo bedre man kender personen jo
lettere vil det også være (for mig) at acceptere eventuelle ubehageligheder
den person kan berette om.

> Og nej, det behøver da ikke ske på en enkelt dag,
> det kunne sagtens ske over en årrække for den sags
> skyld - min holdning er den samme.

Fair nok.

> Ville du kunne opbygge (over god tid) et tillidsforhold
> til en mand du vidste havde begået voldtægt og mord
> på en 12 årig?

Ja, det kunne jeg godt. Om jeg kunne falde for personen kan jeg ærligt talt
ikke svare på. Der er så meget der spiller ind.

> Du lyder som jeg gjorde engang, sikker på dine egne evner
> til at bedømme et andet menneske på godt og ondt, uden
> erkendelsen af, at du kan tage fejl.

Jeg benægter ikke at jeg kan tage fejl. Alle kan tage fejl og det har jeg da
gjort, ellers ville jeg jo ikke have forliste forhold. Og dem har jeg nogle
stykker af. Men jeg ved alligevel at jeg har en sund fornuft, der har reddet
mig nogle gange. Jeg bliver nødt til at tro på mig selv.

Jeg ønsker ikke at afskære mig fra mennesker, ved at putte dem i kasser. Der
kan være personer som har en straffeattest så ren som sne, som jeg aldrig
ville røre med en fjernstyret gummihandske. På samme vis tror jeg på, at der
kan være folk som har været for langt ude, men som alligevel vil være kommet
til fornuft. (Lige så vel som, der er folk der ikke kommer til fornuft).

Min pointe er vist bare at jeg ikke på forhånd vil afskære et menneske som
jeg ikke har mødt, på grund af en omstændighed i personens liv. Især ikke
hvis jeg ikke kender sagen og årsagerne til bunds.

> Vi er uenige i den forstand, at jeg har erfaret, at det er muligt
> at tage fejl, og jeg har derfor erkendt at risikoen for at fejl-
> bedømme en sådan mands "nye karakter" er for stor (hvor lille
> den end kan være) til at jeg nogensinde ville tage den.

Jeg har så svært ved at forstille mig situationen, da jeg aldrig har været
der. Derfor er det som skrevet også kun hypotetisk. Men al respekt for dit
standpunkt.

> Jeg skulle virkelig have kendt personen længe og godt, og
> holde meget af ham - for at kunne sætte mig udover en
> sådan ting (inden jeg overhovedet kendte til den). Gjorde
> jeg ikke det, ville jeg udelukke ham af min kreds af men-
> nesker. Så, som udgangspunkt må jeg sige, at det også er
> over min grænse - det er langt de fleste ulovligheder.

Okay. Men det er jo svært. Det ville vel kunne betyde at en der ønsker at
være din ven, netop vil undlade at fortælle dig om den del af sin fortid.

> Det har efter min mening ikke noget at gøre med at komme
> tilbage til virkeligheden - men simpelthen at man ved at begå
> en sådan handling har givet sig selv den virkelighed det er,
> at langt de fleste mennesker efterfølgende vil vælge en helt
> og aldeles fra - det er en konsekvens af en så umanerlig
> syg handling, og sådan synes jeg også det bør være.

Så man må for resten af sit liv dømmes på noget man har gjort som 22-årig?
Det ser vi åbenbart forskelligt på.

> Man dømmer ikke en morder (eller anden voldskriminel) på
> livstid, han/hun dømmer sig selv til forevigt at bære det stempel,
> de har givet sig selv.

Jamen det er jo omgivelserne der dømmer. Du og jeg. Når han en dag er kommet
videre, har erkendt og lidt, grædt og talt, undskyldt og pint sig selv - og
siden hen kommer videre, så skal han fortsat dømmes og holdes op mod sin
fortid. Jeg er ikke i tvivl om at han for altid vil bære skylden som en
byrde i sin sjæl og er han et fornuftigt menneske vil han angre og komme
videre, men det vil du ikke tillade?

> Jeg har kendt en morder - før han blev morder.

Ubehageligt.

Venligst Anita




Jens Bruun (18-07-2003)
Kommentar
Fra : Jens Bruun


Dato : 18-07-03 16:38

"Anita" <anita@*slet*stofanet.dk> skrev i en meddelelse
news:3f17fadb$0$22630$ba624c82@nntp04.dk.telia.net...

> > Jeg har kendt en morder - før han blev morder.
>
> Ubehageligt.

Hvorfor?

--
-Jens B.



Anita (18-07-2003)
Kommentar
Fra : Anita


Dato : 18-07-03 17:59

"Jens Bruun" skrev

> > > Jeg har kendt en morder - før han blev morder.
> >
> > Ubehageligt.
>
> Hvorfor?

Tanken om at en af mine venner eller bekendte skulle blive morder giver mig
ubehag. Derfor.

/Anita



Jens Bruun (18-07-2003)
Kommentar
Fra : Jens Bruun


Dato : 18-07-03 18:07

"Anita" <anita@*slet*stofanet.dk> skrev i en meddelelse
news:3f1825b0$0$22609$ba624c82@nntp04.dk.telia.net...

> Tanken om at en af mine venner eller bekendte skulle blive morder
giver mig
> ubehag. Derfor.

Det forstår jeg helt ærligt ikke. En ting er, hvornår man rent juridisk
er morder, noget andet er, hvad motivet/baggrunden for manddrabet er. Er
det blot ordet "morder" der vækker dit ubehag? Er det selve den
juridiske straffelovsoverskridelse? Er det tanken om, at et menneske har
slået et andet ihjel. Jeg kan da komme på mange situationer, hvor jeg
ville have dyb respekt for en person og dennes handling, selvom der rent
juridisk var tale om manddrab.

Og lidt polemisk: Mord, i dansk juridisk forstand, er - fra land til
land, fra kultur til kultur, fra religion til religion - ikke altid mord
og omvendt. Kender du forresten nogle, der har fået foretaget en abort -
og hvis ja, vækker det også dit ubehag?

--
-Jens B.



Anita (18-07-2003)
Kommentar
Fra : Anita


Dato : 18-07-03 19:31

"Jens Bruun" skrev

> Det forstår jeg helt ærligt ikke. En ting er, hvornår man rent juridisk
> er morder, noget andet er, hvad motivet/baggrunden for manddrabet er. Er
> det blot ordet "morder" der vækker dit ubehag? Er det selve den
> juridiske straffelovsoverskridelse? Er det tanken om, at et menneske har
> slået et andet ihjel. Jeg kan da komme på mange situationer, hvor jeg
> ville have dyb respekt for en person og dennes handling, selvom der rent
> juridisk var tale om manddrab.

At et menneske må dø, er vel aldrig specielt behageligt.

> Og lidt polemisk: Mord, i dansk juridisk forstand, er - fra land til
> land, fra kultur til kultur, fra religion til religion - ikke altid mord
> og omvendt. Kender du forresten nogle, der har fået foretaget en abort -
> og hvis ja, vækker det også dit ubehag?

Abort er ikke mord i min ordbog.

/Anita




Jens Bruun (19-07-2003)
Kommentar
Fra : Jens Bruun


Dato : 19-07-03 11:02

"Anita" <anita@*slet*stofanet.dk> skrev i en meddelelse
news:3f183b72$0$22612$ba624c82@nntp04.dk.telia.net...

> Abort er ikke mord i min ordbog.

Det er det for flertallet af jordens befolkning.

--
-Jens B.



nusle (18-07-2003)
Kommentar
Fra : nusle


Dato : 18-07-03 19:10


"Anita" <anita@*slet*stofanet.dk> skrev i en meddelelse
news:3f17fadb$0$22630$ba624c82@nntp04.dk.telia.net...

Hej,

> Man må vel nødvendigvis være i stand til at lære et menneske bedre at
kende
> over længere tid. Fremfor på en enkelt dag. Jo bedre man kender personen
jo
> lettere vil det også være (for mig) at acceptere eventuelle
ubehageligheder
> den person kan berette om.

Det er jeg enig i - jo bedre jeg kender et menneske, og
jo mere jeg holdet af det menneske, desto lettere bliver
det at acceptere. Dog er der ting, som jeg aldrig ville
kunne acceptere, barnemord er et af dem (aborter und-
taget, apropos Jens' indlæg).

> Ja, det kunne jeg godt. Om jeg kunne falde for personen kan jeg ærligt
talt
> ikke svare på. Der er så meget der spiller ind.

Det kunne jeg ikke.

> Jeg benægter ikke at jeg kan tage fejl. Alle kan tage fejl og det har jeg
da
> gjort, ellers ville jeg jo ikke have forliste forhold. Og dem har jeg
nogle
> stykker af.

Det er fejl, enhver kan acceptere at have begået.

> Men jeg ved alligevel at jeg har en sund fornuft, der har reddet
> mig nogle gange. Jeg bliver nødt til at tro på mig selv.

Ja, det bliver du nødt til - jeg fortæller dig bare, at hvis du
en dag må sande, som vi er nogle der har været nødsaget
til, at et menneske (trods det at du tror du kender ham/hende
indgående og føler tillid til ham/hende) kan skade dig alvorligt,
måske endda slå dig ihjel, uden at du havde den fjerneste
anelse om at det kunne/ville ske - så eksisterer den tro ikke
længere i dig. Den er hvad den er - tro. Ikke viden.

> Jeg ønsker ikke at afskære mig fra mennesker, ved at putte dem i kasser.
Der
> kan være personer som har en straffeattest så ren som sne, som jeg aldrig
> ville røre med en fjernstyret gummihandske. På samme vis tror jeg på, at
der
> kan være folk som har været for langt ude, men som alligevel vil være
kommet
> til fornuft. (Lige så vel som, der er folk der ikke kommer til fornuft).

Jeg er helt enig, men i mig er der forskel på at have været langt
ude, og så begå mord.

> Min pointe er vist bare at jeg ikke på forhånd vil afskære et menneske som
> jeg ikke har mødt, på grund af en omstændighed i personens liv. Især ikke
> hvis jeg ikke kender sagen og årsagerne til bunds.

Hvis der er tale om en barnemorder, og det er jo fastslået,
han har endda tilstået, så ville jeg helt bestemt afskære ham.
Jeg ved derved rigeligt.

> Jeg har så svært ved at forstille mig situationen, da jeg aldrig har været
> der. Derfor er det som skrevet også kun hypotetisk. Men al respekt for dit
> standpunkt.

Netop. Du tror, at du kan vide dig sikker i relationen til et
andet menneske, og denne tro baserer du på din tillid til
dine egne evner til at bedømme dette menneske - og
indtil du oplever på egen krop, at dine evner ikke altid
slår til, vil du sikkert have den holdning.

Jeg har oplevet det på egen krop. Jeg kan tage fejl, en
sådan fejl kan i yderste konsekvens være fatal - det er
højt spil at spille, alene baseret på tilliden til at man ikke
vil fejlbedømme et menneskes karakter.

> Okay. Men det er jo svært. Det ville vel kunne betyde at en der ønsker at
> være din ven, netop vil undlade at fortælle dig om den del af sin fortid.

Selvfølgelig, og så ender jeg måske med engang imellem
at være uvidende om sådanne grumme ting i de menneskers
liv, som jeg omgås. Der er også tusindvis af andre ting, der
ikke fortælles - uanset hvordan relationen ellers i øvrigt er.
Hvad der betyder noget er, hvordan jeg reagerer med den
viden jeg har.

> Så man må for resten af sit liv dømmes på noget man har gjort som 22-årig?

Ja.

Præcis som at jeg resten af mit liv er mor, fordi jeg valgte at
få et barn som 19 årig. Jeg står til ansvar for et valg jeg traf
som 19 årig, resten af mit liv - det samme gør han. Han valgte
at tage et liv, jeg valgte at give et.

> Det ser vi åbenbart forskelligt på.

Ja.

> Jamen det er jo omgivelserne der dømmer. Du og jeg. Når han en dag er
kommet
> videre, har erkendt og lidt, grædt og talt, undskyldt og pint sig selv -
og
> siden hen kommer videre, så skal han fortsat dømmes og holdes op mod sin
> fortid.

Selvfølgelig, hans fortid er også ham - den forsvinder aldrig.
Han traf et valg, det bliver han nødt til at leve med resten
af sit liv. Hvad mener du ellers? At man kan gøre hvad som
helst, græde, fortryde og sige undskyld, og så er alt "forgiven
and forgotten"? Sådan er livet ikke. En handling har konse-
kvenser, man bliver stillet til ansvar - og det forsvinder ikke,
fordi man pludselig ønsker gjort gerning ugjort.

> Jeg er ikke i tvivl om at han for altid vil bære skylden som en
> byrde i sin sjæl og er han et fornuftigt menneske vil han angre og komme
> videre, men det vil du ikke tillade?

Hvis han var et fornuftigt menneske, havde han ikke voldtaget
og myrdet en lille pige.

For min skyld kan han leve sit liv, som det måtte passe ham,
også efter endt afsoning - hvad jeg ikke vil er, at lade ham blive
en del af mit liv, og det er det, vi ser forskelligt på.

Tænk på Peter Lundin som blev dømt for mordet på sin mor
i USA.

Mon ikke den mor som han slog ihjel (inkl. hendes børn) her
i DK, havde den samme holdning som du - at han havde betalt
for sin ugerning, han havde angret, grædt og lidt - og han for-
tjente at leve i det "virkelige liv", som du kalder det. Tror du
ikke, at hun stolede på sin dømmekraft, og at hun følte sig
sikker i hans nærvær?

Eller tror du, at hun tænkte ved sig selv, at det kunne være
at han ville slå hende og hendes børn ihjel - men hvad,
hvorfor ikke tage chancen?

> > Jeg har kendt en morder - før han blev morder.
>
> Ubehageligt.

Nej, trist.

mange hilsner
nusle



ml (18-07-2003)
Kommentar
Fra : ml


Dato : 18-07-03 19:26


"nusle" <nusle@mail.dk> wrote in message
news:3f1837f2$0$24621$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...

>Dog er der ting, som jeg aldrig ville
> kunne acceptere, barnemord er et af dem (aborter und-
> taget, apropos Jens' indlæg).

Hvorfor er de undtaget?
--
ml



nusle (18-07-2003)
Kommentar
Fra : nusle


Dato : 18-07-03 19:44


"ml" <oks@slubbert.dk> skrev i en meddelelse
news:3f183bd9$0$32540$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...

Hej,

> >Dog er der ting, som jeg aldrig ville
> > kunne acceptere, barnemord er et af dem (aborter und-
> > taget, apropos Jens' indlæg).
>
> Hvorfor er de undtaget?

Fordi jeg først betragter det som liv efter fødslen af et
levedygtigt foster, ikke som liv allerede ved undfangelsen.

Dette kan man have forskellig holdning til, hvorfor det
efter nogles mening er mord, men ikke efter min.

mange hilsner
nusle



ml (18-07-2003)
Kommentar
Fra : ml


Dato : 18-07-03 19:49


"nusle" <nusle@mail.dk> wrote in message
news:3f183fbf$0$24680$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...

Hej Nusle

> > >Dog er der ting, som jeg aldrig ville
> > > kunne acceptere, barnemord er et af dem (aborter und-
> > > taget, apropos Jens' indlæg).
> >
> > Hvorfor er de undtaget?
>
> Fordi jeg først betragter det som liv efter fødslen af et
> levedygtigt foster, ikke som liv allerede ved undfangelsen.

Så abort dagen før fødslen er ok, mens babydrab dagen efter er mord?
--
ml



nusle (18-07-2003)
Kommentar
Fra : nusle


Dato : 18-07-03 20:01


"ml" <oks@slubbert.dk> skrev i en meddelelse
news:3f18412b$0$32508$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...

Hej,

> > Fordi jeg først betragter det som liv efter fødslen af et
> > levedygtigt foster, ikke som liv allerede ved undfangelsen.
>
> Så abort dagen før fødslen er ok, mens babydrab dagen efter er mord?

Jeg ved godt, at det for nogle er et prekært emne, men
prøv at læse hvad jeg skriver.

"Jeg betragter det som liv efter fødslen af et levedygtigt
foster".

Som det er i dag, kan meget for tidligt fødte fostre leve
- ved hjælp af lægernes ekspertise - men de kan leve.

Uanset hvordan man vender og drejer den, så kan et
foster i 0-12. uge ikke leve.

mange hilsner
nusle



Anita (18-07-2003)
Kommentar
Fra : Anita


Dato : 18-07-03 20:05

"nusle" skrev

Hej igen.

> Ja, det bliver du nødt til - jeg fortæller dig bare, at hvis du
> en dag må sande, som vi er nogle der har været nødsaget
> til, at et menneske (trods det at du tror du kender ham/hende
> indgående og føler tillid til ham/hende) kan skade dig alvorligt,
> måske endda slå dig ihjel, uden at du havde den fjerneste
> anelse om at det kunne/ville ske - så eksisterer den tro ikke
> længere i dig. Den er hvad den er - tro. Ikke viden.

Jeg har (så vidt jeg husker) ikke påstået andet.

> Netop. Du tror, at du kan vide dig sikker i relationen til et
> andet menneske, og denne tro baserer du på din tillid til
> dine egne evner til at bedømme dette menneske - og
> indtil du oplever på egen krop, at dine evner ikke altid
> slår til, vil du sikkert have den holdning.

Jeg tror du misforstår mig lidt. Jeg bilder mig ikke ind, at jeg kan vide
mig sikker på noget som helst her i livet. Selv de folk vi kender godt og
altid har haft tillid til, kan jo vise sig at overraske os, såre os,
indeholde ting vi ikke troede. Sådan som Mias morder har overrasket sin
familie.

Men selvom jeg ikke kan vide mig sikker på noget her i livet, afskærer jeg
mig ikke fra bekendtskaber som jeg finder brugbare i mit liv.

Hvis det var en i din familie, der gjorde noget tilsvarende, mord og/eller
voldtægt ville du så også afskære vedkommende for resten af dit liv? Efter
endt straf, behandling osv?

> Jeg har oplevet det på egen krop. Jeg kan tage fejl, en
> sådan fejl kan i yderste konsekvens være fatal - det er
> højt spil at spille, alene baseret på tilliden til at man ikke
> vil fejlbedømme et menneskes karakter.

Man kan jo ikke gardere sig imod alt. Det kan også være fatalt og
livsfarligt at gå over gaden, men derfor gør vi det jo alligevel. Vi kigger
os for, men alligevel sker det hvert år at folk bliver slået ihjel i
trafikken. Ligeså vel sker den slags i andre dele af vort liv. Vi kigger os
for, bruger vores fornuft, men enkelte gange går det alligevel galt.

Jeg kunne ikke drømme om at aflyse min ferie af frygt for teorisme, eller
sars for den sags skyld, hvilket 1000-vis af andre turister har gjort. Jeg
gider ikke bruge min energi på at være bange. Jeg lytter heller ikke til
alle sundhedsprisningerne om, hvad man nu pludselig skal spise eller for
guds skyld ikke må spise. Jeg lever blot mit liv så jeg føler, at jeg får
mest muligt ud af det. Og det indbefatter også de folk jeg omgiver mig med.

> Selvfølgelig, og så ender jeg måske med engang imellem
> at være uvidende om sådanne grumme ting i de menneskers
> liv, som jeg omgås. Der er også tusindvis af andre ting, der
> ikke fortælles - uanset hvordan relationen ellers i øvrigt er.
> Hvad der betyder noget er, hvordan jeg reagerer med den
> viden jeg har.

Men så er du jo ligevidt, så har du jo ikke opnået at beskytte dig selv fra
at ovegreb eller andet alligevel kan ske. Hvilket også er min pointe
ovenfor. Vi kan ikke gardere os 100%, men vi kan prøve... så er vi bare
forskellige mht. hvor hårdt vi anstrenger os i den retning.

Mon det kan hænge sammen med at du har børn og brug for at beskytte dig selv
for at kunne beskytte dem, hvor jeg kun har mig selv at tænke på?

> Selvfølgelig, hans fortid er også ham - den forsvinder aldrig.
> Han traf et valg, det bliver han nødt til at leve med resten
> af sit liv. Hvad mener du ellers? At man kan gøre hvad som
> helst, græde, fortryde og sige undskyld, og så er alt "forgiven
> and forgotten"? Sådan er livet ikke. En handling har konse-
> kvenser, man bliver stillet til ansvar - og det forsvinder ikke,
> fordi man pludselig ønsker gjort gerning ugjort.

Naturligvis må man tage konsekvensen af de handlinger man foretager. Det
mener jeg egentlig også fyren her kommer til. Han tilstår og modtager på et
tidspunkt sin straf, som han formentlig udstår. Derudover lever han med den
smerte han har pådraget en masse mennesker.

> Hvis han var et fornuftigt menneske, havde han ikke voldtaget
> og myrdet en lille pige.

Kan et menneske under ingen omstændigheder forandre sig? Jeg har ellers set
mange mennesker blive betydeligt mere fornuftige med alderen.

> For min skyld kan han leve sit liv, som det måtte passe ham,
> også efter endt afsoning - hvad jeg ikke vil er, at lade ham blive
> en del af mit liv, og det er det, vi ser forskelligt på.

Jeps, og det er helt fair.

> Tænk på Peter Lundin som blev dømt for mordet på sin mor
> i USA.

Jeg synes ikke denne sammenligning er helt retfærdig. Lundin er jo direkte
sindssyg. (Det ved vi endnu ikke om Mias morder er). Jeg vil formode at man
er betydeligt mere "kold" for at kunne slå adskillige mennesker ihjel,
smadre folk med økser, skære dem i småstykker og hvad han nu ellers har
bedrevet.

> Tror du
> ikke, at hun stolede på sin dømmekraft, og at hun følte sig
> sikker i hans nærvær?

Det vil jeg da håbe at hun gjorde. Var det ikke noget med at hun godt
vidste, hvad han tidligere havde bedrevet? Har vist ikke fulgt helt så godt
med.

> Eller tror du, at hun tænkte ved sig selv, at det kunne være
> at han ville slå hende og hendes børn ihjel - men hvad,
> hvorfor ikke tage chancen?

Hvis hun har haft kendskab til hans fortid, så er det da en chance at tage.

> > > Jeg har kendt en morder - før han blev morder.
> >
> > Ubehageligt.
>
> Nej, trist.

Meget.

Venligst Anita




PerX ... (19-07-2003)
Kommentar
Fra : PerX ...


Dato : 19-07-03 23:39

In article <3f17e075$0$32529$edfadb0f@dread16.news.tele.dk>,
nusle@mail.dk says...
> Hvis det var fordi han som ung havde stjålet en motorcykel
> og taget en tur, ville det heller ikke betyde det store for mig.
> Alle kan begå fejl, men mord og vold(tægt) er ikke at være
> ude af en uheldig løbebane efter min mening, så er man kørt
> helt af sporet.
>

Og skal henrettes på stedet. Yep, af med knoppen *G*


Kirstine (18-07-2003)
Kommentar
Fra : Kirstine


Dato : 18-07-03 20:41

In article <3f17c58a$0$22629$ba624c82@nntp04.dk.telia.net>,
anita@*slet*stofanet.dk says...

> Men hvor går grænsen så for, hvad folk kan have i deres fortid for at du
> stadig kan føle dig tryg ved dem? Jeg har tidligere haft en kæreste der var
> straffet, hvilket jeg ikke så som et problem, idet han tydeligt var ude af
> den uheldige løbebane han havde været i.

Det er dælme svært at svare på, når det hele er hypotetisk...

Jeg er sikker på, at jeg ikke ville kunne finde tryghed med en, der
havde begået mord, voldtægt, vold el.

Ellers måtte det nok komme an på fornemmelser - min oplevelse af det
menneske, der er nu. Hvis jeg følte mig sikker på, at han var helt ude
af kriminalitet, så kunne jeg måske...meget afhængigt af, hvad det var,
han havde gjort.

Kirstine
--
*Trying to do what works - trying to do what matters*

Henning (19-07-2003)
Kommentar
Fra : Henning


Dato : 19-07-03 04:04


"Anita" <anita@*slet*stofanet.dk> skrev i en meddelelse
news:3f17c58a$0$22629$ba624c82@nntp04.dk.telia.net...

> Jeg vil egentlig også gerne høre andres kommentarer på nusles indlæg.

Tjah? Nu må jeg ty til mine faglige erfaringer, hvor jeg
gennem tiden har mødt stort set alt fra butikstyve, pædofile,
voldsmænd, voldtægts forbrydere, mordere M/K.

De fleste af dem, har jeg kunnet "elske" i den forstand
at kunne lide dem som mennesker, uanset forbrydelsens art
det har ikke noget med at gøre, at det er mit arbejde, for
jeg kan sagten føle stærk antipati mod nogle, der har
en personlighed, jeg slet ikke kan folige mig med.

Lige i øjeblikket har vi en der har slået sin mand ihjæl
for flere år siden, huner utrolig charmerende og for
det meste elskelig, men pokkers kolerisk, jeg holder
meeeget af hende, men jeg ville ikke turde leve
sammen med hende.

Hypotetisk ville jeg kunne forestille mig alt, men
sikkert ikke i virkeligheden.

MVH
Henning


PerX ... (18-07-2003)
Kommentar
Fra : PerX ...


Dato : 18-07-03 11:44

In article <3f173878$0$5138$edfadb0f@dread11.news.tele.dk>, nusle@mail.dk
says...
> Ville du kunne blive kæreste med en sådan mand, efter endt
> straf?
>
>

Det ser ud til der er en del kvinder som jagter en "bad boy" udfra
betragtningen at hvis de kan få ham reformeret, så er det tegn på at han
virkelig elsker hende. Tror aldrig det virker...


Anita (18-07-2003)
Kommentar
Fra : Anita


Dato : 18-07-03 12:22

"PerX ..." <hyp1999@hotmail_remove_this_.com> skrev

> Det ser ud til der er en del kvinder som jagter en "bad boy" udfra
> betragtningen at hvis de kan få ham reformeret, så er det tegn på at han
> virkelig elsker hende. Tror aldrig det virker...

Så naiv er jeg nu alligevel ikke. Jeg tror heller ikke det virker. Jeg ville
dog heller aldrig blive kæreste med personen, så længe han er ude, hvor han
ikke kunne bunde. Jeg opsøger ikke folk til at skabe kludder i mit liv. Men
hvis de har fået styr på deres liv, ville jeg ikke holde det imod dem at de
tidligere har haft kludder i livet.

Ekstra kommentar til nusle:
Jeg indrømmer dog at det er let at sige den slags i teorien og i hypotesen.
Om jeg virkelig ville forholde mig således, kan jeg af gode grunde ikke
vide. Kun formode ud fra hvad jeg grundlæggende mener.

Venligst Anita



PerX ... (19-07-2003)
Kommentar
Fra : PerX ...


Dato : 19-07-03 23:36

In article <3f17d691$0$22631$ba624c82@nntp04.dk.telia.net>,
anita@*slet*stofanet.dk says...
> "PerX ..." <hyp1999@hotmail_remove_this_.com> skrev
>
> > Det ser ud til der er en del kvinder som jagter en "bad boy" udfra
> > betragtningen at hvis de kan få ham reformeret, så er det tegn på at han
> > virkelig elsker hende. Tror aldrig det virker...
>
> Så naiv er jeg nu alligevel ikke. Jeg tror heller ikke det virker.

Noget andet er at man kan se mange bøller pludslig bliver mere 'normale'
når de får kone og børn.


Anita (20-07-2003)
Kommentar
Fra : Anita


Dato : 20-07-03 10:31

"PerX ..." <hyp1999@hotmail_remove_this_.com> skrev

> Noget andet er at man kan se mange bøller pludslig bliver mere 'normale'
> når de får kone og børn.

Det er korrekt. Jeg har set tilfældet med min veninde, men hun måtte
alligevel i sidste ende betale en stor pris for vedblivende at tro på, at
han ville forandre sig, men til sidst indså hun det - heldigvis.

/Anita



Søg
Reklame
 
Statistik
Spørgsmål : 177501
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408522
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste