Jeg har opgraderet mit antikke Asus P55T2P4C rev. 3.10 MB med
256 MB RAM - men har efterfølgende fundet ud af, at MB'et skal
bruge en såkaldt 'Tag RAM'-chip for at kunne cache den udvidede
hukommelse.
Brugbare Tag RAM-typer fremgår her:
http://www.jump.net/~lcs/kalle/rev3.htm#TAG
(scroll lidt ned på siden)
Hvor skaffer man mon sådan en fætter nu om dage? Hvis nogen
tilfældigvis skulle ligge inde med den, så er jeg selvfølgelig
interesseret (helst en udgave der er hurtigere end 15 ns, og i
hvert fald ikke langsommere).
Jeg overvejer også at opgradere min nuværende CPU (Cyrix 6x86)
til en AMD K6 III+ eller en K6 2+. Disse skulle efter sigende
fungere med mit MB med en patchet BIOS fra Jan Steunebrink:
http://web.inter.nl.net/hcc/J.Steunebrink/k6plus.htm
Er det muligt at stampe sådan en CPU op af jorden i dag? I givet
fald: Hvor mon man kan være heldig at finde den? Og igen: hvis
nogen skulle have en til overs (helst K6 III+, men K6 2+ har også
interesse), så er jeg selvfølgelig interesseret
Mvh. Erland