d. 03/04/01 6:19 skrev Henrik Pedersen på misbams-miauu@edb.dk i artiklen
9abj1b$ct6$1@news.cybercity.dk:
> Jeg tjekkede den senere og den virkede ;)))
>
> Ellers en smart måde at vise billederne på, med et lille popup-vindue, og så
> er de da kønne og sødde dine misser ;))
> Jeg har hørt at sådan nogen skulle have en hel del temperament ??
>
> --
> Med venlig hilsen & miauu
>
> Henrik & Melissa
>
Hej Henrik
OK, så er jeg mere rolig!
Om temperamentet - jeg synes det er dejligt, men nogle ville måske finde dem
for afhængige, for nærhedssøgende, når de er helt unge for aktive - og for
snakkesalige! Det kommer an på hvad man søger/forventer, tror jeg.
Jeg kendte og elskede siameserens temperament da jeg valgte dem, så vi
trives helt fint.
Opdrætteren kaldte dem "katte med et stænk af hund i sindet" - fordi de
knytter sig så voldsomt til deres mennesker og til hinanden. De er meget
sociale og kan i almindelighed slet ikke klare at være alenekatte. En
alenesiameser ville nok også kunne blive en belastning, fordi den ville have
brug for sit menneske - hele tiden!
De er vældig aktive, vældig
nysgerrige - skulle være temmelig intelligente. Det er jeg som regel enig i,
af og til ikke (når Ditte har gloet ind i revnen mellem komfuret og
køkkenbordet i over en halv time, fordi hun så en edderkop for 3 kvarter
siden, kan jeg få min tvivl
)
De er vældig kærlige, elsker at blive nusset, at ligge på skødet, i arm
under dynen (de _elsker_ dyner). De har aldrig revet eller bare hvæset af
mig. Især Donna er en meget blid kat.
Ditte er temperamentsfuld på den måde, at hun har mindre styr på sine
følelser / er mere umiddelbar end Donna (meget glad, meget bange, meget
kælen...) Men selv hun har altså kun forsvaret sig en gang i sit liv - mod
en dyrlæge, der gjorde hende rædselsslagen. Ellers er hun en glad og meget
tillidsfuld lille kat, der er vældig god til selv små børn.
Man siger at siameserens temperament til dels følger farven - jo mørkere
kat, jo mere "krævende". De blå skulle være de blideste. Jeg har ikke
erfaring nok til at sige om det er rigtigt.
Da de var små var de nogle tornadoer at have i huset - fuld fart frem! Nu
hvor de er 4 1/2 år, er det stilnet lidt af
Hm - dette blev langt -har jeg nævnt, at jeg elsker mine misser meget højt
))
--
Mange hilsner fra Ann R
P.S: Nye billeder af mine vidundere:
http://homepage.mac.com/ann_rudbeck/PhotoAlbum.html