/ Forside / Interesser / Familie & Relationer / Sexualitet / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
 
Top 10 brugere
Sexualitet
#NavnPoint
dova 2573
Sannie 1393
Nordsted1 1345
briani 1186
skingur 1004
ThomasG 918
ans 861
refi 860
creamygirl 831
10  piaskov 789
Farvel :-(
Fra : Boerge Rahbech Jense~


Dato : 04-07-03 13:27

Hejsa.

Nu har jeg (næsten) forladt alle nyhedsgrupper, men bagefter fik jeg
lyst til at sende jer en afskedshilsen. Det gør jeg nu via
posting.google.com.

Egentlig burde jeg nok takke Sabrina for - i tråden, der bærer mit
navn - at minde mig om en meget væsentlig grund til, jeg aldrig har
haft en kæreste eller seksuelt samkvem med et andet menneske. Det
skyldes, at jeg hurtigt bliver en belastning for mine omgivelser, når
jeg slipper mine følelser løs, og det vil jeg ikke udsætte nogen for.
Desværre har jeg den store begrænsning, at jeg ikke altid kan styre
mine følelser og reagere fornuftigt og rationelt. I hvert fald har
omkostningerne været for store, når jeg har forsøgt. Derfor
foretrækker jeg at holde mig for mig selv, således jeg kan slippe i
det mindste nogle af mine følelser løs, uden det går ud over nogen,
ligesom jeg slipper for at blive sat i rette for, at jeg tillader mig
at have følelser og oven i købet nogle gange tillader mig at føle mig
trådt på - og reagere voldsomt på det.

Jeg beklager ulejligheden og de smerter, mine indlæg har givet
anledning til, og har nu forsøgt at fjerne alle mine egne indlæg i
tråden, der bærer mit navn. Det varer nok noget tid, før de er væk fra
newsserverne, og det er muligt, jeg har glemt nogen.

Med venlig hilsen
Børge

 
 
 
PerX ... (04-07-2003)
Kommentar
Fra : PerX ...


Dato : 04-07-03 15:07

In article <bb4c8b54.0307040427.271d7a62@posting.google.com>,
brahbech@post8.tele.dk says...




> Desværre har jeg den store begrænsning, at jeg ikke altid kan styre
> mine følelser og reagere fornuftigt og rationelt.

Så længe du ikke overfalder nogen eller bryde lovene så kan du vel føle
og reagere som du har lyst.

> I hvert fald har
> omkostningerne været for store, når jeg har forsøgt. Derfor
> foretrækker jeg at holde mig for mig selv, således jeg kan slippe i
> det mindste nogle af mine følelser løs, uden det går ud over nogen,
> ligesom jeg slipper for at blive sat i rette for, at jeg tillader mig
> at have følelser og oven i købet nogle gange tillader mig at føle mig
> trådt på - og reagere voldsomt på det.

Reager voldsomt hvis du vil, men vid at intet mennesker er afholdt af
alle. Uanset hvad du siger og gør er der nogen som syntes det er noget
fis. Lær at ignorer hvad folk du ikke bryder dig om mener (med mindre det
er skattevæsnet ;)



> Jeg beklager ulejligheden og de smerter, mine indlæg har givet
> anledning til, og har nu forsøgt at fjerne alle mine egne indlæg i
> tråden, der bærer mit navn.

Det er muligt der er et par stykker som er blevet irriteret på dig, men
jeg tvivler på du har forårsaget smerte.


Boerge Rahbech Jense~ (04-07-2003)
Kommentar
Fra : Boerge Rahbech Jense~


Dato : 04-07-03 15:26


"PerX ..." <hyp1999@hotmail_remove_this_.com> wrote in message
news:MPG.196fa85c484a6aec989c46@news.usenetserver.com...

> Så længe du ikke overfalder nogen eller bryde lovene så kan du vel føle
> og reagere som du har lyst.

OK. Jeg er (for?) nem, så Rasmus og du har allerede overtalt mig til at
vende tilbage. Det hjalp nok lidt, at jeg var en tur nede i byen for at købe
lidt ind.

Som alternativ kan jeg jo lægge Martin og Sabina i mit kill-filter, og glæde
mig over, at jeg ikke har ret mange penge i denne måned, hvorved risikoen
for at møde nogle søde piger, som jeg uretmæssigt tillægger den samme
ubehagelige adfærd, som jeg netop oplevede fra Sabinas side.

Da jeg nu var nede i byen, fik jeg også sendt en bestilling af et sæsonkort
til hjemmekampene hos Viborg Håndbold Klub, da jeg kunne mærke, at jeg kunne
komme til at mangle gode, uforpligtende oplevelser. På linie med de seneste
sæsoner har jeg bestilt en fast siddeplads til alle hjemmekampene, hvor jeg
kan sidde, hvis jeg kommer. Det var ganske hyggeligt sidste sæson, fordi
flere af dem, jeg mødte, var gengangere, og der opstod et vist fællesskab,
hvor vi lærte hinanden lidt at kende. Det blev bemærket, når jeg ikke kom
til håndboldkamp. For en mand som mig blev oplevelsen ikke ringere af,
at jeg kunne kigge på, at nogle ganske kønne, voksne piger brugte deres
sportstrænede kroppe.

Med venlig hilsen
Børge
--
Denne meddelelse udtrykker kun mine egne synspunkter og de facts, jeg
kender.
Jeg forbeholder mig til enhver tid ret til at tage fejl og ændre
synspunkter.



Sabina Hertzum (04-07-2003)
Kommentar
Fra : Sabina Hertzum


Dato : 04-07-03 15:49

Boerge Rahbech Jensen wrote:
> Som alternativ kan jeg jo lægge Martin og Sabina i mit kill-filter,
> og glæde mig over, at jeg ikke har ret mange penge i denne måned,
> hvorved risikoen for at møde nogle søde piger, som jeg uretmæssigt
> tillægger den samme ubehagelige adfærd, som jeg netop oplevede fra
> Sabinas side.

jag kan jo kun sige at sandheden ofte er ilde hørt...... ;)
--
Knus Sabina

www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.



Kim Norgaard (14-07-2003)
Kommentar
Fra : Kim Norgaard


Dato : 14-07-03 12:04

Sabina Hertzum wrote:
> jag kan jo kun sige at sandheden ofte er ilde hørt...... ;)
Det har i hverttilfælde fra tid til tid vist sig at _din_ sandhed er
idle hørt.


--
Kim Norgaard

Sabina Hertzum (14-07-2003)
Kommentar
Fra : Sabina Hertzum


Dato : 14-07-03 22:42


"Kim Norgaard" <jasen@jasen.dk> skrev i en meddelelse
news:slrnbh53gq.1huv.jasen@blackout.kokasse.dk...
> Sabina Hertzum wrote:
> > jag kan jo kun sige at sandheden ofte er ilde hørt...... ;)

> Det har i hverttilfælde fra tid til tid vist sig at _din_ sandhed er
> idle hørt.

og hvad kan det skyldes??

erfaringen viser jo at når man rammer en nerve så reagerer musklen..... ;)

knus sabina



Henning (15-07-2003)
Kommentar
Fra : Henning


Dato : 15-07-03 03:09

Sabina Hertzum wrote:
> "Kim Norgaard" <jasen@jasen.dk> skrev i en meddelelse
> news:slrnbh53gq.1huv.jasen@blackout.kokasse.dk...
>> Sabina Hertzum wrote:
>>> jag kan jo kun sige at sandheden ofte er ilde hørt...... ;)
>
>> Det har i hverttilfælde fra tid til tid vist sig at _din_ sandhed er
>> idle hørt.
>
> og hvad kan det skyldes??
>
> erfaringen viser jo at når man rammer en nerve så reagerer
> musklen..... ;)

*LOL*

Jeps du gæve Qinde! Din vinkel på livet er værd at overveje

MVH
Henning


PerX ... (15-07-2003)
Kommentar
Fra : PerX ...


Dato : 15-07-03 13:40

In article <bev999$6rq$1@dknews.tiscali.dk>, sabina@mandezonen.dk says...
>
> > Det har i hverttilfælde fra tid til tid vist sig at _din_ sandhed er
> > idle hørt.
>
> og hvad kan det skyldes??
>
> erfaringen viser jo at når man rammer en nerve så reagerer musklen..... ;)

Man kan jo altid provokere en reaktion, det betyder jo ikke at
nødvendigvis er en begavet samtale (uden at jeg ved hvad i taler om *G*)


Sabina Hertzum (15-07-2003)
Kommentar
Fra : Sabina Hertzum


Dato : 15-07-03 22:56

"PerX ..." <hyp1999@hotmail_remove_this_.com> skrev i en meddelelse
news:MPG.197e148324a948a2989cb7@news.usenetserver.com...
> > og hvad kan det skyldes??
> >
> > erfaringen viser jo at når man rammer en nerve så reagerer musklen.....
;)
>
> Man kan jo altid provokere en reaktion, det betyder jo ikke at
> nødvendigvis er en begavet samtale (uden at jeg ved hvad i taler om *G*)

generelt set er min holdning hvis man rammer forkert så er reaktionen lig
nul..... rammer man derimod i nærheden af bullseye, så kommer reaktionen ret
markant og promte.....
det er jo nemt at tænke "sådan en idiot" og trække på skuldrene hvis man ved
vedkommende tager fejl..... hvis vedkommende derimod kommer for tæt på
bliver reaktionen ofte stærk og voldsom.......
og det er såmænd bare en generel observation, helt uden for den oprindelige
debats emne ;)

knus sabina



PerX ... (15-07-2003)
Kommentar
Fra : PerX ...


Dato : 15-07-03 23:29

In article <bf1ufb$7a1$1@dknews.tiscali.dk>, sabina@mandezonen.dk says...

> det er jo nemt at tænke "sådan en idiot" og trække på skuldrene hvis man ved
> vedkommende tager fejl.....

Ikke for alle. For mig var det næsten umuligt i mange år.

> ...hvis vedkommende derimod kommer for tæt på
> bliver reaktionen ofte stærk og voldsom.......

For mig ville det komme an på hvad. Mange gange kan jeg bare finde på at
sige "ja, og?" :)

> og det er såmænd bare en generel observation, helt uden for den oprindelige
> debats emne ;)

Ah, det gode ved det originelle usenet, man kunne gå offtopic - nu
om stunder futter folk for et godt ord ;)


Sabina Hertzum (15-07-2003)
Kommentar
Fra : Sabina Hertzum


Dato : 15-07-03 23:19

"PerX ..." <hyp1999@hotmail_remove_this_.com> skrev i en meddelelse
news:MPG.197e9e7e844c7101989cbc@news.usenetserver.com...
> > det er jo nemt at tænke "sådan en idiot" og trække på skuldrene hvis man
ved
> > vedkommende tager fejl.....
>
> Ikke for alle. For mig var det næsten umuligt i mange år.

hvem har så problemet??

> > ...hvis vedkommende derimod kommer for tæt på
> > bliver reaktionen ofte stærk og voldsom.......
>
> For mig ville det komme an på hvad. Mange gange kan jeg bare finde på at
> sige "ja, og?" :)

det er jo også en reaktion der er til at tage og føle på..... nu i dette
tilfælde har børge udtrykt at jeg har udvist en ubehagelig adfærd..... det
er fint nok, jeg mener dog at det nok skyldes at jeg er kommet for tæt
på...... og dermed har overtrådt "behagelighedsgrænsen"...... at han "truer"
med at smide mig i kill-filteret, viser så mig at han måske ikke helt kan
klare at nogen kommer over den grænse... hvilket også er fint nok, blot ikke
særlig kompatibelt med at debattere i et forum som dette.....

hvis man har et problem med at folk kan komme for tæt på, bør man vælge sine
kampe med omhu..... der er ingen grund til at kaste sig ud i en debat man
fornemmer kan komme for tæt på, hvis man ikke kan klare det i længden.....
;)

> > og det er såmænd bare en generel observation, helt uden for den
oprindelige
> > debats emne ;)
>
> Ah, det gode ved det originelle usenet, man kunne gå offtopic - nu
> om stunder futter folk for et godt ord ;)

nu er dette jo reelt set i relation til samliv, og dermed også under denne
gruppes fundats ;)

knus sabina



Boerge Rahbech Jense~ (16-07-2003)
Kommentar
Fra : Boerge Rahbech Jense~


Dato : 16-07-03 08:21

"Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> wrote in message
news:bf1vqs$7ov$1@dknews.tiscali.dk...

> hvis man har et problem med at folk kan komme for tæt på, bør man vælge
sine
> kampe med omhu..... der er ingen grund til at kaste sig ud i en debat man
> fornemmer kan komme for tæt på, hvis man ikke kan klare det i længden.....

Det var altså dig, der startede kampen, men det husker du måske ikke? Det
drejede sig om, at du synes, du havde ret til at fortsætte med at forsvare,
hvad du mente var Peters interesser, vel vidende du egentlig ikke vidste
noget som helst om det, du udtalte dig om. Du fortsatte bare med at føre dig
frem, også efter du nærmest havde trængt mig op i en krog. Hvilken reaktion
havde du forventet? Jeg forsøgte at trække mig tilbage på en pæn måde, men
det bevirkede blot, at du intensiverede angrebet. Til sidst var
kill-filteret min eneste mulighed. Jeg har så senere taget dig ud af
filteret igen for at se, om det var en enlig svale, men det var det åbenbart
ikke.

Med venlig hilsen
Børge
--
Denne meddelelse udtrykker kun mine egne synspunkter og de facts, jeg
kender.
Jeg forbeholder mig til enhver tid ret til at tage fejl og ændre
synspunkter.



Sabina Hertzum (16-07-2003)
Kommentar
Fra : Sabina Hertzum


Dato : 16-07-03 09:47


"Boerge Rahbech Jensen" <brahbech@post8.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:3f150412$0$76104$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> > kampe med omhu..... der er ingen grund til at kaste sig ud i en debat
man
> > fornemmer kan komme for tæt på, hvis man ikke kan klare det i
længden.....
>
> Det var altså dig, der startede kampen, men det husker du måske ikke?

se, jeg opfatter det slet ikke som en kamp... men som en debat..... og hvem
der startede hvad er for mig irelevant, da jeg jo også sagtens kan komme og
sige at du startede det..... det gider jeg dog ikke, da det ikke tjener
noget formål.....

> Det
> drejede sig om, at du synes, du havde ret til at fortsætte med at
forsvare,
> hvad du mente var Peters interesser, vel vidende du egentlig ikke vidste
> noget som helst om det, du udtalte dig om.

øhhh nå.... jeg mener blot jeg forholdte mig til hvordan du reagerede i
forhold til debatten..... hvilket var mit eneste mål.....

> Du fortsatte bare med at føre dig
> frem, også efter du nærmest havde trængt mig op i en krog. Hvilken
reaktion
> havde du forventet?

jeg har ikke bevidst trængt dig op i en krog.... at du måske har følt det,
har intet med min debat at gøre, men udelukkende med dine følelser......

> Jeg forsøgte at trække mig tilbage på en pæn måde, men
> det bevirkede blot, at du intensiverede angrebet.

jeg angreb ikke..... tro mig.... men hvordan du har opfattet det kan jeg jo
ikke sige..... jeg ved dog med mig selv at jeg ikke har været ude efter dig
på nogen måde, da jeg ikke har nogen grund til det..... du har følt dig
presset af en eller anden årsag, og det har resulteret i at du måske har
læst mine indlæg som mere fjentlige end de oprindeligt er skrevet..... det
er ikke mit ansvar at sætte mig ind i din sindsstemning inden jeg sender et
indlæg......

> Til sidst var
> kill-filteret min eneste mulighed. Jeg har så senere taget dig ud af
> filteret igen for at se, om det var en enlig svale, men det var det
åbenbart
> ikke.

jeg har ikke ændret mig hvis det er det du tror..... jeg siger gerne min
mening, og forholder mig til tingene som jeg ser det..... at du opfatter det
som et angreb på din person er for mig ren utopi, da jeg intet har at
angribe.....
jeg er ikke typen der bærer nag...... en debat er en debat og jeg forholder
mig til det _som_ en debat...... det er den eneste måde man kan overleve på
usenet....

men derudover bør du måske lige overveje om der ikke er lidt sandhed i det
de skriver på www.usenet.dk
"Hvis en kommentar lyder grov og uhøflig, så er det sikkert dig der er for
følsom."

og i fald du igen føler jeg er "efter" dig, så kan jeg berolige dig med at
jeg i denne debat har forholdt mig til emnet "overfølsomhed" ikke emnet
"børge".......
at du er nævnt skyldes udelukkende at dit reaktions mønster kunne bruges som
eksembel.......

knus sabina



Boerge Rahbech Jense~ (16-07-2003)
Kommentar
Fra : Boerge Rahbech Jense~


Dato : 16-07-03 11:30

"Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> wrote in message
news:bf34lm$km4$1@dknews.tiscali.dk...

> se, jeg opfatter det slet ikke som en kamp... men som en debat.....

Det undrer mig ikke, men jeg mener, det siger mest om din opfattelse af,
hvad en debat er. For mig er det ikke en debat, når den ene part insisterer
på at have de rigtige holdninger, mens alle andre holdninger defineres som
forkerte. Min oplevelse var, at du netop insisterede på, at kun dit
udgangspunkt var rigtigt, hvorfor du simpelthen nægtede at tage stilling
til, om min reaktion var rimelig fra mit udgangspunkt, som jeg prøvede at
beskrive adskillige gange, før jeg opgav.


> øhhh nå.... jeg mener blot jeg forholdte mig til hvordan du reagerede i
> forhold til debatten..... hvilket var mit eneste mål.....

Og det var overhovedet ikke noget, der kom dig ved! Det var nemlig en sag
mellem Peter og mig, som du altså valgte at blande dig i.

> jeg har ikke bevidst trængt dig op i en krog.... at du måske har følt det,
> har intet med min debat at gøre, men udelukkende med dine følelser......

Jeg vælger at tro, du vidste, hvad du gjorde. Alternativet er nemlig, at du
er ufattelig dum, og de vil jeg helst ikke tro om nogen.

> "Hvis en kommentar lyder grov og uhøflig, så er det sikkert dig der er for
> følsom."

I så fald kan jeg se, jeg er på rette vej, når jeg sviner dig til. Da det
ikke er en debatform, jeg har lyst til at opdyrke yderligere, må jeg hellere
sende dig tilbage i mit kill-filter.

Med venlig hilsen
Børge
--
Denne meddelelse udtrykker kun mine egne synspunkter og de facts, jeg
kender.
Jeg forbeholder mig til enhver tid ret til at tage fejl og ændre
synspunkter.




Sabina Hertzum (16-07-2003)
Kommentar
Fra : Sabina Hertzum


Dato : 16-07-03 11:40

"Boerge Rahbech Jensen" <brahbech@post8.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:3f152a99$0$97259$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> > se, jeg opfatter det slet ikke som en kamp... men som en debat.....
>
> Det undrer mig ikke, men jeg mener, det siger mest om din opfattelse af,
> hvad en debat er. For mig er det ikke en debat, når den ene part
insisterer
> på at have de rigtige holdninger, mens alle andre holdninger defineres som
> forkerte. Min oplevelse var, at du netop insisterede på, at kun dit
> udgangspunkt var rigtigt, hvorfor du simpelthen nægtede at tage stilling
> til, om min reaktion var rimelig fra mit udgangspunkt, som jeg prøvede at
> beskrive adskillige gange, før jeg opgav.

jeg insisterede ikke.... jeg kunne bare ikke følge nogle af dine
argumenter...... der er faktisk forskel.... havde du argumenteret ordentligt
så kunne vi have ført denne debat til ende.... hvorfor skal jeg tage
stilling til noget der for mig er ren utopi?? gør du det??

> > øhhh nå.... jeg mener blot jeg forholdte mig til hvordan du reagerede i
> > forhold til debatten..... hvilket var mit eneste mål.....
>
> Og det var overhovedet ikke noget, der kom dig ved! Det var nemlig en sag
> mellem Peter og mig, som du altså valgte at blande dig i.

i samme øjeblik i vælger at offentliggøre det på usenet er det
hvermandseje...... hvis i ikke ønskede andres indblanden burde i have taget
den på privat mail.......

> > jeg har ikke bevidst trængt dig op i en krog.... at du måske har følt
det,
> > har intet med min debat at gøre, men udelukkende med dine følelser......
>
> Jeg vælger at tro, du vidste, hvad du gjorde. Alternativet er nemlig, at
du
> er ufattelig dum, og de vil jeg helst ikke tro om nogen.

jo jeg vidste hvad jeg gjorde, jeg gjorde bare ikke det du tror jeg
gjorde......

> > "Hvis en kommentar lyder grov og uhøflig, så er det sikkert dig der er
for
> > følsom."
>
> I så fald kan jeg se, jeg er på rette vej, når jeg sviner dig til. Da det
> ikke er en debatform, jeg har lyst til at opdyrke yderligere, må jeg
hellere
> sende dig tilbage i mit kill-filter.

"sviner til"??
ufatteligt som du bliver ved med at tale om den slags...... det er mig
komplet ubegribeligt at en voksen mand ikke kan skille debat og virkelighed
ad.......

smid du mig bare i kill-filteret...... hvis det giver dig sjælefred til at
holde dig i denne gruppe.......... jeg vil dog ikke undlade at svare dig
hvis jeg synes der er noget der er værd at svare på......
jeg har nemlig intet problem med dig......

knus sabina



PerX ... (20-07-2003)
Kommentar
Fra : PerX ...


Dato : 20-07-03 00:42

In article <bf3b8e$n1o$1@dknews.tiscali.dk>, sabina@mandezonen.dk says...
> ufatteligt som du bliver ved med at tale om den slags...... det er mig
> komplet ubegribeligt at en voksen mand ikke kan skille debat og virkelighed
> ad.......

Alder hænger ikke nødvendigvis sammen med erfaring...


Sabina Hertzum (20-07-2003)
Kommentar
Fra : Sabina Hertzum


Dato : 20-07-03 01:52

PerX ... wrote:
> In article <bf3b8e$n1o$1@dknews.tiscali.dk>, sabina@mandezonen.dk
> says...
>> ufatteligt som du bliver ved med at tale om den slags...... det er
>> mig komplet ubegribeligt at en voksen mand ikke kan skille debat og
>> virkelighed ad.......
>
> Alder hænger ikke nødvendigvis sammen med erfaring...

nej det gør den såsandelig ikke.......
men derfor er det mig stadig ubegribeligt at en voksen rimeligt
velfungerende person ikke kan skille virkelighed og debat..... især fordi
det er en færdighed der burde være opnået allerede i barndommen..... altså
evnen til at skille fantasi og virkelighed.....
--
Knus Sabina

www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.



nusle (20-07-2003)
Kommentar
Fra : nusle


Dato : 20-07-03 03:28


"Sabina Hertzum" <sabina18072003@mandezonen.dk> skrev i en meddelelse
news:bfcp45$b3h$1@dknews.tiscali.dk...

Hej,

> men derfor er det mig stadig ubegribeligt at en voksen rimeligt
> velfungerende person ikke kan skille virkelighed og debat..... især fordi
> det er en færdighed der burde være opnået allerede i barndommen..... altså
> evnen til at skille fantasi og virkelighed.....

En debat er altså ikke fantasi, den er reel og finder sted
mellem to/flere mennesker (medmindre man sidder og
skriver til sig selv under alias *S*).

mange hilsner
nusle



Boerge Rahbech Jense~ (20-07-2003)
Kommentar
Fra : Boerge Rahbech Jense~


Dato : 20-07-03 08:08

"nusle" <nusle@mail.dk> wrote in message
news:3f19fe23$0$97245$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...

> En debat er altså ikke fantasi, den er reel og finder sted
> mellem to/flere mennesker (medmindre man sidder og
> skriver til sig selv under alias *S*).

Helt enig.

Det gælder nok især, når debatten direkte handler om mindst én debattørs
personlige forhold.

Med venlig hilsen
Børge
--
Denne meddelelse udtrykker kun mine egne synspunkter og de facts, jeg
kender.
Jeg forbeholder mig til enhver tid ret til at tage fejl og ændre
synspunkter.



Sabina Hertzum (20-07-2003)
Kommentar
Fra : Sabina Hertzum


Dato : 20-07-03 11:00

Boerge Rahbech Jensen wrote:
>> En debat er altså ikke fantasi, den er reel og finder sted
>> mellem to/flere mennesker (medmindre man sidder og
>> skriver til sig selv under alias *S*).
>
> Helt enig.
>
> Det gælder nok især, når debatten direkte handler om mindst én
> debattørs personlige forhold.

nu har min side af debatten udelukkende forholdt sig til din adfærd, ikke
dine personlige forhold......
afspejler din adfærd altid hvem du er som person??
--
Knus Sabina

www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.



Sabina Hertzum (20-07-2003)
Kommentar
Fra : Sabina Hertzum


Dato : 20-07-03 10:59

nusle wrote:
> "Sabina Hertzum" <sabina18072003@mandezonen.dk> skrev i en meddelelse
> news:bfcp45$b3h$1@dknews.tiscali.dk...
>> men derfor er det mig stadig ubegribeligt at en voksen rimeligt
>> velfungerende person ikke kan skille virkelighed og debat..... især
>> fordi det er en færdighed der burde være opnået allerede i
>> barndommen..... altså evnen til at skille fantasi og virkelighed.....
>
> En debat er altså ikke fantasi, den er reel og finder sted
> mellem to/flere mennesker (medmindre man sidder og
> skriver til sig selv under alias *S*).

nu blev fatansien nævnt som noget børn skal lære at adskille fra
virkeligheden.... ikke som en sammenligning til debat......
jo debat er virkelighed, men der er såsandelig forskel på en debat i dette
fora, og så en debat med en persom man sidder face 2 face med.......

man bør kunne adskille debatten herinde fra en virkelige verden ude
omkring.......
herinde vælger man i stor stil selv om man vil deltage... man vælger selv
med hvor meget og hvordan man vil deltage.... hvis man ikke ønsker at
deltage kan man ignorere det uden at der kommer nogen problemer ud af
det.......
det er så meget desto sværere i den virkelige verden, hvor en debat med en
person face2face kan være så meget sværere at forlade......
en debat herinde er holdt i et forum der giver os alle muligheder for at
forlade det anytime..... uden at nogen kan sige noget til det......

lidt lige som fantasien i barnesindet....... når barnet erkender at der er
forskel på fantasi og virkelighed kan barnet selv vælge hvilken del der er
værd at bruge tid på.....

derudover er debat jo ofte et tankespil..... og især på usenet, hvor det
primært foregår i hovedet på folk, og så på tastaturet.....
du må da indrømme at der er forskel på at tænke en tanke om en handling, i
den anden ende af landet, og skrive den ned i et indlæg, og så at udføre den
selvsamme handling face2face med en person.....
--
Knus Sabina

www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.



nusle (20-07-2003)
Kommentar
Fra : nusle


Dato : 20-07-03 12:57


"Sabina Hertzum" <sabina18072003@mandezonen.dk> skrev i en meddelelse
news:bfdp52$mb9$1@dknews.tiscali.dk...

Hej,

> >> men derfor er det mig stadig ubegribeligt at en voksen rimeligt
> >> velfungerende person ikke kan skille virkelighed og debat..... især
> >> fordi det er en færdighed der burde være opnået allerede i
> >> barndommen..... altså evnen til at skille fantasi og virkelighed.....
> >
> > En debat er altså ikke fantasi, den er reel og finder sted
> > mellem to/flere mennesker (medmindre man sidder og
> > skriver til sig selv under alias *S*).
>
> nu blev fatansien nævnt som noget børn skal lære at adskille fra
> virkeligheden.... ikke som en sammenligning til debat......

Så misforstod jeg dig - for mig virkede det som en direkte
sammenligning.

> jo debat er virkelighed, men der er såsandelig forskel på en debat i dette
> fora, og så en debat med en persom man sidder face 2 face med.......

Ja, da - kropssprog og betoninger adderes, når man debatterer
face 2 face. Men ellers ser jeg ikke den helt store forskel, man
mener stadig det samme, og ville nok sige det på stort set sam-
me måde (her kan man dog lige redigere sit indlæg inden af-
sendelse, og nå at tænke sig om en ekstra gang *S*).

> man bør kunne adskille debatten herinde fra en virkelige verden ude
> omkring.......

Debatten herinde er en del af virkeligheden.

> det er så meget desto sværere i den virkelige verden, hvor en debat med en
> person face2face kan være så meget sværere at forlade......

Det afhænger mere af relationen til personen, synes jeg.

> en debat herinde er holdt i et forum der giver os alle muligheder for at
> forlade det anytime..... uden at nogen kan sige noget til det......

Det kan man også gøre, hvis det ikke er i dette forum. Det er
blot at sige, hertil og ikke længere - jeg er ikke interesseret i
at debattere med dig mere.

> lidt lige som fantasien i barnesindet....... når barnet erkender at der er
> forskel på fantasi og virkelighed kan barnet selv vælge hvilken del der er
> værd at bruge tid på.....

Fantasi er tankespind over ikke-faktuelle ting for mig, hvis man
debattere, så er det ting der reelt er sagte/skrevet, og har intet
med tankespind at gøre.

> du må da indrømme at der er forskel på at tænke en tanke om en handling, i
> den anden ende af landet, og skrive den ned i et indlæg, og så at udføre
den
> selvsamme handling face2face med en person.....

Ja, der er forskel på at tænke en tanke om en handling, og så
på at udføre en handling - men i debat kan jeg ikke se den
store forskel på at debattere skriftligt, og så debattere mundt-
ligt, og jeg anser begge dele for "virkelige". De tanker jeg gør
mig om et givent emne, kan jeg lige vel udtrykke på skrift som
i talte ord.

Jeg anser ikke en debat som værende en aktiv "handling".

mange hilsner
nusle



Sabina Hertzum (20-07-2003)
Kommentar
Fra : Sabina Hertzum


Dato : 20-07-03 13:10

nusle wrote:
>> nu blev fatansien nævnt som noget børn skal lære at adskille fra
>> virkeligheden.... ikke som en sammenligning til debat......
>
> Så misforstod jeg dig - for mig virkede det som en direkte
> sammenligning.

det var såmænd ikke sådan det var ment ;)

>> jo debat er virkelighed, men der er såsandelig forskel på en debat i
>> dette fora, og så en debat med en persom man sidder face 2 face
>> med.......
>
> Ja, da - kropssprog og betoninger adderes, når man debatterer
> face 2 face. Men ellers ser jeg ikke den helt store forskel, man
> mener stadig det samme, og ville nok sige det på stort set sam-
> me måde (her kan man dog lige redigere sit indlæg inden af-
> sendelse, og nå at tænke sig om en ekstra gang *S*).

netop.....

>> man bør kunne adskille debatten herinde fra en virkelige verden ude
>> omkring.......
>
> Debatten herinde er en del af virkeligheden.

kun i den grad man selv ønsker den skal være det..... efter min mening
altså....

>> det er så meget desto sværere i den virkelige verden, hvor en debat
>> med en person face2face kan være så meget sværere at forlade......
>
> Det afhænger mere af relationen til personen, synes jeg.

enig.....

>> en debat herinde er holdt i et forum der giver os alle muligheder
>> for at forlade det anytime..... uden at nogen kan sige noget til
>> det......
>
> Det kan man også gøre, hvis det ikke er i dette forum. Det er
> blot at sige, hertil og ikke længere - jeg er ikke interesseret i
> at debattere med dig mere.

det er, synes jeg, alt andet lige langt sværere at sige fra i en face2face
debat end i en usenet debat......

>> lidt lige som fantasien i barnesindet....... når barnet erkender at
>> der er forskel på fantasi og virkelighed kan barnet selv vælge
>> hvilken del der er værd at bruge tid på.....
>
> Fantasi er tankespind over ikke-faktuelle ting for mig, hvis man
> debattere, så er det ting der reelt er sagte/skrevet, og har intet
> med tankespind at gøre.

det er jeg ikke helt enig i......
tanker og udtalelser er jo ikke faktuelle ting...... handlinger er.....
eksembel... man debattere med en person og nævner at hvis man stod face2face
havde man sparket vedkommende over skinnebenet ;)
det er en fiktionel handling som ikke har hold i virkeligheden, medmindre
man i samme øjeblik man møder personen face2face gør som man beskrev....

>> du må da indrømme at der er forskel på at tænke en tanke om en
>> handling, i den anden ende af landet, og skrive den ned i et indlæg,
>> og så at udføre den selvsamme handling face2face med en person.....
>
> Ja, der er forskel på at tænke en tanke om en handling, og så
> på at udføre en handling - men i debat kan jeg ikke se den
> store forskel på at debattere skriftligt, og så debattere mundt-
> ligt, og jeg anser begge dele for "virkelige". De tanker jeg gør
> mig om et givent emne, kan jeg lige vel udtrykke på skrift som
> i talte ord.

enig..... men kun i den udstrækning at man holder sig for øje at det netop
er tanker, og ikke handling..... og ikke blander de to begreber sammen, og
holder dem for en og samme ting.....

> Jeg anser ikke en debat som værende en aktiv "handling".

enig.....
--
Knus Sabina

www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.



Boerge Rahbech Jense~ (20-07-2003)
Kommentar
Fra : Boerge Rahbech Jense~


Dato : 20-07-03 13:13

"nusle" <nusle@mail.dk> wrote in message
news:3f1a8367$0$5177$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...

> Ja, da - kropssprog og betoninger adderes, når man debatterer
> face 2 face.

Og det kan gøre en stor forskel. Kropssprog og betoninger kan både supplere
og korrigere opfattelsen af det, der siges, i øvrigt sammen med følelser.

> Men ellers ser jeg ikke den helt store forskel, man
> mener stadig det samme, og ville nok sige det på stort set sam-
> me måde (her kan man dog lige redigere sit indlæg inden af-
> sendelse, og nå at tænke sig om en ekstra gang *S*).

Forskellen er bare, at der kun er det skrevne ord og symboler at forholde
sig til.

> Fantasi er tankespind over ikke-faktuelle ting for mig, hvis man
> debattere, så er det ting der reelt er sagte/skrevet, og har intet
> med tankespind at gøre.

Helt enig.

Med venlig hilsen
Børge
--
Denne meddelelse udtrykker kun mine egne synspunkter og de facts, jeg
kender.
Jeg forbeholder mig til enhver tid ret til at tage fejl og ændre
synspunkter.



PerX ... (20-07-2003)
Kommentar
Fra : PerX ...


Dato : 20-07-03 14:13

In article <bfcp45$b3h$1@dknews.tiscali.dk>, sabina18072003@mandezonen.dk
says...
> PerX ... wrote:
> > In article <bf3b8e$n1o$1@dknews.tiscali.dk>, sabina@mandezonen.dk
> > says...
> >> ufatteligt som du bliver ved med at tale om den slags...... det er
> >> mig komplet ubegribeligt at en voksen mand ikke kan skille debat og
> >> virkelighed ad.......
> >
> > Alder hænger ikke nødvendigvis sammen med erfaring...
>
> nej det gør den såsandelig ikke.......
> men derfor er det mig stadig ubegribeligt at en voksen rimeligt
> velfungerende person ikke kan skille virkelighed og debat..... især fordi
> det er en færdighed der burde være opnået allerede i barndommen..... altså
> evnen til at skille fantasi og virkelighed.....

*beep* fordom igen ;)

Iøvrigt hvem siger han ikke kan skille fantasi fra virkelighed, han mener
du er på en bestemt virkelige måde. Retsalene er fulde af folk som mener
den anden part er på en virkelige måde, you know :)


Sabina Hertzum (20-07-2003)
Kommentar
Fra : Sabina Hertzum


Dato : 20-07-03 14:41

PerX ... wrote:
>> nej det gør den såsandelig ikke.......
>> men derfor er det mig stadig ubegribeligt at en voksen rimeligt
>> velfungerende person ikke kan skille virkelighed og debat..... især
>> fordi det er en færdighed der burde være opnået allerede i
>> barndommen..... altså evnen til at skille fantasi og virkelighed.....
>
> *beep* fordom igen ;)

ikke fordom, opfattelse...... fordom er et ord jeg ikke bryder mig om....
især i lyset af at jeg forsøger at være så fordomsfri som overhovedet
muligt, indtil en person træder mig tilstrækkeligt over tæerne IRL.....

> Iøvrigt hvem siger han ikke kan skille fantasi fra virkelighed, han
> mener du er på en bestemt virkelige måde. Retsalene er fulde af folk
> som mener den anden part er på en virkelige måde, you know :)

det er min opfattelse at de ting der bliver skrevet her bliver opfattet som
virkelighed, og ikke som debat...... hvad retssale er fulde af er mig
egentlig ligegyldigt, da jeg endnu har til gode at se en sådan indefra
IRL...
det er mit argument at debat ikke er virkelighed men samtale... som jeg har
skrevet før.... det er en ting at skrive at man vil sparke en person over
skinnebenet, det er noget helt andet at gøre det..... at man skriver hvad
man har lyst til at gøre, gør ikke handlingen til virkelighed......
--
Knus Sabina

www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.



PerX ... (21-07-2003)
Kommentar
Fra : PerX ...


Dato : 21-07-03 00:21

In article <bfe658$qtu$1@dknews.tiscali.dk>, sabina18072003@mandezonen.dk
says...
> PerX ... wrote:
> >> nej det gør den såsandelig ikke.......
> >> men derfor er det mig stadig ubegribeligt at en voksen rimeligt
> >> velfungerende person ikke kan skille virkelighed og debat..... især
> >> fordi det er en færdighed der burde være opnået allerede i
> >> barndommen..... altså evnen til at skille fantasi og virkelighed.....
> >
> > *beep* fordom igen ;)
>
> ikke fordom, opfattelse......

Jeg ved ikke om der dybest set er den store forskel.

> ... fordom er et ord jeg ikke bryder mig om....
> især i lyset af at jeg forsøger at være så fordomsfri som overhovedet
> muligt, indtil en person træder mig tilstrækkeligt over tæerne IRL.....

Du ved nok, den største fordom er at sige man ikke har nogen :)

> det er mit argument at debat ikke er virkelighed men samtale... som jeg har
> skrevet før.... det er en ting at skrive at man vil sparke en person over
> skinnebenet, det er noget helt andet at gøre det..... at man skriver hvad
> man har lyst til at gøre, gør ikke handlingen til virkelighed......

Enig (jeg tænkte jeg heller måtte sige jeg var enig i noget af det du
skriver *G*)


J¤mfruen\) (18-07-2003)
Kommentar
Fra : J¤mfruen\)


Dato : 18-07-03 11:36


"Boerge Rahbech Jensen" <brahbech@post8.tele.dk> wrote in message
news:3f152a99$0$97259$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> "Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> wrote in message
> news:bf34lm$km4$1@dknews.tiscali.dk...
> > øhhh nå.... jeg mener blot jeg forholdte mig til hvordan du reagerede i
> > forhold til debatten..... hvilket var mit eneste mål.....
>
> Og det var overhovedet ikke noget, der kom dig ved! Det var nemlig en sag
> mellem Peter og mig, som du altså valgte at blande dig i.

Usenet er for ALLE - hvis du ( børge ) og peter har noget i ikke ønsker
andres kommentarer til, kan i holde det i private mails.
>
> > jeg har ikke bevidst trængt dig op i en krog.... at du måske har følt
det,
> > har intet med min debat at gøre, men udelukkende med dine følelser......
>
> Jeg vælger at tro, du vidste, hvad du gjorde. Alternativet er nemlig, at
du
> er ufattelig dum, og de vil jeg helst ikke tro om nogen.

Jeg ser et andet alternativ, at du svælger i opmærksomhed her, og kan påtage
dig rollen som offer. Man truer ikke med at putte en person i kill filter -
man GØR det, ligesom man heller ikke "truer" med at gå - man GØR det. ELlers
er man kun ude på at andre skal tigge en om at blive så man i det mindste
kan føle sig en smule værd.
>
> > "Hvis en kommentar lyder grov og uhøflig, så er det sikkert dig der er
for
> > følsom."

ENIG!

Kærlige hilsner
J¤mfruen)



Boerge Rahbech Jense~ (18-07-2003)
Kommentar
Fra : Boerge Rahbech Jense~


Dato : 18-07-03 12:07

"J¤mfruen)" <jomfru@knus.dk> wrote in message
news:E4QRa.21902$Kb2.1139276@news010.worldonline.dk...

> Usenet er for ALLE - hvis du ( børge ) og peter har noget i ikke ønsker
> andres kommentarer til, kan i holde det i private mails.

For mig er der altså forskel på almindelige kommentarer og harme på andres
vegne. I den aktuelle situation kunne Peter have grund til at føle sig trådt
på, mens jeg ikke kan se, Sabina har nogen ret til at skrige højt af smerte
over Peters ømme tæer, når han ikke selv skreg.

> Jeg ser et andet alternativ, at du svælger i opmærksomhed her, og kan
påtage
> dig rollen som offer. Man truer ikke med at putte en person i kill
filter -
> man GØR det, ligesom man heller ikke "truer" med at gå - man GØR det.

Normalt skriver man det, når man gør det, og jeg puttede faktisk Sabina i
mit kill-filter. På et tidspunkt valgte jeg så at tage hende ud igen, da jeg
kunne se på andre debattørers svar, at hun skrev nogle ganske interessante
indlæg, og derfor ville give hende en chance til. Jeg kunne jo være heldig,
at pausen havde fået sagen til at gå i sig selv igen, men sådan gik det
altså ikke. Der gik ikke lang tid, fra jeg begyndte at svare på andre indlæg
fra Sabina, før hun fortsatte, hvor hun slap, da jeg valgte at smide hende i
mit kill-filter.

> > > "Hvis en kommentar lyder grov og uhøflig, så er det sikkert dig der er
> for
> > > følsom."
>
> ENIG!

OK. Endnu en masokistisk skribent, der elsker at blive svinet til. Det må
jeg tage til efterretning.

Jeg beklager meget, men efter mine begreber er det helt i orden at være
følsom, og jeg mener ikke, det på nogen måde er en gyldig undskyldning for
at være grov og uhøflig. Efter min mening er det afsenderen, der bærer
ansvaret for, at budskabet modtages på den rette måde, og dermed er det også
afsenderens ansvar, hvis modtageren opfatter det som groft og uhøfligt. Det
er simpelthen kynisk ansvarsforflygtelse at lægge ansvaret over på
modtageren.

Derudover må jeg beklage, at jeg ikke på siddende bagdel kan finde på nogen
passende måde at svine jer til på.

Med venlig hilsen
Børge
--
Denne meddelelse udtrykker kun mine egne synspunkter og de facts, jeg
kender.
Jeg forbeholder mig til enhver tid ret til at tage fejl og ændre
synspunkter.



PerX ... (16-07-2003)
Kommentar
Fra : PerX ...


Dato : 16-07-03 12:51

In article <bf1vqs$7ov$1@dknews.tiscali.dk>, sabina@mandezonen.dk says...
> "PerX ..." <hyp1999@hotmail_remove_this_.com> skrev i en meddelelse
> news:MPG.197e9e7e844c7101989cbc@news.usenetserver.com...
> > > det er jo nemt at tænke "sådan en idiot" og trække på skuldrene hvis man
> ved
> > > vedkommende tager fejl.....
> >
> > Ikke for alle. For mig var det næsten umuligt i mange år.
>
> hvem har så problemet??

Hvilket er irrelevant for pointent.

> > > ...hvis vedkommende derimod kommer for tæt på
> > > bliver reaktionen ofte stærk og voldsom.......
> >
> > For mig ville det komme an på hvad. Mange gange kan jeg bare finde på at
> > sige "ja, og?" :)
>
> det er jo også en reaktion der er til at tage og føle på.....

Ligegyldighed overfor kommentaren og kommentatoren. Kald du bare det en
reaktion.

> nu i dette
> tilfælde har børge udtrykt at jeg har udvist en ubehagelig adfærd..... det
> er fint nok, jeg mener dog at det nok skyldes at jeg er kommet for tæt
> på...... og dermed har overtrådt "behagelighedsgrænsen"...... at han "truer"
> med at smide mig i kill-filteret, viser så mig at han måske ikke helt kan
> klare at nogen kommer over den grænse...

"Intim spheren" - den varier meget i størrelse baseret på hvem folk er.
Det er mulig trådt ingennem hans.

> hvilket også er fint nok, blot ikke
> særlig kompatibelt med at debattere i et forum som dette.....

Måske ikke, men er der et specifikt mål man får karakter efter. Folk
deltager vel med de egenskaber man har.

>
> hvis man har et problem med at folk kan komme for tæt på, bør man vælge sine
> kampe med omhu..... der er ingen grund til at kaste sig ud i en debat man
> fornemmer kan komme for tæt på, hvis man ikke kan klare det i længden.....
> ;)

Med mindre man har et behov for resultatet.



> nu er dette jo reelt set i relation til samliv, og dermed også under denne
> gruppes fundats ;)

phew! :)


Sabina Hertzum (16-07-2003)
Kommentar
Fra : Sabina Hertzum


Dato : 16-07-03 12:44


"PerX ..." <hyp1999@hotmail_remove_this_.com> skrev i en meddelelse
news:MPG.197f5a94a16db986989cc5@news.usenetserver.com...
> In article <bf1vqs$7ov$1@dknews.tiscali.dk>, sabina@mandezonen.dk says...
> > hvem har så problemet??
>
> Hvilket er irrelevant for pointent.

enig..... men ikke irelevanti situationen.....

> > det er jo også en reaktion der er til at tage og føle på.....
>
> Ligegyldighed overfor kommentaren og kommentatoren. Kald du bare det en
> reaktion.

det er det da..... enhver reaktion i forbindelse med en udtalelse er da en
reaktion...... generel ligegyldighed havde jo ikke skabt en reaktion.....
ergo er det ikke ren ligegyldighed.....

> > nu i dette
> > tilfælde har børge udtrykt at jeg har udvist en ubehagelig adfærd.....
det
> > er fint nok, jeg mener dog at det nok skyldes at jeg er kommet for tæt
> > på...... og dermed har overtrådt "behagelighedsgrænsen"...... at han
"truer"
> > med at smide mig i kill-filteret, viser så mig at han måske ikke helt
kan
> > klare at nogen kommer over den grænse...
>
> "Intim spheren" - den varier meget i størrelse baseret på hvem folk er.
> Det er mulig trådt ingennem hans.

klart.....

> > hvilket også er fint nok, blot ikke
> > særlig kompatibelt med at debattere i et forum som dette.....
>
> Måske ikke, men er der et specifikt mål man får karakter efter. Folk
> deltager vel med de egenskaber man har.

ja enig, men når man deltager et offentligt sted (uanset om det er usenet
eller til bankospil) er der alligevel nogle spilleregler man bør prøve at
indlemme i ens reaktionsmønster...... et "filter" er en af disse....

> > hvis man har et problem med at folk kan komme for tæt på, bør man vælge
sine
> > kampe med omhu..... der er ingen grund til at kaste sig ud i en debat
man
> > fornemmer kan komme for tæt på, hvis man ikke kan klare det i
længden.....
> > ;)
>
> Med mindre man har et behov for resultatet.

så bør man også kunne klare det resultat det giver.....

> > nu er dette jo reelt set i relation til samliv, og dermed også under
denne
> > gruppes fundats ;)
>
> phew! :)

hehe ;)

knus sabina



PerX ... (20-07-2003)
Kommentar
Fra : PerX ...


Dato : 20-07-03 00:48

In article <bf3f0h$ogq$1@dknews.tiscali.dk>, sabina@mandezonen.dk says...
>
>
> > > det er jo også en reaktion der er til at tage og føle på.....
> >
> > Ligegyldighed overfor kommentaren og kommentatoren. Kald du bare det en
> > reaktion.
>
> det er det da..... enhver reaktion i forbindelse med en udtalelse er da en
> reaktion...... generel ligegyldighed havde jo ikke skabt en reaktion.....
> ergo er det ikke ren ligegyldighed.....

Lol - tak til utopier. Nej, det er ligegyldighed :)

> > > hvilket også er fint nok, blot ikke
> > > særlig kompatibelt med at debattere i et forum som dette.....
> >
> > Måske ikke, men er der et specifikt mål man får karakter efter. Folk
> > deltager vel med de egenskaber man har.
>
> ja enig, men når man deltager et offentligt sted (uanset om det er usenet
> eller til bankospil) er der alligevel nogle spilleregler man bør prøve at
> indlemme i ens reaktionsmønster...... et "filter" er en af disse....


Problemet er bare, som du også har vist, at mange (flertallet sikkert)
forventer at man på visse alderstrin har lært en masse ting. En masse
ting som ingen bevist underviser i. Hvis man kommer 'bagud' så er man
mere på den, end med på den.



>
> > > hvis man har et problem med at folk kan komme for tæt på, bør man vælge
> sine
> > > kampe med omhu..... der er ingen grund til at kaste sig ud i en debat
> man
> > > fornemmer kan komme for tæt på, hvis man ikke kan klare det i
> længden.....
> > > ;)
> >
> > Med mindre man har et behov for resultatet.
>
> så bør man også kunne klare det resultat det giver.....

Nix - de to ting hænger ikke nødvendigvis sammen.




Sabina Hertzum (20-07-2003)
Kommentar
Fra : Sabina Hertzum


Dato : 20-07-03 01:50

PerX ... wrote:
>>> Ligegyldighed overfor kommentaren og kommentatoren. Kald du bare
>>> det en reaktion.
>>
>> det er det da..... enhver reaktion i forbindelse med en udtalelse er
>> da en reaktion...... generel ligegyldighed havde jo ikke skabt en
>> reaktion..... ergo er det ikke ren ligegyldighed.....
>
> Lol - tak til utopier. Nej, det er ligegyldighed :)

følelsen er måske, reaktionen er IMO ikke.... ;)
det jeg gerne vil frem til er at i samme øjeblik man kan fremprovokere en
reaktion, så kan vedkommende ikke længere være ligegyldig.......

>> ja enig, men når man deltager et offentligt sted (uanset om det er
>> usenet eller til bankospil) er der alligevel nogle spilleregler man
>> bør prøve at indlemme i ens reaktionsmønster...... et "filter" er en
>> af disse....
>
> Problemet er bare, som du også har vist, at mange (flertallet sikkert)
> forventer at man på visse alderstrin har lært en masse ting. En masse
> ting som ingen bevist underviser i. Hvis man kommer 'bagud' så er man
> mere på den, end med på den.

ikke aldersmæssigt, men erfaringsmæssigt..... når man har benyttet usenet i
en år-række og gang på gang har været i gang med den samme debat, må man da
forvente at erfaringen har lært debattøren et og andet.......
hvis ikke man kan tro på at folk kan lære, hvad er det så for en verden vi
lever i?

>>> Med mindre man har et behov for resultatet.
>>
>> så bør man også kunne klare det resultat det giver.....
>
> Nix - de to ting hænger ikke nødvendigvis sammen.

bemærk mit "bør"..... jeg har ikke sagt at man skal..... kun at man
bør....... især i lyset af den erfaring man har opsamlet i gennem tiden....
:)
--
Knus Sabina

www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.



PerX ... (20-07-2003)
Kommentar
Fra : PerX ...


Dato : 20-07-03 14:20

In article <bfcp03$b3b$1@dknews.tiscali.dk>, sabina18072003@mandezonen.dk
says...
> PerX ... wrote:
> >>> Ligegyldighed overfor kommentaren og kommentatoren. Kald du bare
> >>> det en reaktion.
> >>
> >> det er det da..... enhver reaktion i forbindelse med en udtalelse er
> >> da en reaktion...... generel ligegyldighed havde jo ikke skabt en
> >> reaktion..... ergo er det ikke ren ligegyldighed.....
> >
> > Lol - tak til utopier. Nej, det er ligegyldighed :)
>
> følelsen er måske, reaktionen er IMO ikke.... ;)

Så når nogen siger "JEG ELSKER CYKELLØB OG SER DET ALT HELE TIDEN" og jeg
svarer "og?" så er det udtryk for jeg virkelig HADE cykleløb? Der kan man
bare se.

> det jeg gerne vil frem til er at i samme øjeblik man kan fremprovokere en
> reaktion, så kan vedkommende ikke længere være ligegyldig.......

Der er ikke tale om en fremprovokeret reaktion, der er tale om en
bekræftigelse af modtagelse af en (ikke specielt interessant) afsendt
besked.



> > Problemet er bare, som du også har vist, at mange (flertallet sikkert)
> > forventer at man på visse alderstrin har lært en masse ting. En masse
> > ting som ingen bevist underviser i. Hvis man kommer 'bagud' så er man
> > mere på den, end med på den.
>
> ikke aldersmæssigt, men erfaringsmæssigt.....

Jo, helt klart aldersmæssige også (måske er du en undtagelse)

> ... når man har benyttet usenet i
> en år-række og gang på gang har været i gang med den samme debat, må man da
> forvente at erfaringen har lært debattøren et og andet.......

Jo det kunne man vel nok, men det forudsætter nok at folk kan lære det
som de skal lære uden en til at undervise.

> hvis ikke man kan tro på at folk kan lære, hvad er det så for en verden vi
> lever i?

Jeg har ikke den store tiltro til folk kan lære, der er stadig krig og
ødelæggelse på planeten - hvad er det så for en verden vi lever i?




Sabina Hertzum (20-07-2003)
Kommentar
Fra : Sabina Hertzum


Dato : 20-07-03 14:48

PerX ... wrote:
>>>> det er det da..... enhver reaktion i forbindelse med en udtalelse
>>>> er
>>>> da en reaktion...... generel ligegyldighed havde jo ikke skabt en
>>>> reaktion..... ergo er det ikke ren ligegyldighed.....
>>>
>>> Lol - tak til utopier. Nej, det er ligegyldighed :)
>>
>> følelsen er måske, reaktionen er IMO ikke.... ;)
>
> Så når nogen siger "JEG ELSKER CYKELLØB OG SER DET ALT HELE TIDEN" og
> jeg svarer "og?" så er det udtryk for jeg virkelig HADE cykleløb? Der
> kan man bare se.

det er da en latterlig opfattelse af det jeg skrev.....
det eneste jeg siger er at så snart der kommer en reaktion er man ikke
længere ligegyldig..... reaktionen er i og for sig total irelevant..... det
er det faktum at den er kommet der er interessant......

hvis du gør som beskrevet, så vil jeg personligt ikke opfatte det som
ligegyldighed, men som om at du udfordrer skribenten til at beskrive hvorfor
han mener cykelløb er så interessant.... altså opfatter jeg ikke dit "og"
som en ligegyldighed, men som en provokation.......

>> det jeg gerne vil frem til er at i samme øjeblik man kan
>> fremprovokere en reaktion, så kan vedkommende ikke længere være
>> ligegyldig.......
>
> Der er ikke tale om en fremprovokeret reaktion, der er tale om en
> bekræftigelse af modtagelse af en (ikke specielt interessant) afsendt
> besked.

det ligger jo i læserens øjne.... i samme øjeblik en person svarer på noget
en anden har skrevet, så er det jo en fremprovokeret reaktion....
hvis vedkommende ikke havde skrevet noget man kunne svare på, ville
reaktionen jo ikke være opstået.....

>> ikke aldersmæssigt, men erfaringsmæssigt.....
>
> Jo, helt klart aldersmæssige også (måske er du en undtagelse)

og det betyder?

>> ... når man har benyttet usenet i
>> en år-række og gang på gang har været i gang med den samme debat, må
>> man da forvente at erfaringen har lært debattøren et og andet.......
>
> Jo det kunne man vel nok, men det forudsætter nok at folk kan lære det
> som de skal lære uden en til at undervise.

de fleste mennesker lærer af deres fejl..... når man falder ned af
trapperne, lærer man som regel at gå langsommere, eller i det mindste at
holde ved gelænderet.....
når man falder ned fra et træ, lærer man at bedømme hvilke grene der kan
holde ens vægt, og hvilke der sansyneligvis ikke kan... get it?

>> hvis ikke man kan tro på at folk kan lære, hvad er det så for en
>> verden vi lever i?
>
> Jeg har ikke den store tiltro til folk kan lære, der er stadig krig og
> ødelæggelse på planeten - hvad er det så for en verden vi lever i?

det er desværre ikke en sammenligning der holder.....
børn i krigsramte lande, lærer at krig virker..... når de ser deres forældre
dræbt i en hævnagt, så lærer de at det gør ondt, og at den bedste måde at
ramme fjenden på er at ramme hvor det gør ondt..... og det gøres desværre
kun ( i deres sparsomme lærdom) via hævnaktioner og krig.......
--
Knus Sabina

www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.



PerX ... (21-07-2003)
Kommentar
Fra : PerX ...


Dato : 21-07-03 00:36

In article <bfe6hn$r6n$1@dknews.tiscali.dk>, sabina18072003@mandezonen.dk
says...

>
> hvis du gør som beskrevet, så vil jeg personligt ikke opfatte det som
> ligegyldighed, men som om at du udfordrer skribenten til at beskrive hvorfor
> han mener cykelløb er så interessant.... altså opfatter jeg ikke dit "og"
> som en ligegyldighed, men som en provokation.......

Det illustrer for mig hvorfor dette medie er besværligt (og måske af
begrænset brugbarhed i sidste ende) idet vi medfører dele af os selv fra
'RL' uden at vi helt tænker over det, og det farver ikke kun hvad vi
skriver men også hvordan vi opfatte det. Hvis jeg skrev mit 'og' ville
det være som jeg siger det i den situation ville det være et synonym for
"who cares" - og det ville ikke umiddelbart være faldet mig ind at nogen
ville opfatte det som du gør.

Men fremefter vil jeg gå ud fra at ingen forstår mig og sætte alle i
killfilteret *G*


> >> ikke aldersmæssigt, men erfaringsmæssigt.....
> >
> > Jo, helt klart aldersmæssige også (måske er du en undtagelse)
>
> og det betyder?

Det er citeret for lidt til jeg kan huske hvad jeg mente.

>
> >> ... når man har benyttet usenet i
> >> en år-række og gang på gang har været i gang med den samme debat, må
> >> man da forvente at erfaringen har lært debattøren et og andet.......
> >
> > Jo det kunne man vel nok, men det forudsætter nok at folk kan lære det
> > som de skal lære uden en til at undervise.
>
> de fleste mennesker lærer af deres fejl..... når man falder ned af
> trapperne, lærer man som regel at gå langsommere, eller i det mindste at
> holde ved gelænderet.....
> når man falder ned fra et træ, lærer man at bedømme hvilke grene der kan
> holde ens vægt, og hvilke der sansyneligvis ikke kan... get it?

You don't get it. Der er situationer hvor folk ikke ser hvad de gør som
en fejl, og dermed andres reaktioner som et produkt af "fejl".

>
> >> hvis ikke man kan tro på at folk kan lære, hvad er det så for en
> >> verden vi lever i?
> >
> > Jeg har ikke den store tiltro til folk kan lære, der er stadig krig og
> > ødelæggelse på planeten - hvad er det så for en verden vi lever i?
>
> det er desværre ikke en sammenligning der holder.....

Heh.


Boerge Rahbech Jense~ (21-07-2003)
Kommentar
Fra : Boerge Rahbech Jense~


Dato : 21-07-03 08:12


"PerX ..." <hyp1999@hotmail_remove_this_.com> wrote in message
news:MPG.198545c29d9adfd2989d00@news.usenetserver.com...

> Men fremefter vil jeg gå ud fra at ingen forstår mig og sætte alle i
> killfilteret *G*

Så er det noget lettere bare at opsige sit abonnement (unsubscribe).

> You don't get it. Der er situationer hvor folk ikke ser hvad de gør som
> en fejl, og dermed andres reaktioner som et produkt af "fejl".

Det siger du ikke?

Med venlig hilsen
Børge
--
Denne meddelelse udtrykker kun mine egne synspunkter og de facts, jeg
kender.
Jeg forbeholder mig til enhver tid ret til at tage fejl og ændre
synspunkter.



Sabina Hertzum (22-07-2003)
Kommentar
Fra : Sabina Hertzum


Dato : 22-07-03 19:15

PerX ... wrote:
>> hvis du gør som beskrevet, så vil jeg personligt ikke opfatte det som
>> ligegyldighed, men som om at du udfordrer skribenten til at beskrive
>> hvorfor han mener cykelløb er så interessant.... altså opfatter jeg
>> ikke dit "og" som en ligegyldighed, men som en provokation.......
>
> Det illustrer for mig hvorfor dette medie er besværligt (og måske af
> begrænset brugbarhed i sidste ende) idet vi medfører dele af os selv
> fra 'RL' uden at vi helt tænker over det, og det farver ikke kun hvad
> vi
> skriver men også hvordan vi opfatte det. Hvis jeg skrev mit 'og' ville
> det være som jeg siger det i den situation ville det være et synonym
> for "who cares" - og det ville ikke umiddelbart være faldet mig ind
> at nogen ville opfatte det som du gør.

måske ligger det reelt set i betydningen af ordene...... havde du valgt at
sige "Nå" i stedet for "og", så ville jeg nok være mere tilbøjelig til
betragte det som ligegyldighed....
"og" i den sammenhæng virker på mig som en slet skjult provokation.....
eller opfordring om du vil......

> Men fremefter vil jeg gå ud fra at ingen forstår mig og sætte alle i
> killfilteret *G*

er det ikke nemmere at prøve at sætte sig ind i hvordan andre forstår ens
udtalelser, og prøve at moderere dem en smule?

>>>> ikke aldersmæssigt, men erfaringsmæssigt.....
>>>
>>> Jo, helt klart aldersmæssige også (måske er du en undtagelse)
>>
>> og det betyder?
>
> Det er citeret for lidt til jeg kan huske hvad jeg mente.

læs tilbage i tråden..... det er ikke så svært ;)
jeg mente nu i retningen af hvad du mente med at jeg var en undtagelse.....
jeg kender flere der er yngere end jeg som har måtte erkende de samme ting
som jeg.....

>> de fleste mennesker lærer af deres fejl..... når man falder ned af
>> trapperne, lærer man som regel at gå langsommere, eller i det
>> mindste at holde ved gelænderet.....
>> når man falder ned fra et træ, lærer man at bedømme hvilke grene der
>> kan holde ens vægt, og hvilke der sansyneligvis ikke kan... get it?
>
> You don't get it. Der er situationer hvor folk ikke ser hvad de gør
> som en fejl, og dermed andres reaktioner som et produkt af "fejl".

jo den side af det har jeg faktisk fanget, men der er jo tilfælde hvor
fejlen så bliver påpeget og hvor folk STADIG nægter problemet.....

--
Knus Sabina

www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.



Anita (22-07-2003)
Kommentar
Fra : Anita


Dato : 22-07-03 20:34

"Sabina Hertzum" <sabina18072003@mandezonen.dk> skrev

> måske ligger det reelt set i betydningen af ordene...... havde du valgt at
> sige "Nå" i stedet for "og", så ville jeg nok være mere tilbøjelig til
> betragte det som ligegyldighed....
> "og" i den sammenhæng virker på mig som en slet skjult provokation.....
> eller opfordring om du vil......

Sådan opfatter jeg det også. Kommentaren "og" er vel en forkortelse for "Og
hvad så?" som jeg temmelig sikkert ville opfatte som en nedgørelse af det
skrevne.

Venligst Anita



PerX ... (24-07-2003)
Kommentar
Fra : PerX ...


Dato : 24-07-03 23:53

In article <bfjuvv$5mq$2@dknews.tiscali.dk>, sabina18072003@mandezonen.dk
says...
> PerX ... wrote:
>
> måske ligger det reelt set i betydningen af ordene...... havde du valgt at
> sige "Nå" i stedet for "og", så ville jeg nok være mere tilbøjelig til
> betragte det som ligegyldighed....
> "og" i den sammenhæng virker på mig som en slet skjult provokation.....
> eller opfordring om du vil......

Ja, jeg kan godt se det ikke rigtig holder på tryk når det meste af
betydningen er i intonationen.

> > Men fremefter vil jeg gå ud fra at ingen forstår mig og sætte alle i
> > killfilteret *G*
>
> er det ikke nemmere at prøve at sætte sig ind i hvordan andre forstår ens
> udtalelser, og prøve at moderere dem en smule?

Jeg er ikke sikker på det går, for der er ligeså mange som forstår mig :)
Men når jeg nu skal skrive nogle bøger kan det godt være jeg snupper
nogle kurser i kommunikation ;)

>
> >>>> ikke aldersmæssigt, men erfaringsmæssigt.....
> >>>
> >>> Jo, helt klart aldersmæssige også (måske er du en undtagelse)
> >>
> >> og det betyder?
> >
> > Det er citeret for lidt til jeg kan huske hvad jeg mente.
>
> læs tilbage i tråden..... det er ikke så svært ;)

Jo, i min newsreader er det. Så skal jeg loader alle beskeder i hele
gruppen igen. Men jeg kigger lige google.

> jeg mente nu i retningen af hvad du mente med at jeg var en undtagelse.....
> jeg kender flere der er yngere end jeg som har måtte erkende de samme ting
> som jeg.....

Ok, men det som jeg mente og stadig tror er at "folk" (dvs de fleste) har
en formodning om at man har lært visse ting på visse alderstrin. Men jeg
kan ikke lige huske hvad jeg mente med at du var en undtagelse (Ikke
noget slemt er jeg dog sikker på :)

> >> de fleste mennesker lærer af deres fejl..... når man falder ned af
> >> trapperne, lærer man som regel at gå langsommere, eller i det
> >> mindste at holde ved gelænderet.....
> >> når man falder ned fra et træ, lærer man at bedømme hvilke grene der
> >> kan holde ens vægt, og hvilke der sansyneligvis ikke kan... get it?
> >
> > You don't get it. Der er situationer hvor folk ikke ser hvad de gør
> > som en fejl, og dermed andres reaktioner som et produkt af "fejl".
>
> jo den side af det har jeg faktisk fanget, men der er jo tilfælde hvor
> fejlen så bliver påpeget og hvor folk STADIG nægter problemet.....

Jo men det er stadigvæk det samme. De ser det ikke som en fejl, så kan
folk nok så meget blive ved med at kalde det en fej.

Så er der jo nusle's (var det ikke) råd om, hvis en siger du tager fejl
så kan det være dem som tager fejl, hvis to siger det skal man måske
tænke på det, hvis tre siger det så har de nok ret. Bortset fra at den jo
so ikke holder alligevel - se bare på politik :)


Boerge Rahbech Jense~ (25-07-2003)
Kommentar
Fra : Boerge Rahbech Jense~


Dato : 25-07-03 08:17

"PerX ..." <hyp1999@hotmail_remove_this_.com> wrote in message
news:MPG.198a81c5abd38505989d2d@news.usenetserver.com...

> Jo men det er stadigvæk det samme. De ser det ikke som en fejl, så kan
> folk nok så meget blive ved med at kalde det en fej.

Helt enig.

En variant er forskellen på fejl og udviklingspotentiale. For eksempel er
det næppe en fejl, at en given bil kun kan køre 140 km/t, selvom den kunne
køre 200 km/t, hvis den blev tunet eller fik en anden motor. Det betyder dog
forhåbentlig ikke, at ejeren af en sådan bil ikke kan spørge andre med en
hurtigere bil, hvordan de har fået deres bil til at køre så hurtigt, uden
han eller hun dermed er forpligtet til at gøre det samme.

Med venlig hilsen
Børge
--
Denne meddelelse udtrykker kun mine egne synspunkter og de facts, jeg
kender.
Jeg forbeholder mig til enhver tid ret til at tage fejl og ændre
synspunkter.




Sabina Hertzum (26-07-2003)
Kommentar
Fra : Sabina Hertzum


Dato : 26-07-03 00:24

PerX ... wrote:
>> måske ligger det reelt set i betydningen af ordene...... havde du
>> valgt at sige "Nå" i stedet for "og", så ville jeg nok være mere
>> tilbøjelig til betragte det som ligegyldighed....
>> "og" i den sammenhæng virker på mig som en slet skjult
>> provokation..... eller opfordring om du vil......
>
> Ja, jeg kan godt se det ikke rigtig holder på tryk når det meste af
> betydningen er i intonationen.

netop..... siger man "og" face2face så har man både ansigtsudtryk og
kropssprog der signalerer ligegyldighed..... den har man desværre ikke
fordelen af på skrift :)

>>> Men fremefter vil jeg gå ud fra at ingen forstår mig og sætte alle i
>>> killfilteret *G*
>>
>> er det ikke nemmere at prøve at sætte sig ind i hvordan andre
>> forstår ens udtalelser, og prøve at moderere dem en smule?
>
> Jeg er ikke sikker på det går, for der er ligeså mange som forstår
> mig :) Men når jeg nu skal skrive nogle bøger kan det godt være jeg
> snupper nogle kurser i kommunikation ;)

ville nok være en fordel, selvom det dog ikke altid er ensbetydende med at
man kan formulere sig klart og entydigt :) (ikke en hentydning til dig
iøvrigt :) )

>> læs tilbage i tråden..... det er ikke så svært ;)
>
> Jo, i min newsreader er det. Så skal jeg loader alle beskeder i hele
> gruppen igen. Men jeg kigger lige google.

ok :)

>> jeg mente nu i retningen af hvad du mente med at jeg var en
>> undtagelse..... jeg kender flere der er yngere end jeg som har måtte
>> erkende de samme ting som jeg.....
>
> Ok, men det som jeg mente og stadig tror er at "folk" (dvs de fleste)
> har
> en formodning om at man har lært visse ting på visse alderstrin. Men
> jeg
> kan ikke lige huske hvad jeg mente med at du var en undtagelse (Ikke
> noget slemt er jeg dog sikker på :)

som hvilke ting feks??
jeg er på visse områder tilbøjelig til at give dig ret......
de fleste går rundt med en formodning om at langt de fleste mennesker har
haft deres første seksuelle oplevelse mellem 15 og 20 års alderen......
men der er visse ting som ikke helt er aldersbetonet, men
oplevelsesbetonet....

> Jo men det er stadigvæk det samme. De ser det ikke som en fejl, så kan
> folk nok så meget blive ved med at kalde det en fej.
>
> Så er der jo nusle's (var det ikke) råd om, hvis en siger du tager
> fejl
> så kan det være dem som tager fejl, hvis to siger det skal man måske
> tænke på det, hvis tre siger det så har de nok ret. Bortset fra at
> den jo
> so ikke holder alligevel - se bare på politik :)

politik tæller ikke*G*
men jeg synes nu i praksis er den rimelig god at holde sig for øje......
--
Knus Sabina

www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.



Boerge Rahbech Jense~ (16-07-2003)
Kommentar
Fra : Boerge Rahbech Jense~


Dato : 16-07-03 08:14

"Sabina Hertzum" <sabina@mandezonen.dk> wrote in message
news:bf1ufb$7a1$1@dknews.tiscali.dk...

> generelt set er min holdning hvis man rammer forkert så er reaktionen lig
> nul..... rammer man derimod i nærheden af bullseye, så kommer reaktionen
ret
> markant og promte.....

Og hvad kan du så bruge det til? Jeg mener nu også, din holdning er alt for
firkantet for at bruge et meget brugt udtryk. En markant reaktion kan
simpelthen skyldes, at du er gået over stregen med enten fornærmelser eller
en bedrevidende attitude, som du ikke har noget at have i. I det konkrete
tilfælde var det sidstnævnte mulighed, der gjorde sig gældende.

Grundlæggende var min opfattelse af dig, at du troede, du var så klog, men i
virkeligheden var du kun fuld af l***.

> det er jo nemt at tænke "sådan en idiot" og trække på skuldrene hvis man
ved
> vedkommende tager fejl.....

Nej.

> hvis vedkommende derimod kommer for tæt på
> bliver reaktionen ofte stærk og voldsom.......

Og du elsker selvfølgelig, at andre mennesker kommer for tæt på dig med
deres fordomme og andet l***? Måske skulle jeg smide dig tilbage i mit
kill-filter efter at have givet dig endnu en chance.

Med venlig hilsen
Børge
--
Denne meddelelse udtrykker kun mine egne synspunkter og de facts, jeg
kender.
Jeg forbeholder mig til enhver tid ret til at tage fejl og ændre
synspunkter.




Sabina Hertzum (16-07-2003)
Kommentar
Fra : Sabina Hertzum


Dato : 16-07-03 09:55


"Boerge Rahbech Jensen" <brahbech@post8.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:3f150411$0$76104$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> > generelt set er min holdning hvis man rammer forkert så er reaktionen
lig
> > nul..... rammer man derimod i nærheden af bullseye, så kommer reaktionen
> ret
> > markant og promte.....
>
> Og hvad kan du så bruge det til?

jeg kan bruge det til at forholde mig til ting der bliver sagt i
debatter....... thats all...... og til at drage nogle konklutioner ud
fra.....

> Jeg mener nu også, din holdning er alt for
> firkantet for at bruge et meget brugt udtryk. En markant reaktion kan
> simpelthen skyldes, at du er gået over stregen med enten fornærmelser
eller
> en bedrevidende attitude, som du ikke har noget at have i. I det konkrete
> tilfælde var det sidstnævnte mulighed, der gjorde sig gældende.

hvorfor så reagere så voldsomt?? hvorfor kom det pludseligt så tæt på??
det er_kun_ en debat.... ikke andet.....

> Grundlæggende var min opfattelse af dig, at du troede, du var så klog, men
i
> virkeligheden var du kun fuld af l***.
>
> > det er jo nemt at tænke "sådan en idiot" og trække på skuldrene hvis man
> ved
> > vedkommende tager fejl.....
>
> Nej.

jo det er.... hvis man vælger det....

> > hvis vedkommende derimod kommer for tæt på
> > bliver reaktionen ofte stærk og voldsom.......
>
> Og du elsker selvfølgelig, at andre mennesker kommer for tæt på dig med
> deres fordomme og andet l***? Måske skulle jeg smide dig tilbage i mit
> kill-filter efter at have givet dig endnu en chance.

jeg har intet problem med at folk har fordomme over mig.... det må de for
min skyld gerne, for det er deres problem ikke mit...... jeg forsøger at
give alle en chance igen.... jeg bærer ikke nag og gider ikke spilde tid på
at gå og være sur..... det har jeg gjort tidligere i mit liv, men min
erfaring viser mig at det bliver man sku bare alvorligt syg af.......

jeg har altid været omgivet af fordomme..... jeg ar haft labels som "lyserød
elefant", "dum blondine" og endda "naiv frisør, der ikke kan finde ud af
noget".... jeg ved dog at intet af det er mig og intet af det kan bruges om
min person når man kender mig...... derfor bider det ikke længere..... det
gjorde det måske for 10 år siden....... men jeg er blevet ældre og klogere
og har som sagt fundet ud af at det ikke er værd at spilde sit krudt på.....
det er et bevidst valg jeg har taget...... så det _kan_ lade sig gøre.....
hvis man vil.....

knus sabina ;)



PerX ... (16-07-2003)
Kommentar
Fra : PerX ...


Dato : 16-07-03 13:31

In article <bf353a$knj$1@dknews.tiscali.dk>, sabina@mandezonen.dk says...
>
> >
> > > det er jo nemt at tænke "sådan en idiot" og trække på skuldrene hvis man
> > > ved vedkommende tager fejl.....
> >
> > Nej.
>
> jo det er.... hvis man vælger det....


Og det mener jeg så er en latterlig stupid holdning. Ja, man kan vælge at
lade være med at skrive et svar. Men hvis noget går mig på
følelsesmæssige så kan jeg ikke bare vælge at ignorer det. Jeg kan
forsøge men det virker ikke - og jeg stiller mig meget uforstående
overfor at der findes homo sapiens som påstår at det kan man bare. De må
sgu være mutanter.


Sabina Hertzum (16-07-2003)
Kommentar
Fra : Sabina Hertzum


Dato : 16-07-03 21:47

PerX ... wrote:
>>>> det er jo nemt at tænke "sådan en idiot" og trække på skuldrene
>>>> hvis man ved vedkommende tager fejl.....
>>>
>>> Nej.
>>
>> jo det er.... hvis man vælger det....
>
> Og det mener jeg så er en latterlig stupid holdning.

det er jo ikke en holdning, det er et valg man selv træffer.....

> Ja, man kan
> vælge at lade være med at skrive et svar. Men hvis noget går mig på
> følelsesmæssige så kan jeg ikke bare vælge at ignorer det.

hvis noget går dig på her på usenet har du 5 muligheder.....
1. du reagerer i gruppen og udsætter dig selv for yderligere af samme
skuffe....
2. du bider det i dig...
3. du afreagerer rent fysisk på andre ting
4. du brokker dig til andre der gider høre på det....
5. du trækker på skuldrene og lader det prelle af...

jeg foretrækker reaktion nummer 4 hvis noget virkelig går mig på... og
bruger oftest reaktion nummer 5....

> Jeg kan
> forsøge men det virker ikke - og jeg stiller mig meget uforstående
> overfor at der findes homo sapiens som påstår at det kan man bare. De
> må sgu være mutanter.

nej.... man er bare nået så langt i sin udvikling at man selv kan vælge hvad
der skal påvirke en negativt.....
jeg har været igennem nogle ting i mit liv som har gjort at jeg har måtte
vælge nogle ting til og fra... hvis jeg havde ladet min sygdom og mine
operationer få mig ned med nakken sad jeg ikke hvor jeg sidder i dag, så sad
jeg sku slet ikke ;)......
de sidste 5 år af mit liv har været hårdere end noget jeg nogen sinde har
oplevet, og jeg håber at jeg aldrig kommer til at opleve noget lignende.....
den slags oplevelser kan hjælpe en til at komme til erkendelse af at nogle
ting er altså ikke værd at spilde krudt på...... som feks andres fordomme og
lignende.....

--
Knus Sabina

www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.



Henning (17-07-2003)
Kommentar
Fra : Henning


Dato : 17-07-03 08:22

Sabina Hertzum wrote:
> PerX ... wrote:
>>>>> det er jo nemt at tænke "sådan en idiot" og trække på skuldrene
>>>>> hvis man ved vedkommende tager fejl.....
>>>>
>>>> Nej.
>>>
>>> jo det er.... hvis man vælger det....
>>
>> Og det mener jeg så er en latterlig stupid holdning.
>
> det er jo ikke en holdning, det er et valg man selv træffer.....
>
>> Ja, man kan
>> vælge at lade være med at skrive et svar. Men hvis noget går mig på
>> følelsesmæssige så kan jeg ikke bare vælge at ignorer det.
>
> hvis noget går dig på her på usenet har du 5 muligheder.....
> 1. du reagerer i gruppen og udsætter dig selv for yderligere af samme
> skuffe....
> 2. du bider det i dig...
> 3. du afreagerer rent fysisk på andre ting
> 4. du brokker dig til andre der gider høre på det....
> 5. du trækker på skuldrene og lader det prelle af...
>
> jeg foretrækker reaktion nummer 4 hvis noget virkelig går mig på... og
> bruger oftest reaktion nummer 5....
>
>> Jeg kan
>> forsøge men det virker ikke - og jeg stiller mig meget uforstående
>> overfor at der findes homo sapiens som påstår at det kan man bare. De
>> må sgu være mutanter.
>
> nej.... man er bare nået så langt i sin udvikling at man selv kan
> vælge hvad der skal påvirke en negativt.....

Kloge ord ud fra det livet har lært dig i din unge alder.

Nogle fatter det bare ikke, at nå så langt som du og andre
skribenter i gruppen, har kostet utrolig meget energi og
mange lange, seje kampe med sig selv, intet hare du eller
andre fået forærende, for der var ingen opskrift eller facit-
liste for dig og andres spesefikke, unike, situation, alle
har selv banet sig sin egen vej.

Nogle tror, at de kan få det forærende, hvis ikke, så
kan det ikke lade sig gøre, så er " De andre er fyldt med løgn! "
" Så har livet bare været nemmere for dem, i hvert fald,
kan deres sorg og smerte, slet ikke sammenlignes med dybten
af "mine" følelser, for så ville de ikke have kunnet komme
over det! "

De mennesker der her i gruppen har fortalt, at de har valgt
at komme videre med deres liv og udvikling, strækker sig
fra mistet barn, insest, voldtægt, vold i parforholdet,
kasseret af forældre, etc. etc. Men næh nej, de er bare
heldige, og deres psykiske smerte/sorg kan ikke bruges
til noget, slet ikke til sammenligning, for livet MÅ
kraft edder stejle mig ikke være "mit" eget ansvar, for
de andre er såå onde og skal give mig et lykkeligt
liv, bare fordi "jeg" er født.

At nogle ikke kan fatte, at hvor der er en vilje, er
der også en vej, gør ikke deres opfattelse til sandhed,
for det er bevist gang på gang, at mennesker kan hvad
de vil, når det gælder deres personlige udvikling.

MVH
Henning


Sabina Hertzum (17-07-2003)
Kommentar
Fra : Sabina Hertzum


Dato : 17-07-03 11:04

Henning wrote:
>> nej.... man er bare nået så langt i sin udvikling at man selv kan
>> vælge hvad der skal påvirke en negativt.....
>
> Kloge ord ud fra det livet har lært dig i din unge alder.

tak ;)

> Nogle fatter det bare ikke, at nå så langt som du og andre
> skribenter i gruppen, har kostet utrolig meget energi og
> mange lange, seje kampe med sig selv, intet hare du eller
> andre fået forærende, for der var ingen opskrift eller facit-
> liste for dig og andres spesefikke, unike, situation, alle
> har selv banet sig sin egen vej.

nej netop...... det eneste man kan sige er at hvis man vælger det, så kan
man...... ligesom det er med så meget andet i livet......

> Nogle tror, at de kan få det forærende, hvis ikke, så
> kan det ikke lade sig gøre, så er " De andre er fyldt med løgn! "
> " Så har livet bare været nemmere for dem, i hvert fald,
> kan deres sorg og smerte, slet ikke sammenlignes med dybten
> af "mine" følelser, for så ville de ikke have kunnet komme
> over det! "

fnidder..... man vælger selv hvilken indgangsvinkel man har til de problemer
der opstår i ens liv.....

> De mennesker der her i gruppen har fortalt, at de har valgt
> at komme videre med deres liv og udvikling, strækker sig
> fra mistet barn, insest, voldtægt, vold i parforholdet,
> kasseret af forældre, etc. etc. Men næh nej, de er bare
> heldige, og deres psykiske smerte/sorg kan ikke bruges
> til noget, slet ikke til sammenligning, for livet MÅ
> kraft edder stejle mig ikke være "mit" eget ansvar, for
> de andre er såå onde og skal give mig et lykkeligt
> liv, bare fordi "jeg" er født.

enten heldige eller benægter sandheden (pladder).....

> At nogle ikke kan fatte, at hvor der er en vilje, er
> der også en vej, gør ikke deres opfattelse til sandhed,
> for det er bevist gang på gang, at mennesker kan hvad
> de vil, når det gælder deres personlige udvikling.

nemlig...... et barn kan ikke gå fra fødslen... men med vilje og stædighed
lærer barnet at gå......
et barn kan oftest ikke læse når de starter i skole, men med vilje,
opmuntring og stædighed kan barnet lære at læse.....
som 17 årig kan de fleste ikke køre bil.... men med vilje og beslutsomhed
kan de lære det.....
medmindre altså der er en fysisk ting der gør disse ting umuligt.....

alle mennesker (uden fysiske og psykiske problemer der hæmmer det) kan lære
at adskille virkelighed fra fantasi...... alle mennesker kan lære at
adskille debat fra angreb..... hvis man _selv_ har viljen, beslutsomheden,
stædigheden og opmuntringen til at gøre det......
men det kræver hårdt arbejde..... ligesom alt andet i livet....

--
Knus Sabina

www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.



PerX ... (20-07-2003)
Kommentar
Fra : PerX ...


Dato : 20-07-03 13:26

In article <bf5sb2$mau$1@dknews.tiscali.dk>, sabina@SPAMmandezonen.dk
says...
> alle mennesker (uden fysiske og psykiske problemer der hæmmer det) kan lære
> at adskille virkelighed fra fantasi...... alle mennesker kan lære at
> adskille debat fra angreb..... hvis man _selv_ har viljen, beslutsomheden,
> stædigheden og opmuntringen til at gøre det......
> men det kræver hårdt arbejde..... ligesom alt andet i livet....


Men folk er jo så forskellige, Henning vil sikkert give dig en medalje
for din post, jeg får lyst til at kaste op - funny that.


Sabina Hertzum (20-07-2003)
Kommentar
Fra : Sabina Hertzum


Dato : 20-07-03 13:54

PerX ... wrote:
>> alle mennesker (uden fysiske og psykiske problemer der hæmmer det)
>> kan lære at adskille virkelighed fra fantasi...... alle mennesker
>> kan lære at adskille debat fra angreb..... hvis man _selv_ har
>> viljen, beslutsomheden, stædigheden og opmuntringen til at gøre
>> det......
>> men det kræver hårdt arbejde..... ligesom alt andet i livet....

> jeg får lyst til at kaste op - funny that.

jamen hvorfor det??
er det forkert det jeg siger?
kan mennesker ikke lære???
--
Knus Sabina

www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.



PerX ... (20-07-2003)
Kommentar
Fra : PerX ...


Dato : 20-07-03 13:24

In article <3f164ec2$0$97191$edfadb0f@dread12.news.tele.dk>,
h2m@madsen.mail.dk says...
> Nogle tror, at de kan få det forærende, hvis ikke, så
> kan det ikke lade sig gøre, så er " De andre er fyldt med løgn! "
> " Så har livet bare været nemmere for dem, i hvert fald,
> kan deres sorg og smerte, slet ikke sammenlignes med dybten
> af "mine" følelser, for så ville de ikke have kunnet komme
> over det! "
>

Skrev den spydige Henning og rakkede lige ned på alle som ikke lever som
ham, endnu en gang


Henning (21-07-2003)
Kommentar
Fra : Henning


Dato : 21-07-03 07:31

PerX ... wrote:

> Skrev den spydige Henning og rakkede lige ned på alle som ikke lever
> som ham, endnu en gang

Spydig? Næh, bare som jeg opfatter f. eks. din fantastiske
modstand mod at tro på det andre har erfaring for, rakker ned?
Næh, jeg prøver af et ærligt hjerte at formidle noget så enkelt,
at man kan ændre sin livskvalitet i posetiv retning

MVH
Henning


PerX ... (21-07-2003)
Kommentar
Fra : PerX ...


Dato : 21-07-03 10:47

In article <3f1b888a$0$97257$edfadb0f@dread12.news.tele.dk>,
h2m@madsen.mail.dk says...
> PerX ... wrote:
>
> > Skrev den spydige Henning og rakkede lige ned på alle som ikke lever
> > som ham, endnu en gang
>
> Spydig?

Der er evt andre ord af ikke anprisende karakter som kunne bruges.

> Næh, bare som jeg opfatter f. eks. din fantastiske
> modstand mod at tro på det andre har erfaring for,

Det er stadig løgn i din mund.

> rakker ned?
> Næh, jeg prøver af et ærligt hjerte at formidle noget så enkelt,
> at man kan ændre sin livskvalitet i posetiv retning

Well, det burde have været fremgået at dit ordvalg ikke lige forståeligt
for alle. (Men vi overlever nok :)


Henning (22-07-2003)
Kommentar
Fra : Henning


Dato : 22-07-03 07:29

PerX ... wrote:

> Well, det burde have været fremgået at dit ordvalg ikke lige
> forståeligt for alle. (Men vi overlever nok :)

Ok, du er så alle *G*

MVH
Henning


PerX ... (22-07-2003)
Kommentar
Fra : PerX ...


Dato : 22-07-03 13:08

In article <3f1cd97f$0$97220$edfadb0f@dread12.news.tele.dk>,
h2m@madsen.mail.dk says...
> PerX ... wrote:
>
> > Well, det burde have været fremgået at dit ordvalg ikke lige
> > forståeligt for alle. (Men vi overlever nok :)
>
> Ok, du er så alle *G*

Pjat.
(Uforskammet pjat endda, men hvad er det Sabrina siger, man skal lærer at
ignorer folk på usenet


Henning (22-07-2003)
Kommentar
Fra : Henning


Dato : 22-07-03 20:13


"PerX ..." <hyp1999@hotmail_remove_this_.com> skrev i en meddelelse
news:MPG.1987478edab0b404989d0b@news.usenetserver.com...
> In article <3f1cd97f$0$97220$edfadb0f@dread12.news.tele.dk>,
> h2m@madsen.mail.dk says...
> > PerX ... wrote:
> >
> > > Well, det burde have været fremgået at dit ordvalg ikke lige
> > > forståeligt for alle. (Men vi overlever nok :)
> >
> > Ok, du er så alle *G*
>
> Pjat.
> (Uforskammet pjat endda, men hvad er det Sabrina siger, man skal lærer at
> ignorer folk på usenet
>
Og når du siger løgn, vrøvl etc. Så er du ikke uforskammet?

MVH
Henning


PerX ... (23-07-2003)
Kommentar
Fra : PerX ...


Dato : 23-07-03 12:54

In article <3f1d8cbd$0$97213$edfadb0f@dread12.news.tele.dk>,
h2m@madsen.mail.dk says...
>
> "PerX ..." <hyp1999@hotmail_remove_this_.com> skrev i en meddelelse
> news:MPG.1987478edab0b404989d0b@news.usenetserver.com...
> > In article <3f1cd97f$0$97220$edfadb0f@dread12.news.tele.dk>,
> > h2m@madsen.mail.dk says...
> > > PerX ... wrote:
> > >
> > > > Well, det burde have været fremgået at dit ordvalg ikke lige
> > > > forståeligt for alle. (Men vi overlever nok :)
> > >
> > > Ok, du er så alle *G*
> >
> > Pjat.
> > (Uforskammet pjat endda, men hvad er det Sabrina siger, man skal lærer at
> > ignorer folk på usenet
> >
> Og når du siger løgn, vrøvl etc. Så er du ikke uforskammet?

Også hvis det passer? jeg siger jeg ikke forstå, det nægter du at
acceptere og kalder mig så indirekte en løgner ("han forstår godt, han
vil bare ikke acceptere")

(I modtsætning til Børge har jeg ikke det store ønske om at debattere
dette den næste 3 måneder med 20 beskeder om dagen. Man kan ikke gøre
alle tilfredese, sådan er det bare)


Bo M Mogensen (27-07-2003)
Kommentar
Fra : Bo M Mogensen


Dato : 27-07-03 23:45

On Wed, 23 Jul 2003 13:53:42 +0200, PerX ...
<hyp1999@hotmail_remove_this_.com> wrote:


>Også hvis det passer? jeg siger jeg ikke forstå, det nægter du at
>acceptere og kalder mig så indirekte en løgner ("han forstår godt, han
>vil bare ikke acceptere")

Nahh det lyder wild ?

>
>(I modtsætning til Børge har jeg ikke det store ønske om at debattere
>dette den næste 3 måneder med 20 beskeder om dagen. Man kan ikke gøre
>alle tilfredese, sådan er det bare)

såmænd såmænd



PerX ... (20-07-2003)
Kommentar
Fra : PerX ...


Dato : 20-07-03 13:23

In article <bf4dk6$5pk$1@dknews.tiscali.dk>, sabina@SPAMmandezonen.dk
says...
> PerX ... wrote:
> >>>> det er jo nemt at tænke "sådan en idiot" og trække på skuldrene
> >>>> hvis man ved vedkommende tager fejl.....
> >>>
> >>> Nej.
> >>
> >> jo det er.... hvis man vælger det....
> >
> > Og det mener jeg så er en latterlig stupid holdning.
>
> det er jo ikke en holdning, det er et valg man selv træffer.....

Som jeg lige fortalte dig, så mener jeg det er en holdning du lægger
frem. Og som ikke er rigtig. Det er ihvertefald ikke noget som passer på
mig.

> > Ja, man kan
> > vælge at lade være med at skrive et svar. Men hvis noget går mig på
> > følelsesmæssige så kan jeg ikke bare vælge at ignorer det.
>
> hvis noget går dig på her på usenet har du 5 muligheder.....

Nu snakker jeg i verden, ikke bare på usenet.

> 1. du reagerer i gruppen og udsætter dig selv for yderligere af samme
> skuffe....

Dvs, det falder ind under min linie "man kan lade være med at skrive et
svar"

> 2. du bider det i dig...

Dvs, det falder ind under min linie "man kan lade være med at skrive et
svar"

> 3. du afreagerer rent fysisk på andre ting

Virker ikke.

> 4. du brokker dig til andre der gider høre på det....

Ingen gider hører på det - og det virker heller ikke.

> 5. du trækker på skuldrene og lader det prelle af...

Virker ikke.


> > Jeg kan
> > forsøge men det virker ikke - og jeg stiller mig meget uforstående
> > overfor at der findes homo sapiens som påstår at det kan man bare. De
> > må sgu være mutanter.
>
> nej.... man er bare nået så langt i sin udvikling at man selv kan vælge hvad
> der skal påvirke en negativt.....

Ligesom man en dag kan flyve rundt om huset ved at baske med armene.


> jeg har været igennem nogle ting i mit liv som har gjort at jeg har måtte
> vælge nogle ting til og fra... hvis jeg havde ladet min sygdom og mine
> operationer få mig ned med nakken sad jeg ikke hvor jeg sidder i dag, så sad
> jeg sku slet ikke ;)......

Du mangler bare lige at påvise hvordan dine evner er relevante for andre.

> de sidste 5 år af mit liv har været hårdere end noget jeg nogen sinde har
> oplevet, og jeg håber at jeg aldrig kommer til at opleve noget lignende.....
> den slags oplevelser kan hjælpe en til at komme til erkendelse af at nogle
> ting er altså ikke værd at spilde krudt på...... som feks andres fordomme og
> lignende.....

Godt du har fået noget ud af det.


Sabina Hertzum (20-07-2003)
Kommentar
Fra : Sabina Hertzum


Dato : 20-07-03 14:02

PerX ... wrote:
>>>> jo det er.... hvis man vælger det....
>>>
>>> Og det mener jeg så er en latterlig stupid holdning.
>>
>> det er jo ikke en holdning, det er et valg man selv træffer.....
>
> Som jeg lige fortalte dig, så mener jeg det er en holdning du lægger
> frem. Og som ikke er rigtig. Det er ihvertefald ikke noget som passer
> på mig.

at det ikke passer på dig gør det jo ikke forkert....

>>> Ja, man kan
>>> vælge at lade være med at skrive et svar. Men hvis noget går mig på
>>> følelsesmæssige så kan jeg ikke bare vælge at ignorer det.
>>
>> hvis noget går dig på her på usenet har du 5 muligheder.....
>
> Nu snakker jeg i verden, ikke bare på usenet.

jamen jeg snakker som udgangspunkt om usenet.....og det er hvad jeg
forholder mig til....

>> 1. du reagerer i gruppen og udsætter dig selv for yderligere af samme
>> skuffe....
>
> Dvs, det falder ind under min linie "man kan lade være med at skrive
> et svar"

ja det kan man... men vælger man mulighed nr 1, er det jo ikke det man
gør....

>> 2. du bider det i dig...
>
> Dvs, det falder ind under min linie "man kan lade være med at skrive
> et svar"

denne mulighed falder 100% ind under din udtalelse....

>> 3. du afreagerer rent fysisk på andre ting
>
> Virker ikke.

ikke enig.... hvis man bliver arrig over noget, man det faktisk hjælpe at gå
ud og lave en ordentlig omgang havearbejde, og så først kigge på det igen
når man har glemt hvorfor man var sur....

>> 4. du brokker dig til andre der gider høre på det....
>
> Ingen gider hører på det - og det virker heller ikke.

ikke enig..... jeg har adskillige der gider høre på det ;)

>> 5. du trækker på skuldrene og lader det prelle af...
>
> Virker ikke.

virker fint for mig.....

>> nej.... man er bare nået så langt i sin udvikling at man selv kan
>> vælge hvad der skal påvirke en negativt.....
>
> Ligesom man en dag kan flyve rundt om huset ved at baske med armene.

det er jo en gang pladder..... tror du virkelig selv på at når man er blevet
voksen så står udviklingen stille?? at man ikke er i stand til at lære mere
efter en vis alder?
det var dog en trist indstilling at have....... for ikke at sige synd for
alle dem der har valgt en videregående uddannelse.....

>> jeg har været igennem nogle ting i mit liv som har gjort at jeg har
>> måtte vælge nogle ting til og fra... hvis jeg havde ladet min sygdom
>> og mine operationer få mig ned med nakken sad jeg ikke hvor jeg
>> sidder i dag, så sad jeg sku slet ikke ;)......
>
> Du mangler bare lige at påvise hvordan dine evner er relevante for
> andre.

jeg synes det er bevis nok i sig selv.... hvis et menneske kan lære som
voksen, og alle mennesker grundliggende er ens, så bør alle mennesker være i
stand til det samme....

>> de sidste 5 år af mit liv har været hårdere end noget jeg nogen
>> sinde har oplevet, og jeg håber at jeg aldrig kommer til at opleve
>> noget lignende..... den slags oplevelser kan hjælpe en til at komme
>> til erkendelse af at nogle ting er altså ikke værd at spilde krudt
>> på...... som feks andres fordomme og lignende.....
>
> Godt du har fået noget ud af det.

kun fordi jeg har valgt at jeg ville have noget ud af det..... det kan
alle....

--
Knus Sabina

www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.



nusle (22-07-2003)
Kommentar
Fra : nusle


Dato : 22-07-03 14:30


"Sabina Hertzum" <sabina18072003@mandezonen.dk> skrev i en meddelelse
news:bfe3rl$q6t$1@dknews.tiscali.dk...

Hej,

> jeg synes det er bevis nok i sig selv.... hvis et menneske kan lære som
> voksen, og alle mennesker grundliggende er ens, så bør alle mennesker være
i
> stand til det samme....

Alle mennesker har ikke samme forudsætninger, og/eller
samme livsvilkår - og begge dele (hver for sig eller enkelt-
vis) har stor betydning for hvad man føler man kan/ikke kan,
efter min mening.

De som tror, de ikke kan - de kan ikke - før de begynder
at tro, de kan.

Det er bare synd, at de som tror de ikke kan, så ikke
falder til ro og bliver tilfredse med det. A la, okay så
kan jeg ikke det, men så kan jeg så meget andet.

Jeg har det f.eks. fint med ikke at kunne lave mit eget
elektroniske kredsløb (hvis der er noget der hedder
det) *G*.

mange hilsner
nusle



Sabina Hertzum (22-07-2003)
Kommentar
Fra : Sabina Hertzum


Dato : 22-07-03 19:06

nusle wrote:
> Hej,

hey ;)

>> jeg synes det er bevis nok i sig selv.... hvis et menneske kan lære
>> som voksen, og alle mennesker grundliggende er ens, så bør alle
>> mennesker være i stand til det samme....
>
> Alle mennesker har ikke samme forudsætninger, og/eller
> samme livsvilkår - og begge dele (hver for sig eller enkelt-
> vis) har stor betydning for hvad man føler man kan/ikke kan,
> efter min mening.

det har du ret i...... men jeg vil stadig sige at grundliggende er vi alle
"designet" til at lære livet igennem.....

> De som tror, de ikke kan - de kan ikke - før de begynder
> at tro, de kan.

enig.....

> Det er bare synd, at de som tror de ikke kan, så ikke
> falder til ro og bliver tilfredse med det. A la, okay så
> kan jeg ikke det, men så kan jeg så meget andet.

ja faktisk...... enten det eller giver sig til at prøve at lære det de ikke
kan, i små steb af gangen....

> Jeg har det f.eks. fint med ikke at kunne lave mit eget
> elektroniske kredsløb (hvis der er noget der hedder
> det) *G*.

det kunne jeg vist engang*G* men har ikke behov for at kunne det nu..... jeg
kunne måske endda lave min egen hjemmeside, men hvorfor i alverden skulle
jeg når jeg nu har en superdygtig kæreste der gider gøre det for mig?
så kan jeg i stedet koncentrere mig om kvalitetsstyring og lignende opgaver
;)

der er visse ting man har behov for i livet, hvis behovet er stort nok, så
lærer man det... hvis ikke, lader man være...... så er der jo så dem der
ikke erkender at behovet er der..... men sådan er der jo så meget ;)
--
Knus Sabina

www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.



nusle (23-07-2003)
Kommentar
Fra : nusle


Dato : 23-07-03 00:57


"Sabina Hertzum" <sabina18072003@mandezonen.dk> skrev i en meddelelse
news:bfjuee$5l5$2@dknews.tiscali.dk...

Hej,

> det har du ret i...... men jeg vil stadig sige at grundliggende er vi alle
> "designet" til at lære livet igennem.....

Det er jeg enig i - at vi har evnen til at lære, men der er
sikkert forskel på hvordan, hvor meget og i hvor stor
udstrækning det lærte kan omsættes for den enkelte.

> ja faktisk...... enten det eller giver sig til at prøve at lære det de
ikke
> kan, i små steb af gangen....

Hvorfor små step?

Hvorfor ikke tage udviklingen i kvantespring - hvis det
virker?

> det kunne jeg vist engang*G* men har ikke behov for at kunne det nu.....
jeg
> kunne måske endda lave min egen hjemmeside, men hvorfor i alverden skulle
> jeg når jeg nu har en superdygtig kæreste der gider gøre det for mig?
> så kan jeg i stedet koncentrere mig om kvalitetsstyring og lignende
opgaver
> ;)

Netop

mange hilsner
nusle



Sabina Hertzum (23-07-2003)
Kommentar
Fra : Sabina Hertzum


Dato : 23-07-03 10:55

nusle wrote:
>> det har du ret i...... men jeg vil stadig sige at grundliggende er
>> vi alle "designet" til at lære livet igennem.....
>
> Det er jeg enig i - at vi har evnen til at lære, men der er
> sikkert forskel på hvordan, hvor meget og i hvor stor
> udstrækning det lærte kan omsættes for den enkelte.

enig....

>> ja faktisk...... enten det eller giver sig til at prøve at lære det
>> de ikke kan, i små steb af gangen....
>
> Hvorfor små step?

hvis man har svært ved at overskue ting man skal lære, er kvantespring jo
nok ikke lige den foretrukne indlæringsform ;)

> Hvorfor ikke tage udviklingen i kvantespring - hvis det
> virker?

hvis det virker ;) no problem.....

--
Knus Sabina

www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.



Henning (17-07-2003)
Kommentar
Fra : Henning


Dato : 17-07-03 07:56

PerX ... wrote:

> Og det mener jeg så er en latterlig stupid holdning. Ja, man kan
> vælge at lade være med at skrive et svar. Men hvis noget går mig på
> følelsesmæssige så kan jeg ikke bare vælge at ignorer det. Jeg kan
> forsøge men det virker ikke - og jeg stiller mig meget uforstående
> overfor at der findes homo sapiens som påstår at det kan man bare. De
> må
> sgu være mutanter.

Næh, bare mennesker der har fundet en anden måde at anskue
livet på, har bearbejdet deres følelser, så de har en mere
rationel måde at reagere på

MVH
Henning


Boerge Rahbech Jense~ (17-07-2003)
Kommentar
Fra : Boerge Rahbech Jense~


Dato : 17-07-03 08:19

"Henning" <h2m@madsen.mail.dk> wrote in message
news:3f16486f$0$97251$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...

> Næh, bare mennesker der har fundet en anden måde at anskue
> livet på, har bearbejdet deres følelser, så de har en mere
> rationel måde at reagere på

Eller i hvert fald bilder sig selv ind, at det forholder sig sådan, hvilket
er mere sandsynligt.

Min erfaring er, at de mennesker, der reagerer allermest følelsesmæssigt,
ofte er dem, der påstår, de aldrig gør det. Sabina er ingen undtagelse.

Med venlig hilsen
Børge
--
Denne meddelelse udtrykker kun mine egne synspunkter og de facts, jeg
kender.
Jeg forbeholder mig til enhver tid ret til at tage fejl og ændre
synspunkter.



Sabina Hertzum (17-07-2003)
Kommentar
Fra : Sabina Hertzum


Dato : 17-07-03 08:53

Boerge Rahbech Jensen wrote:
> Eller i hvert fald bilder sig selv ind, at det forholder sig sådan,
> hvilket er mere sandsynligt.

_ER_ det virkelig så usansyneligt at nogle har lært at håndtere ting i deres
liv på en anden måde end du??
hvem er det nu der er afvisende overfor andres synspunkter?

> Min erfaring er, at de mennesker, der reagerer allermest
> følelsesmæssigt, ofte er dem, der påstår, de aldrig gør det. Sabina
> er ingen undtagelse.

jeg er skam et intensivt følelsesmenneske.... jeg har et heftigt temprament
og føler mange ting meget stærkt.... det har jeg _aldrig_ benægtet......
_netop_derfor_ har jeg lært at håndtere tingene her på usenet og andre
steder med lidt afstand..... hvis jeg lod disse debatter påvirke mig så
ville jeg ikke kunne holde ud at være her...... længere er den altså
ikke....

jeg bilder mig ikke længere noget ind...... jeg er ret sikker på at hvis du
deltog i en dss-fest og mødte mig i virkeligheden, kunne du se for dig selv,
hvor langt jeg er i min udvikling......
Henning har mødt mig, han kender min historie som jeg på ingen måde holder
skjult... igen fordi det kræver for meget energi til at jeg gider spilde min
tid på det.....
alle der kender mig irl ved at jeg er meget åben, og gerne udtaler hvis der
er noget der er et problem for mig...... hvis jeg ikke siger noget, så er
det ikke et prob ;)

hvorfor er det så svært at forstå??
--
Knus Sabina

www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.



Gilgamesh (17-07-2003)
Kommentar
Fra : Gilgamesh


Dato : 17-07-03 17:41


"Boerge Rahbech Jensen" <brahbech@post8.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:3f1651db$0$97251
>
> > Næh, bare mennesker der har fundet en anden måde at anskue
> > livet på, har bearbejdet deres følelser, så de har en mere
> > rationel måde at reagere på
>
> Eller i hvert fald bilder sig selv ind, at det forholder sig sådan,
hvilket
> er mere sandsynligt.
>
> Min erfaring er, at de mennesker, der reagerer allermest følelsesmæssigt,
> ofte er dem, der påstår, de aldrig gør det. Sabina er ingen undtagelse.
>

For mig at se, drejer det sig om at blive i stand til, at give sig selv et
valg for HVORDAN man reagerer. Man kan aldrig nogensinde komme til at
kontrollere HVAD man føler i en given situation. Man kan i det ene ekstrem
handle direkte på alle sine følelser - og i det andet ekstrem kan man prøve
at undertrykke og ignorere følelserne (netop det emne ville jeg formodentlig
kunne undervise i). Men uanset hvilket ekstrem man falder i, så bliver man
en slave af sine følelser. Så må man sku øve sig i at kunne vælge en
fornuftig reaktion, istedet for blot at reagere. Også selvom det ikke
lykkedes nær hver gang, og selvom det er skide svært.

Og mest af alt, skal man måske huske, at de fleste andre mennesker også er
nogle sære kanutter, med hver deres neuroser, projektioner og særheder (du
må gerne medregne mig i denne gruppe). Hvad er egentligt normalt? Nu er det
selvfølgelig meget forskelligt, hvad folk afslører om sig selv her gruppen,
men jeg tror at man skal være meget varsom med at sætte en etiket på folk,
ud fra de indlæg der kommer i gruppen. Anonymiteten i dette fora ændrer jo
nok debatklimaet en del...

Og når man så støder på andre mennesker der har fuldstændig anderledes
holdninger, erfaringer og værdier, så er det bare sådan.. Så må man beslutte
sig for om man kan få en god diskussion, eller om man heller skal lade det
ligge.

Så vigtigt er det sku heller ikke hvad folk på Usenet mener.

Lars



Boerge Rahbech Jense~ (17-07-2003)
Kommentar
Fra : Boerge Rahbech Jense~


Dato : 17-07-03 18:55

"Gilgamesh" <gilgamesh@thisadressisfake.com> wrote in message
news:fkARa.376877$cI2.58200@news.easynews.com...

> For mig at se, drejer det sig om at blive i stand til, at give sig selv et
> valg for HVORDAN man reagerer.

Tja...

> Man kan aldrig nogensinde komme til at
> kontrollere HVAD man føler i en given situation.

Som jeg læste det, antydede Henning netop den mulighed, og det er ikke
første gang, jeg har mødt den opfattelse. Den er meget udbredt blandt
psykoterapeuter, som ikke må forvekslet med psykologer og psykiatere.

> Men uanset hvilket ekstrem man falder i, så bliver man
> en slave af sine følelser. Så må man sku øve sig i at kunne vælge en
> fornuftig reaktion, istedet for blot at reagere. Også selvom det ikke
> lykkedes nær hver gang, og selvom det er skide svært.

Helt enig.

Jeg foretrækker bare at acceptere, at jeg nogle gange kan falde i det
ekstreme, hvor jeg kommer til at reagere følelsesmæssigt. Det er nemlig en
forudsætning for at være opmærksom på risikoen og opdage de uheldige
reaktioner, som jeg derefter kan prøve at korrigere for. Derudover giver det
mig mulighed for at opdyrke mit følelsesliv og bruge det positivt og
konstruktivt.

Hvis man ikke accepterer den mulighed, betyder det ikke, muligheden
forsvinder. Det betyder bare, at de følelsesmæssige reaktioner, som kommer,
kan få lov til at udvikle sig længere og mere voldsomt, før de bliver
opdaget og stoppet - oftest af omgivelserne.

> Og når man så støder på andre mennesker der har fuldstændig anderledes
> holdninger, erfaringer og værdier, så er det bare sådan.. Så må man
beslutte
> sig for om man kan få en god diskussion, eller om man heller skal lade det
> ligge.

I mange tilfælde vil jeg foretrække den første mulighed, men forbeholde mig
ret til at tage den anden mulighed i anvendelse, hvis det viser sig umuligt
at få en god, frugtbar diskussion. En god diskussion kræver jo, at dem, der
fører diskussionen, har fælles normer for, hvornår de opfatter en diskussion
som god. Det går ikke, hvis den ene f.eks. ønsker gensidig respekt, mens den
anden f.eks. vil have ret for enhver pris.

Med venlig hilsen
Børge
--
Denne meddelelse udtrykker kun mine egne synspunkter og de facts, jeg
kender.
Jeg forbeholder mig til enhver tid ret til at tage fejl og ændre
synspunkter.




PerX ... (20-07-2003)
Kommentar
Fra : PerX ...


Dato : 20-07-03 13:41

In article <fkARa.376877$cI2.58200@news.easynews.com>,
gilgamesh@thisadressisfake.com says...
> Man kan aldrig nogensinde komme til at
> kontrollere HVAD man føler i en given situation.
>

Med mindre man hedder Henning eller Sabina..


Sabina Hertzum (20-07-2003)
Kommentar
Fra : Sabina Hertzum


Dato : 20-07-03 14:03

PerX ... wrote:
> In article <fkARa.376877$cI2.58200@news.easynews.com>,
> gilgamesh@thisadressisfake.com says...
>> Man kan aldrig nogensinde komme til at
>> kontrollere HVAD man føler i en given situation.
>>
>
> Med mindre man hedder Henning eller Sabina..

du har åbenbart heller ikke læst hvad der stod....
der er ikke tale om at kontrollere hvad man føler.... men at kontrollere
hvordan man reagerer....... og jo, der _ER_ forskel.......
--
Knus Sabina

www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.



Kirstine (18-07-2003)
Kommentar
Fra : Kirstine


Dato : 18-07-03 08:05

In article <3f1651db$0$97251$edfadb0f@dread12.news.tele.dk>,
brahbech@post8.tele.dk says...
> "Henning" <h2m@madsen.mail.dk> wrote in message
> news:3f16486f$0$97251$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
>
> > Næh, bare mennesker der har fundet en anden måde at anskue
> > livet på, har bearbejdet deres følelser, så de har en mere
> > rationel måde at reagere på
>
> Eller i hvert fald bilder sig selv ind, at det forholder sig sådan, hvilket
> er mere sandsynligt.

Mener du, at det er uopnåeligt at ændre på adfærd, som man selv anser
for uhensigtsmæsig?

Kirstine
--
*Trying to do what works - trying to do what matters*

Boerge Rahbech Jense~ (18-07-2003)
Kommentar
Fra : Boerge Rahbech Jense~


Dato : 18-07-03 09:09

"Kirstine" <kirstine@bernau.dk> wrote in message
news:MPG.1981ba8f44da51a89896bc@news.sunsite.dk...

> Mener du, at det er uopnåeligt at ændre på adfærd, som man selv anser
> for uhensigtsmæsig?

Hvis det indebærer at give afkald på sine følelser ved at anskue livet på en
anden måde, så JA! Jeg mener, det er en illusion, hvis man tror, man har
bearbejdet og sat sig udover alle sine følelser for nu altid at reagere
rationelt.

Jeg mener også, at både mine og mange andres erfaringer viser, at de
følelser, vi prøver at fortrænge, alligevel kommer op til overfladen. Jo
mere vi prøver at tage afstand fra dem, des mere uventet og ubehageligt
bliver mødet med dem.

I den konkrete situation mener jeg ikke, der er nogen tvivl om, at Sabina
(også) reagerede mere voldsomt og følelsesfuldt, end hun vil indrømme, og
hun tilsyneladende følte sig mindst lige så hårdt ramt, som jeg gjorde. Det
valgte hun bare at ignorere, nok fordi det ikke passede til det billede, hun
gerne vil give at sig selv, hvilket ironisk nok bare forværrede
situationen. Det kan sammenlignes med at falde i et hul med kviksand, hvor
man synker dybere og dybere ned, jo mere man kæmper for at komme op. Det kan
også sammenlignes med, at man ikke kan kaste med mudder uden at blive
beskidt. I begge tilfælde er det en stor fordel at kunne leve med risikoen
for at blive henholdsvis begravet og beskidt. Kan man ikke det, bliver den
oprindelige vrede udvidet med en vrede over, at man har bragt sig i en
situation, hvor man ikke kan undgå at tabe ansigt, med mindre man kan give
andre skylden.

Med venlig hilsen
Børge
--
Denne meddelelse udtrykker kun mine egne synspunkter og de facts, jeg
kender.
Jeg forbeholder mig til enhver tid ret til at tage fejl og ændre
synspunkter.




Sabina Hertzum (18-07-2003)
Kommentar
Fra : Sabina Hertzum


Dato : 18-07-03 11:06

Boerge Rahbech Jensen wrote:
>> Mener du, at det er uopnåeligt at ændre på adfærd, som man selv anser
>> for uhensigtsmæsig?
>
> Hvis det indebærer at give afkald på sine følelser ved at anskue
> livet på en anden måde, så JA! Jeg mener, det er en illusion, hvis
> man tror, man har bearbejdet og sat sig udover alle sine følelser for
> nu altid at reagere rationelt.

hvem har sagt man skal give afkald på alle sine følelser?? det er der
bestemt INGEN her der har så meget som antyder, udover dig... siger det dig
ikke et eller andet??
der er VÆSENTLIG forskel på at adskille sine følelser, og på at sætte sig ud
over dem.........

> Jeg mener også, at både mine og mange andres erfaringer viser, at de
> følelser, vi prøver at fortrænge, alligevel kommer op til overfladen.
> Jo mere vi prøver at tage afstand fra dem, des mere uventet og
> ubehageligt bliver mødet med dem.

hmmmm.... du må have et meget dårligt forhold til dine følelser, siden du
kan mene det.......
personligt har jeg et udemærket forhold til mine følelser, da jeg har lært
at læse dem og reagerer på dem så jeg ikke kører mig selv ned..... i de
tidlige år var jeg langt mere påvirket og kunne endda sidde og græde over
indlæg herinde, netop fordi jeg havde svært ved at skille usenet og
virkelighed...... er det så svært at forstå at man kan lære at adskille ting
som påvirker en negativt?
hvis du tror det, så bør du måske undersøge en smule om menneskets
læringsproces........ ikke alene er vi i stand til at lære hele livet, men
vi er også i stand til at stoppe med destruktiv adfærd...... det er vores
selvopholdelsesdrift der giver os den mulighed....... både fysisk og
psykisk........
eller du tror måske også på at at et offer altid er et offer? at et offer
aldrig kan lægge offer-rollen fra sig og blive en stærk person??

> I den konkrete situation mener jeg ikke, der er nogen tvivl om, at
> Sabina (også) reagerede mere voldsomt og følelsesfuldt, end hun vil
> indrømme,

jeg har ikke haft nogle følelser involvert i dette, udover en meget svag
irritation over at du anklager andre for ikke at ville se ud over deres egen
næse, når du tydeligvis gør præcis det samme........ har du hørt udtrykket
"tyv tror hver mand stjæler"?

> og hun tilsyneladende følte sig mindst lige så hårdt ramt,
> som jeg gjorde. Det valgte hun bare at ignorere, nok fordi det ikke
> passede til det billede, hun gerne vil give at sig selv, hvilket
> ironisk nok bare forværrede situationen.

hvad har du konkluderet det ud af?? dine egne følelser??
jeg har absolut ikke været "hårdt ramt"..... jeg har tværtimod moret mig
lidt over at denne debat er kommet så langt ud, for det omhandler noget der
for mig (nu) virker absurd..... jeg _VED_ at jeg har lært at kontrollere
mine følelser i forhold til usenet..... det har taget mig tid og hårdt
arbejde, men ikke desto mindre er det lykkedes mig, fordi jeg oplevede at
det påvirkede mig for stærkt til at jeg kunne bearbejde det
ordentligt.......

> Det kan sammenlignes med at
> falde i et hul med kviksand, hvor man synker dybere og dybere ned, jo
> mere man kæmper for at komme op.

igen, er det dine egne følelser du går ud fra??
i så fald, hvorfor tror du at vi har de samme følelser om den samme ting?

> Det kan også sammenlignes med, at
> man ikke kan kaste med mudder uden at blive beskidt. I begge tilfælde
> er det en stor fordel at kunne leve med risikoen for at blive
> henholdsvis begravet og beskidt. Kan man ikke det, bliver den
> oprindelige vrede udvidet med en vrede over, at man har bragt sig i
> en situation, hvor man ikke kan undgå at tabe ansigt, med mindre man
> kan give andre skylden.

udemærket råd....... måske burde du selv tage det til dig ;)

--
Knus Sabina

www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.



Boerge Rahbech Jense~ (18-07-2003)
Kommentar
Fra : Boerge Rahbech Jense~


Dato : 18-07-03 11:45

"Sabina Hertzum" <sabina18072003@mandezonen.dk> wrote in message
news:bf8gqk$mg0$1@dknews.tiscali.dk...

> hvem har sagt man skal give afkald på alle sine følelser??

Henning antydede det.

> udemærket råd....... måske burde du selv tage det til dig ;)

Hvad er dit problem? Jeg har ingen problemer med at blive lidt beskidt, især
ikke når jeg alligevel er blevet nusset af det mudder, andre har kastet mod
mig, og jeg kan også godt forlige mig med tanken om at drukne i kviksandet.

Jeg tror fortsat, du har brug for en tænkepause, hvor du finder alle dine
dæmoner og spøgelser ud af skabet, støver dem af og kigger på dem, inden du
lægger dem tilbage igen. For mig ser det ud til, de har fundet en vej ud af
skabet og er godt i gang med at ødelægge dine budskaber, uden du har opdaget
det. Det er faktisk dét, dæmoner og spøgelser er bedst til, og ligesom
nisser dukker de op på de mest uventede steder og tidspunkter. Ofte opdager
man det først, når skaden er sket, og man kun har én mulighed, som på
udenby'sk kaldes "damage control" og kan oversættes til "brandslukning".

Da jeg blev opmærksom på, jeg var kommet for langt ud, fandt jeg nogle
dæmoner, der var stukket af fra det skab, hvor jeg har mine dæmoner og
spøgelser. Det viste sig, at det var dine indlæg, der motiverede den til at
stikke af, og indtil jeg får fundet og lukket hullet, den kom ud af, kan jeg
ikke holde dæmonen inde, når den bliver tirret, så det vil jeg gerne undgå.

Med venlig hilsen
Børge
--
Denne meddelelse udtrykker kun mine egne synspunkter og de facts, jeg
kender.
Jeg forbeholder mig til enhver tid ret til at tage fejl og ændre
synspunkter.




Sabina Hertzum (18-07-2003)
Kommentar
Fra : Sabina Hertzum


Dato : 18-07-03 11:56

Boerge Rahbech Jensen wrote:
> "Sabina Hertzum" <sabina18072003@mandezonen.dk> wrote in message
> news:bf8gqk$mg0$1@dknews.tiscali.dk...
>
>> hvem har sagt man skal give afkald på alle sine følelser??
>
> Henning antydede det.

hvor??

>> udemærket råd....... måske burde du selv tage det til dig ;)
>
> Hvad er dit problem?

mit problem?? overser du helt den smiley der står og blinker til dig i enden
af den sætning??

> Jeg har ingen problemer med at blive lidt
> beskidt, især ikke når jeg alligevel er blevet nusset af det mudder,
> andre har kastet mod mig, og jeg kan også godt forlige mig med tanken
> om at drukne i kviksandet.

kan du?

> Jeg tror fortsat, du har brug for en tænkepause, hvor du finder alle
> dine dæmoner og spøgelser ud af skabet, støver dem af og kigger på
> dem, inden du lægger dem tilbage igen. For mig ser det ud til, de har
> fundet en vej ud af skabet og er godt i gang med at ødelægge dine
> budskaber, uden du har opdaget det. Det er faktisk dét, dæmoner og
> spøgelser er bedst til, og ligesom nisser dukker de op på de mest
> uventede steder og tidspunkter. Ofte opdager man det først, når
> skaden er sket, og man kun har én mulighed, som på udenby'sk kaldes
> "damage control" og kan oversættes til "brandslukning".

hvilke spøgelser?
og du har iøvrigt ikke svaret på mine spørgsmål ;)

> Da jeg blev opmærksom på, jeg var kommet for langt ud, fandt jeg nogle
> dæmoner, der var stukket af fra det skab, hvor jeg har mine dæmoner og
> spøgelser. Det viste sig, at det var dine indlæg, der motiverede den
> til at stikke af, og indtil jeg får fundet og lukket hullet, den kom
> ud af, kan jeg ikke holde dæmonen inde, når den bliver tirret, så det
> vil jeg gerne undgå.

jeg mener dog ikke jeg er kommet for langt ud....... jeg forholder mig til
det som jeg ser det..... med mine "nye" briller........

hvorfor er det så svært at forstå at folk kan ændre sig og lære?

--
Knus Sabina

www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.



Kirstine (18-07-2003)
Kommentar
Fra : Kirstine


Dato : 18-07-03 20:38

In article <bf8gqk$mg0$1@dknews.tiscali.dk>, sabina18072003
@mandezonen.dk says...
> Boerge Rahbech Jensen wrote:

Af årsager, som jeg ikke lige kan gennemskue, kan jeg ikke finde Børges
oprindelige indlæg - derfor svarer jeg Jer begge i et samlet indlæg.
Beklager hvis det virker rodet.

Kirstine:

> >> Mener du, at det er uopnåeligt at ændre på adfærd, som man selv anser
> >> for uhensigtsmæsig?

Børge:

> > Hvis det indebærer at give afkald på sine følelser ved at anskue
> > livet på en anden måde, så JA! Jeg mener, det er en illusion, hvis
> > man tror, man har bearbejdet og sat sig udover alle sine følelser for
> > nu altid at reagere rationelt.

Jeg er ikke helt sikker på, at jeg forstår dig rigtigt her - mener du,
at det pr definition vil være at give afkald på sine følelser at anskue
livet på en anden måde? Eller mener du, at det *kan* blive det?

Personligt vil jeg absolut ikke påstå, at jeg altid er rationel og altid
kan styre, hvordan jeg føler indeni. Jeg påstår, at jeg har ændret på
adfærd, som var uhensigtsmæssig for mig, og at denne ændring er et
arbejde, som jeg stadig er igang med.

Når jeg spørger dig, om du mener, at det er uopnåeligt, er det fordi jeg
ikke har udpræget lyst til at fortsætte en debat med en, der som
udgangspunkt mener, at jeg ikke har gjort andet end at lyve overfor mig
selv.

Sabina:

> der er VÆSENTLIG forskel på at adskille sine følelser, og på at sætte sig ud
> over dem.........

Helt enig.

Børge:

> > Jeg mener også, at både mine og mange andres erfaringer viser, at de
> > følelser, vi prøver at fortrænge, alligevel kommer op til overfladen.
> > Jo mere vi prøver at tage afstand fra dem, des mere uventet og
> > ubehageligt bliver mødet med dem.

Jeg taler netop ikke om at fortrænge følelser eller tage afstand fra dem
- faktisk helt det modsatte. For mig har det handlet om at tage de
følelser frem igen og igen, selvom de ikke er rare. At se på de
situationer, hvor disse følelser bliver styrende og forsøge at
gennemskue, hvad der ligger bag. At øve mig igen og igen og igen på at
fornemme, hvornår disse følelser dukker op. Lære mig selv nye tanker og
skemaer om, hvordan jeg anskuer mig selv og den verden, som jeg lever i
- og derefter forsøge at lære at omsætte dette til en praksis, som jeg
kan mestre.

Sabina:

> hmmmm.... du må have et meget dårligt forhold til dine følelser, siden du
> kan mene det.......

Personligt kan jeg godt følge Børge her, tror jeg - kan i hvert fald
nikke genkendende til, at man kan have det sådan med sine følelser.

Kirstine
--
*Trying to do what works - trying to do what matters*

Boerge Rahbech Jense~ (18-07-2003)
Kommentar
Fra : Boerge Rahbech Jense~


Dato : 18-07-03 21:02

"Kirstine" <kirstine@bernau.dk> wrote in message
news:MPG.19826aeaeee63c249896bd@news.sunsite.dk...

> Af årsager, som jeg ikke lige kan gennemskue, kan jeg ikke finde Børges
> oprindelige indlæg - derfor svarer jeg Jer begge i et samlet indlæg.

Jeg har fjernet dem på et tidspunkt, hvor min samvittighed blev for dårlig
over mine (for) voldsomme udfald.

> Jeg er ikke helt sikker på, at jeg forstår dig rigtigt her - mener du,
> at det pr definition vil være at give afkald på sine følelser at anskue
> livet på en anden måde? Eller mener du, at det *kan* blive det?

Generelt mener jeg, at det *kan* blive det.

Specifikt for denne tråd mener jeg, det var min følelsesmæssige reaktion,
der betragtes som symptom på en forkert måde at anskue livet på. Idealet
synes at være, at i hvert fald jeg altid skal reagere rationelt, hvilket
svarer til at give afkald på følelser.

> Når jeg spørger dig, om du mener, at det er uopnåeligt, er det fordi jeg
> ikke har udpræget lyst til at fortsætte en debat med en, der som
> udgangspunkt mener, at jeg ikke har gjort andet end at lyve overfor mig
> selv.

Jeg kan ikke se, du sidestiller en hensigtsmæssig adfærd med en rationel
adfærd. Du giver heller ikke udtryk for, at du altid reagerer rationelt og
hensynsfuldt uden at lade dine følelser få indflydelse på din adfærd. Kun
hvis du mener, du gør det, vil jeg mene, du lyver overfor dig selv. Min
erfaring er, at uanset hvor meget vi prøver at fornægte og fortrænge vore
følelser, bliver de ved med at dukke op og spille os et puds, når vi mindst
venter det. Jeg har også mødt mange med tilsvarende erfaringer.

> Sabina:
>
> > der er VÆSENTLIG forskel på at adskille sine følelser, og på at sætte
sig ud
> > over dem.........
>
> Helt enig.

Så kan du måske forklare mig, hvad det rent praktisk betyder, og hvad
idealet er. Min opfattelse er, at Sabinas og Hennings ideal er, at man lærer
at sætte sig ud over sine følelser - evt. ved at adskille dem fra ens
adfærdsmønstre. Min erfaring er, at det er umuligt. Det eneste, man opnår
ved at prøve på det, er, at man mister kontrollen med sine følelser.

> Jeg taler netop ikke om at fortrænge følelser eller tage afstand fra dem
> - faktisk helt det modsatte. For mig har det handlet om at tage de
> følelser frem igen og igen, selvom de ikke er rare.

Det svarer ganske godt til det forhold, jeg prøver at have til mine
følelser.

> At se på de
> situationer, hvor disse følelser bliver styrende og forsøge at
> gennemskue, hvad der ligger bag. At øve mig igen og igen og igen på at
> fornemme, hvornår disse følelser dukker op.

Desværre må det nødvendigvis indebære, at der er situationer, som følelserne
styrer, og det er jo ikke altid hensigtsmæssigt.
Spørgsmålet er, hvad man egentlig kan gøre, når skaden er sket. Som bekendt
kan vi ikke skrue tiden tilbage.

Med venlig hilsen
Børge
--
Denne meddelelse udtrykker kun mine egne synspunkter og de facts, jeg
kender.
Jeg forbeholder mig til enhver tid ret til at tage fejl og ændre
synspunkter.



Sabina Hertzum (18-07-2003)
Kommentar
Fra : Sabina Hertzum


Dato : 18-07-03 21:42

Boerge Rahbech Jensen wrote:
>>> der er VÆSENTLIG forskel på at adskille sine følelser, og på at
>>> sætte sig ud over dem.........
>>
>> Helt enig.
>
> Så kan du måske forklare mig, hvad det rent praktisk betyder, og hvad
> idealet er. Min opfattelse er, at Sabinas og Hennings ideal er, at
> man lærer at sætte sig ud over sine følelser - evt. ved at adskille
> dem fra ens adfærdsmønstre. Min erfaring er, at det er umuligt. Det
> eneste, man opnår ved at prøve på det, er, at man mister kontrollen
> med sine følelser.

så har du opfattet det helt forkert i forhold til det synspunkt mit er
skrevet fra......
jeg prøver lige at skære det lidt mere ud i pap..... håber du enten forstår
det denne gang, ellers spørg endelig igen.....
_jeg mener_ at man kan lære at adskille _visse_ følelser fra _visse_ dele af
sit liv......
feks: man kaster sig ud i en debat på usenet.... en debat der bliver ret
personlig ( for en selv, uden at den dog behøver blive det for
modparten).... her har man så flere valgmuligheder.... som jeg tidligere har
beskrevet i de nævnte 5 punkter....
1. du reagerer i gruppen og udsætter dig selv for yderligere af samme
skuffe....
2. du bider det i dig...
3. du afreagerer rent fysisk på andre ting
4. du brokker dig til andre der gider høre på det....
5. du trækker på skuldrene og lader det prelle af...
tidligere(for omkring 3-4 år siden) reagerede jeg primært efter punkt 1
eller 2 i en presset situation..... jeg har aldrig benyttet punkt 3, men nu
og inden for det sidste 1½ års tid har jeg primært benyttet punkt 4 eller
5....
jeg har således lært mig selv at lade være med at reagere følelsesmæssigt på
de ting der før ville have generet mig..... det har også lært mig at
_reagere_ mindre følelsesmæssigt i andre aspekter af mit liv ( som feks når
mine negative følelser og angst for min egen krop tog over).... altså ikke
at nedprioritere følelserne, men bruge dem på en anden måde.......

altså skal man _ikke_ tage afstand fra de følelser der betyder noget.....
man skal blot lære at håndtere dem anderledes end den destruktive måde man
tidligere har håndteret dem...... make sence??

--
Knus Sabina

www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.



Kirstine (18-07-2003)
Kommentar
Fra : Kirstine


Dato : 18-07-03 22:46

In article <3f18546e$0$24699$edfadb0f@dread14.news.tele.dk>,
brahbech@post8.tele.dk says...
> "Kirstine" <kirstine@bernau.dk> wrote in message
> news:MPG.19826aeaeee63c249896bd@news.sunsite.dk...
>
> > Af årsager, som jeg ikke lige kan gennemskue, kan jeg ikke finde Børges
> > oprindelige indlæg - derfor svarer jeg Jer begge i et samlet indlæg.
>
> Jeg har fjernet dem på et tidspunkt, hvor min samvittighed blev for dårlig
> over mine (for) voldsomme udfald.

Okay - det forklarer jo sagen

> > Jeg er ikke helt sikker på, at jeg forstår dig rigtigt her - mener du,
> > at det pr definition vil være at give afkald på sine følelser at anskue
> > livet på en anden måde? Eller mener du, at det *kan* blive det?
>
> Generelt mener jeg, at det *kan* blive det.

Godt så - det kan jeg kun være enig med dig i.

> > Når jeg spørger dig, om du mener, at det er uopnåeligt, er det fordi jeg
> > ikke har udpræget lyst til at fortsætte en debat med en, der som
> > udgangspunkt mener, at jeg ikke har gjort andet end at lyve overfor mig
> > selv.
>
> Jeg kan ikke se, du sidestiller en hensigtsmæssig adfærd med en rationel
> adfærd.

Det gør jeg bestemt heller ikke.

> Du giver heller ikke udtryk for, at du altid reagerer rationelt og
> hensynsfuldt uden at lade dine følelser få indflydelse på din adfærd.

Absolut ikke - tværtimod vil jeg mene, at netop mine følelser ofte kan
guide mig til en langt mere hensysnfuld adfærd end påstået rationalitet.
Samtidig anerkender jeg, at mine følelser ikke altid er det bedste
udgangspunkt for min adfærd.

> Kun
> hvis du mener, du gør det, vil jeg mene, du lyver overfor dig selv. Min
> erfaring er, at uanset hvor meget vi prøver at fornægte og fortrænge vore
> følelser, bliver de ved med at dukke op og spille os et puds, når vi mindst
> venter det. Jeg har også mødt mange med tilsvarende erfaringer.

Jeg deler for så vidt den erfaring, og jeg vælger bevidst at tro på, at
det *ikke* er ensbetydende med, at jeg ikke kan blive bedre til at
forlige mine følelser med en adfærd, som er hensigtsmæssig for mig. Jeg
har stadig håbet om, at det kan blive bedre, end der er for mig nu - og
jeg har erfaring for, at jeg har fået det bedre, end jeg nogensinde
havde regnet med.

> > Sabina:
> >
> > > der er VÆSENTLIG forskel på at adskille sine følelser, og på at sætte
> sig ud
> > > over dem.........
> >
> > Helt enig.
>
> Så kan du måske forklare mig, hvad det rent praktisk betyder, og hvad
> idealet er.

Jeg ved ikke, om der er et ideal som sådan.

For mig betyder det, at jeg er bevidst om, at jeg i mange situationer
reagerer med frygt og skepsis på andre mennesker, fordi mine tidligere
erfaringer i den grad farver min fortolkning af, hvad der sker.

Jeg forsøger at lære mig selv at stoppe op og revurdere situationen,
inden jeg handler, fordi jeg har erkendt, at min umiddelbare fortolkning
i utrolig mange tilfælde er forkert. Og når jeg handler på en
fejlfortolkning, så begrænser jeg mig selv - både fordi jeg reagerer
uhensigtsmæssigt negativt på noget, som kunne have været positivt, og
samtidig forstærker jeg de automatiske tanker, der fører til
fejlfortolkningen. Jeg er endnu ikke ekspert i at gøre dette i selve
situationen, og jeg erkender blankt, at det er meget svært. Jeg øver
mig, jeg arbejder med forskellige situationer, reaktioner og afspænding
hver dag, og jeg ved, at jeg kan blive bedre.

Før i tiden reagerede jeg umiddelbart på min frygt uden skelen til, om
den var berettiget og uden omtanke for, hvilke konsekvenser den reaktion
havde for mig. Følelserne var det styrende moment for min adfærd.

I dag forsøger jeg at mærke og lytte til følelserne - for jeg er klar
over, at mine følelser absolut ikke altid er forkerte - samtidig med, at
jeg indtager et mere nuanceret udgangspunkt for mit møde med andre.

> Min opfattelse er, at Sabinas og Hennings ideal er, at man lærer
> at sætte sig ud over sine følelser - evt. ved at adskille dem fra ens
> adfærdsmønstre. Min erfaring er, at det er umuligt. Det eneste, man opnår
> ved at prøve på det, er, at man mister kontrollen med sine følelser.

Jeg tror, du har ret i, at det ikke kan gå godt, hvis man forsøger at
være glad, når man er vred...tryg, når man er bange osv, hvis det er
det, du mener. Og det er bestemt heller ikke det, der argumenteres for i
denne tråd efter min mening.

Det, jeg oplever Sabina og Henning advokere for - og det jeg personligt
mener må være den bedste fremgangsmåde - er, at man ikke lader sig styre
udelukkende af sine følelser, fordi disse absolut ikke altid medfører en
adfærd, som er hensigtsmæssig. At det nogle gange kan være en god idé at
undersøge, om ens vrede eller frygt er det bedste udgangspunkt for at
handle.

> > At se på de
> > situationer, hvor disse følelser bliver styrende og forsøge at
> > gennemskue, hvad der ligger bag. At øve mig igen og igen og igen på at
> > fornemme, hvornår disse følelser dukker op.
>
> Desværre må det nødvendigvis indebære, at der er situationer, som følelserne
> styrer, og det er jo ikke altid hensigtsmæssigt.

Sådan ser livet ud...i hvert fald for mig.

> Spørgsmålet er, hvad man egentlig kan gøre, når skaden er sket. Som bekendt
> kan vi ikke skrue tiden tilbage.

Jeg kan forsøge at lære af det, der er sket. Jeg kan forsøge at tage min
del af ansvaret for de ting, jeg har oplevet, fordi det er den eneste
måde, hvorpå jeg kan sikre mig, at jeg ikke ender i samme situation en
gang til. Jeg kan forsøge at lære, at skyld og ansvar ikke er det samme,
og at meget af det ikke var min *skyld* men at valget om at blive var
mit *ansvar*.

Jeg kan ikke ændre på det, der er sket - jeg kan i den grad gøre mit
til, at fortiden ikke skal bestemme, hvordan min fremtid skal forme sig.

Kirstine
--
*Trying to do what works - trying to do what matters*

Henning (19-07-2003)
Kommentar
Fra : Henning


Dato : 19-07-03 03:33


"Kirstine" <kirstine@bernau.dk> skrev i en meddelelse
news:MPG.198288fda584f2d79896bf@news.sunsite.dk...

> Jeg kan ikke ændre på det, der er sket - jeg kan i den grad gøre mit
> til, at fortiden ikke skal bestemme, hvordan min fremtid skal forme sig.

Og det lyder til, at du er godt på vej, så dværgstrutsens
hjemmeside kan blive opdateret med flere gode erfaringer,
Du er en vinder! Kæmpe knus til dig!

MVH
Henning


Kirstine (19-07-2003)
Kommentar
Fra : Kirstine


Dato : 19-07-03 11:30

In article <3f18add7$0$97258$edfadb0f@dread12.news.tele.dk>,
h2m@madsen.mail.dk says...
>
> "Kirstine" <kirstine@bernau.dk> skrev i en meddelelse
> news:MPG.198288fda584f2d79896bf@news.sunsite.dk...
>
> > Jeg kan ikke ændre på det, der er sket - jeg kan i den grad gøre mit
> > til, at fortiden ikke skal bestemme, hvordan min fremtid skal forme sig.
>
> Og det lyder til, at du er godt på vej, så dværgstrutsens
> hjemmeside kan blive opdateret med flere gode erfaringer,
> Du er en vinder! Kæmpe knus til dig!

Opdatering - og et helt nyt layout faktisk *G* - er allerede a work in
progress

Tusind tak for de søde ord, Henning *S*

Knus fra

Kirstine
--
*Trying to do what works - trying to do what matters*

Boerge Rahbech Jense~ (19-07-2003)
Kommentar
Fra : Boerge Rahbech Jense~


Dato : 19-07-03 09:24

"Kirstine" <kirstine@bernau.dk> wrote in message
news:MPG.198288fda584f2d79896bf@news.sunsite.dk...

> Jeg deler for så vidt den erfaring, og jeg vælger bevidst at tro på, at
> det *ikke* er ensbetydende med, at jeg ikke kan blive bedre til at
> forlige mine følelser med en adfærd, som er hensigtsmæssig for mig. Jeg
> har stadig håbet om, at det kan blive bedre, end der er for mig nu - og
> jeg har erfaring for, at jeg har fået det bedre, end jeg nogensinde
> havde regnet med.

Helt enig.

> Jeg tror, du har ret i, at det ikke kan gå godt, hvis man forsøger at
> være glad, når man er vred...tryg, når man er bange osv, hvis det er
> det, du mener. Og det er bestemt heller ikke det, der argumenteres for i
> denne tråd efter min mening.

Det var heller ikke det, jeg mente. Jeg mente noget, der efter min mening er
meget værre. Det, jeg mener, Sabina og Henning har argumenteret for, er, at
negative følelser som vrede og frygt er forbudte følelser, som vi mennesker
kan og bør sætte os ud over.

> Jeg kan forsøge at lære af det, der er sket.

Jeg tænkte på trinnet før - altså det, der på udenbysk kaldes "damage
control".

Det bedste alternativ, jeg umiddelbart kunne finde på, var retræte i god ro
og orden, selvom det indebærer en risiko for at blive mødt med vrede fra
modstandernes side. Når man virkelig har hidset sig op til at affyre en
verbal bredside, er der ikke noget, der er meget værre end, at målet for
bredsiden bare går sin vej. Når det sker, mener jeg, det er en god anledning
for dem, der affyrede de verbale bredsider, til at få kigget på de følelser,
der giver kraft til udfaldene. Jeg mener, det er for nemt at give de
forventede modtagere af udfaldene det fulde ansvar for, hvordan udfaldene
bliver modtaget, især hvis man ikke selv vil acceptere at være modtager af
tilsvarende udfald.

Med venlig hilsen
Børge
--
Denne meddelelse udtrykker kun mine egne synspunkter og de facts, jeg
kender.
Jeg forbeholder mig til enhver tid ret til at tage fejl og ændre
synspunkter.



Sabina Hertzum (19-07-2003)
Kommentar
Fra : Sabina Hertzum


Dato : 19-07-03 10:52

Boerge Rahbech Jensen wrote:

> Det, jeg mener, Sabina og Henning har
> argumenteret for, er, at negative følelser som vrede og frygt er
> forbudte følelser, som vi mennesker kan og bør sætte os ud over.

har du overhovedet læst noget af det vi har skrevet?? eller har du kun gået
ud fra hvad du _troede_ der stod skrevet??

jeg har INTET sted så meget som antydet at vrede og frygt er forbudte
følelser...... snarere tværtimod..... og jeg er meget ked af at du åbenbart
nægter at forstå hvad det er der står :(

--
Knus Sabina

www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.



Kirstine (19-07-2003)
Kommentar
Fra : Kirstine


Dato : 19-07-03 11:27

In article <3f1904d1$0$76122$edfadb0f@dread11.news.tele.dk>,
brahbech@post8.tele.dk says...
> "Kirstine" <kirstine@bernau.dk> wrote in message
> news:MPG.198288fda584f2d79896bf@news.sunsite.dk...

> > Jeg tror, du har ret i, at det ikke kan gå godt, hvis man forsøger at
> > være glad, når man er vred...tryg, når man er bange osv, hvis det er
> > det, du mener. Og det er bestemt heller ikke det, der argumenteres for i
> > denne tråd efter min mening.
>
> Det var heller ikke det, jeg mente. Jeg mente noget, der efter min mening er
> meget værre. Det, jeg mener, Sabina og Henning har argumenteret for, er, at
> negative følelser som vrede og frygt er forbudte følelser, som vi mennesker
> kan og bør sætte os ud over.

Okay - det er slet ikke min opfattelse af, hvad hverken Sabina eller
Henning har skrevet. Jeg læser deres indlæg som argumenter for, at man
kan reagere på eksempelvis vrede og frygt på forskellige måder - og at
det gælder om at finde det reaktionsmønster, som er mest hensigtsmæssig
i situationen. Og jeg kan ikke huske at have set argumenter for, at
vrede og frygt pr definition er negative følelser. Personligt mener jeg
ihvert fald, at begge kan være positive og nødvendige...nogle gange.

Når jeg eksempelvis bliver bange, så er min umiddelbare reaktion som
oftest, at jeg flygter fra situationen. Sådan helt bogstaveligt. Dette
er ikke altid hensigtsmæssigt - især i arbejdsmiljøet giver det ofte
store problemer, hvis jeg forlader sådan en situation. Derfor vil jeg
gerne kunne reagere anderledes på min frygt. Jeg er ikke ude på at
ignorere eller udskifte den følelse med noget andet, og jeg anser ikke
pr definition følelsen som noget negativt - det er primært min reaktion
på den følelse, som er uhensigtsmæssig.

> > Jeg kan forsøge at lære af det, der er sket.
>
> Jeg tænkte på trinnet før - altså det, der på udenbysk kaldes "damage
> control".

Okay.

> Det bedste alternativ, jeg umiddelbart kunne finde på, var retræte i god ro
> og orden, selvom det indebærer en risiko for at blive mødt med vrede fra
> modstandernes side. Når man virkelig har hidset sig op til at affyre en
> verbal bredside, er der ikke noget, der er meget værre end, at målet for
> bredsiden bare går sin vej. Når det sker, mener jeg, det er en god anledning
> for dem, der affyrede de verbale bredsider, til at få kigget på de følelser,
> der giver kraft til udfaldene. Jeg mener, det er for nemt at give de
> forventede modtagere af udfaldene det fulde ansvar for, hvordan udfaldene
> bliver modtaget, især hvis man ikke selv vil acceptere at være modtager af
> tilsvarende udfald.

Det kan være kun være enige i

Kirstine
--
*Trying to do what works - trying to do what matters*

Henning (20-07-2003)
Kommentar
Fra : Henning


Dato : 20-07-03 14:15

Kirstine wrote:

> Okay - det er slet ikke min opfattelse af, hvad hverken Sabina eller
> Henning har skrevet. Jeg læser deres indlæg som argumenter for, at man
> kan reagere på eksempelvis vrede og frygt på forskellige måder - og at
> det gælder om at finde det reaktionsmønster, som er mest
> hensigtsmæssig
> i situationen. Og jeg kan ikke huske at have set argumenter for, at
> vrede og frygt pr definition er negative følelser. Personligt mener
> jeg ihvert fald, at begge kan være positive og nødvendige...nogle
> gange.

Næh vi har ikke argumenteret for at nogle følelser skal være fobudte,
frygt og vrede er en naturlig del af vores følelser, som ikke mindst
skal sikre os at vi kan overleve i en farefuld situation, hvor enten
flugt eller angreb er betingelsen for dette, men hvis angsten/vreden
som forsvars-mekanismer ligger så tæt på som reaktionsmønster,
at man er lige ved at begå vold, hvis en person nærmer sig en ved
busstoppestedet og bare vil spørge om det er her bussen til
rådhuset stopper, eller i samme situation er ved at skrige hjælp,
eller flygte ad pommeren til, er der tale om irationel opfattelse af
den nært stående situation.

Jeg oplevede for ca. ½ år siden, da jeg ved midnat var på vej hjem
fra stationen, en kvinde, der gik foran mig, gik ind i en indkørsel
til en villa, hvor jeg vidste, hun i hvertfald ikke boede, hvor jeg
bare gik forbi uden at bemærke noget som helst, da jeg var nået
ca 100 m. længere frem kom kvinden ud af indkørslen og fortsatte
sin gang i samme retning som jeg, jeg drejede ned af vejen til mit
hjem og af nysgerrighed blev jeg stående inde i min indkørsel
og kiggede ud gennem et tæt budskas, og jeg så, at kvinden der
gik ude på hovedgaden, var gået over på det modsatte fortog,
så hun var længst mulig fra den stikvej jeg var gået ned af.

Forståelig adfærd, men var den overdrevet fra hendes side?
Hvad havde hun været ude for i hendes liv?


MVH
Henning


Boerge Rahbech Jense~ (20-07-2003)
Kommentar
Fra : Boerge Rahbech Jense~


Dato : 20-07-03 15:50

"Henning" <h2m@madsen.mail.dk> wrote in message
news:3f1a95bf$0$97185$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...

> Næh vi har ikke argumenteret for at nogle følelser skal være fobudte,
> frygt og vrede er en naturlig del af vores følelser, som ikke mindst
> skal sikre os at vi kan overleve i en farefuld situation,

Det skal du jo skrive...

> ... men hvis angsten/vreden
> som forsvars-mekanismer ligger så tæt på som reaktionsmønster,
> at man er lige ved at begå vold, hvis en person nærmer sig en ved
> busstoppestedet og bare vil spørge om det er her bussen til
> rådhuset stopper, eller i samme situation er ved at skrige hjælp,
> eller flygte ad pommeren til, er der tale om irationel opfattelse af
> den nært stående situation.

Og så er det pludselig en forbudt følelse, som skal behandles på en eller
anden måde - eller hvad? Det burde ikke være noget problem, så længe
vedkommende ikke begår vold.

> Forståelig adfærd, men var den overdrevet fra hendes side?

Hvordan forståelig? Hvis jeg ser en sådan adfærd, ville jeg nok kun tænke,
at det var en besynderlig adfærd, som egentlig ikke kom mig ved, med mindre
hun gik ind i min have. Det kan selvfølgelig skyldes, at jeg selv kan have
dage, hvor jeg har brug for en meget stor urørlighedszone, fordi jeg ikke
kan rumme andet end den vrede, der fylder mig.

> Hvad havde hun været ude for i hendes liv?

Er det ikke lige så relevant at spørge, hvorfor du fik lyst til at vurdere
hendes adfærd? Hun gjorde jo ingen skade.

Med venlig hilsen
Børge
--
Denne meddelelse udtrykker kun mine egne synspunkter og de facts, jeg
kender.
Jeg forbeholder mig til enhver tid ret til at tage fejl og ændre
synspunkter.




Sabina Hertzum (20-07-2003)
Kommentar
Fra : Sabina Hertzum


Dato : 20-07-03 16:16

Boerge Rahbech Jensen wrote:
>> ... men hvis angsten/vreden
>> som forsvars-mekanismer ligger så tæt på som reaktionsmønster,
>> at man er lige ved at begå vold, hvis en person nærmer sig en ved
>> busstoppestedet og bare vil spørge om det er her bussen til
>> rådhuset stopper, eller i samme situation er ved at skrige hjælp,
>> eller flygte ad pommeren til, er der tale om irationel opfattelse af
>> den nært stående situation.
>
> Og så er det pludselig en forbudt følelse, som skal behandles på en
> eller anden måde - eller hvad?

hvor står der i ovenstående afsnit at der er tale om en forbudt
følelse....??
der er VÆSENTLIG forskel på en irrationel følelse og en forbudt følelse....
i min mening er ingen følelser forbudte..... men der er effektive og mindre
effektive måder at reagere på......

> Det burde ikke være noget problem, så
> længe vedkommende ikke begår vold.

det er det nok heller ikke for udenstående mennesker.... men hvem siger at
personen der reagerer sådan synes det er særlig fedt at reagere på slige
måde gang på gang?
vil det så ikke være en fordel for den person at arbejde med sig selv og
dermed lære at reagere på en mere hensigtsmæssig måde...... altså
hensigtsmæssig for personen selv, ikke for andre......

hvis man ser overfaldsmænd og voldtægtsforbrydere overalt, vil man hurtigt
få et meget fattigt liv...... hvilket jo nok også er grunden til at terapi
efterhånden er så udbredt... fordi folk ØNSKER at ændre uhensigtsmæssig
adfærd........

>> Forståelig adfærd, men var den overdrevet fra hendes side?
>
> Hvordan forståelig?

hvis hun tidligere har været udsat for en lignende situation og dermed er
blevet utryg, så er det vel forståeligt at hun ønsker at komme om bag ved
den formodede overfaldsmand...... på den måde have mere kontrol over
situationen.....
overdrevent fordi henning ikke er en sådan person..... det ved hun dog
ikke......

> Hvis jeg ser en sådan adfærd, ville jeg nok kun
> tænke, at det var en besynderlig adfærd, som egentlig ikke kom mig
> ved, med mindre hun gik ind i min have.

gør det dig ikke trist hvis du oplevede samme adfærd fra fremmede personer
omkring dig??
altså at de der ikke kender dig, opfatter dig som en mulig overfaldsmand?

>> Hvad havde hun været ude for i hendes liv?
>
> Er det ikke lige så relevant at spørge, hvorfor du fik lyst til at
> vurdere hendes adfærd? Hun gjorde jo ingen skade.

for at lære noget måske? for at prøve at forstå?
--
Knus Sabina

www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.



Kirstine (20-07-2003)
Kommentar
Fra : Kirstine


Dato : 20-07-03 16:54

In article <3f1aadd1$0$5183$edfadb0f@dread11.news.tele.dk>,
brahbech@post8.tele.dk says...
> "Henning" <h2m@madsen.mail.dk> wrote in message
> news:3f1a95bf$0$97185$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...

> > ... men hvis angsten/vreden
> > som forsvars-mekanismer ligger så tæt på som reaktionsmønster,
> > at man er lige ved at begå vold, hvis en person nærmer sig en ved
> > busstoppestedet og bare vil spørge om det er her bussen til
> > rådhuset stopper, eller i samme situation er ved at skrige hjælp,
> > eller flygte ad pommeren til, er der tale om irationel opfattelse af
> > den nært stående situation.
>
> Og så er det pludselig en forbudt følelse, som skal behandles på en eller
> anden måde - eller hvad? Det burde ikke være noget problem, så længe
> vedkommende ikke begår vold.

Jamen - bare fordi du ikke kan se, at den følelse konsituterer et
problem, fordi den ikke umiddelbart bliver udtrykt i udadreagerende
form, er det vel ikke ensbetydende med, at det ikke er et problem for
den, der har følelsen?

Jeg er alt andet end udadreagerende - og jeg vil love dig for, at jeg
oplever det som yderst problematisk at reagere på frygt i langt de
fleste situationer ved at flygte.

Jeg definerer *ikke* følelsen som forbudt - jeg oplever min *reaktion*
på følelsen som problematisk. Kan du ikke se forskellen?

Kirstine
--
*Trying to do what works - trying to do what matters*

Boerge Rahbech Jense~ (20-07-2003)
Kommentar
Fra : Boerge Rahbech Jense~


Dato : 20-07-03 19:21

"Kirstine" <kirstine@bernau.dk> wrote in message
news:MPG.1984d97f85be20b79896c9@news.sunsite.dk...

> Jamen - bare fordi du ikke kan se, at den følelse konsituterer et
> problem, fordi den ikke umiddelbart bliver udtrykt i udadreagerende
> form, er det vel ikke ensbetydende med, at det ikke er et problem for
> den, der har følelsen?

Nej.

> Jeg er alt andet end udadreagerende - og jeg vil love dig for, at jeg
> oplever det som yderst problematisk at reagere på frygt i langt de
> fleste situationer ved at flygte.

Det kan jeg sagtens forstå, ikke mindst fordi jeg har det på nogenlunde
samme måde. Jeg er bare noget i tvivl om, hvorvidt det entydigt har været en
hjælp at gå i psykoterapi adskillige gange.

Det er svært at forklare baggrunden for min skepsis, bortset fra jeg ser
mange problemer hos mig selv, som mine omgivelser ikke opfatter som
problemer. Det har nok meget at gøre med min opfattelse af, hvad psykoterapi
er. Nogle gange har jeg også oplevet, at problemer er blevet større af, at
jeg har snakket med en terapeut eller en terapigruppe om dem. Endnu værre er
det dog, at jeg føler, jeg på sin vis er blevet afhængig af den
opmærksomhed, personlige problemer kan give især fra terapeuter. Således er
det stadig langt lettere at finde en psykoterapeut end én at dele sine gode
oplevelser med. End ikke escortepiger står på de gule sider, hvor der er
masser af psykologer og psykoterapeuter.

Selvom jeg nok burde være den sidste til at komme med alternative forslag
til løsning af det problem, du skitserede, våger jeg alligevel pelsen.
Følelsesmæssigt er det min erfaring, at positive følelser som kærlighed og
tillid kan overvinde f.eks. frygt. Det betyder selvfølgelig ikke noget, når
man er alene, fordi de positive følelser skal komme fra éns omgivelser.
Handlingsmæssigt kan det paradoksalt nok være en start at lære at acceptere
den ubehagelige adfærd for at gøre det lettere at fokusere på de følelser,
der ligger bag ved at gøre det, bl.a. du selv har anbefalet tidligere. Det
kan kræve mange forsøg at finde den præcise følelse, der førte til den
ubehagelige adfærd. Eller mere konkret: Hvad er det præcis, du er bange for,
når du flygter? Du skal ikke svare mig, men bare have spørgsmålet i
baghovedet, når du analyserer adfærden for at lære af den. Næste trin kan så
være, at du direkte opsøger milde varianter af de situationer, du flygter
fra, for at øve dig i at blive i situationen. Det skal ske på en måde, hvor
en flugt koster noget, således den mulighed bliver mindre attraktiv, uden du
behøver føle dig fanget. Som bekendt valgte jeg at konfrontere min frygt for
nærhed med søde piger ved at gå til salsa, hvor der ikke var mødepligt, men
der ikke var mulighed for tilbagebetaling af kursusgebyr ved udmeldelse
efter kursusstart, og flugt og fravær kunne give mig et forklarelsesproblem.
Det kræver dog, at man har nogle gode perioder, hvor man kan forpligte sig
til sådanne konfrontationer, og man ikke følger indskydelser til at opsige
forpligtelserne i dårlige perioder.

> Jeg definerer *ikke* følelsen som forbudt - jeg oplever min *reaktion*
> på følelsen som problematisk. Kan du ikke se forskellen?

Ja, det tror jeg godt, jeg kan.

Når jeg omtaler visse følelser som forbudte, tænker jeg på den måde, de
behandles på. I min terminologi betragtes en følelse som forbudt, når nogle
behandlere vil fjerne den medicinsk, mens andre behandlere mener, det skal
være et mål at sætte sig ud over den og dermed reelt lade som om, den ikke
eksisterer.

Forskellen, som du også fint beskriver, kan ligne en detalje, men er
temmelig vital. Det kræver nemlig noget større overvindelse at snakke om
forbudte følelser end om problematiske følelser. Som klient lærer man
forholdsvis hurtigt, hvad man kan tale med sin terapeut om, og hvad
terapeuten enten overdramatiserer, neglicerer eller slet ikke forholder sig
til.

Med venlig hilsen
Børge
--
Denne meddelelse udtrykker kun mine egne synspunkter og de facts, jeg
kender.
Jeg forbeholder mig til enhver tid ret til at tage fejl og ændre
synspunkter.




Kirstine (20-07-2003)
Kommentar
Fra : Kirstine


Dato : 20-07-03 20:55

In article <3f1adf92$0$24625$edfadb0f@dread14.news.tele.dk>,
brahbech@post8.tele.dk says...
> "Kirstine" <kirstine@bernau.dk> wrote in message
> news:MPG.1984d97f85be20b79896c9@news.sunsite.dk...

> > Jeg er alt andet end udadreagerende - og jeg vil love dig for, at jeg
> > oplever det som yderst problematisk at reagere på frygt i langt de
> > fleste situationer ved at flygte.
>
> Det kan jeg sagtens forstå, ikke mindst fordi jeg har det på nogenlunde
> samme måde. Jeg er bare noget i tvivl om, hvorvidt det entydigt har været en
> hjælp at gå i psykoterapi adskillige gange.

Jeg tror, at successen med terapi afhænger af afsindigt mange ting.
Måske er det et spørgsmål stædigt at blive ved, indtil man rammer helt
rigtigt.

Jeg har aldrig været i terapi - har dog besluttet mig for at prøve det,
selvom jeg så er gået lidt i stå, fordi det kan være svært at finde den
rette. Det der med at finde en via De Gule Sider virker sådan lidt
skræmmende, synes jeg...

> Det er svært at forklare baggrunden for min skepsis, bortset fra jeg ser
> mange problemer hos mig selv, som mine omgivelser ikke opfatter som
> problemer.

Det er rigtig svært, når man har det sådan. Man får det jo ikke bedre
af, at andre siger "Arj da - sådan hænger tingene ikke sammen!", for det
ændrer jo ikke nødvendigvis på, hvordan man føler det indeni.

> Det har nok meget at gøre med min opfattelse af, hvad psykoterapi
> er. Nogle gange har jeg også oplevet, at problemer er blevet større af, at
> jeg har snakket med en terapeut eller en terapigruppe om dem.

Okay. Har det så været for en periode, at problemet har føltes værre,
eller er det forblevet sådan?

> Endnu værre er
> det dog, at jeg føler, jeg på sin vis er blevet afhængig af den
> opmærksomhed, personlige problemer kan give især fra terapeuter.

Det er måske ikke så underligt, når du føler dig ensom. Det er da ofte
blevet beskrevet, hvordan patienter har forelsket sig i deres
terapeuter, fordi det kan være svært at bibeholde en distance til et
menneske, som man lader se så meget af en selv.

Jeg kender faktisk også en, der konsekvent bruger en terapeut som en
slags veninde. Hun har gået der i flere år, og hun siger lige ud, at hun
ikke ville være foruden den tid, hvor hun med god samvittighed kan tænke
kun på sig selv i en relation til et andet menneske.

> Således er
> det stadig langt lettere at finde en psykoterapeut end én at dele sine gode
> oplevelser med. End ikke escortepiger står på de gule sider, hvor der er
> masser af psykologer og psykoterapeuter.

Se, det er så nok en helt anden ting. Ulykker og triste historier kan
som regel hurtigt samle folks opmærksomhed, fordi det af en eller grund
er mægtig interessant. Problemet er, at de meget hurtigt blive trætte af
det...hvis de altså ikke lige lever af den slags

På sigt tror jeg, at alle gerne vil være i relationer, hvor de både kan
tage og give.

> Selvom jeg nok burde være den sidste til at komme med alternative forslag
> til løsning af det problem, du skitserede, våger jeg alligevel pelsen.

Hvorfor skulle du være den sidste til at komme med forslag?

> Følelsesmæssigt er det min erfaring, at positive følelser som kærlighed og
> tillid kan overvinde f.eks. frygt. Det betyder selvfølgelig ikke noget, når
> man er alene, fordi de positive følelser skal komme fra éns omgivelser.

Jeg vil give dig ret i, at det giver styrke at have et bagland, der står
klar til at gribe en, hvis man falder.

> Handlingsmæssigt kan det paradoksalt nok være en start at lære at acceptere
> den ubehagelige adfærd for at gøre det lettere at fokusere på de følelser,
> der ligger bag ved at gøre det, bl.a. du selv har anbefalet tidligere. Det
> kan kræve mange forsøg at finde den præcise følelse, der førte til den
> ubehagelige adfærd. Eller mere konkret: Hvad er det præcis, du er bange for,
> når du flygter? Du skal ikke svare mig, men bare have spørgsmålet i
> baghovedet, når du analyserer adfærden for at lære af den.

Det er faktisk nøjagtig det, jeg forsøger at gøre. I starten troede jeg
naivt, at jeg ville kunne finde *tanken* - og når jeg havde fundet den,
så ville det hele blivet meget nemmere. Nu har jeg så indset , at det
drejer sig om flere ting. jaja, ingen har jo sagt, at det skulle være
nemt.

> Næste trin kan så
> være, at du direkte opsøger milde varianter af de situationer, du flygter
> fra, for at øve dig i at blive i situationen.

Det lyder meget som det, man laver på fobiskolerne. Faktisk er det
umiddelbart der, jeg havde forstillet mig at finde en terapeut.

> Det skal ske på en måde, hvor
> en flugt koster noget, således den mulighed bliver mindre attraktiv, uden du
> behøver føle dig fanget.

Og det der lyder som Reinforcering - igen et begreb, som jeg har fundet
i forbindelse med fobiskolen. Så dine bud læner sig utrolig meget op ad
det, som jeg selv anser som den bedste måde at komme videre på

> > Jeg definerer *ikke* følelsen som forbudt - jeg oplever min *reaktion*
> > på følelsen som problematisk. Kan du ikke se forskellen?
>
> Ja, det tror jeg godt, jeg kan.
>
> Når jeg omtaler visse følelser som forbudte, tænker jeg på den måde, de
> behandles på. I min terminologi betragtes en følelse som forbudt, når nogle
> behandlere vil fjerne den medicinsk, mens andre behandlere mener, det skal
> være et mål at sætte sig ud over den og dermed reelt lade som om, den ikke
> eksisterer.

Vi tillægger "at sætte sig ud over" meget forskellig værdi, tror jeg.
For mig er det at kunne sætte sig ud over en følelse, at jeg bliver i
stand til føle følelsen og reagere hensigtsmæssigt - også selv om den
reaktion sker på trods af følelsen.

Personligt er jeg heller ikke meget for medicin - selvom jeg er klar
over, at det fungerer godt for mange mennesker.

> Forskellen, som du også fint beskriver, kan ligne en detalje, men er
> temmelig vital. Det kræver nemlig noget større overvindelse at snakke om
> forbudte følelser end om problematiske følelser. Som klient lærer man
> forholdsvis hurtigt, hvad man kan tale med sin terapeut om, og hvad
> terapeuten enten overdramatiserer, neglicerer eller slet ikke forholder sig
> til.

Jeg håber da, at jeg vil kunne snakke med terapeuten om det hele, og jeg
tror umiddelbart, at den største hindring i den forbindelse, vil være
mig selv. Men jeg har jo ikke prøvet det endnu, så måske bliver min
erfaring en anden.

Kirstine
--
*Trying to do what works - trying to do what matters*

Boerge Rahbech Jense~ (21-07-2003)
Kommentar
Fra : Boerge Rahbech Jense~


Dato : 21-07-03 08:47

"Kirstine" <kirstine@bernau.dk> wrote in message
news:MPG.1985121c985866629896ca@news.sunsite.dk...

> Jeg tror, at successen med terapi afhænger af afsindigt mange ting.
> Måske er det et spørgsmål stædigt at blive ved, indtil man rammer helt
> rigtigt.

På et tidspunkt kan det også være relevant at sige "nok er nok" og acceptere
de svagheder (og styrker) man nu har.

> Jeg har aldrig været i terapi - har dog besluttet mig for at prøve det,
> selvom jeg så er gået lidt i stå, fordi det kan være svært at finde den
> rette. Det der med at finde en via De Gule Sider virker sådan lidt
> skræmmende, synes jeg...

Helt enig. Jeg vil foreslå, du nøjes med at kigge efter uddannede
psykologer, som er medlemmer af Dansk Psykologforening, og du starter med en
forsamtale for at lære psykologen lidt bedre at kende. Hvis økonomien
spiller en rolle, kan du snakke med din læge om en henvisning til
psykiatrisk behandling, som betales af amtet.

> Det er rigtig svært, når man har det sådan. Man får det jo ikke bedre
> af, at andre siger "Arj da - sådan hænger tingene ikke sammen!", for det
> ændrer jo ikke nødvendigvis på, hvordan man føler det indeni.

Helt enig - og det er jo det, man føler indeni, der betyder noget.

> Okay. Har det så været for en periode, at problemet har føltes værre,
> eller er det forblevet sådan?

Det er svært at sige, fordi jeg ikke kan huske særlig langt tilbage. Jeg
oplever bare, der er ting, jeg undgår, fordi det er noget, jeg tidligere har
haft med i psykoterapi, hvor jeg blev gjort opmærksom på nye problemer, jeg
havde erkendt i forvejen, og som gjorde det endnu mere kompliceret at finde
en hensigtsmæssig adfærd.

> Se, det er så nok en helt anden ting. Ulykker og triste historier kan
> som regel hurtigt samle folks opmærksomhed, fordi det af en eller grund
> er mægtig interessant. Problemet er, at de meget hurtigt blive trætte af
> det...hvis de altså ikke lige lever af den slags

Helt enig.

> Hvorfor skulle du være den sidste til at komme med forslag?

Fordi jeg stadig roder rundt med (for) mange personlige problemer.

> Jeg vil give dig ret i, at det giver styrke at have et bagland, der står
> klar til at gribe en, hvis man falder.

Og ikke mindst give én et kærligt skub, når man bliver bange, og trøst, når
man for Gud ved hvilken gang tog flugten. Der er ikke noget som at have gode
venner ved sin side, når man er ved at revne af stolthed efter en succes, og
omvendt kan vise én, at man er elsket, når noget mislykkes.

> Det er faktisk nøjagtig det, jeg forsøger at gøre. I starten troede jeg
> naivt, at jeg ville kunne finde *tanken* - og når jeg havde fundet den,
> så ville det hele blivet meget nemmere. Nu har jeg så indset , at det
> drejer sig om flere ting. jaja, ingen har jo sagt, at det skulle være
> nemt.

Det kender jeg godt, når jeg tænker mig om. Det kan være ganske svært i sig
selv at finde *tanken*, og mange gange har den tanke, jeg kunne resonere mig
frem til, alligevel ikke svaret til den følelse, jeg oplevede næste gang,
jeg stod i en tilsvarende situation. Psykoterapi kræver nu også, at man
finder de tanker og kan formulere de følelser, der er i spil i de
situationer, hvor den uhensigtsmæssige adfærd opstår. Du kan jo sjældent
bringe terapeuten med i de situationer, du er bange for. Du må nøjes med at
registrere adfærd, følelser og tanker, og tage det med i terapi senere.

> Det lyder meget som det, man laver på fobiskolerne. Faktisk er det
> umiddelbart der, jeg havde forstillet mig at finde en terapeut.

OK

> Og det der lyder som Reinforcering - igen et begreb, som jeg har fundet
> i forbindelse med fobiskolen. Så dine bud læner sig utrolig meget op ad
> det, som jeg selv anser som den bedste måde at komme videre på

Det glæder mig, fordi det fortæller mig, at jeg ikke selv er helt på
vildspor. Den fare, jeg kan se ved at inddrage det direkte som et led i en
terapi, er, at man netop ikke kan flygte og derfor nemt går i panik, hvis
frygten bliver for stærk.

> Vi tillægger "at sætte sig ud over" meget forskellig værdi, tror jeg.

Det vil ikke undre mig.

Med venlig hilsen
Børge
--
Denne meddelelse udtrykker kun mine egne synspunkter og de facts, jeg
kender.
Jeg forbeholder mig til enhver tid ret til at tage fejl og ændre
synspunkter.



nusle (21-07-2003)
Kommentar
Fra : nusle


Dato : 21-07-03 09:57


"Boerge Rahbech Jensen" <brahbech@post8.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:3f1b9dab$0$97159$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...

Hej,

> Det glæder mig, fordi det fortæller mig, at jeg ikke selv er helt på
> vildspor. Den fare, jeg kan se ved at inddrage det direkte som et led i en
> terapi, er, at man netop ikke kan flygte og derfor nemt går i panik, hvis
> frygten bliver for stærk.

Hvad sker der ved at gå i panik (hvis man ikke reelt kan skades
eller selv gøre skade)?

mange hilsner
nusle



Boerge Rahbech Jense~ (21-07-2003)
Kommentar
Fra : Boerge Rahbech Jense~


Dato : 21-07-03 10:22

"nusle" <nusle@mail.dk> wrote in message
news:3f1baab7$0$5155$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...

> Hvad sker der ved at gå i panik (hvis man ikke reelt kan skades
> eller selv gøre skade)?

Der sker flere ting: Panikken tager opmærksomheden fra det, man egentlig vil
undersøge. Den forstærker frygten og gør det sværere at konfrontere den
igen, fordi de negative forventninger tapper af det nødvendige overskud.
Terapien forbindes med angst og smerte i stedet for glæde. Der opstår en
frygt for panikken, som egentlig er en reaktion på, at man føler sig trængt
op i en krog, hvor man er nødt til at slås på samme måde som et rovdyr, der
er trængt op i en krog af en fjende. Endelig får man bekræftet, at der er
grund til at være bange.

Med venlig hilsen
Børge
--
Denne meddelelse udtrykker kun mine egne synspunkter og de facts, jeg
kender.
Jeg forbeholder mig til enhver tid ret til at tage fejl og ændre
synspunkter.



nusle (21-07-2003)
Kommentar
Fra : nusle


Dato : 21-07-03 15:06


"Boerge Rahbech Jensen" <brahbech@post8.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:3f1bb596$0$97238$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...

Hej,

> Der sker flere ting: Panikken tager opmærksomheden fra det, man egentlig
vil
> undersøge.

Kun så længe den er der - den forsvinder igen, og så
fortsætter man vel bare hvor man slap (jeg gør).

> Den forstærker frygten

Jeg ser den som en "kulmination" på frygten.

> og gør det sværere at konfrontere den
> igen, fordi de negative forventninger tapper af det nødvendige overskud.

Det er ikke min oplevelse*.

> Terapien forbindes med angst og smerte i stedet for glæde.

Igen, det er ikke min oplevelse*.

> Der opstår en
> frygt for panikken,

*Og her er min begrundelse.
Man behøver ikke frygte den længere, når man har følt den
i den givne situation og erfaret, at verden alligevel ikke gik
under, at man står endnu, og at man stadig kan komme
videre. Man oplever den sejr det er at komme gennem
frygten og panikken, og gør det man havde sat sig for.

> som egentlig er en reaktion på, at man føler sig trængt
> op i en krog, hvor man er nødt til at slås på samme måde som et rovdyr,
der
> er trængt op i en krog af en fjende. Endelig får man bekræftet, at der er
> grund til at være bange.

Det er ikke min oplevelse. Tværtimod. Jeg oplever, at jeg
sætter mig for at gøre noget, som jeg frygter og virkelig
ikke bryder mig om, men alligevel vil gøre fordi jeg vil
"udfordre" mig selv, fordi jeg vil lære mig selv noget nyt,
fordi jeg vil sprænge en begrænsning.

Når jeg så gør det, med hamrende hjerte, med evt. ryste-
ture og indimellem med tudeture undervejs - så er jeg
simpelthen bare så glad og stolt bagefter, fordi jeg gjorde
det, fordi jeg gennemførte, fordi jeg ved, at næste gang
bliver det en smule lettere. At jeg så også oplever panik-
anfald i visse ekstreme situationer (såsom når jeg gaber
over for meget ift. min højdeskræk), gør at jeg indimellem
allierer mig med en ven eller veninde, bare for at vide,
at der er en der i yderste konsekvens stopper mig i at
springe ud eller gøre andre dumheder. Og så er der også
en til at trøste, når det hænder, at jeg bliver rigtigt ulyk-
kelig fordi det at udfordre mig selv på denne måde også
løsner op for mange andre ting.

At gøre noget der er virkelig svært, er at overvinde sig
selv - en sejr over egne begrænsninger - det skaber ikke
yderligere frygt, men glæde og styrke til at tage endnu
et skridt.

mange hilsner
nusle



Boerge Rahbech Jense~ (21-07-2003)
Kommentar
Fra : Boerge Rahbech Jense~


Dato : 21-07-03 15:41

"nusle" <nusle@mail.dk> wrote in message
news:3f1bf372$0$32483$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
>
> "Boerge Rahbech Jensen" <brahbech@post8.tele.dk> skrev i en meddelelse
> news:3f1bb596$0$97238$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...

> > Der sker flere ting: Panikken tager opmærksomheden fra det, man egentlig
> vil
> > undersøge.
>
> Kun så længe den er der - den forsvinder igen, og så
> fortsætter man vel bare hvor man slap (jeg gør).

Jeg gør ikke. Hvis jeg virkelig går i panik, tænker (for så vidt jeg
overhovedet gør det) jeg kun på at komme væk.

> > Den forstærker frygten
>
> Jeg ser den som en "kulmination" på frygten.

Og efter min mening er det ikke dét, der er mest brug for. Der er mere brug
for at finde ud af, at der ikke er noget at være bange for, og det er min
erfaring, at det bedst opnås ved netop ikke at søge en kulmination på
frygten. Det er langt bedre med små skridt, som hver især kun fremkalder en
lille angst, som man kan vænne sig til at rumme.

> Man behøver ikke frygte den længere, når man har følt den
> i den givne situation og erfaret, at verden alligevel ikke gik
> under, at man står endnu, og at man stadig kan komme
> videre. Man oplever den sejr det er at komme gennem
> frygten og panikken, og gør det man havde sat sig for.

Problemet er, at man samtidig lærer at overvinde sin intuition fremfor at
bruge den konstruktivt, og lærer at opsøge fare for at få nye sejre ved at
overskride sine grænser og dermed overvinde sig selv.

> Det er ikke min oplevelse. Tværtimod. Jeg oplever, at jeg
> sætter mig for at gøre noget, som jeg frygter og virkelig
> ikke bryder mig om, men alligevel vil gøre fordi jeg vil
> "udfordre" mig selv, fordi jeg vil lære mig selv noget nyt,
> fordi jeg vil sprænge en begrænsning.

Jeg har ikke et sådant behov for at udfordre mig selv. Jeg har mere brug for
at lære mig selv og mine følelser at kende, således jeg bliver bedre i stand
til at udnytte mine ressourcer konstruktivt.

> Når jeg så gør det, med hamrende hjerte, med evt. ryste-
> ture og indimellem med tudeture undervejs - så er jeg
> simpelthen bare så glad og stolt bagefter, fordi jeg gjorde
> det, fordi jeg gennemførte, fordi jeg ved, at næste gang
> bliver det en smule lettere.

Så er det, jeg går det skridt videre, at jeg spørger mig selv, om det var
umagen værd. Det er det kun, hvis jeg har overvundet en begrænsning af
nærmest vital betydning for min hverdag.

> At jeg så også oplever panik-
> anfald i visse ekstreme situationer (såsom når jeg gaber
> over for meget ift. min højdeskræk), gør at jeg indimellem
> allierer mig med en ven eller veninde, bare for at vide,
> at der er en der i yderste konsekvens stopper mig i at
> springe ud eller gøre andre dumheder. Og så er der også
> en til at trøste, når det hænder, at jeg bliver rigtigt ulyk-
> kelig fordi det at udfordre mig selv på denne måde også
> løsner op for mange andre ting.

Jeg tror ikke, jeg ville kræve så meget af mine venner, hvis jeg havde
nogen, jeg kunne tage med, når jeg vil overvinde nogle grænser. Jeg vil bare
gerne have deres mentale støtte f.eks. ved at have nogen at juble sammen
med, når jeg har noget at glæde mig over, og nogen at grine sammen med, når
jeg begår forholdsvis små fejl.

> At gøre noget der er virkelig svært, er at overvinde sig
> selv - en sejr over egne begrænsninger - det skaber ikke
> yderligere frygt, men glæde og styrke til at tage endnu
> et skridt.

Enig, men noget af det, der gør glæden ekstra stor og giver mental styrke
er, at der var en stor risiko for, at det kunne gå galt. Jeg skal have en
meget god grund til at gøre noget, der er virkelig svært, og jeg tror, mange
andre har den samme holdning. Det er simpelthen ikke alt, jeg har brug for
at kunne, og for mig er det også udtryk for styrke at kunne undlade at gøre
noget, der er virkelig svært, bare for at overvinde sig selv. Det kræver
også styrke frivilligt at acceptere at være næstbedst eller endnu længere
nede i rækkerne.

Med venlig hilsen
Børge
--
Denne meddelelse udtrykker kun mine egne synspunkter og de facts, jeg
kender.
Jeg forbeholder mig til enhver tid ret til at tage fejl og ændre
synspunkter.



nusle (21-07-2003)
Kommentar
Fra : nusle


Dato : 21-07-03 17:47


"Boerge Rahbech Jensen" <brahbech@post8.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:3f1bff02$0$24718$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...

Hej,

> Jeg gør ikke. Hvis jeg virkelig går i panik, tænker (for så vidt jeg
> overhovedet gør det) jeg kun på at komme væk.

Ja, jeg tænker såmænd også kun på at komme væk, men
det er ikke ensbetydende med at jeg flygter, jeg har jo
i givet fald besluttet mig for at gennemføre, og så vil jeg
også gøre mit yderste for at det lykkes - og skulle det
så alligevel ikke lykkes (det hænder jo det skidt), så
prøver jeg igen en anden gang.

> Og efter min mening er det ikke dét, der er mest brug for. Der er mere
brug
> for at finde ud af, at der ikke er noget at være bange for, og det er min
> erfaring, at det bedst opnås ved netop ikke at søge en kulmination på
> frygten. Det er langt bedre med små skridt, som hver især kun fremkalder
en
> lille angst, som man kan vænne sig til at rumme.

Hvor langt er du kommet med den metode?

> Problemet er, at man samtidig lærer at overvinde sin intuition fremfor at
> bruge den konstruktivt, og lærer at opsøge fare for at få nye sejre ved at
> overskride sine grænser og dermed overvinde sig selv.

Den største fjende man kan overvinde, er sig selv.

> Jeg har ikke et sådant behov for at udfordre mig selv. Jeg har mere brug
for
> at lære mig selv og mine følelser at kende, således jeg bliver bedre i
stand
> til at udnytte mine ressourcer konstruktivt.

Har du så lært det?

> Så er det, jeg går det skridt videre, at jeg spørger mig selv, om det var
> umagen værd. Det er det kun, hvis jeg har overvundet en begrænsning af
> nærmest vital betydning for min hverdag.

Min højdeskræk hæmmer mig i visse henseender, derfor
arbejder jeg med den. Der er ingen grund til at lade sin
livsudfoldelsesmuligheder hæmme unødigt.

> Jeg tror ikke, jeg ville kræve så meget af mine venner, hvis jeg havde
> nogen, jeg kunne tage med, når jeg vil overvinde nogle grænser.

Jeg kræver intet - de vil gerne, og nyder min sejr næsten
lige så meget som jeg selv, og det både når det er mine
børn, mine søskende eller mine nære venner/veninder
der er med - og også når det har været en partner, har
det gjort sig gældende.

Og det er nu vidunderligt, når en man holder af står og
siger: "Kom nu, du kan kan - prøv lidt mere, bare se
op" osv.

Og noget af det bedste jeg har oplevet, var her for ikke
så længe siden (med en mand som jeg datede), og han
med det samme jeg var nede (fra en ubehageligt høj
rutsjebane) sagde, gør det igen... og igen... For så
gjorde jeg det jo igen og igen, mens jeg var "høj" af
glæde over endelig at turde - og derfor husker jeg mere
denne glæde og kildren i maven, end angsten de første
par gange, hvor jeg virkelig bare ville have det overstået.
Faktisk kan jeg helt få lyst til at gøre det igen

> Jeg vil bare
> gerne have deres mentale støtte f.eks. ved at have nogen at juble sammen
> med, når jeg har noget at glæde mig over, og nogen at grine sammen med,
når
> jeg begår forholdsvis små fejl.

Giver de små fejl de resultater du vil have?

> Enig, men noget af det, der gør glæden ekstra stor og giver mental styrke
> er, at der var en stor risiko for, at det kunne gå galt. Jeg skal have en
> meget god grund til at gøre noget, der er virkelig svært, og jeg tror,
mange
> andre har den samme holdning. Det er simpelthen ikke alt, jeg har brug for
> at kunne, og for mig er det også udtryk for styrke at kunne undlade at
gøre
> noget, der er virkelig svært, bare for at overvinde sig selv. Det kræver
> også styrke frivilligt at acceptere at være næstbedst eller endnu længere
> nede i rækkerne.

Jeg har ikke brug for bungy-jumps eller helicopterture - så
jeg sætter såmænd også mine grænser. Men så er det også
mig der sætter grænsen, og ikke min frygt der begrænser
mig, så jeg ikke engang kan gå i rundetårn med mine børn
(hvilket jeg så gør).

Det samme gør sig gældende, når jeg rystende af nervøsitet
skal stå foran 175 mennesker og præsentere mig selv osv.
Hvis jeg gav efter for angsten for at sige noget forkert, se
forkert ud, gøre noget forkert osv., så kunne jeg ikke gøre
det, og det ville begrænse mig - i stedet sprænger jeg be-
grænsningen og bestemmer selv om jeg vil - og det vil jeg
faktisk gerne, for det er en udfordring for mig, og jeg er
stolt af mig selv, hver gang jeg har gjort det.

mange hilsner
nusle



Boerge Rahbech Jense~ (21-07-2003)
Kommentar
Fra : Boerge Rahbech Jense~


Dato : 21-07-03 19:56

"nusle" <nusle@mail.dk> wrote in message
news:3f1c2597$0$32494$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...

> Ja, jeg tænker såmænd også kun på at komme væk, men
> det er ikke ensbetydende med at jeg flygter,

Det er det heller ikke nødvendigvis for mig, men det betyder egentlig ikke
så meget. Det afgørende er, at koncentrationen om den opgave, jeg er begyndt
på eller er ved at begynde på, stort set er væk.

> jeg har jo
> i givet fald besluttet mig for at gennemføre,

På det punkt er vi nok meget forskellige. Når jeg bevæger mig ind på et
angstfyldt område, er processen egentlig vigtigere end resultatet. Sagt på
en anden måde er det konkrete mål, som kan være at gennemføre noget, kun et
middel til at mindske eller blive bedre til at styre en angst.

> Hvor langt er du kommet med den metode?

Ganske langt, tror jeg.

> Den største fjende man kan overvinde, er sig selv.

Jeg vil nu mene, enhver bør være sin egen bedste ven.

> Har du så lært det?

Nej, men jeg er blevet langt bedre til det i forhold til tidligere.

> Min højdeskræk hæmmer mig i visse henseender, derfor
> arbejder jeg med den.

OK. Jeg arbejder med min højdeskræk, når det er relevant, fordi jeg er nødt
til at konfrontere den.

> Der er ingen grund til at lade sin
> livsudfoldelsesmuligheder hæmme unødigt.

Det kan diskuteres, idet ingen kan overkomme alt. Det er min opfattelse, at
den holdning, du hér gav udtryk for, skaber unødvendigt store forventninger
til én selv, som man får meget svært ved at opfylde. Det kan næsten kun føre
til utilfredshed.

> Jeg kræver intet - de vil gerne, og nyder min sejr næsten
> lige så meget som jeg selv,

Det er også dét, jeg ville forvente af mine venner.

> Og det er nu vidunderligt, når en man holder af står og
> siger: "Kom nu, du kan kan - prøv lidt mere, bare se
> op" osv.

Enig - hvis det er dét, man har behov for. I mine øjne er det bare noget
andet end det, du beskrev tidligere.

> Giver de små fejl de resultater du vil have?

Jeg mener nærmere, det er en forudsætning for, at jeg kan nå de resultater,
jeg vil nå, at jeg ved, det er i orden at begå forholdsvis små fejl. Små til
mellemstore fejl hører med, når man prøver noget nyt, ikke mindst når man
går på kursus, og det gør jeg meget i aftenskolesæsonerne.

> Det samme gør sig gældende, når jeg rystende af nervøsitet
> skal stå foran 175 mennesker og præsentere mig selv osv.

I sådanne situationer kan jeg (heldigvis) lægge min normale angst til side
ved at give hjernen noget andet at lave, mens de positive indtryk fra
omgivelserne fortrænger angsten fra min bevidsthed. Når det sker, kan jeg
rode mig ud i mange ting, som jeg godt kan se bagefter, at jeg ikke burde
have mod til. Det kan være at gå op på en talerstol for at stille spørgsmål
til en generalforsamling med over tusind deltagere. Noget af det vildeste,
jeg har gjort, var dog nok til en håndboldfinale, hvor jeg var tilskuer, og
der var lagt t-shirts i hjemmeholdets farver på (næsten) alle
tilskuerpladser. Uden at tænke over det, smed jeg skjorten for at tage
blusen på. Det viste sig at være en god disposition, da der blev temmelig
varmt i hallen. Det var bare først, da det var for sent, jeg bemærkede, at
jeg ikke kunne se andre, der var gået så radikalt til værks, og jeg havde
eksponeret min bare overkrop for et par hundreder tilskuere og et tv-kamera
på den modsatte side af banen samt to kvindelige håndboldhold, der varmede
op på banen. Bagefter var jeg mere forundret end stolt, og jeg forstår
stadig ikke, hvordan jeg kunne gøre det. Det skete bare.

Med venlig hilsen
Børge
--
Denne meddelelse udtrykker kun mine egne synspunkter og de facts, jeg
kender.
Jeg forbeholder mig til enhver tid ret til at tage fejl og ændre
synspunkter.



Henning (21-07-2003)
Kommentar
Fra : Henning


Dato : 21-07-03 21:22

Boerge Rahbech Jensen wrote:

> Og efter min mening er det ikke dét, der er mest brug for. Der er
> mere brug for at finde ud af, at der ikke er noget at være bange for,
> og det er min erfaring, at det bedst opnås ved netop ikke at søge en
> kulmination på frygten. Det er langt bedre med små skridt, som hver
> især kun fremkalder en lille angst, som man kan vænne sig til at
> rumme.

For mig at se, har du i dit hidtidige behandlings forløb,
mere kæmpet mod end fulgt de behandlere du har mødt,
ligesom her i gruppen, hele tiden forkaster stort set alt
der bliver sagt.

MVH
Henning


Kirstine (21-07-2003)
Kommentar
Fra : Kirstine


Dato : 21-07-03 14:21

In article <3f1b9dab$0$97159$edfadb0f@dread12.news.tele.dk>,
brahbech@post8.tele.dk says...
> "Kirstine" <kirstine@bernau.dk> wrote in message
> news:MPG.1985121c985866629896ca@news.sunsite.dk...
>
> > Jeg tror, at successen med terapi afhænger af afsindigt mange ting.
> > Måske er det et spørgsmål stædigt at blive ved, indtil man rammer helt
> > rigtigt.
>
> På et tidspunkt kan det også være relevant at sige "nok er nok" og acceptere
> de svagheder (og styrker) man nu har.

Tjah - som udgangspunkt er jeg enig med dig. Der må være en grænse for,
hvor længe man bliver ved. Jeg er stadig så naiv, at jeg tror på, at det
ikke er nødvendigt, før jeg er nået til et punkt, der er bedre end der,
hvor jeg er i dag. Gad vide, hvordan jeg ser på det om ½ års tid...

> > Jeg har aldrig været i terapi - har dog besluttet mig for at prøve det,
> > selvom jeg så er gået lidt i stå, fordi det kan være svært at finde den
> > rette. Det der med at finde en via De Gule Sider virker sådan lidt
> > skræmmende, synes jeg...
>
> Helt enig. Jeg vil foreslå, du nøjes med at kigge efter uddannede
> psykologer, som er medlemmer af Dansk Psykologforening, og du starter med en
> forsamtale for at lære psykologen lidt bedre at kende.

Det med forsamtalen var sq en god idé - tak for den Det vil jeg helt
sikkert bede om.

> Hvis økonomien
> spiller en rolle, kan du snakke med din læge om en henvisning til
> psykiatrisk behandling, som betales af amtet.

Min læge vil helst give mig angstdæmpende medicin og netop sende mig
afsted til psykiater. Jeg vil ikke have medicin, så derfor er
psykiatrien ikke det rette sted for mig ifølge lægen. Hvordan det rent
økonomisk skal hænge sammen, må jeg bekymrer mig om, når jeg finder en
terapeut.

> > Okay. Har det så været for en periode, at problemet har føltes værre,
> > eller er det forblevet sådan?
>
> Det er svært at sige, fordi jeg ikke kan huske særlig langt tilbage. Jeg
> oplever bare, der er ting, jeg undgår, fordi det er noget, jeg tidligere har
> haft med i psykoterapi, hvor jeg blev gjort opmærksom på nye problemer, jeg
> havde erkendt i forvejen, og som gjorde det endnu mere kompliceret at finde
> en hensigtsmæssig adfærd.

Ja, det kan jeg godt se ikke er særlig vellykket.

> > Hvorfor skulle du være den sidste til at komme med forslag?
>
> Fordi jeg stadig roder rundt med (for) mange personlige problemer.

Samtidig har du en hel bunke erfaring, som jeg i hvert fald allerede har
fået glæde af. Så jeg er glad for, at du vover pelsen en gang imellem.

> > Jeg vil give dig ret i, at det giver styrke at have et bagland, der står
> > klar til at gribe en, hvis man falder.
>
> Og ikke mindst give én et kærligt skub, når man bliver bange, og trøst, når
> man for Gud ved hvilken gang tog flugten. Der er ikke noget som at have gode
> venner ved sin side, når man er ved at revne af stolthed efter en succes, og
> omvendt kan vise én, at man er elsket, når noget mislykkes.

Du har helt ret!

Kirstine
--
*Trying to do what works - trying to do what matters*

nusle (21-07-2003)
Kommentar
Fra : nusle


Dato : 21-07-03 14:55


"Kirstine" <kirstine@bernau.dk> skrev i en meddelelse
news:MPG.1986072aaa179049896cc@news.sunsite.dk...

Hej,

> Hvordan det rent
> økonomisk skal hænge sammen, må jeg bekymrer mig om, når jeg finder en
> terapeut.

Nu ved jeg ikke om du bor i Københavns området, men
ellers kunne mødrehjælpen være en mulighed (hvis du ellers
har børn, for jeg tror nok det er et "krav").

Hvis du kan bruge dem (de findes vist også et eller andet
sted i Jylland - du kan selv slå dem op på google)
så kan du få gratis hjælp.

mange hilsner
nusle



Kirstine (21-07-2003)
Kommentar
Fra : Kirstine


Dato : 21-07-03 17:10

In article <3f1bf08d$0$32531$edfadb0f@dread16.news.tele.dk>,
nusle@mail.dk says...
>
> "Kirstine" <kirstine@bernau.dk> skrev i en meddelelse
> news:MPG.1986072aaa179049896cc@news.sunsite.dk...

Hej Nusle

> > Hvordan det rent
> > økonomisk skal hænge sammen, må jeg bekymrer mig om, når jeg finder en
> > terapeut.
>
> Nu ved jeg ikke om du bor i Københavns området, men
> ellers kunne mødrehjælpen være en mulighed (hvis du ellers
> har børn, for jeg tror nok det er et "krav").

Tak for det gode råd - jeg har nu ikke børn, så hjælp ad den vej er
udelukket.

Kirstine
--
*Trying to do what works - trying to do what matters*

Boerge Rahbech Jense~ (21-07-2003)
Kommentar
Fra : Boerge Rahbech Jense~


Dato : 21-07-03 15:47

"Kirstine" <kirstine@bernau.dk> wrote in message
news:MPG.1986072aaa179049896cc@news.sunsite.dk...

> Min læge vil helst give mig angstdæmpende medicin og netop sende mig
> afsted til psykiater. Jeg vil ikke have medicin, så derfor er
> psykiatrien ikke det rette sted for mig ifølge lægen.

Du skulle måske overveje at skifte læge. Jeg har været psykiatrisk bruger
flere gange uden at få medicin.


> Hvordan det rent
> økonomisk skal hænge sammen, må jeg bekymrer mig om, når jeg finder en
> terapeut.

Det minder mig om, at den pris, jeg har set for et forløb på en fobiskole,
var noget pebret. Så vidt jeg husker, var den 35.000 kr. for få måneder.

> Samtidig har du en hel bunke erfaring, som jeg i hvert fald allerede har
> fået glæde af. Så jeg er glad for, at du vover pelsen en gang imellem.

Mange tak.

Med venlig hilsen
Børge
--
Denne meddelelse udtrykker kun mine egne synspunkter og de facts, jeg
kender.
Jeg forbeholder mig til enhver tid ret til at tage fejl og ændre
synspunkter.



Kirstine (21-07-2003)
Kommentar
Fra : Kirstine


Dato : 21-07-03 17:15

In article <3f1bff04$0$24718$edfadb0f@dread14.news.tele.dk>,
brahbech@post8.tele.dk says...
> "Kirstine" <kirstine@bernau.dk> wrote in message
> news:MPG.1986072aaa179049896cc@news.sunsite.dk...
>
> > Min læge vil helst give mig angstdæmpende medicin og netop sende mig
> > afsted til psykiater. Jeg vil ikke have medicin, så derfor er
> > psykiatrien ikke det rette sted for mig ifølge lægen.
>
> Du skulle måske overveje at skifte læge. Jeg har været psykiatrisk bruger
> flere gange uden at få medicin.

Okay - jeg troede, at medicinering og psykiatri fulgtes ad.

Jeg er nu ellers ret glad for min læge, men måske jeg skulle spørge ham
igen..

> > Hvordan det rent
> > økonomisk skal hænge sammen, må jeg bekymrer mig om, når jeg finder en
> > terapeut.
>
> Det minder mig om, at den pris, jeg har set for et forløb på en fobiskole,
> var noget pebret. Så vidt jeg husker, var den 35.000 kr. for få måneder.

Det er vanvittig dyrt. Og jeg har under ingen omstændigheder mulighed
for at følge sådan et forløb. For det første grundet prisen - for det
andet grundet mit job, som jeg jo skal passe.

Så vidt jeg har kunnet læse mig frem til, laver de kognitive terapeuter
på Fobiskolen også individuelle forløb, så mon ikke jeg kunne finde ud
af noget på den måde...

Kirstine
--
*Trying to do what works - trying to do what matters*

Boerge Rahbech Jense~ (21-07-2003)
Kommentar
Fra : Boerge Rahbech Jense~


Dato : 21-07-03 20:03

"Kirstine" <kirstine@bernau.dk> wrote in message
news:MPG.19862ffcc1a3ebcb9896ce@news.sunsite.dk...

> Okay - jeg troede, at medicinering og psykiatri fulgtes ad.

Det tænkte din læge måske også, og det er da også rigtigt, psykiatere er
læger, som kan udskrive medicin. Det ville de psykiatere, jeg har mødt i
Viby J., Risskov og Randers, dog ikke i mit tilfælde.

> Jeg er nu ellers ret glad for min læge, men måske jeg skulle spørge ham
> igen..

Det kan der ikke ske så meget ved. Hvis psykiatrisk behandling ikke er
relevant, kan du prøve at undersøge priserne på psykologbistand. De kan vist
svinge temmelig meget.

> Det er vanvittig dyrt.

Helt enig. Det kan hænge sammen med, at deres målgruppe er sociale klienter,
der kan få kurset betalt af kommunen.

Med venlig hilsen
Børge
--
Denne meddelelse udtrykker kun mine egne synspunkter og de facts, jeg
kender.
Jeg forbeholder mig til enhver tid ret til at tage fejl og ændre
synspunkter.



Henning (21-07-2003)
Kommentar
Fra : Henning


Dato : 21-07-03 21:24

Kirstine wrote:

> Min læge vil helst give mig angstdæmpende medicin og netop sende mig
> afsted til psykiater. Jeg vil ikke have medicin, så derfor er
> psykiatrien ikke det rette sted for mig ifølge lægen. Hvordan det rent
> økonomisk skal hænge sammen, må jeg bekymrer mig om, når jeg finder en
> terapeut.

Psykiatrien er for sindsyge, jeg giver ikke meget for
psykiatrien i andre sammenhænge

MVH
Henning


Kirstine (22-07-2003)
Kommentar
Fra : Kirstine


Dato : 22-07-03 06:45

In article <3f1c4bb7$0$97254$edfadb0f@dread12.news.tele.dk>,
h2m@madsen.mail.dk says...
> Kirstine wrote:
>
> > Min læge vil helst give mig angstdæmpende medicin og netop sende mig
> > afsted til psykiater. Jeg vil ikke have medicin, så derfor er
> > psykiatrien ikke det rette sted for mig ifølge lægen. Hvordan det rent
> > økonomisk skal hænge sammen, må jeg bekymrer mig om, når jeg finder en
> > terapeut.
>
> Psykiatrien er for sindsyge, jeg giver ikke meget for
> psykiatrien i andre sammenhænge

Selvom jeg ikke har nogle erfaringer til at underbygge det, så er det
nøjagtigt sådan, jeg føler det...og jeg vil erkende meget omkring mig,
men jeg er dælme ikke sindsyg.

Kirstine
--
*Trying to do what works - trying to do what matters*

Henning (21-07-2003)
Kommentar
Fra : Henning


Dato : 21-07-03 07:18

Boerge Rahbech Jensen wrote:
> "Henning" <h2m@madsen.mail.dk> wrote in message
> news:3f1a95bf$0$97185$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
>
>> Næh vi har ikke argumenteret for at nogle følelser skal være fobudte,
>> frygt og vrede er en naturlig del af vores følelser, som ikke mindst
>> skal sikre os at vi kan overleve i en farefuld situation,
>
> Det skal du jo skrive...

Hvorfor "skal"? må jeg ikke bare skrive hvad jeg mener?

> Og så er det pludselig en forbudt følelse, som skal behandles på en
> eller anden måde - eller hvad? Det burde ikke være noget problem, så
> længe vedkommende ikke begår vold.

Kun du taler om forbud!

>> Forståelig adfærd, men var den overdrevet fra hendes side?
>
> Hvordan forståelig?

Tjah, hvis du ikke forstår, så forstår du ikke

MVH
Henning


Boerge Rahbech Jense~ (21-07-2003)
Kommentar
Fra : Boerge Rahbech Jense~


Dato : 21-07-03 08:09

"Henning" <h2m@madsen.mail.dk> wrote in message
news:3f1b8578$0$97234$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...

> Hvorfor "skal"? må jeg ikke bare skrive hvad jeg mener?

Fordi det var en typisk terapeutisk formulering, hvor det er forbudt at
kalde noget forbudt, hvorfor man bruger andre formuleringer, som reelt
betyder det samme.

> Kun du taler om forbud!

Ja, men det forhindrer åbenbart ikke, at en terapeut som dig begynder at
observere på det og fable om andre mennesker, der har et andet syn på
tilværelsen og har sat sig ud over noget.

> Tjah, hvis du ikke forstår, så forstår du ikke

Nej - og du svarer ikke på spørgsmålet. For mig ville den beskrevne adfærd
virke helt uforståelig, fordi jeg ikke opfatter mig selv som en person, man
skal være bange for. Jeg vil end ikke prøve at forstå adfærden, men bare
konstatere, at der er så meget, jeg ikke forstår - og ikke skal forstå - og
hendes adfærd er dybest set hendes eget problem.

Med venlig hilsen
Børge
--
Denne meddelelse udtrykker kun mine egne synspunkter og de facts, jeg
kender.
Jeg forbeholder mig til enhver tid ret til at tage fejl og ændre
synspunkter.



nusle (21-07-2003)
Kommentar
Fra : nusle


Dato : 21-07-03 10:13


"Boerge Rahbech Jensen" <brahbech@post8.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:3f1b9da8$0$97159$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...

Hej,

> Nej - og du svarer ikke på spørgsmålet. For mig ville den beskrevne adfærd
> virke helt uforståelig, fordi jeg ikke opfatter mig selv som en person,
man
> skal være bange for. Jeg vil end ikke prøve at forstå adfærden, men bare
> konstatere, at der er så meget, jeg ikke forstår - og ikke skal forstå -
og
> hendes adfærd er dybest set hendes eget problem.

Fordi du ikke opfatter dig selv som en person, man skal være
bange for - er det ikke ensbetydende med, at hun ikke kan
opleve angst bare fordi du er en mand og i nærheden på et
ellers rimeligt øde sted og om aftenen.

Og hendes adfærd er da indlysende, hvis hun har oplevet
noget traumatiserende i forbindelse med en mand, et øde
sted og om aftenen - så forsøger hun at "beskytte" sig selv,
selvom der i nuet, i den givne situation ikke er noget reelt at
beskytte sig imod. Præcis ligesom hvis man giver en hund
stød, hver gang en bestemt lyd har været der - så vil hunden
opføre sig som om den får stød, når lyden kommer, selvom
der pludselig ikke kommer et stød alligevel. Det bliver en
betinget "refleks". Meget nemt at tilegne sig, da det er en
del af måden man "overlever" på i dyreverden, og vi er
også et dyr, om vi vil det eller ej. Til gengæld er det ham-
rende svært at "aflære" igen.

Og hendes adfærd er ikke dybest set hendes eget problem,
for en dag skyder hun måske i misforstået angst dig, som
gik rundt og selv syntes at dig kunne man ikke blive bange
for - og så er det pludselig i allerhøjeste grad dit problem.

Angste mennesker handler ikke rationelt, hvorfor det godt
kan betale sig at hjælpe dem til at føle mindre angst, også
selvom ens hjælp er begrænset til at gå over på den anden
side af gaden, når man oplever en være utryg ved at man
går bagved dem.

Præcis som man, hvis man bemærker en ældre dame blive
angst ved at man går for tæt på dem, holder en større
afstand og evt. smiler "beroligende" - hvorefter man ofte
vil opleve at de smiler igen og slapper af, og nogle gange
tager sig tid til en lille sludder, og netop fortæller at de
jo er bange for at få stjålet tasken, og måske mest bange
for at en evt. tasketyv kunne komme til at vælte dem,
så de brækker armen eller andet - for det er så nemt at
brække knoglerne, når først man er blevet ældre.

Behøver jeg skriver, at jeg har oplevet ældre damer opføre
sig sådan, og tale med mig om det over sådan en lille
sludder.

Jeg er da helt og aldeles ligeglad med, at jeg ikke er "sådan
en man skal være bange for" - jeg anerkender at helt uden
at det handler om mig som person, kan mennesker godt
føle angst, når jeg er i nærheden - og hvis det eneste jeg
behøver at gøre, for at bringe lidt ro i sjælen på dette
angste menneske, er at gå på den anden side af gaden
og/eller smile beroligende og evt. sige "godaften". Jamen,
så gør jeg gerne det - og glæder mig over at dette frem-
mede menneske igen kan slappe en smule mere af og
føle en smule mindre angst.

mange hilsner
nusle



PerX ... (21-07-2003)
Kommentar
Fra : PerX ...


Dato : 21-07-03 10:45

In article <3f1bae7d$0$5140$edfadb0f@dread11.news.tele.dk>, nusle@mail.dk
says...
> for det er så nemt at
> brække knoglerne, når først man er blevet ældre.
>
>

Husk at spise noget ost hver dag ;)


Boerge Rahbech Jense~ (21-07-2003)
Kommentar
Fra : Boerge Rahbech Jense~


Dato : 21-07-03 11:06

"nusle" <nusle@mail.dk> wrote in message
news:3f1bae7d$0$5140$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...

> Fordi du ikke opfatter dig selv som en person, man skal være
> bange for - er det ikke ensbetydende med, at hun ikke kan
> opleve angst bare fordi du er en mand og i nærheden på et
> ellers rimeligt øde sted og om aftenen.

Nej, men det er ikke ensbetydende med, at jeg skal kunne forstå, hun kan
have det sådan, hvis det er en person, jeg ellers ikke har noget med at
gøre.

> Og hendes adfærd er da indlysende, hvis hun har oplevet
> noget traumatiserende i forbindelse med en mand, et øde
> sted og om aftenen - så forsøger hun at "beskytte" sig selv,

Enig, men når man begynder at overveje det, er man ude i noget gætteri, der
egentlig ikke er grundlag for. Forståelsen kommer først, når vedkommendes
livshistorie bliver rullet op, og det gør den forhåbentlig ikke, fordi man
tilfældigvis ser en person på gaden.

> Og hendes adfærd er ikke dybest set hendes eget problem,

Jo!

> for en dag skyder hun måske i misforstået angst dig, som
> gik rundt og selv syntes at dig kunne man ikke blive bange
> for - og så er det pludselig i allerhøjeste grad dit problem.

I så fald bliver hendes adfærd pludselig mit problem, men den bedste måde at
undgå at komme i den situation er da at give hende mindst mulig
opmærksomhed, således jeg ikke giver anledning til, at hun føler sig truet.

> Angste mennesker handler ikke rationelt, hvorfor det godt
> kan betale sig at hjælpe dem til at føle mindre angst, også
> selvom ens hjælp er begrænset til at gå over på den anden
> side af gaden, når man oplever en være utryg ved at man
> går bagved dem.

Det er ikke min oplevelse med min egen angst. Den forkerte hjælp kan være
værre end ingen hjælp, så man skal være meget sikker på, at man ved, hvad
man har med at gøre. Det værste, jeg kan blive udsat for i sådanne
situationer, er velmenende mennesker, der begynder på noget, de ikke vil
fuldføre, f.eks. begynde at spørge ind til en angst for få minutter senere
at tage afsked ved at sige noget i retning af, at de ikke har mere tid, og
det er noget, man må se at komme ud over for at komme videre med sit liv.

Hvis den irrationelle adfærd skyldes en frygt for at gøre andre ondt, bliver
baggrunden for adfærden bekræftet som rationel, hvis andre mennesker, der
tilfældigvis kommer for tæt på, pludselig går over på den anden side af
gaden, fordi det ligner flugt.

> Præcis som man, hvis man bemærker en ældre dame blive
> angst ved at man går for tæt på dem, holder en større
> afstand og evt. smiler "beroligende"

Det er en anden situation efter min mening, ikke mindst fordi jeg skelner
mellem angst og ubehag. Den nævnte ældre dame vil sjældent reagere med
flugt, og vil snarere udtrykke ubehag eller utryghed end decideret angst.
Når jeg holder en større afstand i sådanne situationer er respekt for andres
personlige urørlighedszoner, som er noget andet end forståelse for dem.

Med venlig hilsen
Børge
--
Denne meddelelse udtrykker kun mine egne synspunkter og de facts, jeg
kender.
Jeg forbeholder mig til enhver tid ret til at tage fejl og ændre
synspunkter.




nusle (21-07-2003)
Kommentar
Fra : nusle


Dato : 21-07-03 16:02


"Boerge Rahbech Jensen" <brahbech@post8.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:3f1bbf23$0$5154$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...

Hej,

> Nej, men det er ikke ensbetydende med, at jeg skal kunne forstå, hun kan
> have det sådan, hvis det er en person, jeg ellers ikke har noget med at
> gøre.

At du forbeholder dig retten til at udvise manglende forståelse
for selv de mest åbenlyse adfærdsmønstre betyder ikke, at
det er spor uforståeligt for andre, men alene, at du ikke vil
besvære dig i forhold til fremmede.

Mange mennesker udviser netop empati, også for komplet
fremmede, og ganske uden at ville opnå noget andet med det,
end at den tilfældige fremmede får det bedre.

Jeg så nogle virkelige gode eksempler til Grøn koncert i
Valbyparken i går. Det afholdes jo af Muskelsvindfonden,
hvorfor der ses flere i f.eks. rullestol end man ellers normalt
oplever til sådanne store arrangementer, hvor folk fulder sig
i overdreven grad (efter min mening). Jeg så masser af vir-
kelig fulde mænd, pludselig blive "forsigtige" og afdæmpede
i deres adfærd, i deres bevægelser og deres tone - når de
snakkede med/passerede mennesker der jo altså sidder ned
og prøver at køre frem mellem menneskemængden. Ligesom
jeg så en ung fyr, som ikke kendte den pige der sad og spiste
pommes frites, men som alligevel lige trådte hen og "marke-
rede sig", da en lidt ældre fyr troede han skulle blive ubeha-
gelig overfor hende (som ellers sad og passede sig selv).
Sådan gør mennesker så meget i det små for hinanden,
ganske "automatisk" og uden egen vinding for øje.

> Enig, men når man begynder at overveje det, er man ude i noget gætteri,
der
> egentlig ikke er grundlag for.

Det er ikke rigtigt - når signalerne bliver så tydelige, behøver
man ikke længere gætte. Det er præcis det samme som når
man oplever en hund pisse af angst - det er så indlysende,
og så stærkt et signal, at der ikke er behov for gætteri over-
hovedet.

> Forståelsen kommer først, når vedkommendes
> livshistorie bliver rullet op, og det gør den forhåbentlig ikke, fordi man
> tilfældigvis ser en person på gaden.

Selvfølgelig gør den ikke det, og det gør den heller ikke,
når man ser en ældre dame se sig tilbage over skulderen
40 gange og holde godt fast på sin taske - men det be-
høves som sagt heller ikke.

> > Og hendes adfærd er ikke dybest set hendes eget problem,
>
> Jo!

Nej, for vi lever i samme verden, og vi er en del af samme
"flok" og skal fungere samme, omend kun perifært i de
skitserede tilfælde.

> I så fald bliver hendes adfærd pludselig mit problem,

Det var den allerede inden, og havde du udvist forståelse
for det, var det aldrig kommet så vidt - meget simpelt
og præcis hvorfor jeg mener at mennesker der udtrykker
undren over hvorfor "samfundet" ser ud som det gør i
dag er selvforskyldte - hvis man i den grad tror at verden
ender ved ens egen næsetip, skal man ikke undre sig
over at tingene udvikler sig negativt på overordnet niveau.

> men den bedste måde at
> undgå at komme i den situation er da at give hende mindst mulig
> opmærksomhed, således jeg ikke giver anledning til, at hun føler sig
truet.

Nej, det er da at udvise en adfærd der viser, at du har
opfanget og forstået hendes signaler, og viser respekt
for dem. Ubevidst sender hun jo netop så stærke sig-
naler fordi hun vil at de skal blive opfanget og forstået.

> Det er ikke min oplevelse med min egen angst. Den forkerte hjælp kan være
> værre end ingen hjælp, så man skal være meget sikker på, at man ved, hvad
> man har med at gøre. Det værste, jeg kan blive udsat for i sådanne
> situationer, er velmenende mennesker, der begynder på noget, de ikke vil
> fuldføre, f.eks. begynde at spørge ind til en angst for få minutter senere
> at tage afsked ved at sige noget i retning af, at de ikke har mere tid,

Det er de da i deres gode ret til. Hvis de ikke mener at
have mere tid at afsætte til det, så er det sådan det er.
Man er ikke "forpligtiget" udover egen evne og vilje,
man skal bare vide, at resultatet kun står mål med ind-
satsen.

Og hvad mener du med at fuldføre - i relation til din angst
er der kun en, der har noget at fuldføre og det er dig selv.
Alle andre kan højest blive brugbare "redskaber" på din
vej, ingen kan fuldføre noget, som ikke ligger i dem men
i en anden.

Du er ikke et lille barn mere - at forvente/forlange at andre
skal påtage sig at fuldføre en opgave der er din er nytteløst
- for det første fordi at kun mennesker med lige så store
problemer ville påtage sig opgaven (som de alligevel ikke
ville kunne løse) og for det andet fordi at uanset hvordan
du vender og drejer den, så er du ikke et lille, hjælpeløst
barn mere. Den tid er passeret, den kan ikke gøre om,
du er hvor du er, som et voksent, handlende og tænkende
menneske - og som sådan må du tage hvert et skridt
fremover selv (ikke nødvendigvis uden hjælp - men
selv).

> og
> det er noget, man må se at komme ud over for at komme videre med sit liv.

Man har da også lov til at vælge at svælge i det resten af
ens liv og aldrig rokke sig en tomme - det er der da masser
af mennesker der gør. Fred være med dem, også når de
ikke forstår at andre ikke udviser forståelse og omsorg,
når de for tusinde gang skal høre på deres selvmedlidende
galde.

> Hvis den irrationelle adfærd skyldes en frygt for at gøre andre ondt,
bliver
> baggrunden for adfærden bekræftet som rationel, hvis andre mennesker, der
> tilfældigvis kommer for tæt på, pludselig går over på den anden side af
> gaden, fordi det ligner flugt.

Nej, for man har stadig ikke gjort nogen ondt.

Måske skulle du sætte ord på, hvem det reelt er du har
lyst til at gøre ondt, og hvorfor og hvordan. Sådan lade
dig selv virkelig hade den person, og fantasere om hvor-
dan du hævner dig osv. Få det (delvist) ud af systemet.
Hvad kan der ske ved det, absolut ingenting - tanker
er toldfrie. Og idet du ved hvem dit had og din lyst
til at gøre ondt er rettet imod, og du har "gennemlevet"
det i tankerne - kunne du måske (hvis du er så heldig
at personen stadig lever) tage et opgør med ham/
hende. Ikke hvor du gør ham/hende ondt, men hvor
du fortæller personen direkte, at du har den største lyst
til at gøre ham/hende ondt, på den og den måde, fordi
sådan og sådan (fordi han/hun gjorde det og det mod
dig, fordi det har haft den og den betydning i dit liv
og stadig har det, fordi det stadig gør ondt i dig og
gør det svært for dig at leve det liv du føler du har
fortjent osv.).

Jeg har f.eks. gennem min barndom mere end et par
gange troet at min mor ville slå mig ihjel. Nu som
voksen kan jeg da rationalisere over det og komme
frem til, at det ville hun nok alligevel aldrig have gjort.
Men det vidste jeg da ikke som 2 årig, 5 årig eller
10 årig - der troede jeg bare, at hun ville gøre som
hun skreg, når hun slog sit hoved ind i væggen og
blødende og rystende af had og hysteri stod foran mig.
Jeg har taget mine opgør med hende, hun ved godt at
jeg husker, at jeg hadede hende i en årrække, at hendes
had og galde fyldte alt for meget, også i mit voksne liv.
Og alle hendes ord om, at det "vidste" hun ikke (altså
hvordan det virkede i mig, at hun rent faktisk opførte
sig sådan osv.) - dem tilbageviste jeg gang på gang, for
_nu_ sagde jeg det, så _nu_ vidste hun det.

Med andre ord - placér din vrede og din lyst til at
gøre ondt, der hvor den hører til - du kan alligevel
afreagere på hele verden, hvis du ikke retter vreden
mod den der har udløst den, kommer du ingen vegne.

> Det er en anden situation efter min mening, ikke mindst fordi jeg skelner
> mellem angst og ubehag. Den nævnte ældre dame vil sjældent reagere med
> flugt, og vil snarere udtrykke ubehag eller utryghed end decideret angst.
> Når jeg holder en større afstand i sådanne situationer er respekt for
andres
> personlige urørlighedszoner, som er noget andet end forståelse for dem.

Det er to sider af samme sag - blot har den ældre dame
ikke oplevet det hun frygter, mens den anden kvinde
nok har oplevet det og derfor mere handler i affekt
end almidndelig foruroligelse.

----------
Jeg vil lige gøre opmærksom på to ting:
1. Alt jeg skriver er ud fra netop min måde at anskue
tingene på, ud fra mit livssyn, mine holdninger, min
livserfaring.
2. Jeg er stærkt farvet af selv at have været gennem
et forløb med megen had/vrede, og har sikkert over-
ført noget af dette til din "karakter" (som jeg oplever
den her i forummet) i netop dette indlæg, fordi det
berører noget jeg selv har arbejdet meget med i mig
selv. Så det handler ikke om at jeg forudsætter, at
du indeholder eller har oplevet noget af det samme,
men alene at det er ud fra disse betingelser at du
får dette svar fra mig.

mange hilsner
nusle



Boerge Rahbech Jense~ (21-07-2003)
Kommentar
Fra : Boerge Rahbech Jense~


Dato : 21-07-03 18:40

"nusle" <nusle@mail.dk> wrote in message
news:3f1c003f$0$32526$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...

> At du forbeholder dig retten til at udvise manglende forståelse
> for selv de mest åbenlyse adfærdsmønstre betyder ikke, at
> det er spor uforståeligt for andre, men alene, at du ikke vil
> besvære dig i forhold til fremmede.

Kald det, hvad du vil. Jeg tror ikke, du helt forstå mit præmis, som kan
formuleres som noget i retning af, at mine tanker og følelser er mit ansvar,
mens andres tanker og følelser er deres ansvar.

Noget andet er, at baggrunden for det, du betragter som åbenlyse
adfærdsmønstre, sjældent er så åbenlyse, som de ser ud til. Derfor kan man
meget nemt komme til at drage forhastede konklusioner, som kan være fatale,
hvis man handler på dem. Den person, der ser ud til at skjule sig i
tilfældige haver, kunne jo være i gang med at lege røvere og soldater i sin
egen lille verden. Det er strengt taget ikke min opgave at vurdere
baggrunden for tilfældige menneskers adfærd.

Derimod er det mit ansvar at vurdere mine tanker og følelser f.eks. i
forhold til en anden tilfældig persons særprægede adfærd, og hvis jeg bliver
bange for, at personen kan udgøre en trussel mod mig, er det min angst, som
jeg må forholde mig til. Hvis en person flygter fra mig, er det da helt
irrationelt at frygte, vedkommende vil vende tilbage med et skydevåben for
at skyde mig. Derimod er det nok knap så irrationelt at forestille sig, at
jeg vil blive overfaldet verbalt eller fysisk, hvis jeg bevæger mig ind i
vedkommendes inderste cirkler for at kræve en forklaring eller en
adfærdsændring. Egentlig har jeg slet ingen ret til at stille sådanne krav,
så hvis jeg har lyst til det, er det en god anledning til at kigge min
tolerancetærskel efter i sømmene - og det er mit ansvar.

> Mange mennesker udviser netop empati, også for komplet
> fremmede, og ganske uden at ville opnå noget andet med det,
> end at den tilfældige fremmede får det bedre.

Får de tilfældige fremmede det så bedre af det? Det afhænger meget af
situationen. For eksempel får en person det næppe bedre af, at fremmede
mennesker vader ind over de grænser, vedkommende netop prøver at beskytte
med sin adfærd. Igen: Hvis man vil udvise empati, skal man vide, hvad man
gør - og man skal gøre det helhjertet. Det gælder da især i forhold til
sårbare mennesker med en særpræget adfærd, som ofte har brug for langt mere
empati, end de fleste mennesker vil give. I de tilfælde kan det være bedre
slet ikke at give opmærksomhed end bare give en "mundsmag" opmærksomhed, som
kun lige er nok til at vække tørsten.

> Sådan gør mennesker så meget i det små for hinanden,
> ganske "automatisk" og uden egen vinding for øje.

Ja - og nøgleordet er "automatisk". Har du tænkt over, hvorfor netop de
oplevelser betyder meget for dig? Så vidt jeg kan se, vidste dem, der
udviste empati, hvad de gjorde. De berusede mennesker viste blot respekt for
kørestolsbrugerne, sikkert uden at begynde at tænke over, hvorfor de sad i
kørestol, og det var sikkert mandens kæreste, han delte sine pommes frites
med, så det var ikke en tilfældig person, han prøvede at forsvare.

> Det er ikke rigtigt - når signalerne bliver så tydelige, behøver
> man ikke længere gætte.

Når signalerne virker for tydelige, kan det være en god grund til at være
forsigtig.

> Det er præcis det samme som når
> man oplever en hund pisse af angst - det er så indlysende,

Nej. En bange hund snerrer og rejser børster. Hvis en hund pisser af angst,
er der i høj grad behov for gætteri - af ejerens motiver for sin adfærd
overfor hunden. Det er nok ikke lige en situation, man skal rode sig ind i
på egen hånd, hvis man ikke er villig til at tage en voldsom konfrontation
med ejeren, og det bør man nok overlade til politiet.

> Selvfølgelig gør den ikke det, og det gør den heller ikke,
> når man ser en ældre dame se sig tilbage over skulderen
> 40 gange og holde godt fast på sin taske - men det be-
> høves som sagt heller ikke.

Nej. Man kan jo bare lade damen have sin adfærd i fred.

> Nej, for vi lever i samme verden, og vi er en del af samme
> "flok" og skal fungere samme, omend kun perifært i de
> skitserede tilfælde.

Igen: Pas du din adfærd og tolerancetærskel og lad andre passe deres. Hvis
du ikke kan acceptere andres adfærd, er det strengt taget dit problem, som
du må løse, hvis du vil fungere sammen med alle andre. Verden bliver da for
trist og kedelig, hvis alle er ens, ligesom verden altså fungerer bedst,
hvis vi respekterer hinandens særheder og styrker.

Den dame, som en aften viser en frygtsom adfærd overfor Henning, kan sagtens
være en vellidt kollega og medarbejder om dagen, fordi hun er så omgængelig
om dagen, at hun ikke kan rumme andre mennesker om aftenen, hvor hun så har
brug for at gå en tur for at klare hjernen og komme af med nogle
aggressioner, som giver hende lyst til at slå de mennesker, hun møder,
hårdt. Måske har hun bare ikke lyst til at besvare flere spørgsmål efter en
lang dag, hvor hun ikke har lavet meget andet end besvare spørgsmål og høre
på bebrejdelser fra utilfredse kunder. Skal hun så ikke have lov til at vise
en særpræget adfærd om aftenen, som strengt taget ikke gør nogen for træd?

> Det var den allerede inden, og havde du udvist forståelse
> for det, var det aldrig kommet så vidt

Det kan jeg jo ikke vide, og selvom hun ikke havde skudt mig, kunne jeg jo
være gået ud foran en bil og blevet kørt ihjel. Omvendt kunne det også være,
at hun havde fundet sin pistol frem og skudt mig, hvis jeg havde kontaktet
hende eller på anden vis vist hende uønsket opmærksomhed.

> Nej, det er da at udvise en adfærd der viser, at du har
> opfanget og forstået hendes signaler, og viser respekt
> for dem. Ubevidst sender hun jo netop så stærke sig-
> naler fordi hun vil at de skal blive opfanget og forstået.

Det er din opfattelse. Jeg kan garantere dig for, at når jeg udviser en
adfærd som den, Henning beskrev - og det sker nogle gange - er omsorg og
opmærksomhed det sidste, jeg ønsker. For mig er en sådan adfærd ment som et
signal, som skal sige: Hold dig væk fra mig! Jeg gider overhovedet ikke
snakke med nogen lige nu! En undertekst er: Tag det roligt. Det er kun en
overgang, og hvis du lader mig være i fred nu, kan vi snakkes ved om en
times tid, når jeg er sluppet af med de værste frustrationer og
aggressioner.

> Det er de da i deres gode ret til. Hvis de ikke mener at
> have mere tid at afsætte til det, så er det sådan det er.

Tja, men det er altså ikke respekt. Det er egoisme.

> Og hvad mener du med at fuldføre - i relation til din angst
> er der kun en, der har noget at fuldføre og det er dig selv.

Det er for billigt. Med den indstilling kan du i det mindste holde dig væk
fra dem, du alligevel ikke helhjertet ønsker at hjælpe. At fuldføre vil i så
fald betyde, at man bruger den tid, der er nødvendig, for at få svar på de
spørgsmål, man stiller.

> Alle andre kan højest blive brugbare "redskaber" på din
> vej, ingen kan fuldføre noget, som ikke ligger i dem men
> i en anden.

Og f.eks. dit ønske om at vise opmærksomhed ligger i dig - ikke i dem, du
ønsker at vise opmærksomhed.

> Du er ikke et lille barn mere - at forvente/forlange at andre
> skal påtage sig at fuldføre en opgave der er din er nytteløst

Men du må gerne forvente/forlange at andre tilpasser deres adfærd til, hvad
du vil acceptere? Er det ikke temmelig dobbeltmoralsk? Igen: Løs du dine
opgaver og lad mig løse mine opgaver.

> Fred være med dem, også når de
> ikke forstår at andre ikke udviser forståelse og omsorg,
> når de for tusinde gang skal høre på deres selvmedlidende
> galde.

Det var sådan set ikke det, jeg spurgte om. Det er egentlig ikke noget
problem, hvis dem, der ikke vil udvise forståelse og omsorg, vælger helt at
ignorere det, du kalder selvmedlidende galde. Det er fuldt forståeligt. Det
er langt værre og helt uforståeligt, når nogen starter med at vise
forståelse og omsorg, bare for hurtigt at vise sin (måske forståelige) vrede
eller foragt for selvmedlidenhed. Helt galt er det, hvis det spil er det
eneste, de to kombattanter er fælles om.

> Måske skulle du sætte ord på, hvem det reelt er du har
> lyst til at gøre ondt, og hvorfor og hvordan.

Hvorfor? Det kan variere, og kan såmænd være dem, jeg tilfældigvis har
diskuteret med på internettet eller nogle "dumme" folketingspolitikere -
eller mig selv for den sags skyld.

> Sådan lade
> dig selv virkelig hade den person, og fantasere om hvor-
> dan du hævner dig osv. Få det (delvist) ud af systemet.

Det forstår jeg ikke. En sådan fantasi ligner da en god måde at få noget
_ind_ i systemet på. Det virker heller ikke særlig hensigtsmæssigt, hvis
adrenalinet (eller hvad det nu hedder) pumper og man virkelig er "helt oppe
og køre" mentalt. I så fald mener jeg stadig, det er bedre med en rask
trave- eller løbetur, hvor man evt. kan lade sin vrede gå ud over værgeløse
træer, sten eller andre fysiske genstande, man møder på sin vej, mens man
tydeligt viser, man absolut ikke har lyst til kontakt med nogen, vel vidende
det kun er en overgang, indtil man genvinder jordforbindelsen. Når det er
ved at gå helt galt for mig, kan en sådan voldsom travetur gå til regnskoven
eller kunstmuseet, eller blive til en lidt længere rejse f.eks. til
Legoland, hvor jeg ved, jeg kan adsprede mine tanker effektivt nok til, at
der ikke bliver plads til vreden.

> Hvad kan der ske ved det, absolut ingenting - tanker
> er toldfrie.

Det er nu ikke helt rigtigt, at tanker er toldfrie. Når man begynder at
overveje handlinger, begynder underbevidstheden at spille med, og på et
tidspunkt begynder det, der kan kaldes lyse idéer og pludselige indfald at
dukke op, og der tegnes omrids af konkrete planer, som på et tidspunkt kan
udføres. Som bekendt begås der altså jævnligt både voldelige overfald og
drab.

> Ikke hvor du gør ham/hende ondt, men hvor
> du fortæller personen direkte, at du har den største lyst
> til at gøre ham/hende ondt, på den og den måde, fordi
> sådan og sådan

Og du tror ikke, det gør vedkommende ondt? Det er jeg helt overbevist, det
gør - jvf. mit opgør med Sabina, som førte til starten på denne tråd.

> Med andre ord - placér din vrede og din lyst til at
> gøre ondt, der hvor den hører til - du kan alligevel
> afreagere på hele verden, hvis du ikke retter vreden
> mod den der har udløst den, kommer du ingen vegne.

Helt uenig. Først når jeg har fået afløb for den umiddelbare vrede, har jeg
overskud til at finde en mere hensigtsmæssig måde at forholde mig til
vreden - f.eks. ved at sige fra eller tage ved lære af vreden. Mange gange
er vreden irrationel, f.eks. når man får en bøde for en trafikforseelse,
eller man bliver vred på en tilfældig person, som tilfældigvis kommer i
vejen uden at vide det. Det kan også være ting, jeg er vred på, f.eks. at
vandet er for varmt, bruseren sprøjter i mange mærkelige retninger eller
lejligheden har en forkert størrelse. Yderligere kan jeg være vred på mine
marsvin, fordi de smider hø og foder på gulvet, hvor jeg skal gå med bare
tæer eller strømpefødder.


> Det er to sider af samme sag - blot har den ældre dame
> ikke oplevet det hun frygter, mens den anden kvinde
> nok har oplevet det og derfor mere handler i affekt
> end almidndelig foruroligelse.

Hvis det altså er en frygt og ikke et almindeligt ubehag ved at få andre
mennesker for tæt på.

> 1. Alt jeg skriver er ud fra netop min måde at anskue
> tingene på, ud fra mit livssyn, mine holdninger, min
> livserfaring.

Det har jeg opdaget.

Med venlig hilsen
Børge
--
Denne meddelelse udtrykker kun mine egne synspunkter og de facts, jeg
kender.
Jeg forbeholder mig til enhver tid ret til at tage fejl og ændre
synspunkter.



PerX ... (23-07-2003)
Kommentar
Fra : PerX ...


Dato : 23-07-03 12:46

In article <3f1c003f$0$32526$edfadb0f@dread16.news.tele.dk>,
nusle@mail.dk says...
> jeg så en ung fyr, som ikke kendte den pige der sad og spiste
> pommes frites, men som alligevel lige trådte hen og "marke-
> rede sig", da en lidt ældre fyr troede han skulle blive ubeha-
> gelig overfor hende (som ellers sad og passede sig selv).
> Sådan gør mennesker så meget i det små for hinanden,
> ganske "automatisk" og uden egen vinding for øje.

Det lyder da ellers som et oplagt score trick *G*


Henning (21-07-2003)
Kommentar
Fra : Henning


Dato : 21-07-03 21:15

Boerge Rahbech Jensen wrote:
> "Henning" <h2m@madsen.mail.dk> wrote in message
> news:3f1b8578$0$97234$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
>
>> Hvorfor "skal"? må jeg ikke bare skrive hvad jeg mener?
>
> Fordi det var en typisk terapeutisk formulering, hvor det er forbudt
> at kalde noget forbudt, hvorfor man bruger andre formuleringer, som
> reelt betyder det samme.

Du ser for enøjet på mig som terapeut, i usenet sammenhæng
er jeg meget lidt terapeut

> Nej - og du svarer ikke på spørgsmålet.

Nusle har svaret nogenlunde som jeg selv ville så.

MVH
Henning


Gilgamesh (18-07-2003)
Kommentar
Fra : Gilgamesh


Dato : 18-07-03 22:30


"Boerge Rahbech Jensen" <brahbech@post8.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:3f18546e$0$24699>
> > Jeg er ikke helt sikker på, at jeg forstår dig rigtigt her - mener du,
> > at det pr definition vil være at give afkald på sine følelser at anskue
> > livet på en anden måde? Eller mener du, at det *kan* blive det?
>
> Generelt mener jeg, at det *kan* blive det.
>
> Specifikt for denne tråd mener jeg, det var min følelsesmæssige reaktion,
> der betragtes som symptom på en forkert måde at anskue livet på. Idealet
> synes at være, at i hvert fald jeg altid skal reagere rationelt, hvilket
> svarer til at give afkald på følelser.
>
Du siger at hvis man reagerer rationelt, så giver man afkald på sine
følelser. Hvis man skal nå til den konklusion, så kræver det for mig at se,
at man sætter lighedstegn mellem følelse og handling. Eller rettere, at
følelse og handling er to sider af samme sag.

Skal jeg forstå det på den måde, at du mener at reaktionen kommer som en
direkte (og upåvirkelig) følge af de følelser der opstod?

Jeg ser lidt anderledes på det. Jeg ser den grundlæggende følelse som en
"trigger" eller en "tendens til en adfærd". Men det betyder ikke at man
absolut skal reagere på situationen. Jo mere man øver sig, jo bedre bliver
man til mentalt at kunne "træde et skridt tilbage" og observere følelsen -
det uden at undertrykke/ignorere følelsen og uden nødvendigvis at skulle
handle på den. Jeg tror at vores adfærd forstærker vores følelsmæssige
reaktioern, således at hvis vi reagerer meget stærkt på en stærk følelse, så
vil risikoen for at vi reagerer stærkt næste gang vi oplever følelsen
stige - og omvendt hvis vi håndterer vores reaktion bedre - så vil vi næste
gang have en lille smule nemmere ved at håndtere den fornuftigt.

Men det er væsentligt nemmere at tilegne sig en adfærd, end at skulle aflære
den igen. Men det kan lade sig gøre....

> Min erfaring er, at uanset hvor meget vi prøver at fornægte og fortrænge
vore
> følelser, bliver de ved med at dukke op og spille os et puds, når vi
mindst
> venter det. Jeg har også mødt mange med tilsvarende erfaringer.
>
Enig - at fornægte og fortrænge følelser er ligesom at kæmpe med vindmøller.

> Så kan du måske forklare mig, hvad det rent praktisk betyder, og hvad
> idealet er. Min opfattelse er, at Sabinas og Hennings ideal er, at man
lærer
> at sætte sig ud over sine følelser - evt. ved at adskille dem fra ens
> adfærdsmønstre.

Det er jeg sådan set enig i - hvis man med ordene "at sætte sig ud over" og
"adskille" vel og mærke ikke mener at man skal prøve på at fortrænge eller
ignorere dem.

´>Min erfaring er, at det er umuligt. Det eneste, man opnår
> ved at prøve på det, er, at man mister kontrollen med sine følelser.

Man kan ikke kontrollere sine følelser. Det meste af det foregår alligevel
ubevidst.

> > At se på de
> > situationer, hvor disse følelser bliver styrende og forsøge at
> > gennemskue, hvad der ligger bag. At øve mig igen og igen og igen på at
> > fornemme, hvornår disse følelser dukker op.
>
> Desværre må det nødvendigvis indebære, at der er situationer, som
følelserne
> styrer, og det er jo ikke altid hensigtsmæssigt.

Der er masser af situationer hvor følelserne styrer vores adfærd. I langt de
fleste tilfælde er det faktisk en meget god idé. Hvis ikke man lod
følelserne gøre en stor del af arbejdet ville man ende som et rationelt
fjols, ude af stand til at træffe hurtige beslutninger i situationer med
begrænset information til rådighed (eks. når man prøver at tolke en kvindes
signaler via sit intellekt - det får man ikke ret meget ud af, vel?).

Men granted - der er der også mange situationer hvor man ville ønske at man
kunne holde kæft og alt muligt andet med tilbagevirkende kraft. Man kan vist
lige så godt lære med det samme, at man skal kunne tilgive sig selv igen og
igen.....

> Spørgsmålet er, hvad man egentlig kan gøre, når skaden er sket. Som
bekendt
> kan vi ikke skrue tiden tilbage.

Sikker? *s*

FUT: dk.snak.timetravel

/Lars




Boerge Rahbech Jense~ (19-07-2003)
Kommentar
Fra : Boerge Rahbech Jense~


Dato : 19-07-03 09:10

"Gilgamesh" <gilgamesh@thisadressisfake.com> wrote in message
news:DFZRa.40980$Ho4.232219@news.easynews.com...

> Du siger at hvis man reagerer rationelt, så giver man afkald på sine
> følelser. Hvis man skal nå til den konklusion, så kræver det for mig at
se,
> at man sætter lighedstegn mellem følelse og handling. Eller rettere, at
> følelse og handling er to sider af samme sag.

Så firkantet vil jeg ikke udtrykke det. Jeg vil "kun" medgive, at mine
følelser kan have stor indflydelse på mine handlinger, og det ser ud til at
gælde for langt de fleste mennesker.

> Skal jeg forstå det på den måde, at du mener at reaktionen kommer som en
> direkte (og upåvirkelig) følge af de følelser der opstod?

I mange tilfælde, ja.

> Jeg ser lidt anderledes på det. Jeg ser den grundlæggende følelse som en
> "trigger" eller en "tendens til en adfærd". Men det betyder ikke at man
> absolut skal reagere på situationen. Jo mere man øver sig, jo bedre bliver
> man til mentalt at kunne "træde et skridt tilbage" og observere
følelsen -
> det uden at undertrykke/ignorere følelsen og uden nødvendigvis at skulle
> handle på den.

Helt enig, men det er sådan set ikke det problem, jeg prøver at diskutere i
denne tråd på dette tidspunkt.

De store problemer opstår, når man prøver at ignorere og undertrykke sine
følelser med en opfattelse af, at man er kommet ud over følelsernes
indflydelse. Der er jo ingen grund til at "træde et skridt tilbage" og
observere følelsen, hvis man er overbevist om, at man ikke selv har nogen
følelser i klemme, som bør observeres.

> Men det er væsentligt nemmere at tilegne sig en adfærd, end at skulle
aflære
> den igen. Men det kan lade sig gøre....

Men én ting, der sjældent kan lade sig gøre, er at lade det gjorde være
ugjort. Det er stadig umuligt at skrue tiden tilbage.

> Det er jeg sådan set enig i - hvis man med ordene "at sætte sig ud over"
og
> "adskille" vel og mærke ikke mener at man skal prøve på at fortrænge eller
> ignorere dem.

Og det er min opfattelse, at vendingen "at sætte sig ud over" netop normalt
henviser til et ideal om at fortrænge eller ignorere de følelser, som man
ikke kan lide, således de mister deres indflydelse på ens liv.

> Man kan ikke kontrollere sine følelser. Det meste af det foregår alligevel
> ubevidst.

Helt enig.

> Der er masser af situationer hvor følelserne styrer vores adfærd. I langt
de
> fleste tilfælde er det faktisk en meget god idé. Hvis ikke man lod
> følelserne gøre en stor del af arbejdet ville man ende som et rationelt
> fjols, ude af stand til at træffe hurtige beslutninger i situationer med
> begrænset information til rådighed (eks. når man prøver at tolke en
kvindes
> signaler via sit intellekt - det får man ikke ret meget ud af, vel?).
>
> Men granted - der er der også mange situationer hvor man ville ønske at
man
> kunne holde kæft og alt muligt andet med tilbagevirkende kraft. Man kan
vist
> lige så godt lære med det samme, at man skal kunne tilgive sig selv igen
og
> igen.....

Igen helt enig.

> FUT: dk.snak.timetravel

Hører det ikke til dk.livssyn.newage?

Med venlig hilsen
Børge
--
Denne meddelelse udtrykker kun mine egne synspunkter og de facts, jeg
kender.
Jeg forbeholder mig til enhver tid ret til at tage fejl og ændre
synspunkter.



Sabina Hertzum (18-07-2003)
Kommentar
Fra : Sabina Hertzum


Dato : 18-07-03 21:31

Kirstine wrote:
> In article <bf8gqk$mg0$1@dknews.tiscali.dk>, sabina18072003
> @mandezonen.dk says...
>> Boerge Rahbech Jensen wrote:
>
> Af årsager, som jeg ikke lige kan gennemskue, kan jeg ikke finde
> Børges oprindelige indlæg - derfor svarer jeg Jer begge i et samlet
> indlæg.
> Beklager hvis det virker rodet.

mon ikke vi hitter ud af det ;)

> Personligt vil jeg absolut ikke påstå, at jeg altid er rationel og
> altid
> kan styre, hvordan jeg føler indeni. Jeg påstår, at jeg har ændret på
> adfærd, som var uhensigtsmæssig for mig, og at denne ændring er et
> arbejde, som jeg stadig er igang med.

hørt......

> Når jeg spørger dig, om du mener, at det er uopnåeligt, er det fordi
> jeg
> ikke har udpræget lyst til at fortsætte en debat med en, der som
> udgangspunkt mener, at jeg ikke har gjort andet end at lyve overfor
> mig selv.

good point ;)

> Jeg taler netop ikke om at fortrænge følelser eller tage afstand fra
> dem
> - faktisk helt det modsatte. For mig har det handlet om at tage de
> følelser frem igen og igen, selvom de ikke er rare. At se på de
> situationer, hvor disse følelser bliver styrende og forsøge at
> gennemskue, hvad der ligger bag. At øve mig igen og igen og igen på at
> fornemme, hvornår disse følelser dukker op. Lære mig selv nye tanker
> og skemaer om, hvordan jeg anskuer mig selv og den verden, som jeg
> lever i
> - og derefter forsøge at lære at omsætte dette til en praksis, som jeg
> kan mestre.

just præcis....... det kræver hårdt arbejde, og er bestemt ikke noget man
oplever en forskel ved de første mange gange.... men pludselig bliver det en
del af ens personlighed, og noget man gør pr automatik, og på den vis kan
man lære at kontrollere hvordan man reagerer i en given situation......

> Sabina:
>
>> hmmmm.... du må have et meget dårligt forhold til dine følelser,
>> siden du kan mene det.......
>
> Personligt kan jeg godt følge Børge her, tror jeg - kan i hvert fald
> nikke genkendende til, at man kan have det sådan med sine følelser.

det kan jeg desværre ikke..... jeg har altid været enormt følende.... før i
tiden ramte mine følelser mig med en storm så jeg ikke kunne finde hoved og
hale i mig selv.. men jeg har aldrig haft det dårligt med dem.... jeg har
til tider haft det skidt med de konsekvenser mine følelser har haft for
andre, men den side af sagen startede jeg med at lære at kontrollere da jeg
fik min søn...... siden er jeg kommet endnu længere....
jeg har dog altid holdt meget af mit heftige følelsesliv, fordi det netop
minder mig om at jeg lever og lever intenst...... faktisk kan jeg nyde at
føle både frygt og vrede*G* hvor underligt det end lyder....... det er det
vildeste "rush" som gang på gang minder mig om at vi kun er her kort tid, og
skal nyde det mens det står på......
--
Knus Sabina

www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.



Kirstine (18-07-2003)
Kommentar
Fra : Kirstine


Dato : 18-07-03 22:53

In article <bf9lek$5pf$1@dknews.tiscali.dk>, sabina18072003
@mandezonen.dk says...
> Kirstine wrote:

> > Personligt kan jeg godt følge Børge her, tror jeg - kan i hvert fald
> > nikke genkendende til, at man kan have det sådan med sine følelser.
>
> det kan jeg desværre ikke..... jeg har altid været enormt følende.... før i
> tiden ramte mine følelser mig med en storm så jeg ikke kunne finde hoved og
> hale i mig selv.. men jeg har aldrig haft det dårligt med dem.... jeg har
> til tider haft det skidt med de konsekvenser mine følelser har haft for
> andre, men den side af sagen startede jeg med at lære at kontrollere da jeg
> fik min søn...... siden er jeg kommet endnu længere....

Og sådan er vi såmænd så forskellige *S* Jeg har stort set ikke bestilt
andet end at have de skidt med mine følelser - til gengæld er det først
for nylig, at jeg har fundet overskud til at tænke på, hvilke
konsekvenser disse kan have og har haft for andre.

> jeg har dog altid holdt meget af mit heftige følelsesliv, fordi det netop
> minder mig om at jeg lever og lever intenst...... faktisk kan jeg nyde at
> føle både frygt og vrede*G* hvor underligt det end lyder....... det er det
> vildeste "rush" som gang på gang minder mig om at vi kun er her kort tid, og
> skal nyde det mens det står på......

Ja, for en tryghedsnarkoman som mig, lyder det jo grangiveligt
mærkværdigt Jeg tror nu nok, at jeg forstår, hvad du mener, og jeg
har da også selv brug for sådanne "rush"-momenter....selvom de i
sammenligning her nok ville svare til Børnekarussellen Vs.
Odinekspressen *G*

Kirstine
--
*Trying to do what works - trying to do what matters*

Sabina Hertzum (19-07-2003)
Kommentar
Fra : Sabina Hertzum


Dato : 19-07-03 11:11

Kirstine wrote:
> Og sådan er vi såmænd så forskellige *S* Jeg har stort set ikke
> bestilt
> andet end at have de skidt med mine følelser - til gengæld er det
> først
> for nylig, at jeg har fundet overskud til at tænke på, hvilke
> konsekvenser disse kan have og har haft for andre.

hurra for forskelligheder ;) uden dem ville livet da være keeeedeligt ;)

>> faktisk kan
>> jeg nyde at føle både frygt og vrede*G* hvor underligt det end
>> lyder....... det er det vildeste "rush" som gang på gang minder mig
>> om at vi kun er her kort tid, og skal nyde det mens det står på......
>
> Ja, for en tryghedsnarkoman som mig, lyder det jo grangiveligt
> mærkværdigt Jeg tror nu nok, at jeg forstår, hvad du mener, og jeg
> har da også selv brug for sådanne "rush"-momenter....selvom de i
> sammenligning her nok ville svare til Børnekarussellen Vs.
> Odinekspressen *G*

*GG* det kan godt være...... dog indrømmer jeg gerne at jeg ofte skal presse
en smule ud i situationen, men at jeg nyder det når jeg først er der.....
--
Knus Sabina

www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.



Henning (19-07-2003)
Kommentar
Fra : Henning


Dato : 19-07-03 03:24


"Kirstine" <kirstine@bernau.dk> skrev i en meddelelse
news:MPG.19826aeaeee63c249896bd@news.sunsite.dk...

> Personligt kan jeg godt følge Børge her, tror jeg - kan i hvert fald
> nikke genkendende til, at man kan have det sådan med sine følelser.

Jeg har heller ikke set nogen sige at følelser skal fortænges,
men lige fra starten af debatten er flere fremkommet med
udsagn om at bearbejde sine følelser, der ligger til grund
for den måde man reagerer på i sammenlignelige situationer,
så man der i gennem kan ændre på de reaktioner, så de bliver
mere rationelle og i overensstemmelse med det der fører
en nærmere det liv man ønsker sig.

Det er et livslangt arbejde, der hverken er præget af
held, eller lethed. ( Bortset fra, at det bliver lettere
med årene, at bearbejde her og nu følelser )

Jeg har personlig arbejdet med mine følelser efter et
system hvor jeg gennem samtaler med en partner,
fik blotlagt, mine følelser fra barndommen frem til
det aktuelle tidspunkt, det tog et par år og skete som
led i at uddanne mig til samtale terapeut.

Formålet med den form for at arbejde med sine
følelser er, at slippe af med uhensigtsmæssige
reaktioner på følelser, der opstår i situationer,
der er sammenlignelige med før oplevede situationer
i livet, hvor man ikke fik mulighed for en posetiv
udgang på det skete og samtidig ikke fik afreageret
de der med forbunde følelser, det betyder kort fortalt,
at man genoplever traumer man ikke fik forløst følelses-
mæssigt den gang det skete og giver sig hen i den/de der
med forbundne følelse/r og lever dem ud her i nutiden,
hvorved de så bliver følelsesmæssigt betydningsløse
i fremtiden og ikke længere vil medvirke til at fremmane
de følelser fra den gang, på en hændelse der sker i nuet,
som kan have en nok så lille lighed med et f. eks. uforløst
barndomsminde.

I den terapiform arbejdes der også med noget der
kaldes: Frosen needs, det vil sige udækkede behov.
Frosen needs er noget man bare må lære at leve med.

Gennem opvæksten kan det ikke undgås, at der er
visse behov der ikke dækkes, f. eks. forældres mangel
på/visning af kærlighed til barnet i en given situation,
eller generelt.

Nu flere følelser man gennem opvæksten man ikke fik
afløb for i her og nu situationerne des flere ting i livet
vil minde om noget der er sket før, hvorved følelser
fra fortiden kan gå ind og styre de følelser man oplever
i her og nu situationer, således at man overfortolker
og overreagerer på disse nye situationer, hvor det
i grunden ikke er belæg for at nogle negative følelser
opstår og man oplever fænomenet Post traumatisk
disorder ( Hvilket du, Kirstine, sikkert oplever, når nogen
i din nærhed bliver vrede, eller foretager uventede
hurtige bevægelser i din nærhed, måske mest når
det gælder mænd, selv om det ikke er rettet mod dig
personlig ?)

Når man fortrænger episoder og de dermed uforløste
følelser, kan det meget nemt ske, at man udvikler
en eller anden neurotisk adfærd f. eks tvangs handlinger
eller fobier der har med medmennesker at gøre.

MVH
Henning


Boerge Rahbech Jense~ (19-07-2003)
Kommentar
Fra : Boerge Rahbech Jense~


Dato : 19-07-03 09:29

"Henning" <h2m@madsen.mail.dk> wrote in message
news:3f18abcb$0$97275$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...

> Jeg har heller ikke set nogen sige at følelser skal fortænges,
> men lige fra starten af debatten er flere fremkommet med
> udsagn om at bearbejde sine følelser, der ligger til grund
> for den måde man reagerer på i sammenlignelige situationer,
> så man der i gennem kan ændre på de reaktioner, så de bliver
> mere rationelle og i overensstemmelse med det der fører
> en nærmere det liv man ønsker sig.

Det er to sider af samme sag. Følelser er absolut ikke rationelle, så
reaktioner bliver kun rationelle i det omfang, de blottes for følelser.

> Jeg har personlig arbejdet med mine følelser efter et
> system hvor jeg gennem samtaler med en partner,
> fik blotlagt, mine følelser fra barndommen frem til
> det aktuelle tidspunkt, det tog et par år og skete som
> led i at uddanne mig til samtale terapeut.

Som psykoterapeut skal man netop koble sine følelser fra, hvilket svarer til
at fortrænge eller ignorere sine følelser. Det betyder dog ikke, det er
hensigtsmæssigt at gøre i sit normale liv udenfor terapilokalet.

Med venlig hilsen
Børge
--
Denne meddelelse udtrykker kun mine egne synspunkter og de facts, jeg
kender.
Jeg forbeholder mig til enhver tid ret til at tage fejl og ændre
synspunkter.



Sabina Hertzum (19-07-2003)
Kommentar
Fra : Sabina Hertzum


Dato : 19-07-03 11:06

Boerge Rahbech Jensen wrote:
>
> Det er to sider af samme sag. Følelser er absolut ikke rationelle, så
> reaktioner bliver kun rationelle i det omfang, de blottes for
> følelser.

det er jeg ikke enig i....
følelser _kan_ være irationelle...... men er det ike pr automatik.......
feks ville jeg på intet tidspunkt kalde min frygt for at blive lagt i
narkose for irationel, da det jo altid er forbundet med fare...... hvis
frygten ses i forbindelse med faren vel at mærke.....
det skal siges at min frygt for narkose udelukkende ses i de få minutter jeg
ligger på operations bordet inden narkosen lægges...... indtil da er jeg
ikke bange overhovedet..... den frygt er møntet på det ukendte.... at slippe
kontrollen..... at være bange for at dø... at være bange for udfaldet af
operationen... og meget meget mere...... men det er bestemt ikke
irationelt.......

derimod vil jeg gerne medgive at min frygt for at min søn falder og brækker
benet på samme sted igen er irationel, da sansyneligheden er forholdsvis
lille.....

min frygt for narkosen ses kun i det lille øjeblik inden narkosen lægges, og
opleves via de tårer der triller ned af mine kinder og den rysten hele min
krop har....
min frygt for min søns brækkede ben, er der hele tiden og bliver pakket væk
i det daglige, fordi jeg ved at min søn har brug for at udfolde sig og bruge
sin krop, ved at klatre i træer og gøre alle de ting drenge nu engang skal
gøre..... dog kommer den til overfladen fra tid til anden når jeg synes han
er klatret for højt eller for usikkert op, eller hvis han render over gaden
uden at se sig for.....

> Som psykoterapeut skal man netop koble sine følelser fra, hvilket
> svarer til at fortrænge eller ignorere sine følelser. Det betyder dog
> ikke, det er hensigtsmæssigt at gøre i sit normale liv udenfor
> terapilokalet.

som forældre kan det faktisk være ret hensigtsmæssigt at kunne koble sine
følelser fra..... hvis jeg ikke kunne det, ville jeg stå og stortude hver
eneste gang jeg skulle skælde min søn ud for et eller andet...... jeg hader
at skulle gøre det, men ved det er nødvendigt for at min søn kan vokse op og
blive den person jeg gerne vil se han bliver til......

man er nødt til at se på reaktionen i forhold til forskellige
situationer...... nogle situationer er det mest hensigtsmæssigt at koble dem
fra..... andre er det mest hensigtsmæssigt at lade dem flyde frit....

--
Knus Sabina

www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.



Henning (20-07-2003)
Kommentar
Fra : Henning


Dato : 20-07-03 13:24

Boerge Rahbech Jensen wrote:
> "Henning" <h2m@madsen.mail.dk> wrote in message
> news:3f18abcb$0$97275$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
>
>> Jeg har heller ikke set nogen sige at følelser skal fortænges,
>> men lige fra starten af debatten er flere fremkommet med
>> udsagn om at bearbejde sine følelser, der ligger til grund
>> for den måde man reagerer på i sammenlignelige situationer,
>> så man der i gennem kan ændre på de reaktioner, så de bliver
>> mere rationelle og i overensstemmelse med det der fører
>> en nærmere det liv man ønsker sig.
>
> Det er to sider af samme sag. Følelser er absolut ikke rationelle, så
> reaktioner bliver kun rationelle i det omfang, de blottes for
> følelser.

Følelser kan i høj grad være rationelle, ligesom
at handle i overesstemmelse med disse, når de
er begrundet i reelle årsager

> Som psykoterapeut skal man netop koble sine følelser fra, hvilket
> svarer til at fortrænge eller ignorere sine følelser. Det betyder dog
> ikke, det er hensigtsmæssigt at gøre i sit normale liv udenfor
> terapilokalet.

Det har du ret i, i en terapeutisk situation, slår man
mere eller mindre sine følelser fra, for klienten har
ikke brug for at terapeuten føler de følelser klienten
føler.
det er kun i få tilfælde det er hensigtsmæssigt at cutte
sine følelser i forhold til livet uden for terapeutisk regi,
men f. eks. hvis man lige pludselig står over for et
færdselsuheld og må træde til med livsredende hjælp
eller i lignende situationer, så er det ikke gavnligt at
flippe følelsesmæssigt ud.

MVH
Henning


Boerge Rahbech Jense~ (20-07-2003)
Kommentar
Fra : Boerge Rahbech Jense~


Dato : 20-07-03 13:43

"Henning" <h2m@madsen.mail.dk> wrote in message
news:3f1a89e2$0$97178$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...

> Følelser kan i høj grad være rationelle, ligesom
> at handle i overesstemmelse med disse, når de
> er begrundet i reelle årsager

Hvem har kompetencen til at afgøre, om en given følelse er rationel, og
hvornår en årsag er reel nok til handling?

> Det har du ret i, i en terapeutisk situation, slår man
> mere eller mindre sine følelser fra, for klienten har
> ikke brug for at terapeuten føler de følelser klienten
> føler.

Det er nu et stort spørgsmål, om det er rigtigt. Det kan give langt bedre
resultater, hvis terapeuten evner at mærke følelserne bag ordene og lede
klienten i den rigtige retning med skyldig respekt for klientens følelser.
Det har jeg tidligere haft stor succes med, fordi det har givet mig mulighed
for også at tage hensyn til de følelser, som klienten (som i mit tilfælde er
en ven) ikke har lyst til at snakke om. Klienten har sjældent gavn af noget,
der ligner psykologisk voldtægt.

Med venlig hilsen
Børge
--
Denne meddelelse udtrykker kun mine egne synspunkter og de facts, jeg
kender.
Jeg forbeholder mig til enhver tid ret til at tage fejl og ændre
synspunkter.



nusle (20-07-2003)
Kommentar
Fra : nusle


Dato : 20-07-03 14:22


"Boerge Rahbech Jensen" <brahbech@post8.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:3f1a8fda$0$76062$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...

Hej,

> Det er nu et stort spørgsmål, om det er rigtigt. Det kan give langt bedre
> resultater, hvis terapeuten evner at mærke følelserne bag ordene og lede
> klienten i den rigtige retning med skyldig respekt for klientens følelser.
> Det har jeg tidligere haft stor succes med, fordi det har givet mig
mulighed
> for også at tage hensyn til de følelser, som klienten (som i mit tilfælde
er
> en ven) ikke har lyst til at snakke om. Klienten har sjældent gavn af
noget,
> der ligner psykologisk voldtægt.

Jeg læste lige følgende, som jeg i denne forbindelse fik
lyst til at gengive:

Universets kræfter er ubarmhjertige. De behandler alt
upartisk. Den vise er ubarmhjertig, fordi han behandler
alle upartisk.

Som terapeut mener jeg ikke at man skal tage hensyn
til hvad man tror en given klient føler, men alene til hvad
man ved.

mange hilsner
nusle



Boerge Rahbech Jense~ (20-07-2003)
Kommentar
Fra : Boerge Rahbech Jense~


Dato : 20-07-03 15:39

"nusle" <nusle@mail.dk> wrote in message
news:3f1a9777$0$5165$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...

> Som terapeut mener jeg ikke at man skal tage hensyn
> til hvad man tror en given klient føler, men alene til hvad
> man ved.

Det er bare umuligt at følge i praksis, fordi der er snævre grænser for,
hvad man kan være sikker på, man virkelig ved.

Som erfaren klient ved jeg, det er selektivt, kan klienten kan endsige vil
fortælle, især når man går i terapi og nemt kan have en skjult dagsorden,
der præger det, klienten vil fortælle. Tilsvarende kan terapeuten have
dannet sig et billede - ofte udfra teorier fra lærebøger - som præger
terapeutens vurdering af klientens udsagn og ikke mindst den retning,
terapien rettes mod.

I den forbindelse er det værd at bemærke, at der vel næppe er nogen, der
søger terapi uden at føle, vedkommende har nogle psykiske problemer, der
skal professionel hjælp til at styre. Jeg har i hvert fald ikke mødt nogen,
der gik i terapi, fordi de var glade eller kun lige så ulykkelige som alle
andre mennesker. Omvendt er det nok de færreste, der direkte ønsker en
psykiatrisk diagnose. Sandsynligvis vil de fleste, der søger psykoterapi,
bare gerne have bekræftet, at der er noget galt med dem, som kræver
psykoterapi, med mindre de gerne vil have en god undskyldning for at være
glade.

Med venlig hilsen
Børge
--
Denne meddelelse udtrykker kun mine egne synspunkter og de facts, jeg
kender.
Jeg forbeholder mig til enhver tid ret til at tage fejl og ændre
synspunkter.



nusle (20-07-2003)
Kommentar
Fra : nusle


Dato : 20-07-03 22:24


"Boerge Rahbech Jensen" <brahbech@post8.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:3f1aadcf$0$5183$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...

Hej,

> Det er bare umuligt at følge i praksis, fordi der er snævre grænser for,
> hvad man kan være sikker på, man virkelig ved.

Så kan man lade være med at tage hensyn (når nu man ikke
ved hvad der skulle tages hensyn til, og almindelige høfligheds-
hensyn er ikke indbefattet i min holdning til dette).

> I den forbindelse er det værd at bemærke, at der vel næppe er nogen, der
> søger terapi uden at føle, vedkommende har nogle psykiske problemer, der
> skal professionel hjælp til at styre. Jeg har i hvert fald ikke mødt
nogen,
> der gik i terapi, fordi de var glade eller kun lige så ulykkelige som alle
> andre mennesker.

Det er jeg ikke enig i - jeg tog kontakt til et familiecenter for
mange år siden, for at lære at tackle min søns problemer efter
min skilsmisse - det er også terapi. Meget konkret, og rettet
mod at give mig nogle værktøjer til at hjælpe min søn bedst
muligt.

Jeg har også været i terapi for at få bearbejdet et overgreb.

Mht. psykiske problemer har jeg vist ingen der ville udløse
en diagnose, for rent "medicinsk" tror jeg ikke, at jeg er syg
- men jeg har alligevel nogle ting liggende i min psyke, som
jeg indimellem gerne vil have en andens vinkel på, når jeg
prøver at ændre ved det.

mange hilsner
nusle



Henning (21-07-2003)
Kommentar
Fra : Henning


Dato : 21-07-03 07:38

nusle wrote:

> Mht. psykiske problemer har jeg vist ingen der ville udløse
> en diagnose, for rent "medicinsk" tror jeg ikke, at jeg er syg
> - men jeg har alligevel nogle ting liggende i min psyke, som
> jeg indimellem gerne vil have en andens vinkel på, når jeg
> prøver at ændre ved det.

Jeg har arbejdet med grupper, hvor formålet var personligheds-
udvikling, de var ganske almindelige, rimelig velfungerende
mennesker, så egentlige psykiske problener, behøver ikke
at være til stede for at man kan opnå en endnu bedre tilværelse
end før.

MVH
Henning


Boerge Rahbech Jense~ (21-07-2003)
Kommentar
Fra : Boerge Rahbech Jense~


Dato : 21-07-03 08:20

"nusle" <nusle@mail.dk> wrote in message
news:3f1b084f$0$13219$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...

> Så kan man lade være med at tage hensyn (når nu man ikke
> ved hvad der skulle tages hensyn til, og almindelige høfligheds-
> hensyn er ikke indbefattet i min holdning til dette).

Og man kan lade være med at være terapeut. Det er nemlig konsekvensen af, at
man kun vil tage hensyn til noget, man er helt sikker på, man ved. Derfor
vælger de fleste (alle?) psykoterapeuter en løsning, hvor de selv definerer,
hvad de "ved", således de har et udgangspunkt for deres arbejde. Hvis
klienten ikke kan genkende terapeutens billede, kan det altid gøres til
klientens eget problem og en væsentlig grund til at søge hjælp til at komme
ud af sine vildfarelser.

> Det er jeg ikke enig i - jeg tog kontakt til et familiecenter for
> mange år siden, for at lære at tackle min søns problemer efter
> min skilsmisse - det er også terapi.

Med udgangspunkt i din søns problemer, som også blev dine problemer. Du
ville nok ikke tage kontakt med et familiecenter for at fortælle, at din søn
havde nogle gode kammerater og klarede sig godt i skolen.

Med venlig hilsen
Børge
--
Denne meddelelse udtrykker kun mine egne synspunkter og de facts, jeg
kender.
Jeg forbeholder mig til enhver tid ret til at tage fejl og ændre
synspunkter.



nusle (21-07-2003)
Kommentar
Fra : nusle


Dato : 21-07-03 09:53


"Boerge Rahbech Jensen" <brahbech@post8.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:3f1b9daa$0$97159$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...

Hej,

> Og man kan lade være med at være terapeut. Det er nemlig konsekvensen af,
at
> man kun vil tage hensyn til noget, man er helt sikker på, man ved.

Jeg er uenig.

Hvad jeg forstår med din "tagen hensyn til" - er en slags
hensynsbetændelse. Hvor man tager på andre, herunder
også en evt. klient med fløjlshandsker, som var de ultra
skrøbelige og ville gå i stykker, hvis man spurgte om
dette eller hint - og som ikke ville kunne klare man sagde
dit eller dat.

Det har intet med terapi at gøre, efter min opfattelse af
tingene - der ripper man netop op i tingene ved at spørge
ind til dem, og ved at sige noget konkret om dem.

> Med udgangspunkt i din søns problemer, som også blev dine problemer. Du
> ville nok ikke tage kontakt med et familiecenter for at fortælle, at din
søn
> havde nogle gode kammerater og klarede sig godt i skolen.

Du skrev:
"Jeg har i hvert fald ikke mødt nogen, der gik i terapi, fordi de
var glade eller kun lige så ulykkelige som alle andre mennesker."

De fleste har problemer med børn efter en skilsmisse, ikke
alle søger hjælp. Så jeg går ud fra, at jeg i den givne situation
hørte under "kun lige så ulykkelige som alle andre mennesker".

Mht. gode kammerater og at klare sig godt i skolen, så har
der aldrig været andet end okay ting at sige om dette, også
da jeg tog kontakt til familiecentret.

mange hilsner
nusle



Boerge Rahbech Jense~ (21-07-2003)
Kommentar
Fra : Boerge Rahbech Jense~


Dato : 21-07-03 10:36


"nusle" <nusle@mail.dk> wrote in message
news:3f1ba9c8$0$5158$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...

> Hvad jeg forstår med din "tagen hensyn til" - er en slags
> hensynsbetændelse. Hvor man tager på andre, herunder
> også en evt. klient med fløjlshandsker,

Så har du misforstået mig. Det, jeg mener med at "tage hensyn til" i forhold
til terapi, er, at man nødvendigvis må stille spørgsmål og tilbyde
terapiformer, der svarer til det, man ved (eller tror man ved) om klientens
situation. Nå ja, det er selvfølgelig ikke nødvendig, hvis terapeuten altid
tilbyder de samme løsninger uden hensyn til klientens særlige forhold, men
det er næppe etisk forsvarligt, da alle mennesker er specielle og dermed
underlagt særlige forhold.

> Det har intet med terapi at gøre, efter min opfattelse af
> tingene - der ripper man netop op i tingene ved at spørge
> ind til dem, og ved at sige noget konkret om dem.

Man spørger vel ikke på må og få? Jeg er dog bekendt med, at nogle
terapeuter egentlig er temmelig ligeglade med klientens svar, og
grundlæggende gør det til klientens eget problem at håndtere evt. smerte,
ofte udfra en forestilling om, at smerte er en betingelse for personlig
vækst - jo mere smerte des bedre.

> "Jeg har i hvert fald ikke mødt nogen, der gik i terapi, fordi de
> var glade eller kun lige så ulykkelige som alle andre mennesker."

Ja - og? Det var vel heller ikke baggrunden for din henvendelse til
familiecenteret, at du eller din søn ikke havde større problemer end alle
andre?

> De fleste har problemer med børn efter en skilsmisse, ikke
> alle søger hjælp. Så jeg går ud fra, at jeg i den givne situation
> hørte under "kun lige så ulykkelige som alle andre mennesker".

Jeg er ikke sikker på, om alle har problemer med deres børn efter en
skilsmisse, men det er ikke noget, jeg ved. Det, jeg tænkte på, var, at du
nok ikke henvendte dig for at få bekræftet, at der egentlig ikke var noget
særligt i vejen.

Med venlig hilsen
Børge
--
Denne meddelelse udtrykker kun mine egne synspunkter og de facts, jeg
kender.
Jeg forbeholder mig til enhver tid ret til at tage fejl og ændre
synspunkter.



nusle (21-07-2003)
Kommentar
Fra : nusle


Dato : 21-07-03 16:11


"Boerge Rahbech Jensen" <brahbech@post8.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:3f1bb597$0$97238$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...

Hej,

> Så har du misforstået mig. Det, jeg mener med at "tage hensyn til" i
forhold
> til terapi, er, at man nødvendigvis må stille spørgsmål og tilbyde
> terapiformer, der svarer til det, man ved (eller tror man ved) om
klientens
> situation. Nå ja, det er selvfølgelig ikke nødvendig, hvis terapeuten
altid
> tilbyder de samme løsninger uden hensyn til klientens særlige forhold, men
> det er næppe etisk forsvarligt, da alle mennesker er specielle og dermed
> underlagt særlige forhold.

Ja, så er vi igen uenige - jeg mener nemlig, at mennesker
grundlæggende er ens, dog underlagt forskellige forhold
i nogen udstrækning (dog med visse markante fællestræk,
da vi er underlagt de samme normer qua opvækst og liv
i det samme samfund).

> Man spørger vel ikke på må og få? Jeg er dog bekendt med, at nogle
> terapeuter egentlig er temmelig ligeglade med klientens svar, og
> grundlæggende gør det til klientens eget problem at håndtere evt. smerte,

Jamen, din smerte kan da heller aldrig tackles af nogen anden
end dig selv. Hvem i hele verden skulle da tackle at noget
gør ondt inden i dig?

> Ja - og? Det var vel heller ikke baggrunden for din henvendelse til
> familiecenteret, at du eller din søn ikke havde større problemer end alle
> andre?

Netop, men du skrev jo:
"I den forbindelse er det værd at bemærke, at der vel næppe er nogen, der
søger terapi uden at føle, vedkommende har nogle psykiske problemer, der
skal professionel hjælp til at styre. Jeg har i hvert fald ikke mødt nogen,
der gik i terapi, fordi de var glade eller kun lige så ulykkelige som alle
andre mennesker."

Altså - jeg gik i terapi uden at føle, at jeg havde nogle psykiske
problemer der skulle proffesionel hjælp til at styre.

mange hilsner
nusle



Boerge Rahbech Jense~ (21-07-2003)
Kommentar
Fra : Boerge Rahbech Jense~


Dato : 21-07-03 17:00

"nusle" <nusle@mail.dk> wrote in message
news:3f1c025f$0$32482$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...

> Ja, så er vi igen uenige

Det burde ikke overraske mig, men det chokerer mig alligevel, du har den
holdning, især hvis du er psykoterapeut.

> - jeg mener nemlig, at mennesker
> grundlæggende er ens, dog underlagt forskellige forhold
> i nogen udstrækning

Du modsiger dig selv, med mindre du også mener, forholdene ikke har nogen
indflydelse på menneskene. Min erfaring er, at vi mennesker er meget
forskellige af natur, og disse forskelligheder kan kombineres på utallige
måder med forskellige ydre forhold, forskellige historier og forskellige
opfattelser af disse historier og omstændigheder.

Hvis en terapeut overser det, bliver resultatet også derefter, således det
bliver et rent lykketræf, hvis klienten får gavn af terapien.

> Jamen, din smerte kan da heller aldrig tackles af nogen anden
> end dig selv. Hvem i hele verden skulle da tackle at noget
> gør ondt inden i dig?

Det er jo grundlæggende det, jeg opsøger en terapeut for at få hjælp til, og
så er det fatalt, hvis terapeuten end ikke vil tage ansvaret for den smerte,
vedkommende selv påfører klienten. En terapeut, der bare kan fortælle mig,
at jeg selv må tackle mine indre smerter, kan jeg ikke bruge til noget.

Med venlig hilsen
Børge
--
Denne meddelelse udtrykker kun mine egne synspunkter og de facts, jeg
kender.
Jeg forbeholder mig til enhver tid ret til at tage fejl og ændre
synspunkter.



Henning (22-07-2003)
Kommentar
Fra : Henning


Dato : 22-07-03 07:24

Boerge Rahbech Jensen wrote:

> Det er jo grundlæggende det, jeg opsøger en terapeut for at få hjælp
> til, og så er det fatalt, hvis terapeuten end ikke vil tage ansvaret
> for den smerte, vedkommende selv påfører klienten. En terapeut, der
> bare kan fortælle mig, at jeg selv må tackle mine indre smerter, kan
> jeg ikke bruge til noget.

Du vil aldrig kunne profitere af en terapeutisk virksomhed, dels fordi
du ikke kan se, at smerten ikke påføres dig, men at du bærer den i
dig selv, dels fordi du ikke forstår, at kun ved at gennemleve din
følelsesmæssige smerte, kan du komme videre.

Du forstår simpelt hen ikke den terapeutiske virksomhed og
kan derfor heller ikke bruge den til noget.
Som med dit forhold til kvinder og parforhold, flygter du når
du burde blive og gennemleve dine følelser
Hvor mange år er det egentlig, du har brugt behandlersystemet
uden syndelig profit? Ca. 20 år?

MVH
Henning


Boerge Rahbech Jense~ (22-07-2003)
Kommentar
Fra : Boerge Rahbech Jense~


Dato : 22-07-03 10:20

"Henning" <h2m@madsen.mail.dk> wrote in message
news:3f1cd85d$0$97186$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...

> Du vil aldrig kunne profitere af en terapeutisk virksomhed, dels fordi
> du ikke kan se, at smerten ikke påføres dig, men at du bærer den i
> dig selv, dels fordi du ikke forstår, at kun ved at gennemleve din
> følelsesmæssige smerte, kan du komme videre.

Det er altså for nemt at argumentere på den måde, fordi det betyder,
terapeuten kan gøre præcis, hvad vedkommende har lyst til uden at skulle
påtage sig ansvaret for noget som helst.

Det er sådan set underordnet, om jeg forstår, at jeg må gennemleve min
følelsesmæssige smerte. Det gør jeg såmænd nok under alle omstændigheder,
uanset om jeg er tilknyttet en terapeut. Det er bare noget, jeg under alle
omstændigheder selv må gøre, og akkurat lige så godt kan gøre alene. Det er
faktisk langt lettere for mig at gøre alene i mit eget tempo og på de måder,
der passer bedst til netop mine smerter og min personlighed.

> Som med dit forhold til kvinder og parforhold, flygter du når
> du burde blive og gennemleve dine følelser

Det ved du så ikke meget om, da jeg må formode, mine tidligere terapeuter
har tavshedspligt.

Den seneste tilbagemelding, jeg fik fra en overlæge i Risskov, var, at
psykoterapi ikke var en god idé, fordi jeg lagde mere vægt på det,
terapeuten og de øvrige deltagere i terapigruppen sagde, end min egen
intuitive fornemmelse, og det begrænsede mig meget. To psykologer hos
Lokalpsykiatrien i Randers gav udtryk for nogenlunde det samme forbehold,
nemlig at jeg kunne komme til at tænke og analysere for meget på bekostning
af min intuitive fornemmelse.

Når jeg er flygtet fra gruppeterapi, har det været fordi, jeg har været i
gruppe med kvinder, som bekræftede mine værste fordomme om kvinder samt
indirekte min negative opfattelse af mig selv i kraft af en negativ
indstilling til mænd, som jeg egentlig syntes virkede meget fornuftige. Det
var ikke ligefrem de bekræftelser, jeg havde brug for, da jeg prøvede at få
en mere positiv indstilling til kvinder og parforhold.

Hvor stor er din succesrate forresten - og hvad er dit succeskriterie?

Med venlig hilsen
Børge
--
Denne meddelelse udtrykker kun mine egne synspunkter og de facts, jeg
kender.
Jeg forbeholder mig til enhver tid ret til at tage fejl og ændre
synspunkter.





Henning (23-07-2003)
Kommentar
Fra : Henning


Dato : 23-07-03 08:15

Boerge Rahbech Jensen wrote:
> "Henning" <h2m@madsen.mail.dk> wrote in message
> news:3f1cd85d$0$97186$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...

> Det er sådan set underordnet, om jeg forstår, at jeg må gennemleve min
> følelsesmæssige smerte. Det gør jeg såmænd nok under alle
> omstændigheder, uanset om jeg er tilknyttet en terapeut. Det er bare
> noget, jeg under alle omstændigheder selv må gøre, og akkurat lige så
> godt kan gøre alene. Det er faktisk langt lettere for mig at gøre
> alene i mit eget tempo og på de måder, der passer bedst til netop
> mine smerter og min personlighed.

Om det så tager dig ydeligere 25-30 år bare at komme et ½ skridt
videre i din personlige udvikling?

>> Som med dit forhold til kvinder og parforhold, flygter du når
>> du burde blive og gennemleve dine følelser
>
> Det ved du så ikke meget om, da jeg må formode, mine tidligere
> terapeuter har tavshedspligt.

Det har du jo selv fortalt her i gruppen, at du springer fra

> Når jeg er flygtet fra gruppeterapi, har det været fordi, jeg har
> været i gruppe med kvinder, som bekræftede mine værste fordomme om
> kvinder samt indirekte min negative opfattelse af mig selv i kraft af
> en negativ indstilling til mænd, som jeg egentlig syntes virkede
> meget fornuftige. Det var ikke ligefrem de bekræftelser, jeg havde
> brug for, da jeg prøvede at få en mere positiv indstilling til
> kvinder og parforhold.

Ok, du kan måske ikke skelne mellem terapi og virkelighed,
i en terapeutisk sammenhæng kommer alle frustrationernes
følelser væltende frem næsten ucensoreret, da dit forhold til
kvinder er præget af et erfaringsmæssigt tillært syn, kan dette
trigge dig, så en terapi hvor både kvinder og mænd er fælles,
skader dig måske mere end det gavner, jeg arbejder helst ikke
med grupper, når det handler om andet end ret ukompliserede
ting.

> Hvor stor er din succesrate forresten - og hvad er dit succeskriterie?

Det er snart 20 år siden jeg arbejdede intenst med disse ting,
i dag bruger jeg det næsten udelukkende på mit arbejde, hvor jeg
bare er en del af et team, der tager hvad der opstår sporadisk,
i det faglige regi der er mit arbejdsområde, måles succeraten
på hvor længe kan patienten klare sig uden genindlæggelse,
Egentlig terapeutisk virksomhed, kan i visse tilfælde føre til
selvmord, derfor er den terapi der gives langt fra det man
går ind og gør ved f. eks. PTSD

Jeg arbejder med mennesker der næsten udelukkende har
et kronisk forløb, hvor det at hjælpe disse mennesker
til at undgå genindlæggelser bare i en måned er en succe.

Min terapeutiske virksomhed som nattevagt er stort set
begrænset til at forsøge at hjælpe de mennesker der er
indlagt, til at følge en døgnrytme, hvor de vil være
i stand til at bruge de offentlige instanser i disses
åbningstid, ergo at sove om natten og stå op og være
aktive i dagtimerne fra kl. 8 til kl. 16

Når en patient en nat får brug for massiv terapi, for
ikke at begå selvmord, skade sig selv på anden
måde, eller andre, eller får angstanfald etc. etc.
så gør jeg det, bruger de teknikker jeg kan se, ud fra
mit kendskab til den pågældende, har brug for jeg gør,
det kan være alt lige fra bare at opfordre vedkommende
til at sætte sig og drikke en kop the og ryge en smøg
sammen med mig og fortælle om det der lige nu er svært
for ham/hende, til virkelig bastant skærmning.

MVH
Henning


Boerge Rahbech Jense~ (23-07-2003)
Kommentar
Fra : Boerge Rahbech Jense~


Dato : 23-07-03 11:22

"Henning" <h2m@madsen.mail.dk> wrote in message
news:3f1e35f8$0$97211$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...

> Om det så tager dig ydeligere 25-30 år bare at komme et ½ skridt
> videre i din personlige udvikling?

Det vil stadig være bedre end få terapeutisk hjælp til at trave 25 skridt i
modsat retning, hvorefter jeg skal bruge nogle år på at finde ud af, hvor
jeg egentlig befinder mig, hvordan jeg egentlig endte dér, og hvordan jeg
kommer tilbage på ret kurs igen.

Det er meget demotiverende efter 20 års navlepilleri at revidere sin
målsætning, bare for at blive presset til at pille videre i sin egen navle i
stedet for at forfølge sin nye målsætning, som fokuserer på sociale
relationer til andre mennesker - herunder til det modsatte køn. Man kan
simpelthen blive ved med at pille i sin egen navle til evig tid, uden der
sker meget andet, end man graver i noget, der ikke er nogen nytte til at
grave i, f.eks. tarmene, hvor man altid kan finde snavs.

> Ok, du kan måske ikke skelne mellem terapi og virkelighed,
> i en terapeutisk sammenhæng kommer alle frustrationernes
> følelser væltende frem næsten ucensoreret,

Ja - er det ikke formålet med terapi, hvor rammerne er skabt til netop dét?

> ... jeg arbejder helst ikke
> med grupper, når det handler om andet end ret ukompliserede
> ting.

Det kan godt være, men det er der altså andre, der gør. Jeg kender ikke
meget til dine kvalifikationer, men jeg gætter på, de terapeuter, der kan
arbejde med ganske komplicerede ting i grupper, er noget bedre
kvalificerede, end du er. I mit tilfælde var det en psykiatrisk overlæge,
der var ansvarlig for gruppen.

> Jeg arbejder med mennesker der næsten udelukkende har
> et kronisk forløb, hvor det at hjælpe disse mennesker
> til at undgå genindlæggelser bare i en måned er en succe.

Det er heller ikke meget at forvente. Min målsætning har altid været at leve
en forholdsvis normal tilværelse, og jeg har kun fået ambulant behandling i
form af samtaleterapi enten individuelt eller i grupper uden medicin.

Med venlig hilsen
Børge
--
Denne meddelelse udtrykker kun mine egne synspunkter og de facts, jeg
kender.
Jeg forbeholder mig til enhver tid ret til at tage fejl og ændre
synspunkter.



PerX ... (23-07-2003)
Kommentar
Fra : PerX ...


Dato : 23-07-03 12:49

In article <3f1e35f8$0$97211$edfadb0f@dread12.news.tele.dk>,
h2m@madsen.mail.dk says...
> til virkelig bastant skærmning.
>
>

Skærmning eller skræmning?


Henning (24-07-2003)
Kommentar
Fra : Henning


Dato : 24-07-03 06:59

Boerge Rahbech Jensen wrote:
> "Henning" <h2m@madsen.mail.dk> wrote in message
> news:3f1e35f8$0$97211$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
>> Ok, du kan måske ikke skelne mellem terapi og virkelighed,
>> i en terapeutisk sammenhæng kommer alle frustrationernes
>> følelser væltende frem næsten ucensoreret,
>
> Ja - er det ikke formålet med terapi, hvor rammerne er skabt til
> netop dét?

Derfor burde hvad der sker i det regi, netop ikke få dig
til at se på de kvinder der deltager, som nogen der bekræfter
dine værste forestillinger om kvinder.

>> ... jeg arbejder helst ikke
>> med grupper, når det handler om andet end ret ukompliserede
>> ting.
>
> Det kan godt være, men det er der altså andre, der gør. Jeg kender
> ikke meget til dine kvalifikationer, men jeg gætter på, de
> terapeuter, der kan arbejde med ganske komplicerede ting i grupper,
> er noget bedre kvalificerede, end du er. I mit tilfælde var det en
> psykiatrisk overlæge, der var ansvarlig for gruppen.

Er du egentlig klar over, at psykiatere ikke har en terapeutisk
uddannelse? De er almindelige læger, der har specialiseret
sig i psykofarmaka som behandling af sindsygedomme, der
er nogle få, der har et 4 dages kursus i samtale teknik og
kun enkelte har en psykoanalytisk uddannelse, som kræver
af dem, at de selv har været i analyse i mindst 400 timer


> Det er heller ikke meget at forvente. Min målsætning har altid været
> at leve en forholdsvis normal tilværelse,

Og det er et godt mål at stile efter

MVH
Henning


Henning (24-07-2003)
Kommentar
Fra : Henning


Dato : 24-07-03 07:01

PerX ... wrote:
> In article <3f1e35f8$0$97211$edfadb0f@dread12.news.tele.dk>,
> h2m@madsen.mail.dk says...
>> til virkelig bastant skærmning.
>>
>>
>
> Skærmning eller skræmning?

Er der noget du vil have uddybet?

MVH
Henning


Boerge Rahbech Jense~ (24-07-2003)
Kommentar
Fra : Boerge Rahbech Jense~


Dato : 24-07-03 09:19

"Henning" <h2m@madsen.mail.dk> wrote in message
news:3f1f75bd$0$97209$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...

> Derfor burde hvad der sker i det regi, netop ikke få dig
> til at se på de kvinder der deltager, som nogen der bekræfter
> dine værste forestillinger om kvinder.

Hvad så? Så længe jeg er klient, skal jeg vel fokusere på mine tanker og
følelser i forhold til det, de andre deltagere i gruppen kommer med? Det er
jo ikke min primære rolle at være terapeut, selvom det ofte føltes sådan, og
jeg nogle gange var bedre til det, end terapeuten var.

> Er du egentlig klar over, at psykiatere ikke har en terapeutisk
> uddannelse?

Ja - og så?

> De er almindelige læger, der har specialiseret
> sig i psykofarmaka som behandling af sindsygedomme, der
> er nogle få, der har et 4 dages kursus i samtale teknik

Til gengæld har overlægerne sandsynligvis mange års erfaring med behandling
af psykiatriske patienter. I sidste ende er det da også psykiaterne, der har
ansvaret for behandlingen, med mindre de har overdraget ansvaret til
psykologer. Det øvrige plejepersonale er altid underlagt lægernes
vurderinger, så vidt jeg ved.

Med venlig hilsen
Børge
--
Denne meddelelse udtrykker kun mine egne synspunkter og de facts, jeg
kender.
Jeg forbeholder mig til enhver tid ret til at tage fejl og ændre
synspunkter.



Henning (24-07-2003)
Kommentar
Fra : Henning


Dato : 24-07-03 12:02

Boerge Rahbech Jensen wrote:
> "Henning" <h2m@madsen.mail.dk> wrote in message
> news:3f1f75bd$0$97209$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...

>> De er almindelige læger, der har specialiseret
>> sig i psykofarmaka som behandling af sindsygedomme, der
>> er nogle få, der har et 4 dages kursus i samtale teknik
>
> Til gengæld har overlægerne sandsynligvis mange års erfaring med
> behandling af psykiatriske patienter. I sidste ende er det da også
> psykiaterne, der har ansvaret for behandlingen, med mindre de har
> overdraget ansvaret til psykologer. Det øvrige plejepersonale er
> altid underlagt lægernes vurderinger, så vidt jeg ved.

Lægerne har det endelige ansvar, deres primære virke er at
stille en diagnose og ordinere en behandling, så er deres arbejde
med patienten færdig, eventuelle justeringer i behandlingen,
vil bygge på de data jeg og mine kollegaer forsyner lægen med.

Men heldigvis betragter de fleste patienter overlægen
som en stor autoritet, hvilket vi "kulier" benytter os af,
når en patient ikke magter samarbejde i behandlingen af
sygdommen.

Nå nu skal jeg jo ikke afsløre for meget om lægernes rolle

MVH
Henning


Boerge Rahbech Jense~ (24-07-2003)
Kommentar
Fra : Boerge Rahbech Jense~


Dato : 24-07-03 12:53

"Henning" <h2m@madsen.mail.dk> wrote in message
news:3f1fbca6$0$97186$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...

> Lægerne har det endelige ansvar, deres primære virke er at
> stille en diagnose og ordinere en behandling, så er deres arbejde
> med patienten færdig, eventuelle justeringer i behandlingen,
> vil bygge på de data jeg og mine kollegaer forsyner lægen med.

Så er vi også enige på det punkt.

> Men heldigvis betragter de fleste patienter overlægen
> som en stor autoritet, hvilket vi "kulier" benytter os af,
> når en patient ikke magter samarbejde i behandlingen af
> sygdommen.

Det ved jeg så ikke så meget om. Da jeg var i gruppeterapi i Risskov, var
den eneste terapeut en kvindelig overlæge, og da jeg var i gruppeterapi i
Viby J., var der to terapeuter, som var henholdsvis en kvindelig
sygeplejerske og en mandlig overlæge. Dermed var der et personsammenfald
mellem "kuli" og overlæge. I Randers var jeg ikke i kontakt med en overlæge,
men blev først undersøgt af en psykiater, som henviste mig til en psykolog i
samme behandlingsenhed.

Med venlig hilsen
Børge
--
Denne meddelelse udtrykker kun mine egne synspunkter og de facts, jeg
kender.
Jeg forbeholder mig til enhver tid ret til at tage fejl og ændre
synspunkter.




nusle (24-07-2003)
Kommentar
Fra : nusle


Dato : 24-07-03 20:41


"Boerge Rahbech Jensen" <brahbech@post8.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:3f1f9954$0$32436$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...

Hej,

> Hvad så? Så længe jeg er klient, skal jeg vel fokusere på mine tanker og
> følelser i forhold til det, de andre deltagere i gruppen kommer med?

Jeg ville tro, at den primære opgave ville være at få løst (op for)
de problemstillinger du selv kommer med.

mange hilsner
nusle



PerX ... (24-07-2003)
Kommentar
Fra : PerX ...


Dato : 24-07-03 23:44

In article <3f1f7602$0$97218$edfadb0f@dread12.news.tele.dk>,
h2m@madsen.mail.dk says...
> PerX ... wrote:
> > In article <3f1e35f8$0$97211$edfadb0f@dread12.news.tele.dk>,
> > h2m@madsen.mail.dk says...
> >> til virkelig bastant skærmning.
> >>
> >>
> >
> > Skærmning eller skræmning?
>
> Er der noget du vil have uddybet?

Ja, om du havde skrevet det rigtig eller om det var en slå fejl.


Henning (25-07-2003)
Kommentar
Fra : Henning


Dato : 25-07-03 14:25

PerX ... wrote:
> In article <3f1f7602$0$97218$edfadb0f@dread12.news.tele.dk>,
> h2m@madsen.mail.dk says...
>> PerX ... wrote:
>>> In article <3f1e35f8$0$97211$edfadb0f@dread12.news.tele.dk>,
>>> h2m@madsen.mail.dk says...
>>>> til virkelig bastant skærmning.
>>>>
>>>>
>>>
>>> Skærmning eller skræmning?
>>
>> Er der noget du vil have uddybet?
>
> Ja, om du havde skrevet det rigtig eller om det var en slå fejl.

Jeg havde skrevet rigtigt, det der kan komme på tale er,
at skærme patienten mod konsekvensen af hans/hendes
egne handlinger og måde at fremstå på,

MVH
Henning


Henning (23-07-2003)
Kommentar
Fra : Henning


Dato : 23-07-03 07:36

Boerge Rahbech Jensen wrote:
> "Henning" <h2m@madsen.mail.dk> wrote in message
> news:3f1a89e2$0$97178$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
>
>> Følelser kan i høj grad være rationelle, ligesom
>> at handle i overesstemmelse med disse, når de
>> er begrundet i reelle årsager
>
> Hvem har kompetencen til at afgøre, om en given følelse er rationel,
> og hvornår en årsag er reel nok til handling?

Du er i et træhus der brænder, dine følelser siger flygt og
du flygter, det er rationelt, at blive og forsøge at slukke
ilden med de bare hænder er urationelt

>> Det har du ret i, i en terapeutisk situation, slår man
>> mere eller mindre sine følelser fra, for klienten har
>> ikke brug for at terapeuten føler de følelser klienten
>> føler.
>
> Det er nu et stort spørgsmål, om det er rigtigt. Det kan give langt
> bedre resultater, hvis terapeuten evner at mærke følelserne bag
> ordene og lede klienten i den rigtige retning med skyldig respekt for
> klientens følelser. Det har jeg tidligere haft stor succes med, fordi
> det har givet mig mulighed for også at tage hensyn til de følelser,
> som klienten (som i mit tilfælde er en ven) ikke har lyst til at
> snakke om. Klienten har sjældent gavn af noget, der ligner
> psykologisk voldtægt.

Der er da himmelvid forskel på at mærke dine følelser bag ordene
, og selv føle det du gør, det kaldes empati, psykologisk voldtægt?
Så er det spørgsmålet om det er reelt, eller du regredierer, det er
ikke ualmindeligt, at en terapeut forsøger at fastholde dig i en
situation hvor følelserne fra din side ikke er færdig bearbejdet,
hvis terapeuten finder, at det er du robust nok til det, men de fleste
jeg kender til incl. mig selv, forfølger ikke emnet, når klienten siger
stop.

MVH
Henning


Boerge Rahbech Jense~ (23-07-2003)
Kommentar
Fra : Boerge Rahbech Jense~


Dato : 23-07-03 11:27

"Henning" <h2m@madsen.mail.dk> wrote in message
news:3f1e2ce3$0$97270$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...

> Du er i et træhus der brænder, dine følelser siger flygt og
> du flygter, det er rationelt, at blive og forsøge at slukke
> ilden med de bare hænder er urationelt

Det besvarer ikke mit spørgsmål. Hvem vurderer, om handlingen er rationel?

Hvis branden virker så lille, at jeg tror, jeg kan slukke den med de midler,
jeg har til rådighed, er det så også rationelt at flygte? Er det også
rationelt, hvis jeg ikke tænker på at tilkalde brandvæsenet?

> Der er da himmelvid forskel på at mærke dine følelser bag ordene
> , og selv føle det du gør, det kaldes empati, psykologisk voldtægt?

Det kan blive psykologisk voldtægt, hvis man handler på forkerte gæt, og
dermed påfører klienten unødvendigt ubehag.

> Så er det spørgsmålet om det er reelt, eller du regredierer, det er
> ikke ualmindeligt, at en terapeut forsøger at fastholde dig i en
> situation hvor følelserne fra din side ikke er færdig bearbejdet,
> hvis terapeuten finder, at det er du robust nok til det, men de fleste
> jeg kender til incl. mig selv, forfølger ikke emnet, når klienten siger
> stop.

Hvad gør I, hvis klienten giver udtryk for, at terapeuten er helt på
vildspor med de konklusioner, som danner grundlag for terapien?

Med venlig hilsen
Børge
--
Denne meddelelse udtrykker kun mine egne synspunkter og de facts, jeg
kender.
Jeg forbeholder mig til enhver tid ret til at tage fejl og ændre
synspunkter.





Henning (24-07-2003)
Kommentar
Fra : Henning


Dato : 24-07-03 07:32

Boerge Rahbech Jensen wrote:
> "Henning" <h2m@madsen.mail.dk> wrote in message
> news:3f1e2ce3$0$97270$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
>
>> Du er i et træhus der brænder, dine følelser siger flygt og
>> du flygter, det er rationelt, at blive og forsøge at slukke
>> ilden med de bare hænder er urationelt
>
> Det besvarer ikke mit spørgsmål. Hvem vurderer, om handlingen er
> rationel?

Hvis du er ved at begå selvmord, så vil begge handlinger være
irationelle.

>> Der er da himmelvid forskel på at mærke dine følelser bag ordene
>> , og selv føle det du gør, det kaldes empati, psykologisk voldtægt?
>
> Det kan blive psykologisk voldtægt, hvis man handler på forkerte gæt,
> og dermed påfører klienten unødvendigt ubehag.

Ja

>> Så er det spørgsmålet om det er reelt, eller du regredierer, det er
>> ikke ualmindeligt, at en terapeut forsøger at fastholde dig i en
>> situation hvor følelserne fra din side ikke er færdig bearbejdet,
>> hvis terapeuten finder, at det er du robust nok til det, men de
>> fleste jeg kender til incl. mig selv, forfølger ikke emnet, når
>> klienten siger stop.
>
> Hvad gør I, hvis klienten giver udtryk for, at terapeuten er helt på
> vildspor med de konklusioner, som danner grundlag for terapien?

For det første, drager jeg ikke konklutioner i terapeutisk sammenhæng,
jeg lytter og lader personen selv komme med de ting hun/han synes
er relevant, stilles der spørgsmål om min mening , vendes spørgsmålet
så hun/han selv må svare på spørgsmålet.
Kun ting som vedkommende selv finder en løsning på, er for
ham/hende brugbar.

MVH
Henning

Ps. Børge! Lad dig ikke dupere af "fine" titler inden for
sundhedsvæsnet, det siger ikke noget om indehaverens
kvalifikationer, men en helvedes masse om at han/hun
ved hvem han/hun skal slikke i røven for at få en stilling.
Overlægestillinger kastes i grams, vi har på min
arbejdsplads 6 overlæger og 12 reservelæger til
96 patienter og ingen af dem har tid til at tale med
patienterne, HULK!

Lige en lægevits fra deres egne rækker:

Medecineren ved en masse, men kan ikke ret meget
Kirougen kan en masse, men ved ikke ret meget.
Psykiateren ved ingen ting og kan ingen ting
Patologen ved og kan det hele, men så er det for sent.


Kirstine (19-07-2003)
Kommentar
Fra : Kirstine


Dato : 19-07-03 11:15

In article <3f18abcb$0$97275$edfadb0f@dread12.news.tele.dk>,
h2m@madsen.mail.dk says...
>
> "Kirstine" <kirstine@bernau.dk> skrev i en meddelelse
> news:MPG.19826aeaeee63c249896bd@news.sunsite.dk...
>
> > Personligt kan jeg godt følge Børge her, tror jeg - kan i hvert fald
> > nikke genkendende til, at man kan have det sådan med sine følelser.
>
> Jeg har heller ikke set nogen sige at følelser skal fortænges,
> men lige fra starten af debatten er flere fremkommet med
> udsagn om at bearbejde sine følelser, der ligger til grund
> for den måde man reagerer på i sammenlignelige situationer,
> så man der i gennem kan ændre på de reaktioner, så de bliver
> mere rationelle og i overensstemmelse med det der fører
> en nærmere det liv man ønsker sig.

Jeg har opfattet det, der er blevet skrevet, på nøjagtig samme måde som
dig

> Det er et livslangt arbejde, der hverken er præget af
> held, eller lethed. ( Bortset fra, at det bliver lettere
> med årene, at bearbejde her og nu følelser )

Kan kun være enig.

> Jeg har personlig arbejdet med mine følelser efter et
> system hvor jeg gennem samtaler med en partner,
> fik blotlagt, mine følelser fra barndommen frem til
> det aktuelle tidspunkt, det tog et par år og skete som
> led i at uddanne mig til samtale terapeut.

Det er jo også et nødvendigt stykke arbejde at gøre, hvis man skal kunne
fungere godt som terapeut.

Jeg er lidt nysgerrig efter, hvilken terapeutuddannelse, du har taget -
for så vidt jeg ved, findes der ret mange forskellige? Det kan - som
potentiel bruger af en terapeut - være enormt svært at hitte rede i.

> Nu flere følelser man gennem opvæksten man ikke fik
> afløb for i her og nu situationerne des flere ting i livet
> vil minde om noget der er sket før, hvorved følelser
> fra fortiden kan gå ind og styre de følelser man oplever
> i her og nu situationer, således at man overfortolker
> og overreagerer på disse nye situationer, hvor det
> i grunden ikke er belæg for at nogle negative følelser
> opstår og man oplever fænomenet Post traumatisk
> disorder ( Hvilket du, Kirstine, sikkert oplever, når nogen
> i din nærhed bliver vrede, eller foretager uventede
> hurtige bevægelser i din nærhed, måske mest når
> det gælder mænd, selv om det ikke er rettet mod dig
> personlig ?)

Du har helt ret. Pludselige bevægelser, høje stemmer, blikke, specifikke
ordsammensætninger, fysisk kontakt, lugt af alkohol...bare nogle af de
ting, jeg er blevet bevidst om, der kan sætte gang i negativ fortolkning
hos mig.

> Når man fortrænger episoder og de dermed uforløste
> følelser, kan det meget nemt ske, at man udvikler
> en eller anden neurotisk adfærd f. eks tvangs handlinger
> eller fobier der har med medmennesker at gøre.

Hvilket jeg desværre også kan nikke genkendende til.

Kirstine
--
*Trying to do what works - trying to do what matters*

nusle (20-07-2003)
Kommentar
Fra : nusle


Dato : 20-07-03 03:42


"Kirstine" <kirstine@bernau.dk> skrev i en meddelelse
news:MPG.1983389b32852b139896c1@news.sunsite.dk...

Hej,

> høje stemmer, blikke, specifikke
> ordsammensætninger, fysisk kontakt, lugt af alkohol...bare nogle af de
> ting, jeg er blevet bevidst om, der kan sætte gang i negativ fortolkning
> hos mig.

Det kender jeg godt - det har hjulpet gevaldigt med tiden
der er gået, og så med en erkendelse af, at jeg nu engang
ser verden gennem sådanne "briller" - nu ved jeg, at havde
jeg ikke disse "briller" på, ville jeg sikkert opleve verden
(i lige de situationer) noget anderledes.

mange hilsner
nusle



Kirstine (20-07-2003)
Kommentar
Fra : Kirstine


Dato : 20-07-03 12:09

In article <3f1a0171$0$97196$edfadb0f@dread12.news.tele.dk>,
nusle@mail.dk says...
>
> "Kirstine" <kirstine@bernau.dk> skrev i en meddelelse
> news:MPG.1983389b32852b139896c1@news.sunsite.dk...

Hej Nusle

> > høje stemmer, blikke, specifikke
> > ordsammensætninger, fysisk kontakt, lugt af alkohol...bare nogle af de
> > ting, jeg er blevet bevidst om, der kan sætte gang i negativ fortolkning
> > hos mig.
>
> Det kender jeg godt - det har hjulpet gevaldigt med tiden
> der er gået, og så med en erkendelse af, at jeg nu engang
> ser verden gennem sådanne "briller" - nu ved jeg, at havde
> jeg ikke disse "briller" på, ville jeg sikkert opleve verden
> (i lige de situationer) noget anderledes.

Accepterer du at have de briller som udgangspunkt, eller forsøger du at
ændre på det? Hmm...det er lidt svært at formulere, men jeg håber, at du
forstår, hvad jeg mener

Jeg synes, at den viden til tider gør det hele noget mere
forvirrende...det kan slå mig ud, at jeg i den grad ikke kan stole på,
hvad mine instinkter fortæller mig.

Kirstine
--
*Trying to do what works - trying to do what matters*

nusle (20-07-2003)
Kommentar
Fra : nusle


Dato : 20-07-03 14:02


"Kirstine" <kirstine@bernau.dk> skrev i en meddelelse
news:MPG.198496c6763fe8d79896c5@news.sunsite.dk...

Hej,

> Accepterer du at have de briller som udgangspunkt, eller forsøger du at
> ændre på det? Hmm...det er lidt svært at formulere, men jeg håber, at du
> forstår, hvad jeg mener

Jeg er helt med - det er nemlig tanker jeg selv bokser lidt med
til tider, og svaret må være - at der er tider, hvor jeg accepterer
og tider hvor jeg søger at ændre - jo ældre jeg bliver, jo mere
accepterer jeg, og jo mindre søger jeg at ændre.

> Jeg synes, at den viden til tider gør det hele noget mere
> forvirrende...det kan slå mig ud, at jeg i den grad ikke kan stole på,
> hvad mine instinkter fortæller mig.

Det er svært, og det er en "ensom" følelse... og min kom-
mentar er måske slet ikke brugbar. Men jeg tror ikke der
er noget galt med instinkterne, de "overreagere" bare engang
imellem hvor der slet ikke er behov for det - som "uopdragne"
unger. Det er jo for at beskytte en, selvom der ikke nødven-
digvis er noget at beskytte en imod i nuet.

Jeg bliver bange, og er det ikke okay - jeg blev virkelig,
virkelig skræmt engang - og hvis det er okay for mig at
blive bange, er det da også okay for dig.

mange hilsner
nusle



Kirstine (20-07-2003)
Kommentar
Fra : Kirstine


Dato : 20-07-03 16:42

In article <3f1a92c8$0$5134$edfadb0f@dread11.news.tele.dk>,
nusle@mail.dk says...
>
> "Kirstine" <kirstine@bernau.dk> skrev i en meddelelse
> news:MPG.198496c6763fe8d79896c5@news.sunsite.dk...

Hej Nusle

> > Accepterer du at have de briller som udgangspunkt, eller forsøger du at
> > ændre på det? Hmm...det er lidt svært at formulere, men jeg håber, at du
> > forstår, hvad jeg mener
>
> Jeg er helt med - det er nemlig tanker jeg selv bokser lidt med
> til tider, og svaret må være - at der er tider, hvor jeg accepterer
> og tider hvor jeg søger at ændre - jo ældre jeg bliver, jo mere
> accepterer jeg, og jo mindre søger jeg at ændre.

Det kræver nok netop tid at nå til den accept.

> > Jeg synes, at den viden til tider gør det hele noget mere
> > forvirrende...det kan slå mig ud, at jeg i den grad ikke kan stole på,
> > hvad mine instinkter fortæller mig.
>
> Det er svært, og det er en "ensom" følelse... og min kom-
> mentar er måske slet ikke brugbar.

Bare det at opleve en, som forstår - endda det, som jeg selv næsten ikke
kan formulere - føles meget mere end brugbart

> Men jeg tror ikke der
> er noget galt med instinkterne, de "overreagere" bare engang
> imellem hvor der slet ikke er behov for det - som "uopdragne"
> unger. Det er jo for at beskytte en, selvom der ikke nødven-
> digvis er noget at beskytte en imod i nuet.

Det har du selvfølgelig ret i. I virkeligheden er det heller ikke så
meget instinkterne som min reaktion på dem, der til tider kan være
problematisk.

> Jeg bliver bange, og er det ikke okay - jeg blev virkelig,
> virkelig skræmt engang - og hvis det er okay for mig at
> blive bange, er det da også okay for dig.

Det er noget af det, som jeg ikke helt har fået på plads endnu, for jeg
føler det nemlig ikke som værende okay at blive bange.

Kirstine
--
*Trying to do what works - trying to do what matters*

nusle (20-07-2003)
Kommentar
Fra : nusle


Dato : 20-07-03 22:38


"Kirstine" <kirstine@bernau.dk> skrev i en meddelelse
news:MPG.1984d69a6cee890b9896c8@news.sunsite.dk...

Hej Kirstine,

> Det kræver nok netop tid at nå til den accept.

Ja, tid (og selvfølgelig lyst til at bevæge sig i den retning
undervejs - det fik jeg slet ikke nævnt).

> Bare det at opleve en, som forstår - endda det, som jeg selv næsten ikke
> kan formulere - føles meget mere end brugbart

Det er jeg meget glad for.

> Det har du selvfølgelig ret i. I virkeligheden er det heller ikke så
> meget instinkterne som min reaktion på dem, der til tider kan være
> problematisk.

Jeg har en konkret ting - når jeg bliver ked af det, så har jeg
en indre autopilot der gerne vil udtrykke det som vrede i
stedet - det er jeg virkelig ked af, for hvordan skal mennesker
jeg elsker kunne forstå, at når jeg agerer vredt, er jeg egentlig
forfærdeligt ked af det. Det sker ikke hele tiden, og der er
også tider, hvor jeg kan "være i min følelse" af at være ked af
det - men så igen er der jo de tider, hvor jeg slet ikke kan.

> Det er noget af det, som jeg ikke helt har fået på plads endnu, for jeg
> føler det nemlig ikke som værende okay at blive bange.

Jeg synes også, at det er svært, meget svært - men jeg kan
vedkende mig nu, at jeg bliver bange (også overfor andre),
selvom jeg ikke altid selv synes det er okay - så står jeg
dog ved, at det er jeg (og så prøver jeg også at "over-
bevise" mig selv om, at det vitterlig er okay - indimellem
lykkes det, andre gange "ponker" jeg mig selv fordi det
er så irriterende, at det stadig kan ske, hvor jeg ikke
synes det hænger sammen med mine umiddelbare om-
stændigheder).

mange hilsner
nusle



Kirstine (21-07-2003)
Kommentar
Fra : Kirstine


Dato : 21-07-03 14:08

In article <3f1b0ba6$0$13214$edfadb0f@dread15.news.tele.dk>,
nusle@mail.dk says...
>
> "Kirstine" <kirstine@bernau.dk> skrev i en meddelelse
> news:MPG.1984d69a6cee890b9896c8@news.sunsite.dk...

Hej

> > Det kræver nok netop tid at nå til den accept.
>
> Ja, tid (og selvfølgelig lyst til at bevæge sig i den retning
> undervejs - det fik jeg slet ikke nævnt).

Det tænkte jeg faktisk slet ikke på - at man jo bevidst skal vælge at
bevæge sig i den retning.

> Jeg har en konkret ting - når jeg bliver ked af det, så har jeg
> en indre autopilot der gerne vil udtrykke det som vrede i
> stedet - det er jeg virkelig ked af, for hvordan skal mennesker
> jeg elsker kunne forstå, at når jeg agerer vredt, er jeg egentlig
> forfærdeligt ked af det. Det sker ikke hele tiden, og der er
> også tider, hvor jeg kan "være i min følelse" af at være ked af
> det - men så igen er der jo de tider, hvor jeg slet ikke kan.

Det lyder næsten alt for bekendt - at have sådan en autopilot...et
rigtig godt billede på det. Netop det med, at de mennesker omkring mig,
som er vigtige i mit liv, ikke kan forstå, hvor "jeg er henne" i mange
situationer var til at starte med den primære årsag til, at jeg
besluttede mig for, at jeg må gøre mere.

Jeg kigger nogle gange på min kæreste og tænker på, at det er utroligt,
at han ikke har givet op for længe siden - han har sørme måttet lægge
skuldre til meget.

> > Det er noget af det, som jeg ikke helt har fået på plads endnu, for jeg
> > føler det nemlig ikke som værende okay at blive bange.
>
> Jeg synes også, at det er svært, meget svært - men jeg kan
> vedkende mig nu, at jeg bliver bange (også overfor andre),
> selvom jeg ikke altid selv synes det er okay - så står jeg
> dog ved, at det er jeg (og så prøver jeg også at "over-
> bevise" mig selv om, at det vitterlig er okay - indimellem
> lykkes det, andre gange "ponker" jeg mig selv fordi det
> er så irriterende, at det stadig kan ske, hvor jeg ikke
> synes det hænger sammen med mine umiddelbare om-
> stændigheder).

Det må være et stort skridt at tage...at stå ved det - også overfor
andre.

Kirstine
--
*Trying to do what works - trying to do what matters*

Boerge Rahbech Jense~ (21-07-2003)
Kommentar
Fra : Boerge Rahbech Jense~


Dato : 21-07-03 15:50

"Kirstine" <kirstine@bernau.dk> wrote in message
news:MPG.1986042a93431f059896cb@news.sunsite.dk...

> Jeg kigger nogle gange på min kæreste og tænker på, at det er utroligt,
> at han ikke har givet op for længe siden - han har sørme måttet lægge
> skuldre til meget.

Er det ikke det, man har kærester til.

Mere seriøst vil jeg gætte på, han er glad for og stolt af, at det netop er
hans skuldre, du bruger. Det er da den største tillid, du kan vise ham.

Med venlig hilsen
Børge
--
Denne meddelelse udtrykker kun mine egne synspunkter og de facts, jeg
kender.
Jeg forbeholder mig til enhver tid ret til at tage fejl og ændre
synspunkter.




Kirstine (21-07-2003)
Kommentar
Fra : Kirstine


Dato : 21-07-03 17:18

In article <3f1bff05$0$24718$edfadb0f@dread14.news.tele.dk>,
brahbech@post8.tele.dk says...
> "Kirstine" <kirstine@bernau.dk> wrote in message
> news:MPG.1986042a93431f059896cb@news.sunsite.dk...
>
> > Jeg kigger nogle gange på min kæreste og tænker på, at det er utroligt,
> > at han ikke har givet op for længe siden - han har sørme måttet lægge
> > skuldre til meget.
>
> Er det ikke det, man har kærester til.

Jow

> Mere seriøst vil jeg gætte på, han er glad for og stolt af, at det netop er
> hans skuldre, du bruger. Det er da den største tillid, du kan vise ham.

Tænk - det er faktisk mere eller mindre ordret, hvad han har sagt til
mig, når jeg har undskyldt al det besvær, som han skal bøvle med på
grund af mig.

Kirstine
--
*Trying to do what works - trying to do what matters*

PerX ... (22-07-2003)
Kommentar
Fra : PerX ...


Dato : 22-07-03 13:21

In article <MPG.1986308d9b16bf19896cf@news.sunsite.dk>,
kirstine@bernau.dk says...
> In article <3f1bff05$0$24718$edfadb0f@dread14.news.tele.dk>,
> brahbech@post8.tele.dk says...
> > "Kirstine" <kirstine@bernau.dk> wrote in message
> > news:MPG.1986042a93431f059896cb@news.sunsite.dk...

> > Mere seriøst vil jeg gætte på, han er glad for og stolt af, at det netop er
> > hans skuldre, du bruger. Det er da den største tillid, du kan vise ham.
>
> Tænk - det er faktisk mere eller mindre ordret, hvad han har sagt til
> mig, når jeg har undskyldt al det besvær, som han skal bøvle med på
> grund af mig.

Det er også helt rigtigt. Der var en pige jeg var meget glad for, som var
knap så glad for mig, hun ville aldrig drømme om at græde i mit selskab
for det ville være for stort et skridt af intimitetskarakter.


nusle (21-07-2003)
Kommentar
Fra : nusle


Dato : 21-07-03 17:03


"Kirstine" <kirstine@bernau.dk> skrev i en meddelelse
news:MPG.1986042a93431f059896cb@news.sunsite.dk...

Hej,

> Det tænkte jeg faktisk slet ikke på - at man jo bevidst skal vælge at
> bevæge sig i den retning.

Jeg bliver helt "glad" ved at læse dine ord... jeg kommer
til at tænke på, at jeg nogle gange føler mig helt fortabt,
og føler at jeg ikke længere kan se/mærke/finde vej.
Det er faktisk, når jeg ikke er på vej

"Lær kun det videre der er forstået i hjertet. Undervis
så fra hjerte til hjerte, og verden forandres."
Tao

> Det lyder næsten alt for bekendt - at have sådan en autopilot...et
> rigtig godt billede på det. Netop det med, at de mennesker omkring mig,
> som er vigtige i mit liv, ikke kan forstå, hvor "jeg er henne" i mange
> situationer var til at starte med den primære årsag til, at jeg
> besluttede mig for, at jeg må gøre mere.

Det kan jeg godt genkende - jeg følte dog mest, at jeg
reagerede på mine næres reaktioner på mig. Jeg kunne
ikke lide de resultater min egen adfærd udløste - og da
først jeg forstod, at jeg selv i stort set alle henseender
var den udløsende faktor, så gik det pludselig stærkt
med ændringerne. Så er der de mange, mange "tilbage-
fald" at arbejde med, men de er vel bare udtryk for
at jeg ændrer mig langsommere som menneske, end
som "tanker/idéer".

> Jeg kigger nogle gange på min kæreste og tænker på, at det er utroligt,
> at han ikke har givet op for længe siden - han har sørme måttet lægge
> skuldre til meget.

Hvor dejligt for dig, at du har en kæreste der er der.

> Det må være et stort skridt at tage...at stå ved det - også overfor
> andre.

Det er på mange måder en befrielse at kunne være det
jeg er, uden at jeg skal kaste mig ud i alle mulige og umulige
krumspring for ikke at komme til at "afsløre" mig.

Det tager meget mere tid og flere kræfter at "forstille" mig,
end det gør at sige og vise hvem jeg er - der bliver meget
mindre at have kontrol over.

Min søster sagde til mig igår i Valbyparken, noget om
hvordan en eller anden kvinde dog kunne vise sine deller
på ryggen (bluse med åben ryg) på den måde - hvortil
jeg svarede: Jamen, de er der jo.

Er det ikke vidunderligt simpelt (og samtidig ubeskriveligt
svært at nå frem til, og lige så svært at fastholde).

Jeg ved ikke hvorfor der er dage, hvor jeg bare føler,
at jeg er den jeg er - og dage, hvor jeg roder rundt i
det hele og overhovedet ikke kan finde vej.

Jeg har lagt mærke til, at når jeg er i tæt relation med
en mand, så fungerer han som udløsende faktor for
en sand syndflod af følelser, som jeg, når jeg er single
er fri for - når jeg rammes af alle disse følelser en
mand kan vække i mig, så roder jeg meget mere rundt
i det og føler mig forvirret og fortabt - alligevel ønsker
jeg mere end noget andet at kunne "være i" en relation
til en mand, uden at sabotere det ved at falde i gamle
fælder.

Hvis du har udviklet dig, i dit forhold (og det lyder sådan)
- tror jeg du er kommet meget længere end jeg - også
selvom du ikke altid kan mærke det.

mange hilsner
nusle



Kirstine (21-07-2003)
Kommentar
Fra : Kirstine


Dato : 21-07-03 19:16

In article <3f1c0ea2$0$32446$edfadb0f@dread16.news.tele.dk>,
nusle@mail.dk says...
>
> "Kirstine" <kirstine@bernau.dk> skrev i en meddelelse
> news:MPG.1986042a93431f059896cb@news.sunsite.dk...

Hej Nusle

> > Det tænkte jeg faktisk slet ikke på - at man jo bevidst skal vælge at
> > bevæge sig i den retning.
>
> Jeg bliver helt "glad" ved at læse dine ord... jeg kommer
> til at tænke på, at jeg nogle gange føler mig helt fortabt,
> og føler at jeg ikke længere kan se/mærke/finde vej.
> Det er faktisk, når jeg ikke er på vej

*S* Den tror jeg bare, at jeg printer ud og sætter på forsiden af min
dagbog!

> "Lær kun det videre der er forstået i hjertet. Undervis
> så fra hjerte til hjerte, og verden forandres."
> Tao

Kloge ord...

> > Det lyder næsten alt for bekendt - at have sådan en autopilot...et
> > rigtig godt billede på det. Netop det med, at de mennesker omkring mig,
> > som er vigtige i mit liv, ikke kan forstå, hvor "jeg er henne" i mange
> > situationer var til at starte med den primære årsag til, at jeg
> > besluttede mig for, at jeg må gøre mere.
>
> Det kan jeg godt genkende - jeg følte dog mest, at jeg
> reagerede på mine næres reaktioner på mig. Jeg kunne
> ikke lide de resultater min egen adfærd udløste - og da
> først jeg forstod, at jeg selv i stort set alle henseender
> var den udløsende faktor, så gik det pludselig stærkt
> med ændringerne. Så er der de mange, mange "tilbage-
> fald" at arbejde med, men de er vel bare udtryk for
> at jeg ændrer mig langsommere som menneske, end
> som "tanker/idéer".

Min erkendelse minder meget om din, så jeg sidder her og føler mig
pludseligt en anelse mere rolig. Selvom jeg endnu ikke helt er kommet
mig over, hvad mit ansvar egentlig er, så tror jeg på, at det kan lade
sig gøre.

Som du er inde på i en anden tråd, så er den slags adfærd, tillært som
ren overlevelsesmekanisme, meget svær at aflære. Jeg tror, at det
allersværeste er at erkende sin egen andel i det, der ikke virker - kan
man det, kan man også ændre på den andel. At det så godt måtte gå lidt
hurtigere...

> > Det må være et stort skridt at tage...at stå ved det - også overfor
> > andre.
>
> Det er på mange måder en befrielse at kunne være det
> jeg er, uden at jeg skal kaste mig ud i alle mulige og umulige
> krumspring for ikke at komme til at "afsløre" mig.
>
> Det tager meget mere tid og flere kræfter at "forstille" mig,
> end det gør at sige og vise hvem jeg er - der bliver meget
> mindre at have kontrol over.

Og lige nøjagtig her beskriver du det, som er allersværest for mig.
Hvilke reaktioner er du blevet mødt med, når du vælger ikke at lade som
om??

(Du behøver ikke svare, hvis det er for tæt på..)

> Min søster sagde til mig igår i Valbyparken, noget om
> hvordan en eller anden kvinde dog kunne vise sine deller
> på ryggen (bluse med åben ryg) på den måde - hvortil
> jeg svarede: Jamen, de er der jo.
>
> Er det ikke vidunderligt simpelt (og samtidig ubeskriveligt
> svært at nå frem til, og lige så svært at fastholde).

Jo

> Jeg ved ikke hvorfor der er dage, hvor jeg bare føler,
> at jeg er den jeg er - og dage, hvor jeg roder rundt i
> det hele og overhovedet ikke kan finde vej.

Måske det handler om overskud...

> Jeg har lagt mærke til, at når jeg er i tæt relation med
> en mand, så fungerer han som udløsende faktor for
> en sand syndflod af følelser, som jeg, når jeg er single
> er fri for - når jeg rammes af alle disse følelser en
> mand kan vække i mig, så roder jeg meget mere rundt
> i det og føler mig forvirret og fortabt - alligevel ønsker
> jeg mere end noget andet at kunne "være i" en relation
> til en mand, uden at sabotere det ved at falde i gamle
> fælder.

Det er nok også netop i tætte relationer, at det er sværest at holde
fast. Og om at turde stole på, at partneren vil hjælpe en tilbage, hvis
man mister fodfæstet for meget.

Noget helt andet er, at jeg tror, at det kræver noget særligt af en
mand, der skal være i et forhold til en kvinde, der i den grad er
bevidst om sig selv og egentilstand. Hvis han ikke er villig til at
rumme det ekstra, så bliver det svært.

> Hvis du har udviklet dig, i dit forhold (og det lyder sådan)
> - tror jeg du er kommet meget længere end jeg - også
> selvom du ikke altid kan mærke det.

Al den positive udvikling, som jeg har opnået gennem de sidste år, er
sket i mit parforhold. Tror ikke jeg ville være til i dag, hvis det ikke
var for min kæreste, som har hjulpet, støttet, skubbet og heppet hele
vejen fra klynkende, misbrugende super-offer til clean overlever med
knapt så klynkende tendenser.

Jeg er måske rykket på andre områder end dig - og jeg er meget
taknemmelig for, at du vil dele dine erfaringer med mig.

Kirstine
--
*Trying to do what works - trying to do what matters*

Sabina Hertzum (21-07-2003)
Kommentar
Fra : Sabina Hertzum


Dato : 21-07-03 20:29

Kirstine wrote:

>> Det tager meget mere tid og flere kræfter at "forstille" mig,
>> end det gør at sige og vise hvem jeg er - der bliver meget
>> mindre at have kontrol over.
>
> Og lige nøjagtig her beskriver du det, som er allersværest for mig.
> Hvilke reaktioner er du blevet mødt med, når du vælger ikke at lade
> som om??
>
> (Du behøver ikke svare, hvis det er for tæt på..)

hej Kirstine...

jeg ved godt dette spørgsmål ikke er til mig, men selve processen, med at
holde op med at forestille sig (fremstille sig som noget man ikke er inderst
inde), er noget jeg kan nikke genkendende til..... så jeg håber du kan
tilgive at jeg alligevel svarer....

da jeg i sin tid blev syg skete det pludselig at jeg ikke havde så mange
kræfter mere..... det betød at jeg ikke kunne de samme ting som jeg kunne
førhen, og knapt nok havde kræfterne til at lade som om at jeg kunne......
jeg havde dengang en veninde som jeg hang meget sammen med..... jeg var ikke
100% mig selv i selskab med hende, da hun var langt mere udadvendt end jeg
nogensinde har været, og jeg konstant havde en følelse af at det kunne jeg
ikke leve op til..... det gjorde dog ikke at jeg ikke prøvede at leve op til
det.....
hvilket også fik mig til at fremstå som udadvendt party-girl, der flirtede
og dansede med alle(overfor hende) i de situationer, hvor jeg egentlig
trivedes bedst med at sidde i et hjørne og snakke, eller bare danse med den
ene partner jeg nu dansede med.....
da jeg så bliver syg bliver jeg opmærksom ¨på at jeg skal til at være mere
tro mod mig selv.... hvilket resulterer i at jeg afviser hende lidt
oftere.... ikke er så udadvendt som før, og ofte må afslå bare det at
danse.....
hendes reaktion var jo at "du har forandret dig"... "hvad er der sket med
dig".... "det er også ham din kærestes skyld det hele".... og lignende
udtalelser...
det var svært for hende( og andre) at tro på at den forandring i mig var
"long overdue" og kom fra et endelig ærligt hjerte.......
det resulterer desværre i at vores venskab ryger på den bekostning..... hun
kunne ikke acceptere den person jeg var under den udadvendte facade jeg
(desværre) selv havde puttet op........ et eller andet sted var facaden
kommet op fordi jeg ønskede at være sådan...... men inderst inde var det
bare ikke mig..... og det tærerede mere på mig end nogen kan forestille
sig.....
den oprindelige proces tog nogle år, og startede da jeg blev singel i august
for 5 år siden..... eskalerede da jeg blev syg 6 mdr senere, og kuliminerede
da jeg kom i seriøs behandling med prednisolon.... og den fortsætter stadig
selvom jeg nu kan se at jeg er kommet enormt langt.......

i dag kan jeg godt se at det venskab ikke var det bedste for mig..... jeg
har stadig sporadisk kontakt til hende...... hun er i mellemtiden også
efterhånden etableret i et forhold og hus, og arbejder på at få et barn
også....... det har givet hende en ro til at indse min situation, men
desværre ikke forstå den alligevel..... hvilket er medvirkende til at
venskabet ikke er genoptaget....

det skal siges at jeg selv føler jeg havde et liv før jeg blev syg, og et
efter..... ligesom jeg har gamle venskaber fra før og nye fra efter..... det
er meget meget få der er kommet med over på "den anden side", igen fordi jeg
har forandret mig, og er blevet mere "mig" end jeg var før......

det er desværre den pris jeg har måtte betale.... men jeg trøster mig med at
jeg efterfølgende har fået langt flere og langt ærligere og dybere venskaber
end jeg havde før......
--
Knus Sabina

www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.



Kirstine (22-07-2003)
Kommentar
Fra : Kirstine


Dato : 22-07-03 06:44

In article <bfhete$6pf$1@dknews.tiscali.dk>, sabina18072003
@mandezonen.dk says...

Hej Sabina

> jeg ved godt dette spørgsmål ikke er til mig, men selve processen, med at
> holde op med at forestille sig (fremstille sig som noget man ikke er inderst
> inde), er noget jeg kan nikke genkendende til..... så jeg håber du kan
> tilgive at jeg alligevel svarer....

Så pyt da

Arj - jo flere, der vil dele deres erfaringer, jo bedre.

> da jeg i sin tid blev syg skete det pludselig at jeg ikke havde så mange
> kræfter mere..... det betød at jeg ikke kunne de samme ting som jeg kunne
> førhen, og knapt nok havde kræfterne til at lade som om at jeg kunne......
> jeg havde dengang en veninde som jeg hang meget sammen med..... jeg var ikke
> 100% mig selv i selskab med hende, da hun var langt mere udadvendt end jeg
> nogensinde har været, og jeg konstant havde en følelse af at det kunne jeg
> ikke leve op til..... det gjorde dog ikke at jeg ikke prøvede at leve op til
> det.....

Det er en spøjs mekanisme...at vi så blindt forsøger at leve op til det,
andre forventer - og nogle gange det, vi *tror* andre forventer.

> hvilket også fik mig til at fremstå som udadvendt party-girl, der flirtede
> og dansede med alle(overfor hende) i de situationer, hvor jeg egentlig
> trivedes bedst med at sidde i et hjørne og snakke, eller bare danse med den
> ene partner jeg nu dansede med.....

Ja, det kan jeg sagtens nikke genkendende til, selvom situationerne for
mig er nogle andre.

> da jeg så bliver syg bliver jeg opmærksom ¨på at jeg skal til at være mere
> tro mod mig selv.... hvilket resulterer i at jeg afviser hende lidt
> oftere.... ikke er så udadvendt som før, og ofte må afslå bare det at
> danse.....
> hendes reaktion var jo at "du har forandret dig"... "hvad er der sket med
> dig".... "det er også ham din kærestes skyld det hele".... og lignende
> udtalelser...

For (indsæt selv eder i rette mængde) - hvor er det ærgeligt.

> det var svært for hende( og andre) at tro på at den forandring i mig var
> "long overdue" og kom fra et endelig ærligt hjerte.......

Netop det bekymrer mig - dog ikke så meget i forhold til venskaber, for
det ekselerer jeg ikke i.

> det resulterer desværre i at vores venskab ryger på den bekostning..... hun
> kunne ikke acceptere den person jeg var under den udadvendte facade jeg
> (desværre) selv havde puttet op........ et eller andet sted var facaden
> kommet op fordi jeg ønskede at være sådan...... men inderst inde var det
> bare ikke mig..... og det tærerede mere på mig end nogen kan forestille
> sig.....

Det kræver afsindig mange kræfter.

> den oprindelige proces tog nogle år, og startede da jeg blev singel i august
> for 5 år siden..... eskalerede da jeg blev syg 6 mdr senere, og kuliminerede
> da jeg kom i seriøs behandling med prednisolon.... og den fortsætter stadig
> selvom jeg nu kan se at jeg er kommet enormt langt.......

Selvom processen kan være strid, så er det nu herligt, når man
pludseligt bliver mindet om, hvor meget positivt, man har opnået

> det skal siges at jeg selv føler jeg havde et liv før jeg blev syg, og et
> efter..... ligesom jeg har gamle venskaber fra før og nye fra efter..... det
> er meget meget få der er kommet med over på "den anden side", igen fordi jeg
> har forandret mig, og er blevet mere "mig" end jeg var før......

Den "livsopdeling" kender jeg godt, og som du har jeg måttet sande, at
ingen har kunnet følge med fra før til efter.

> det er desværre den pris jeg har måtte betale.... men jeg trøster mig med at
> jeg efterfølgende har fået langt flere og langt ærligere og dybere venskaber
> end jeg havde før......

De nye venskaber har jeg endnu til gode - jeg er sikker på, at de vil
komme, den dag jeg selv er klar til det.

Det er altså dejligt livsbekræftende at læse en beretning som din *S*

Kirstine
--
*Trying to do what works - trying to do what matters*

PerX ... (22-07-2003)
Kommentar
Fra : PerX ...


Dato : 22-07-03 13:36

In article <MPG.1986ed7aa90c24799896d1@news.sunsite.dk>,
kirstine@bernau.dk says...
> Det er en spøjs mekanisme...at vi så blindt forsøger at leve op til det,
> andre forventer - og nogle gange det, vi *tror* andre forventer.
>

Omvendt, selvom folk er ligeglade når de spørger "hvordan går det" bliver
de sgu så mobsede når man svarer "Hvis du var interesseret ville ud også
vide det" ;)


Kirstine (22-07-2003)
Kommentar
Fra : Kirstine


Dato : 22-07-03 15:35

In article <MPG.19874e17dcf1a091989d0f@news.usenetserver.com>, hyp1999
@hotmail_remove_this_.com says...
> In article <MPG.1986ed7aa90c24799896d1@news.sunsite.dk>,
> kirstine@bernau.dk says...
> > Det er en spøjs mekanisme...at vi så blindt forsøger at leve op til det,
> > andre forventer - og nogle gange det, vi *tror* andre forventer.
> >
>
> Omvendt, selvom folk er ligeglade når de spørger "hvordan går det" bliver
> de sgu så mobsede når man svarer "Hvis du var interesseret ville ud også
> vide det" ;)

*hehe* Ja, for så lever du jo ikke op til deres forventninger, og
hvordan skal de så kunne regne ud, hvad du forventer?

Kirstine
--
*Trying to do what works - trying to do what matters*

N/A (22-07-2003)
Kommentar
Fra : N/A


Dato : 22-07-03 09:01



nusle (22-07-2003)
Kommentar
Fra : nusle


Dato : 22-07-03 09:01


"Kirstine" <kirstine@bernau.dk> skrev i en meddelelse
news:MPG.1986ed7aa90c24799896d1@news.sunsite.dk...

Hej,

> > det skal siges at jeg selv føler jeg havde et liv før jeg blev syg, og
et
> > efter..... ligesom jeg har gamle venskaber fra før og nye fra efter.....
det
> > er meget meget få der er kommet med over på "den anden side", igen fordi
jeg
> > har forandret mig, og er blevet mere "mig" end jeg var før......
>
> Den "livsopdeling" kender jeg godt, og som du har jeg måttet sande, at
> ingen har kunnet følge med fra før til efter.

De mennesker der betyder mest af alt, min familie og mine
næreste venner - de er faktisk fulgt med hver og en.

Det er ikke foregået uden "sværdslag", og der har været
perioder, hvor det har været svært - men det handler også,
synes jeg, om at respektere at det at jeg forandre mig,
skaber reaktioner i de som holder af mig - og de reaktioner
må jeg også i visse henseender imødegå. F.eks. rakte jeg
ud til min søster efter en pause (i kølvandet på et ophedet
opgør) på ca. 4 mdr. Jeg elsker hende jo, og vidste godt
at hendes reaktion kom, fordi hun selv slås med ting der
ligner mine (vi kommer jo da fra samme grundvilkår) og
mine forandringer skabte forvirring og angst i hende, og
et eller andet sted havde/har hun brug for at jeg forbliver
den jeg er - så hun ikke også selv føler hun mister fodfæste
for en stund (om ikke andet så i relationen til mig).

Når jeg ser på de sidste 10 år, synes jeg at jeg kan se, at
det at jeg har taget udviklingstrin, også har rokket ved
mine kæres liv. Også de har udviklet sig og forandret sig.
Hvis jeg skal være helt ærlig, så synes jeg faktisk, at
min far, mine søstre, min store steddatter, min livslange
veninde og mine børns reserve-bedsteforældre (som er
de mennesker der er allertættest på mig), alle som en har
gjort en stor indsats for at følge mig og bevare vores
tætte bånd. Og jeg føler mig mere forbundet med dem
nu end før. Vigtigst af alt, mine børn har udviklet sig
sammen med mig - og selvom det til tider har været
meget lidt sjovt for dem, så profitterer de også af det.

Der vil komme en dag, hvor børnene vil forstå det, når
jeg takker dem for deres aldrig svigtende loyalitet og
deres store kærlighed - de er uden sidestykke den største
gave livet har givet mig. De har trukket blidt i mig, når jeg
har været "gået i stå", de har holdt fast i mig, når tingene
gik for stærkt og de har elsket mig uforanderligt gennem
alle tider.

Og det forunderlige er også, at hvis der er noget galt, er
børnene det bedste barometer - de fornemmer det med
det samme og reagerer ganske spontant på det. De siger
tingene så dejligt direkte, og gør selv det mest komplekse,
enkelt og ligetil. Jeg skal bare lytte og give dem plads.

Jeg ville egentlig ønske, at jeg kunne elske en mand på
samme uforbeholdne måde som jeg elsker mine børn.
Det gør kærligheden enkel, den er bare.

mange hilsner
nusle



N/A (22-07-2003)
Kommentar
Fra : N/A


Dato : 22-07-03 15:28



Kirstine (22-07-2003)
Kommentar
Fra : Kirstine


Dato : 22-07-03 15:28

In article <3f1cef1c$0$76082$edfadb0f@dread11.news.tele.dk>,
nusle@mail.dk says...
>
> "Kirstine" <kirstine@bernau.dk> skrev i en meddelelse
> news:MPG.1986ed7aa90c24799896d1@news.sunsite.dk...

> > Den "livsopdeling" kender jeg godt, og som du har jeg måttet sande, at
> > ingen har kunnet følge med fra før til efter.
>
> De mennesker der betyder mest af alt, min familie og mine
> næreste venner - de er faktisk fulgt med hver og en.

Det er fantastisk dejligt at høre

> Det er ikke foregået uden "sværdslag", og der har været
> perioder, hvor det har været svært - men det handler også,
> synes jeg, om at respektere at det at jeg forandre mig,
> skaber reaktioner i de som holder af mig - og de reaktioner
> må jeg også i visse henseender imødegå.

Og det må jeg erkende, at jeg ikke har været god til. Jeg "forsvandt" i
en lang periode, og da jeg var klar til at genoptage kontakten, kunne
jeg ikke tackle, at resten af verden ikke var fulgt med af sig selv. Jeg
røg lige tilbage i offerrollen og var sikker på, at det hele handlede
om, at ingen i virkeligheden undte mig de forandringer.

Det er først nu, at jeg langsomt er ved at finde fodfæste i dét virvar
og skelne mellem de, som ikke gider og de, som faktisk gerne ville men
ikke fik chancen.

> Når jeg ser på de sidste 10 år, synes jeg at jeg kan se, at
> det at jeg har taget udviklingstrin, også har rokket ved
> mine kæres liv. Også de har udviklet sig og forandret sig.
> Hvis jeg skal være helt ærlig, så synes jeg faktisk, at
> min far, mine søstre, min store steddatter, min livslange
> veninde og mine børns reserve-bedsteforældre (som er
> de mennesker der er allertættest på mig), alle som en har
> gjort en stor indsats for at følge mig og bevare vores
> tætte bånd. Og jeg føler mig mere forbundet med dem
> nu end før. Vigtigst af alt, mine børn har udviklet sig
> sammen med mig - og selvom det til tider har været
> meget lidt sjovt for dem, så profitterer de også af det.

Det lyder som om, at du har en støttende, forandringsvillig og
viljestærk familie bag dig

Kirstine
--
*Trying to do what works - trying to do what matters*

nusle (22-07-2003)
Kommentar
Fra : nusle


Dato : 22-07-03 08:33


"Kirstine" <kirstine@bernau.dk> skrev i en meddelelse
news:MPG.19864c6283f431149896d0@news.sunsite.dk...

Hej,

> Min erkendelse minder meget om din, så jeg sidder her og føler mig
> pludseligt en anelse mere rolig. Selvom jeg endnu ikke helt er kommet
> mig over, hvad mit ansvar egentlig er, så tror jeg på, at det kan lade
> sig gøre.
>
> Som du er inde på i en anden tråd, så er den slags adfærd, tillært som
> ren overlevelsesmekanisme, meget svær at aflære. Jeg tror, at det
> allersværeste er at erkende sin egen andel i det, der ikke virker - kan
> man det, kan man også ændre på den andel. At det så godt måtte gå lidt
> hurtigere...

Ting ta'r tid - meget frustrerende, ikk'?

> Og lige nøjagtig her beskriver du det, som er allersværest for mig.
> Hvilke reaktioner er du blevet mødt med, når du vælger ikke at lade som
> om??
>
> (Du behøver ikke svare, hvis det er for tæt på..)

Det er helt fint, og en god lejlighed for mig til at få tænkt lidt
over det (igen).

Jeg tror den reaktion, jeg mest bemærker, og møder oftest
må være forvirring.

Vi mennesker er jo ikke statiske størrelser, den ene dag har
vi det på den ene måde, den anden dag har vi det helt
anderledes - det kan såmænd skifte fra sekund til sekund.
Når nu jeg ikke længere altid forstiller mig, så kommer dette
til udtryk - og derfor bliver det svært for mine nære. Jeg er
jo pludselig blevet svær at sætte i bås, og det skaber også
en form for utryghed, indtil de har vænnet sig til mig - nye
mennesker kan også have svært ved at forholde sig til mig.
Et eller andet sted forventes det jo også, at alle forstiller
sig i mindre grad - at man ikke siger; "jeg har det dårligt",
når man bliver spurgt . Og at man ikke det ene øjeblik
viser man er såret og vred, for det næste igen at være
glad. Men sådan er vi faktisk indrettet - hvis vi bare er.

> Måske det handler om overskud...

Ja, det gør det nok.

> Det er nok også netop i tætte relationer, at det er sværest at holde
> fast. Og om at turde stole på, at partneren vil hjælpe en tilbage, hvis
> man mister fodfæstet for meget.

Der er ikke nogen, der har været der længe nok (i de
seneste par år) til at det har været muligt at opbygge
sådanne forventninger til en partner - og desuden har
jeg enten skubbet dem fra mig, eller er gået selv.

> Noget helt andet er, at jeg tror, at det kræver noget særligt af en
> mand, der skal være i et forhold til en kvinde, der i den grad er
> bevidst om sig selv og egentilstand. Hvis han ikke er villig til at
> rumme det ekstra, så bliver det svært.

Og måske skulle man så netop ikke vise hvem man er
for meget i den periode, hvor man blot er ved at lære
hinanden at kende - men det gør jeg. Jeg vil jo gerne
kendes.

> Al den positive udvikling, som jeg har opnået gennem de sidste år, er
> sket i mit parforhold. Tror ikke jeg ville være til i dag, hvis det ikke
> var for min kæreste, som har hjulpet, støttet, skubbet og heppet hele
> vejen fra klynkende, misbrugende super-offer til clean overlever med
> knapt så klynkende tendenser.

Flot - dengang jeg var gift, der skete der stort set ingen-
ting i min udvikling, og hver gang jeg prøvede, så affødte
det så stor angst i min mand, at det satte vores ægteskab
på spil. Forandringer i de mennesker vi holder af, skaber
jo angst hvis man selv enten ikke føler man kan tackle
forandringer, eller hvis forandringerne udløser angst for
at miste osv.

> Jeg er måske rykket på andre områder end dig - og jeg er meget
> taknemmelig for, at du vil dele dine erfaringer med mig.

Tak, og i lige måde

Jeg glæder mig f.eks. meget over at læse, hvordan du
formår at gøre disse ting indenfor parforholdets rammer.

mange hilsner
nusle



Kirstine (22-07-2003)
Kommentar
Fra : Kirstine


Dato : 22-07-03 15:13

In article <3f1ce8ad$0$76068$edfadb0f@dread11.news.tele.dk>,
nusle@mail.dk says...
>
> "Kirstine" <kirstine@bernau.dk> skrev i en meddelelse
> news:MPG.19864c6283f431149896d0@news.sunsite.dk...

Hej Nusle

> > Som du er inde på i en anden tråd, så er den slags adfærd, tillært som
> > ren overlevelsesmekanisme, meget svær at aflære. Jeg tror, at det
> > allersværeste er at erkende sin egen andel i det, der ikke virker - kan
> > man det, kan man også ændre på den andel. At det så godt måtte gå lidt
> > hurtigere...
>
> Ting ta'r tid - meget frustrerende, ikk'?

Vældigt...gad godt at få fingrene i den spade, der traf netop den
beslutning

> > Og lige nøjagtig her beskriver du det, som er allersværest for mig.
> > Hvilke reaktioner er du blevet mødt med, når du vælger ikke at lade som
> > om??

> Jeg tror den reaktion, jeg mest bemærker, og møder oftest
> må være forvirring.

Forvirring er jo sådan set forståeligt nok...og så levner det da håb om,
at relationen kan bestå.

> Vi mennesker er jo ikke statiske størrelser, den ene dag har
> vi det på den ene måde, den anden dag har vi det helt
> anderledes - det kan såmænd skifte fra sekund til sekund.
> Når nu jeg ikke længere altid forstiller mig, så kommer dette
> til udtryk - og derfor bliver det svært for mine nære. Jeg er
> jo pludselig blevet svær at sætte i bås, og det skaber også
> en form for utryghed, indtil de har vænnet sig til mig - nye
> mennesker kan også have svært ved at forholde sig til mig.

Det er netop det, som jeg oplever som det stærke i ikke at lade andre
vide, hvor kaotisk det kan føles indeni - ingen utryghed, ingen tvivl.
At det så ikke virker i længden - i hvert fald ikke for mig - tvinger
mig jo til at tage den tankegang op til revision.

> Et eller andet sted forventes det jo også, at alle forstiller
> sig i mindre grad - at man ikke siger; "jeg har det dårligt",
> når man bliver spurgt . Og at man ikke det ene øjeblik
> viser man er såret og vred, for det næste igen at være
> glad. Men sådan er vi faktisk indrettet - hvis vi bare er.

Det har du da helt ret i...de færreste forventer egentlig et ærligt svar
på sådan et spørgsmål.

> > Det er nok også netop i tætte relationer, at det er sværest at holde
> > fast. Og om at turde stole på, at partneren vil hjælpe en tilbage, hvis
> > man mister fodfæstet for meget.
>
> Der er ikke nogen, der har været der længe nok (i de
> seneste par år) til at det har været muligt at opbygge
> sådanne forventninger til en partner - og desuden har
> jeg enten skubbet dem fra mig, eller er gået selv.

Måske har det været en fordel for mig, at jeg mødte min kæreste, inden
jeg egenlig kom igang med at komme ovenpå. Jeg var for langt ude til at
tænke på ret meget andet end, at nu fik jeg i det mindste tag over
hovedet og et kærligt knus. Så nu, hvor jeg kæmper for meget mere end
bare at overleve, så er min kæreste allerede så tæt på mig, at jeg ikke
er i tvivl - på en eller anden måde rangerer han på et andet plan end
resten af befolkningen. Han spørger nogle gange "Hvad med mig?", når jeg
forsøger at forklare, hvorfor en mand virker skræmmende i en bestemt
situation...og mit bedste svar er, at han jo ikke er en mand *G*

> Og måske skulle man så netop ikke vise hvem man er
> for meget i den periode, hvor man blot er ved at lære
> hinanden at kende - men det gør jeg. Jeg vil jo gerne
> kendes.

Tjah - jeg tror faktisk, at det vil være lige så svært, hvis du lægger
låg på i starten, for så bliver det jo en ændring af spillereglerne, når
du så slipper taget. Og er der noget, vi er gode til at lære og har
svært ved at aflære, så er det, hvordan andre er i forhold til os selv.

> > Al den positive udvikling, som jeg har opnået gennem de sidste år, er
> > sket i mit parforhold. Tror ikke jeg ville være til i dag, hvis det ikke
> > var for min kæreste, som har hjulpet, støttet, skubbet og heppet hele
> > vejen fra klynkende, misbrugende super-offer til clean overlever med
> > knapt så klynkende tendenser.
>
> Flot - dengang jeg var gift, der skete der stort set ingen-
> ting i min udvikling, og hver gang jeg prøvede, så affødte
> det så stor angst i min mand, at det satte vores ægteskab
> på spil.

Igen tror jeg, at det har været en fordel, at vi mødtes, som vi gjorde.
Min kæreste har fortalt, at han i første omgang faldt for det
potentiale, som han så i mig - at han med det samme fornemmede, at jeg
var langt fra det, som i virkeligheden var mig.

I retrospekt har jeg flere gange undret mig over, at han turde gå ind i
et forhold på det udgangspunkt. Omvendt har jeg lige så ofte priset mig
lykkelig for, at han er et reelt menneske.

> Forandringer i de mennesker vi holder af, skaber
> jo angst hvis man selv enten ikke føler man kan tackle
> forandringer, eller hvis forandringerne udløser angst for
> at miste osv.

Det er jo det. Især hvis man føler, at forandringerne leder i en anden
retning end den, man selv vil.

Kirstine
--
*Trying to do what works - trying to do what matters*

PerX ... (22-07-2003)
Kommentar
Fra : PerX ...


Dato : 22-07-03 13:25

In article <3f1c0ea2$0$32446$edfadb0f@dread16.news.tele.dk>,
nusle@mail.dk says...
> Min søster sagde til mig igår i Valbyparken, noget om
> hvordan en eller anden kvinde dog kunne vise sine deller
> på ryggen (bluse med åben ryg) på den måde - hvortil
> jeg svarede: Jamen, de er der jo.

Yes! Flere kvinder i frækt tøj uanset hvordan se der ud *G*


Henning (22-07-2003)
Kommentar
Fra : Henning


Dato : 22-07-03 07:27

Kirstine wrote:

> Jeg kigger nogle gange på min kæreste og tænker på, at det er
> utroligt,
> at han ikke har givet op for længe siden - han har sørme måttet lægge
> skuldre til meget.

Når man elsker, kan man rumme uendelig meget

MVH
Henning


Kirstine (22-07-2003)
Kommentar
Fra : Kirstine


Dato : 22-07-03 14:19

In article <3f1cd90f$0$97208$edfadb0f@dread12.news.tele.dk>,
h2m@madsen.mail.dk says...
> Kirstine wrote:
>
> > Jeg kigger nogle gange på min kæreste og tænker på, at det er
> > utroligt,
> > at han ikke har givet op for længe siden - han har sørme måttet lægge
> > skuldre til meget.
>
> Når man elsker, kan man rumme uendelig meget

Heldigvis - kærlighed er altså den ultimative optur

Kirstine
--
*Trying to do what works - trying to do what matters*

PerX ... (22-07-2003)
Kommentar
Fra : PerX ...


Dato : 22-07-03 13:18

In article <MPG.1986042a93431f059896cb@news.sunsite.dk>,
kirstine@bernau.dk says...
> Jeg kigger nogle gange på min kæreste og tænker på, at det er utroligt,
> at han ikke har givet op for længe siden - han har sørme måttet lægge
> skuldre til meget.

Nogle kvinder er værd at elske meget - det lyder som han har fundet sin
:)


Henning (20-07-2003)
Kommentar
Fra : Henning


Dato : 20-07-03 13:49

Kirstine wrote:

> Jeg er lidt nysgerrig efter, hvilken terapeutuddannelse, du har taget
> - for så vidt jeg ved, findes der ret mange forskellige? Det kan - som
> potentiel bruger af en terapeut - være enormt svært at hitte rede i.

På dansk vil metoden være i retning af det der kaldes
aktiv lytning, Der er ingen egentlig dansk betegnelse
for det, men går ud på at revaluere hændelser/episoder,
der har sat spor, så når man erindre dem, får de samme
følelser som den gang, der er også en snert af gestalt-terapi
i metoden, f. eks. handler erindringen om en episode man
ikke fysisk magtede i forhold til en anden person, kan jeg
som terapeut gå ind og "tabe kampen" i f. eks. en brydekamp
der måske varer ½ time ( altså agere skadevolder, der bliver
den lille både fysisk og psykisk ) Der er også lidt primal-
skrig terapi i det, kort sag noget der dækker flere former,
men ingen terapeutisk teori/metode er rendyrket en-strenget,
men bare et bacis redskab, hvor man må bruge sin erfaring
og fantasi i forhold til den man er over for.

Når vi er inde på at tale om følelser i relation til andre
mennesker, er det jo som sådan, de negative følelser
man ønsker at slippe af med, medens man jo i sagens
natur ønsker at bevare de følelser der bringer en glæde
og velvære.

MVH
Henning


Kirstine (20-07-2003)
Kommentar
Fra : Kirstine


Dato : 20-07-03 14:04

In article <3f1a8f9a$0$97169$edfadb0f@dread12.news.tele.dk>,
h2m@madsen.mail.dk says...

> SNIP om terapiform

> kort sag noget der dækker flere former,
> men ingen terapeutisk teori/metode er rendyrket en-strenget,
> men bare et bacis redskab, hvor man må bruge sin erfaring
> og fantasi i forhold til den man er over for.

Okay - takker for svaret

Så vidt jeg kan se, har langt de fleste terapeuter også flere
uddannelser bag sig; NLP, ID, kognitiv oa. Så det må vel gælde om at
finde en terapeut, der har så meget erfaring - også uddannelsesmæssigt -
som muligt.

> Når vi er inde på at tale om følelser i relation til andre
> mennesker, er det jo som sådan, de negative følelser
> man ønsker at slippe af med, medens man jo i sagens
> natur ønsker at bevare de følelser der bringer en glæde
> og velvære.

Just præcis.

Kirstine
--
*Trying to do what works - trying to do what matters*

PerX ... (20-07-2003)
Kommentar
Fra : PerX ...


Dato : 20-07-03 13:28

In article <3f16486f$0$97251$edfadb0f@dread12.news.tele.dk>,
h2m@madsen.mail.dk says...
> PerX ... wrote:
>
> > Og det mener jeg så er en latterlig stupid holdning. Ja, man kan
> > vælge at lade være med at skrive et svar. Men hvis noget går mig på
> > følelsesmæssige så kan jeg ikke bare vælge at ignorer det. Jeg kan
> > forsøge men det virker ikke - og jeg stiller mig meget uforstående
> > overfor at der findes homo sapiens som påstår at det kan man bare. De
> > må
> > sgu være mutanter.
>
> Næh, bare mennesker der har fundet en anden måde at anskue
> livet på, har bearbejdet deres følelser, så de har en mere
> rationel måde at reagere på

Irrelevant da jeg ikke talte om at at reagere men om at føle. fx, jeg kan
sige nok så mange gang til mig selv der ikke er noget at være bange for,
men hvis jeg føler frygt føler jeg frygt.



Kirstine (20-07-2003)
Kommentar
Fra : Kirstine


Dato : 20-07-03 14:01

In article <MPG.1984a933ab1243bd989cf6@news.usenetserver.com>, hyp1999
@hotmail_remove_this_.com says...
> In article <3f16486f$0$97251$edfadb0f@dread12.news.tele.dk>,
> h2m@madsen.mail.dk says...

> > Næh, bare mennesker der har fundet en anden måde at anskue
> > livet på, har bearbejdet deres følelser, så de har en mere
> > rationel måde at reagere på
>
> Irrelevant da jeg ikke talte om at at reagere men om at føle. fx, jeg kan
> sige nok så mange gang til mig selv der ikke er noget at være bange for,
> men hvis jeg føler frygt føler jeg frygt.

Det er vel heller ikke selve følelsen, det handler om - nærmere
reaktionen på den følelse.

Kirstine
--
*Trying to do what works - trying to do what matters*

Per Moreau (04-07-2003)
Kommentar
Fra : Per Moreau


Dato : 04-07-03 16:04


"Boerge Rahbech Jensen" <brahbech@post8.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:3f058fbd$0$97263$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
>
> "PerX ..." <hyp1999@hotmail_remove_this_.com> wrote in message
> news:MPG.196fa85c484a6aec989c46@news.usenetserver.com...
>
> > Så længe du ikke overfalder nogen eller bryde lovene så kan du vel føle
> > og reagere som du har lyst.
>
> OK. Jeg er (for?) nem, så Rasmus og du har allerede overtalt mig til at
> vende tilbage. Det hjalp nok lidt, at jeg var en tur nede i byen for at
købe
> lidt ind.
>
> Som alternativ kan jeg jo lægge Martin og Sabina i mit kill-filter, og
glæde
> mig over, at jeg ikke har ret mange penge i denne måned, hvorved risikoen
> for at møde nogle søde piger, som jeg uretmæssigt tillægger den samme
> ubehagelige adfærd, som jeg netop oplevede fra Sabinas side.
>
Der vil jeg med det samme også råde dig til at tilføje denne mail adresse
til dit kill-filter også: bruun_jens@hotmail.com
Jeg smed ham i killen for små 6mdr siden fordi at han var ekstremt grov
over for andre postere der spurgte om råd i flere forskellige grupper.
Så slipper du også for ham, hvis han nu pludselig en dag skulle finde på at
hærge gruppen her også med sine grove svar og indlæg, for ingen
kan føle sig sikker for ham.

Mvh
Per M.





Boerge Rahbech Jense~ (04-07-2003)
Kommentar
Fra : Boerge Rahbech Jense~


Dato : 04-07-03 16:11


"Per Moreau" <gndsplitting@OHNOhotmail.com> wrote in message
news:3oacnZn5Vv8vCpiiRTvUpQ@giganews.com...

> Der vil jeg med det samme også råde dig til at tilføje denne mail adresse
> til dit kill-filter også: bruun_jens@hotmail.com

Det har jeg nu gjort. Mange tak for rådet.

Med venlig hilsen
Børge
--
Denne meddelelse udtrykker kun mine egne synspunkter og de facts, jeg
kender.
Jeg forbeholder mig til enhver tid ret til at tage fejl og ændre
synspunkter.



Henning (04-07-2003)
Kommentar
Fra : Henning


Dato : 04-07-03 19:10

Boerge Rahbech Jensen wrote:

> For en mand som mig blev oplevelsen ikke ringere
> af, at jeg kunne kigge på, at nogle ganske kønne, voksne piger brugte
> deres sportstrænede kroppe.

God du ikke lader dig vælte af pinden, du har sgu en masse
kvalitet

Jeg var for år tilbage vild med at se kvindelige skøjteløbere
senere blev det enkelt-kvinde-gymnastik *G*
( Det holdt jeg op med, da det blev de rene børn der
deltog i internationale konkurangser )

MVH
Henning



Sabina Hertzum (04-07-2003)
Kommentar
Fra : Sabina Hertzum


Dato : 04-07-03 15:52

PerX ... wrote:
> Det er muligt der er et par stykker som er blevet irriteret på dig,
> men jeg tvivler på du har forårsaget smerte.

sjovt nok er jeg ikke engang blevet irriteret eller noget der bare ligner på
børge.....
at jeg synes han har reageret uhensigtsmæssigt og min påtale heraf har
udelukkende været et forsøg på at hjælpe ham til at opbygge en barriere
omkring sig sådan at han ikke bliver så alvorligt påvirket fremover......

personligt synes jeg det er trist når en person ikke kan adskille debat fra
virkelighed...... og det er hvad jeg fornemmer der er sket her.....
for mig har dette aldrig været personligt.......

--
Knus Sabina

www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.



PerX ... (04-07-2003)
Kommentar
Fra : PerX ...


Dato : 04-07-03 18:35

In article <be44am$o8e$1@dknews.tiscali.dk>, sabina@SPAMmandezonen.dk
says...
> PerX ... wrote:
> > Det er muligt der er et par stykker som er blevet irriteret på dig,
> > men jeg tvivler på du har forårsaget smerte.
>
> sjovt nok er jeg ikke engang blevet irriteret eller noget der bare ligner på
> børge.....
> at jeg synes han har reageret uhensigtsmæssigt og min påtale heraf har
> udelukkende været et forsøg på at hjælpe ham til at opbygge en barriere
> omkring sig sådan at han ikke bliver så alvorligt påvirket fremover......

Noget kunne tyde på det slog fejl :)

>
> personligt synes jeg det er trist når en person ikke kan adskille debat fra
> virkelighed...... og det er hvad jeg fornemmer der er sket her.....
> for mig har dette aldrig været personligt.......

Evnen for konflikt vudering er nok noget man også helst skal lære som
ung. Men jeg har det da nok noget af det sammen, idet jeg ikke er sikker
på man kan skilde meningen fra manden. Noget andet er at det meste ikke
er værd at hidse sig op over :)


Boerge Rahbech Jense~ (04-07-2003)
Kommentar
Fra : Boerge Rahbech Jense~


Dato : 04-07-03 19:57

"PerX ..." <hyp1999@hotmail_remove_this_.com> wrote in message
news:MPG.196fd914d4d00643989c52@news.usenetserver.com...
> In article <be44am$o8e$1@dknews.tiscali.dk>, sabina@SPAMmandezonen.dk
> says...

> > sjovt nok er jeg ikke engang blevet irriteret eller noget der bare
ligner på
> > børge.....
> > at jeg synes han har reageret uhensigtsmæssigt og min påtale heraf har
> > udelukkende været et forsøg på at hjælpe ham til at opbygge en barriere
> > omkring sig sådan at han ikke bliver så alvorligt påvirket
fremover......
>
> Noget kunne tyde på det slog fejl :)

Ja - og jeg har heller ikke lyst til at (gen-)opbygge en sådan barriere. Det
har jeg prøvet alt for længe tidligere. Min erfaring er nemlig, at en
følelsesmæssig barriere beskytter mod _alle_ følelser - også kærlighed og
glæde. Det er en høj pris at betale.

En anden bivirkning er, at man ikke kan mærke verden gennem en sådan
barriere, men kun kan mærke sig selv. Dermed kan man næppe overskue at
stille spørgsmålstegn ved sine egne holdninger, men er nødsaget til at gå ud
fra, man selv har ret under alle forhold.

Med venlig hilsen
Børge
--
Denne meddelelse udtrykker kun mine egne synspunkter og de facts, jeg
kender.
Jeg forbeholder mig til enhver tid ret til at tage fejl og ændre
synspunkter.



Kirstine (04-07-2003)
Kommentar
Fra : Kirstine


Dato : 04-07-03 21:26

In article <3f05d0d3$0$24628$edfadb0f@dread14.news.tele.dk>,
brahbech@post8.tele.dk says...
> "PerX ..." <hyp1999@hotmail_remove_this_.com> wrote in message
> news:MPG.196fd914d4d00643989c52@news.usenetserver.com...
> > In article <be44am$o8e$1@dknews.tiscali.dk>, sabina@SPAMmandezonen.dk
> > says...
>
> > > sjovt nok er jeg ikke engang blevet irriteret eller noget der bare
> ligner på
> > > børge.....
> > > at jeg synes han har reageret uhensigtsmæssigt og min påtale heraf har
> > > udelukkende været et forsøg på at hjælpe ham til at opbygge en barriere
> > > omkring sig sådan at han ikke bliver så alvorligt påvirket
> fremover......
> >
> > Noget kunne tyde på det slog fejl :)
>
> Ja - og jeg har heller ikke lyst til at (gen-)opbygge en sådan barriere. Det
> har jeg prøvet alt for længe tidligere. Min erfaring er nemlig, at en
> følelsesmæssig barriere beskytter mod _alle_ følelser - også kærlighed og
> glæde. Det er en høj pris at betale.

Jamen - kunne det tænkes, at der findes en gylden middelvej? Hvor du kan
mærke de følelser, som er store og nødvendige og samtidig kan sortere
det andet fra?

> En anden bivirkning er, at man ikke kan mærke verden gennem en sådan
> barriere, men kun kan mærke sig selv. Dermed kan man næppe overskue at
> stille spørgsmålstegn ved sine egne holdninger, men er nødsaget til at gå ud
> fra, man selv har ret under alle forhold.

Det handler da vel ikke om, at hvis du skal kunne læse et indlæg på
usenet uden at blive så følelsesladet, så er du nødt til at tage samme
afstand fra alt andet i dit liv?

Kirstine
--
*Trying to do what works - trying to do what matters*

Boerge Rahbech Jense~ (05-07-2003)
Kommentar
Fra : Boerge Rahbech Jense~


Dato : 05-07-03 08:42

"Kirstine" <kirstine@bernau.dk> wrote in message
news:MPG.1970013db130f61d989690@news.sunsite.dk...

> Jamen - kunne det tænkes, at der findes en gylden middelvej? Hvor du kan
> mærke de følelser, som er store og nødvendige og samtidig kan sortere
> det andet fra?

Denne gyldne middelvej har jeg ikke fundet endnu, nok fordi jeg ikke har
fundet ud af hvilke følelser, der er nødvendige. Noget, jeg har fundet ud
af, er, at langt størstedelen af mit liv har jeg ikke markeret mine grænser
godt nok og netop ignoreret så meget, der kunne opfattes som angreb, at jeg
er blevet en slags prygelknabe, som man ikke behøver tage hensyn til, fordi
jeg jo altid er så sød og forstående. Det er ikke holdbart i det lange løb
af flere grunde. Dels er det en type, man hurtigt glemmer som man kan glemme
en gammel sko, man har på. Dels giver det en følelse af, at man ikke har
nogen rettigheder og knap nogen eksistensberettigelse i sig selv, men kun
har rettigheder i kraft af sin status som "lynafleder" for andres
negativitet.

Med venlig hilsen
Børge
--
Denne meddelelse udtrykker kun mine egne synspunkter og de facts, jeg
kender.
Jeg forbeholder mig til enhver tid ret til at tage fejl og ændre
synspunkter.



Kirstine (05-07-2003)
Kommentar
Fra : Kirstine


Dato : 05-07-03 16:22

In article <3f068f85$0$13236$edfadb0f@dread15.news.tele.dk>,
brahbech@post8.tele.dk says...
> "Kirstine" <kirstine@bernau.dk> wrote in message
> news:MPG.1970013db130f61d989690@news.sunsite.dk...
>
> > Jamen - kunne det tænkes, at der findes en gylden middelvej? Hvor du kan
> > mærke de følelser, som er store og nødvendige og samtidig kan sortere
> > det andet fra?
>
> Denne gyldne middelvej har jeg ikke fundet endnu, nok fordi jeg ikke har
> fundet ud af hvilke følelser, der er nødvendige.

Det er jo nok et helt livs arbejde at finde ud af. Det gælder om at tage
en følelse ad gangen - so to speak. Og så er det heller ikke statisk,
hvilket gør det en anelse mere indviklet.

> Noget, jeg har fundet ud
> af, er, at langt størstedelen af mit liv har jeg ikke markeret mine grænser
> godt nok og netop ignoreret så meget, der kunne opfattes som angreb, at jeg
> er blevet en slags prygelknabe, som man ikke behøver tage hensyn til, fordi
> jeg jo altid er så sød og forstående.

Det er hårdt at skulle erkende ens egen andel i de nederlag, man oplever
i sit liv - det vigtgiste er, at du ikke lader de erkendelser sende i
den anden grøft. Det er en af de mest almindelige fælder, og jeg lover
dig for, at det er svært at komme ud af igen...måske endda sværere end
det første skridt.

> Det er ikke holdbart i det lange løb
> af flere grunde. Dels er det en type, man hurtigt glemmer som man kan glemme
> en gammel sko, man har på. Dels giver det en følelse af, at man ikke har
> nogen rettigheder og knap nogen eksistensberettigelse i sig selv, men kun
> har rettigheder i kraft af sin status som "lynafleder" for andres
> negativitet.

I know.

Kirstine
--
*Trying to do what works - trying to do what matters*

Boerge Rahbech Jense~ (06-07-2003)
Kommentar
Fra : Boerge Rahbech Jense~


Dato : 06-07-03 07:58



"Kirstine" <kirstine@bernau.dk> wrote in message
news:MPG.19710b91a21d004d989695@news.sunsite.dk...
> In article <3f068f85$0$13236$edfadb0f@dread15.news.tele.dk>,
> brahbech@post8.tele.dk says...

> > Denne gyldne middelvej har jeg ikke fundet endnu, nok fordi jeg ikke har
> > fundet ud af hvilke følelser, der er nødvendige.
>
> Det er jo nok et helt livs arbejde at finde ud af. Det gælder om at tage
> en følelse ad gangen - so to speak. Og så er det heller ikke statisk,
> hvilket gør det en anelse mere indviklet.

Det er nok rigtigt. Desværre har jeg lige endnu engang erkendt, at mit
udgangspunkt er en stor, tyk barriere, som jeg har haft omkring mig i 35-40
år til både at beskytte omverden mod mine negative følelser, og beskytte mig
mod negative følelser fra omgivelserne.

Med venlig hilsen
Børge
--
Denne meddelelse udtrykker kun mine egne synspunkter og de facts, jeg
kender.
Jeg forbeholder mig til enhver tid ret til at tage fejl og ændre
synspunkter.



nusle (04-07-2003)
Kommentar
Fra : nusle


Dato : 04-07-03 21:38


"Boerge Rahbech Jensen" <brahbech@post8.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:3f05d0d3$0$24628$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...

Hej,

> Ja - og jeg har heller ikke lyst til at (gen-)opbygge en sådan barriere.
Det
> har jeg prøvet alt for længe tidligere. Min erfaring er nemlig, at en
> følelsesmæssig barriere beskytter mod _alle_ følelser - også kærlighed og
> glæde. Det er en høj pris at betale.
>
> En anden bivirkning er, at man ikke kan mærke verden gennem en sådan
> barriere, men kun kan mærke sig selv.

Alt ovenstående er jeg meget enig i, det er præcis det samme
jeg er nået frem til.

> Dermed kan man næppe overskue at
> stille spørgsmålstegn ved sine egne holdninger, men er nødsaget til at gå
ud
> fra, man selv har ret under alle forhold.

Det er jeg så ikke enig i - jeg oplevede snarere konstant at
være i tvivl om, om jeg havde ret i noget som helst - men
den tvivl har jeg nu stadig, nu "hygger" jeg mig med den, og
erkender, at i alle livets forhold, kan jeg ikke nogensinde
være garanteret at have ret. Men det er nu heller ikke vigtigt
for mig mere, jeg behøver ikke have ret - bare handle i over-
ensstemmelse med mine følelser (selvklart inden for lovgiv-
ningens og de sociale rammer *S*).

mange hilsner
nusle



Sabina Hertzum (04-07-2003)
Kommentar
Fra : Sabina Hertzum


Dato : 04-07-03 23:22

Boerge Rahbech Jensen wrote:
>> Noget kunne tyde på det slog fejl :)
>
> Ja - og jeg har heller ikke lyst til at (gen-)opbygge en sådan
> barriere. Det har jeg prøvet alt for længe tidligere. Min erfaring er
> nemlig, at en følelsesmæssig barriere beskytter mod _alle_ følelser -
> også kærlighed og glæde. Det er en høj pris at betale.

jeg har ikke på nogen måde ment du skulle lave en barriere omkring hele dit
følelsesliv...... men et filter hvori du lige kører tvivlsomme udsagn
igennem inden du prøver at tolke dem, ville nok ikke være at foragte.....
følelser er en nødvendig del af livet..... men hvis man render rundt og tror
at alle der siger noget hypotetisk negativt er ude på at tromle en, så får
man jo aldrig fred..... man er som menneske nødt til at sortere i de
følelser der er noget værd, og dem der er spild af tid....... der er ikke
som sådan tale om en barriere ( i mon opfattelse) men som nævnt om et
filter..... et godt sted at starte er feks at udelukkende læse indlæg som
positive.... også selvom man måske som udgangspunkt forstår det negativt, så
prøv bevidst at vende den rundt og se alt det positive......

> En anden bivirkning er, at man ikke kan mærke verden gennem en sådan
> barriere, men kun kan mærke sig selv. Dermed kan man næppe overskue at
> stille spørgsmålstegn ved sine egne holdninger, men er nødsaget til
> at gå ud fra, man selv har ret under alle forhold.

hvis man kun kan fornemme sig selv under den omtalte barriere, vil det så
ikke tvinge en person til at føle alle de følelser der bliver tromlet
sammen, og dermed blot ende med at gøre det hele meget værre?
--
Knus Sabina

www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.



Sabina Hertzum (04-07-2003)
Kommentar
Fra : Sabina Hertzum


Dato : 04-07-03 23:16

PerX ... wrote:
>> sjovt nok er jeg ikke engang blevet irriteret eller noget der bare
>> ligner på børge.....
>> at jeg synes han har reageret uhensigtsmæssigt og min påtale heraf
>> har udelukkende været et forsøg på at hjælpe ham til at opbygge en
>> barriere omkring sig sådan at han ikke bliver så alvorligt påvirket
>> fremover......
>
> Noget kunne tyde på det slog fejl :)

måske, ellers har børge nok bare været en smule overfølsom på det sidste....
jeg skal ikke kunne sige det.... dog er det min uprofessionelle vurdering at
børge til andre tider ikke har haft problemer med at adskille debat fra
virkelighed... men at det dog alligevel er sket en enkelt gang ( som jeg
svagt mindes) hvor han har reageret næsten som nu...... noget tyder altså på
at han måske har glemt at man bør tillægge sig en tyk hud når man debatterer
her, og især når man berører følsomme emner ;)

>> for mig har dette aldrig været personligt.......
>
> Evnen for konflikt vudering er nok noget man også helst skal lære som
> ung. Men jeg har det da nok noget af det sammen, idet jeg ikke er
> sikker
> på man kan skilde meningen fra manden. Noget andet er at det meste
> ikke er værd at hidse sig op over :)

nemlig ;) men jo, man kan faktisk godt ( eller jeg kan) skilde meningen fra
manden...... eller i dette tilfælde hypotesen...... det er man nødt til i
fora som disse, ellers bliver man konstant tosset ( altså vred) over
småting, og det er ikke holdbart i længden hvis man ellers kan lide at
debattere.....

--
Knus Sabina

www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.



Bo M Mogensen (04-07-2003)
Kommentar
Fra : Bo M Mogensen


Dato : 04-07-03 16:27

On 4 Jul 2003 05:27:00 -0700, brahbech@post8.tele.dk (Boerge Rahbech
Jensen) wrote:

Børge
for satan_i_helved :) gamle ven !
du tager altinge ALT for nært i alle samenhæng !!!
du tænker og føler for meget ..... Børge det er et skide debat forum
hvor man skriver hvad man har på hjertet nogen gange er folk enige
andre gange er de ikke og du ved sgu da udemærket godt en gang i
mellem så kommer sindene i kog - det er jo ikke fordi der er gjort
noget forkert i den forstand alle kan jo skrive hvad de har på hjertet
også selv om der kommer et hovsa indlæge en gang i mellem og det gør
der sgu da når man skriver i så mange år som du har .... den omtalte
pædofeli tråd - de eksplodre ALTID det burde du da vide !!!!?

og du må sgu da også ha en fornemelse af du er vellidt på usnet ?
som saglig debatør i mange forums .... ikke en gang i mudderet genere
de dig !

duer jo langt fra newbi ....så du må have set det her så mange gange
før ?sådan er tonen i debater -sådan er det bare , hvor hyggeligt det
en er så kan vi ikke side og give hianden fod massage hver gang der er
et emne - nogen gange skal sinden bare i kog og responsen er da et
tegn på respekt osm martin skriver - prøv at se hvor meget lort BW
lukker ud - hvor mange gider svare på det ?


jeg håber du vil revudere din beslutning !

Mv.
Bo M Mogensen
--
"I can't feel you anymore, I can't even touch the books you've read
Every time I crawl past your door, I been wishin' I was somebody else instead.
Down the highway, down the tracks, down the road to ecstasy,I followed you beneath the stars,
hounded by your memory And all your ragin' glory."Dylan "Idiot wind "1974

Boerge Rahbech Jense~ (04-07-2003)
Kommentar
Fra : Boerge Rahbech Jense~


Dato : 04-07-03 17:36

"Bo M Mogensen" <chokmah@spamcop.net> wrote in message
news:006a2eae663495e5515c25ff06f5e7c2@free.teranews.com...

> du tager altinge ALT for nært i alle samenhæng !!!

Det ved jeg godt. Det følger med, når jeg går og passer mig selv og mine
marsvin dagen lang og hver dag.

> du tænker og føler for meget .....

Det er sikkert også rigtigt, men jeg har altså svært ved at finde den
"gyldne" middelvej, hvor jeg hverken tænker og føler for meget eller for
lidt. Nogle gange får jeg at vide, at jeg tænker for meget, og skal slippe
mere slip på mine følelser, og når jeg så gør det, får jeg at vide, at jeg
reagerer for meget med mine følelser, og skal tænke mig bedre om.

> Børge det er et skide debat forum

Ja - mine eneste sociale netværk er altså nogle få pennevenner og nogle
debatfora på internettet. Jeg kan jo ikke hente meget omsorg hos mine
marsvin eller hos dem, jeg ganske vist kan skrive til, men som ikke har tid
eller overskud til at skrive til mig.

> hvor man skriver hvad man har på hjertet nogen gange er folk enige
> andre gange er de ikke og du ved sgu da udemærket godt en gang i
> mellem så kommer sindene i kog

Det er sådan set også i orden, så længe det også er tilladt for mig at lade
mig rive med og reagere følelsesmæssigt, når jeg bliver såret eller bare
ikke har overskud til at opføre mig så rationelt og nøgternt, som jeg ellers
plejer. Det var dét, Sabina gav udtryk for, at jeg ikke havde lov til,
selvom hun sandelig ikke selv holdt sig tilbage, da hun følte sig forurettet
på Peters vegne. Det bragte virkelig mit pis i kog, at hun syntes, hun kunne
tillade sig at reagere stærkt følelsesmæssigt, mens hun bebrejdede mig, at
jeg gjorde det samme.

>...den omtalte
> pædofeli tråd - de eksplodre ALTID det burde du da vide !!!!?

Det var knap en pædofili-tråd, der eksploderede. Det var en kort
meningsudveksling mellem Peter og jeg, der eksploderede, da en
udenforstående valgte at føle sig forurettet på Peters vegne. Indtil da
havde Peter og jeg populært sagt udvekslet en slagserie og gået hen i hver
sit ringhjørne. Som jeg oplevede det, kom derefter to nye modstandere på
banen, som verbalt begyndte at slå løs på mig med urene slag, som jeg ikke
kunne forsvare mig mod og i hvert fald ikke uden at gå til ulovligheder. Nå
nej, de slog selvfølgelig ikke, og det er min egen skyld, hvis jeg følte
det.

Med venlig hilsen
Børge
--
Denne meddelelse udtrykker kun mine egne synspunkter og de facts, jeg
kender.
Jeg forbeholder mig til enhver tid ret til at tage fejl og ændre
synspunkter.



Bo M Mogensen (04-07-2003)
Kommentar
Fra : Bo M Mogensen


Dato : 04-07-03 19:02

On Fri, 4 Jul 2003 18:35:43 +0200, "Boerge Rahbech Jensen"
<brahbech@post8.tele.dk> wrote:

>"Bo M Mogensen" <chokmah@spamcop.net> wrote in message
>news:006a2eae663495e5515c25ff06f5e7c2@free.teranews.com...
>
>> du tager altinge ALT for nært i alle samenhæng !!!
>
>Det ved jeg godt. Det følger med, når jeg går og passer mig selv og mine
>marsvin dagen lang og hver dag.

Hmm nå ja jeg var lige ved at sige du skulle få dig en nymfe parakit
så for du mere nærværd ind det næsten er til at bære eller en hund :)

>
>> du tænker og føler for meget .....
>
>Det er sikkert også rigtigt, men jeg har altså svært ved at finde den
>"gyldne" middelvej, hvor jeg hverken tænker og føler for meget eller for
>lidt. Nogle gange får jeg at vide, at jeg tænker for meget, og skal slippe
>mere slip på mine følelser, og når jeg så gør det, får jeg at vide, at jeg
>reagerer for meget med mine følelser, og skal tænke mig bedre om.

ahh .....skide være med hvad folk siger du skal .... der er ikke nogen
der skal bestemme hvad du SKAL ...der er slet ikke nogen der kan
fortælle dig det !
du kan få et råd her og der ... men det er dig selv der er dommer !

>
>> Børge det er et skide debat forum
>
>Ja - mine eneste sociale netværk er altså nogle få pennevenner og nogle
>debatfora på internettet. Jeg kan jo ikke hente meget omsorg hos mine
>marsvin eller hos dem, jeg ganske vist kan skrive til, men som ikke har tid
>eller overskud til at skrive til mig.

har du ikke icq messenger osv ?

>
>> hvor man skriver hvad man har på hjertet nogen gange er folk enige
>> andre gange er de ikke og du ved sgu da udemærket godt en gang i
>> mellem så kommer sindene i kog
>
>Det er sådan set også i orden, så længe det også er tilladt for mig at lade
>mig rive med og reagere følelsesmæssigt, når jeg bliver såret eller bare
>ikke har overskud til at opføre mig så rationelt og nøgternt, som jeg ellers
>plejer. Det var dét, Sabina gav udtryk for, at jeg ikke havde lov til,


jeg kender Sabina tag mit ord for det hun mener det godt ...hun er nok
det menneske jeg kender der er mest forskelig fra mig selv , men som
jeg sgu rent faktisk har læret noget nyt og rent faktisk tolerant om
at være menneske på !
derfor kan det godt være det har virket sårene .... men Børge for
helved !!!

>selvom hun sandelig ikke selv holdt sig tilbage, da hun følte sig forurettet
>på Peters vegne. Det bragte virkelig mit pis i kog, at hun syntes, hun kunne
>tillade sig at reagere stærkt følelsesmæssigt, mens hun bebrejdede mig, at
>jeg gjorde det samme.

jow men hun tager jo også de flade der kommer for det om nogen - hun
for jo selv nogen i ny & næ og tager så til genmæle - sådan er news jo
nogen gange !

hvorom alting er så synes jeg ikke du skal droppe news ...da det trods
alt er en hjørne sten i din tilværlse !

Mv.
Bo M Mogensen

skal vi ikke tagre resten i pysologi ?

xfut : dk.snak.seksualitet,dk.videnskab.psykologi
--
"I can't feel you anymore, I can't even touch the books you've read
Every time I crawl past your door, I been wishin' I was somebody else instead.
Down the highway, down the tracks, down the road to ecstasy,I followed you beneath the stars,
hounded by your memory And all your ragin' glory."Dylan "Idiot wind "1974

Sabina Hertzum (04-07-2003)
Kommentar
Fra : Sabina Hertzum


Dato : 04-07-03 23:26

Boerge Rahbech Jensen wrote:
> Det var dét, Sabina gav udtryk for,
> at jeg ikke havde lov til, selvom hun sandelig ikke selv holdt sig
> tilbage, da hun følte sig forurettet på Peters vegne. Det bragte
> virkelig mit pis i kog, at hun syntes, hun kunne tillade sig at
> reagere stærkt følelsesmæssigt, mens hun bebrejdede mig, at jeg
> gjorde det samme.

jeg har på intet tidspunkt reageret "stærkt følelsesmæssigt" i denne
debat........ der er ingen grund til at lægge dine reaktioner over på
mig....

>da en
> udenforstående valgte at føle sig forurettet på Peters vegne.

jeg følte mig ikke forurettet på peters vejne, men på mine egne..... jeg har
intet med peter at gøre og kan derfor ikke tillade mig at blive forurettet
for ham.... det klarer han fint selv.....
--
Knus Sabina

www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.



Zed (07-07-2003)
Kommentar
Fra : Zed


Dato : 07-07-03 20:17


"Boerge Rahbech Jensen" <brahbech@post8.tele.dk> wrote in message
news:3f05ae07$0$5161$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> "Bo M Mogensen" <chokmah@spamcop.net> wrote in message
> news:006a2eae663495e5515c25ff06f5e7c2@free.teranews.com...
>
> > du tænker og føler for meget .....
>
> Det er sikkert også rigtigt, men jeg har altså svært ved at finde den
> "gyldne" middelvej, hvor jeg hverken tænker og føler for meget eller for
> lidt. Nogle gange får jeg at vide, at jeg tænker for meget, og skal slippe
> mere slip på mine følelser, og når jeg så gør det, får jeg at vide, at jeg
> reagerer for meget med mine følelser, og skal tænke mig bedre om.

jeg har ellers fundet ud af at man med et rigt udadgående følelsesliv (altså
hvori man viser det) langt bedre får en masse gode venner i livet. Man skal
selvfølgelig holde liiidt igen når man snakker med æ gutter - de skal jo ik
opfatte en som homosexuel ;)

et nuttet/venligt smil og en sød/venlig kommentar, kommer man langt med i
dagligdagen.

Mvh.
-Zed



Boerge Rahbech Jense~ (08-07-2003)
Kommentar
Fra : Boerge Rahbech Jense~


Dato : 08-07-03 07:20

"Zed" <zed@dontmailme.whatever> wrote in message
news:becgv8$19o6$1@news.cybercity.dk...

> jeg har ellers fundet ud af at man med et rigt udadgående følelsesliv
(altså
> hvori man viser det) langt bedre får en masse gode venner i livet.

Det er nok meget forskelligt, hvad vi vil betegne "et rigt udadgående
følelsesliv".

> et nuttet/venligt smil og en sød/venlig kommentar, kommer man langt med i
> dagligdagen.

Det er langt fra det, jeg vil kalde så rigt og udadgående, at det bliver et
problem. Dér, hvor et rigt udgående følelsesliv kan blive et problem, er,
når man føler sig trådt over tæerne eller generet på anden vis, og har lyst
til at vise sin vrede. I de situationer står man sig normalt bedst ved groft
sagt at holde sin mund lukket og holde fingrene fra tastaturet eller
kuglepennen.

Med venlig hilsen
Børge
--
Denne meddelelse udtrykker kun mine egne synspunkter og de facts, jeg
kender.
Jeg forbeholder mig til enhver tid ret til at tage fejl og ændre
synspunkter.



Paul (05-07-2003)
Kommentar
Fra : Paul


Dato : 05-07-03 01:55

Boerge Rahbech Jensen skrev i meddelelsen ...
>Hejsa.
>
>Nu har jeg (næsten) forladt alle nyhedsgrupper, men bagefter fik jeg
>lyst til at sende jer en afskedshilsen. Det gør jeg nu via
>posting.google.com.
>
>Egentlig burde jeg nok takke Sabrina for - i tråden, der bærer mit
>navn - at minde mig om en meget væsentlig grund til, jeg aldrig har
>haft en kæreste eller seksuelt samkvem med et andet menneske. Det
>skyldes, at jeg hurtigt bliver en belastning for mine omgivelser, når
>jeg slipper mine følelser løs, og det vil jeg ikke udsætte nogen for.
>Desværre har jeg den store begrænsning, at jeg ikke altid kan styre
>mine følelser og reagere fornuftigt og rationelt. I hvert fald har
>omkostningerne været for store, når jeg har forsøgt. Derfor
>foretrækker jeg at holde mig for mig selv, således jeg kan slippe i
>det mindste nogle af mine følelser løs, uden det går ud over nogen,
>ligesom jeg slipper for at blive sat i rette for, at jeg tillader mig
>at have følelser og oven i købet nogle gange tillader mig at føle mig
>trådt på - og reagere voldsomt på det.
>
>Jeg beklager ulejligheden og de smerter, mine indlæg har givet
>anledning til, og har nu forsøgt at fjerne alle mine egne indlæg i
>tråden, der bærer mit navn. Det varer nok noget tid, før de er væk fra
>newsserverne, og det er muligt, jeg har glemt nogen.
>
>Med venlig hilsen
>Børge

Jeg vil bare lige hilse og sige, at sådan havde jeg det også i begyndelsen,
da jeg begyndte på chats og nyhedsgrupper for næsten 4 år siden.
Når der var noget, som blev for meget, så havde jeg også lyst til at feje
tavlen ren - hive stikket ud.
Jeg har også meget let til følelsesladede reaktioner, og hvad så? Det bliver
jo glemt lige så hurtigt igen.

Bare tag det roligt Børge, vi bliver aldrig for alvor uvenner...
Jeg har efterhånden lært at klappe i når det bliver for meget, specielt hvis
en tråd/diskussion løber lidt af sporet, hvilket det engang imellem kan.

Og så lad lige være med at tage det så nært og tænk så meget over tingene...
der er ikke nogen tråd/diskussion der er mere vigtig end den kan glemmes
igen...

M.v.h.

Paul



Mike Crenshaw (05-07-2003)
Kommentar
Fra : Mike Crenshaw


Dato : 05-07-03 02:42

whiner spotted.. need backup



Søg
Reklame
 
Statistik
Spørgsmål : 177501
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408522
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste