/ Forside / Interesser / Fritid / Musik / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Musik
#NavnPoint
Nordsted1 29914
ans 21076
dova 20615
Klaudi 18463
Kazistuta 18027
3773 17729
boibbo 13999
o.v.n. 13226
refi 11088
10  tedd 8824
Mere Iggy pop !
Fra : Esben og Susanne


Dato : 20-06-03 23:37



Jeg har kun fundet én enkelt anmeldelse (i Gaffa) af iggy pop koncerten i
århus i onsdags. Har nogen set / læst nogle og i så fald gi en lænke til dem
?

Esben



 
 
Esben og Susanne (21-06-2003)
Kommentar
Fra : Esben og Susanne


Dato : 21-06-03 00:05


> Jeg har kun fundet én enkelt anmeldelse (i Gaffa) af iggy pop koncerten i
> århus i onsdags. Har nogen set / læst nogle og i så fald gi en lænke til
dem

Fandt selv en på BT

Esben



Dettmaring (21-06-2003)
Kommentar
Fra : Dettmaring


Dato : 21-06-03 08:17


"Esben og Susanne" <essus@stofanet.dk> skrev i en meddelelse
news:3ef38c94$0$13002$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
>
>
> Jeg har kun fundet én enkelt anmeldelse (i Gaffa) af iggy pop koncerten i
> århus i onsdags. Har nogen set / læst nogle og i så fald gi en lænke til
dem
Lidt flere:

Koncertanm: Iggy Pop
Ekstra Bladet 19 juni 2003, 1 . sektion side 21

----------------------------------------------------------------------------
----

Uforlignelig Iggy Pop med kummerligt backingband i Århus

Af THOMAS TREOFOTO: andreas szlavik
Iggy Pop, Train, Århus, i aftes
rock
Når man tænker på, hvad Iggy Pop har bag sig af sundhedsskadelige eskapader,
er det nærmest naturstridigt, at eneren fortsat er i live. Ikke mindre
imponerende er det dog, at legenden fra Ann Arbor, Michigan, stadig er en
fuldkommen fængslende entertainer med glubsk appetit på at æde sit publikum
råt.
Manden har immervæk rundet de 56, men det var bestemt ikke til at se i
Århus, hvor han pløjede gennem åbningsnummeret, 'Loose', iført jeans og den
berømte torso blottet i en grad, så senerne i veteranens veltrimmede
overkrop truede med at perforere det gamle læderbetræk.
Seancens fundamentale problem var imidlertid, at Iggy havde allieret sig med
et yderst slattent backingband, der leverede klassikerparaden på Lades
Kælder-niveau. Specielt 'Search And Destroy', 'Raw Power' og 'The Passenger'
ramte scenegulvet som tre karklude, der var vredet op på ualmindelig sjusket
vis.
PRIMALE MERITTER
Det kom så vidt, at Iggy henvendte sig direkte til guitaristen under både
'Real Wild Child' og 'No Fun' for simpelthen at få ham til at starte numrene
forfra. Pinligt.
Men fraset det gumpetunge akkompagnement så var urostifterens primale
meritter på obligatorisk vis uhørt underholdende, og med noget man kunne
kalde utilregnelig forudsigelighed forårsagede Mr. Pop nærmest
undtagelsestilstand, da han opfordrede til sceneinvasion og dermed sendte
sikkerhedsfolkene på øjeblikkeligt overarbejde.
Det var lige før, man stod og håbede, at en af vandalerne blandt publikum
nåede forbi fangarmene og gerne landede i flæsket på bandet med en væver
strangulering. Så ville der jo være større chance for, at Onkel Iggy kommer
med et andet hold næste gang.
tom@eb.dk

Koncertanm: Iggy Pop
Jyllands-Posten 20 juni 2003, 1 . sektion side 10

----------------------------------------------------------------------------
----

Iggy Pop blev på Train i Århus forrådt af et mildt sagt elendigt band.

Af Uffe Christensen
Train i Århus:
IGGY POP Onsdag aften
Han er ganske vist berømt for det. Den gode Iggy Pop. Berømt/berygtet for at
omgive sig med middelmådige musikere, der aldrig har kunnet leve op til The
Stooges, men alligevel
Onsdag var alle odds fra start umiddelbart med Iggy Pop, da han gav en
eksklusiv klubkoncert på Train i Århus, men alt for meget blev tabt på
gulvet på grund af et ikke mindre end katastrofalt elendigt band, der som
min gode ven bemærkede spillede som var de endnu en dag på kontoret.
Ude af takt

Joke eller ej, men det sagde alt, da Iggy Pop på et tidspunkt afbrød sit
band og vrissede: You're out of tune. I swear!
Mr. Pop gjorde ellers alt hvad der stod i hans magt for at skabe den vanlige
vilde stemning og det er i Iggy Pops tilfælde faktisk ikke så lidt - men i
perioder blev han trukket ned i middelmådigheden af bandet, der spillede
totalt uden nuancer.
Og det havde han der som sædvanlig åbnede for alle sluser ikke fortjent.
Uengageret var bandet, og det teede sig af og til som var Iggy Pop slet ikke
til stede.
Men når dette er sagt, så må det endda kraftigt - understreges at Iggy Pop i
det store hele var en fornøjelse at være i selskab med om man kan bruge det
udtryk om den sejlivede kamikazepilot. Iggy er Iggy. Rå som bare pokker.
Tændt som var det hans sidste koncert.
Fyldt til randen med stjernenykker og forudsigelige attituder, men alt kan
tilgives, når han affyrer sange af som The Passenger Loose, Search And
Destroy og ikke mindst Raw Power.
Uovertruffen Iggy

Når han gør det, er han uovertruffen og var det også på Train foran 600
mennesker. Selv med et backingband som den nuværende katastrofe.
Iggy Pop gør i virkeligheden alle de ting, man ikke skal gøre.
Musikalsk skuer han dybest set bagud og hans rå manerer tilhører en svunden
tid. Hvem andre end Iggy Pop kan finde på at kaste sin hærgede krop ud over
scenekanten og crowd-surfe? Hvem andre kan finde på, at invitere et kogende
publikum på scenen og dermed aktivere Trains korps af sikkerhedsvagter?
På forhånd lignede en aften med Iggy på Train en meget, meget stor
oplevelse. At koncerten ikke ganske indfriede forventningerne kan han ikke
lastes.
Bortset fra, at man må formode, at han selv er ansvarlig for sammensætningen
af sit band. Ubegribeligt, at han vil affinde sig med så rædselsfuld en flok
spillemænd, der savnede feeling for, hvad Iggy Pop stadig står for.

Venlig hilsen

Carsten
www.fysikogkemi.dk



Esben og Susanne (21-06-2003)
Kommentar
Fra : Esben og Susanne


Dato : 21-06-03 08:44

1000 tak
esben




Åge Halldorsson (21-06-2003)
Kommentar
Fra : Åge Halldorsson


Dato : 21-06-03 23:00


Esben og Susanne <essus@stofanet.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:3ef38c94$0$13002$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
> Har nogen set / læst nogle og i så fald gi en lænke til dem
> ?
>
> Esben
_________

Her er en lænke som vist handler om emnet.

Hilsen Åge




Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177554
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408852
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste