Nina El Falaki <feca@edb.dk> skrev ...
> Vi opdrættere vælger ikke standarden, den er der, den beskriver type pels
> farver osv osv, men meget i en standard er jo sublektivt. Står der fx
store
> ører, hvor stort er det så, og hvad er god bredde mellem ørerne eller hvor
> kort er en kort snude??? her kommer opdrætteres og dommeres subjektive
smag
> til at spille en rolle.
Hej Nina og Trine (det er vist lige så meget et svar på dit indlæg... bare
lidt blandet sammen, håber I kan finde hoved og hale i det)
Det passer ikke heeelt, at vi opdrættere ikke er med til at bestemme
standarden... For det første opdrætter man hen i mod noget, som man selv
synes er ønskværdigt (for burmeserens vedkommende er det (for mig og mange
andre) blandt andet: stribefri, knaldgule øjne, silkeblød kort pels uden
underuld, tung uden at være stor - hvilket gør, at burmeseren betegnes som
"mursten pakket ind i silke", da de skal føles sådan når man tager dem op -
og et supergodt temperament).
Når vi opdrættere så har opnået nogle eller alle disse mål - og det skal
lige siges, at ikke alle opdrættere inden for de respektive racer arbejder i
"samme retning" - og især hvis dommerne på udstillingerne kan lide det de
ser (det er jo trods alt en subjektiv vurdering, idet vi alle tolker de
skrevne standarder på hver vores måde), så er næste skridt at ændre
standarden til det, som man gerne vil have. Det ved du lige så godt som jeg
sker jævnligt! Vi burmeseropdrættere i Danmark er fx ret sure over, at
tyskerne fik ført ind i vores standard, at burmeseren godt måtte have
gul-grønne øjne! Og det bare fordi tyskerne ikke kunne "finde ud af" at
beholde deres kattes øjenfarve...
For mit eget vedkommende er udstillingsverdenen en vigtig del af det, at
være opdrætter - det er god måde at få kontakt til andre opdrættere på, at
orientere sig om "udbuddet" af potentielle partnere og mulige emner til
videreavl, samtidig med, at det giver mig mulighed for at fortælle publikum
(og alle andre, der gider høre på mig
) om min race og den særpræg. Og
hvis jeg så ovenikøbet har en kat, som rent faktisk har en chance for at
vinde på en udstilling, så det er noget nær perfekt! Det er altså ikke
_selve_ konkurrencen som sådan, men atmosfæren og menneskene, der er vigtig
for mig - min lille aby-pige, som jeg jo synes er vidunderligt smuk, endte
"altid" som nr. sjok - men derfor er hun da verdens dejligste aby alligevel!
Hun er nu heller ikke købt som udstillingskat, så jeg kunne ikke forvente
andet - og det gjorde jeg heller ikke...
Så jo, opdrætterne kan godt "vælge" standarden - men uanset hvad der står,
så vil der altid være forskel på, hvad jeg opfatter som værende "små ører",
og hvad du opfatter - og desuden kommer det jo også an på katten, som ørerne
sidder på...
Jeg vil ikke sige, at standarderne følger moden - det kan ikke rigtig lade
sig gøre, de må kun ændres hvert andet år, og så ofte bliver de ikke lavet
om - men opdrætterne og dommerne, som jo sådan set vælger den "kommende
sæsons katte-mode" følger jo deres personlige overbevisning om, hvad der er
smukt at se på.
Jeg synes fx at en mediumstor (ca. 4 kg.) glinsende glathåret,
chokoladefarvet hankat med dybt gule øjne og spillende muskler, er
vidunderligt smuk! En perseropdrætter ville garanteret ikke være heeeelt
enig
)
Og når alt kommer til alt, så er køberne af kattene jo også med til at
bestemme, for de ville vel ikke købe en kat, som de synes var afskyelig
grim...
Jeg tror dog ikke der er nogen opdrættere, der
> bevidst avler dårligdomme ind i deres race, men det kan tage tid inden de
> forskellige sammenhænge bliver tydelige. Det er fx en udbredt
misforståelse,
> at perserens korte snude er synderen som giver åndedrætsbesvær, i
> virkeligheden er det næsespejlets størrelse der er vigtigt, selv en meget
> langnæset kat kan have åndedrætsbesvær, hvis næsespejlet er for lille og
> passagen gennem snuden derfor er for snæver.
Nej, det tror jeg heller ikke - men der nogle træk, som ved for megen
selektiv avl, kan udvikle sig fatalt. Fx perserens (eller bulldog'ens) hoved
form, som kan give problemer med fødsel på den naturlige måde osv. - det kan
man så "avle sig ud af" igen, ved at selektere sine avlskatte anderledes.
Men betyder så også, at der i en overgangsperiode vil være nogle uønskede
karakterer, inden de ryger ud af avlen igen.
Det er i øvrigt også mit indtryk, at danske opdrættere generelt er meget
seriøse og ansvarsbevidste - der findes selvfølgelig enkelte, som ikke er,
det er jeg ikke i tvivl om. Nogle er det ikke, fordi standarder osv. ikke
interesserer dem - de vil bare gerne have deres killinger at hygge sig med -
det er også fint nok, til en vis grænse, for jeg er af den overbevisning, at
hvis man sælger noget til andre mennesker (og især når det er levende
væsener), så har man også en *pligt* til at vide noget om det man sælger -
hvad enten det er en hamster, en kat, en hund - whatever! - og det får man
altså ikke ved at købe en han og en hun, og så ellers lave killinger... Den
anden gruppe af uansvarlige opdrættere, som jeg ser det, er dem, der stadig
tror, at de kan tjene penge på det. De spytter killinger ud i lange baner
uden at spekulere synderligt over sygdomme, genpuljer, arvelige defekter
osv. - dem findes der (så vidt jeg ved) kun ganske få af herhjemme. Denne
type opdrættere (eller avlere, som jeg vil vælge at kalde det), er langt
mere udbredt i USA, hvor det ikke på samme måde er unaturligt at have sine
avlskatte gående i bur, og måske endda i bygninger væk fra ens hjem, så man
slet ikke har rigtig kontakt med sine katte. Det er for mig aldeles
uacceptabelt!!!
Mvh. Camilla
--
Camischa's burmesere
http://www.burmese.dk
- Killinger født den 4. marts søger snart nye ejere!
>
> --
> Nina El Falaki
> Feca somali- & bengalcats
> E-mail: feca@edb.dk
>
http://feca.homepage.dk