---

Hej Gruppe,

Jeg har brug for jeres hjælp til et problem som vi har med Pyrus - vores
hankilling på ca. 6 mdr.
Han har et par gange bidt efter vores store datter på 9. Hun har selv nævnt
det for mig flere gange, men jeg slog det hen med at han jo nok gerne ville
lege.

Så her den anden dag fik jeg syn for sagen.
Michelle sad med begge katte (Vi har også Sille som er ca. 8 mdr.) på
værelset. Pludselig kunne jeg høre en kraftig hvæsen og jeg for ind til
hende. Det var Pyrus som havde bidt efter hende. Heldigvis fik hun en pude
imellem. Han havde ellers ligget fredeligt i sofaen og sovet. Jeg blev
temmelig bange og har siden holdt Pyrus i passende afstand af ungerne.

Han er ellers vældig kælen og nyder at være i nærheden af os.

Jeg vil lige nævne at Michelle elsker kattene mere end andet og de de
hende - troede vi da - hun er altid god ved dem og kunne ikke drømme om at
gøre dem ondt.

Hvad sker der med Pyrus og hvad gør vi??

Venlig hilsen
Elin

---

Hejsa
Laban og Freja bider også engang imellem efter mig. Freja har i det hele taget
nogle rædsomme vaner...hun har absolut ikke lært at holde kløerne inde og
elsker at fange fingre...ligeledes bider hun, både når hun vil lege og når hun
bliver sur (fx hvis man skal fjerne en klat bussemand ved hendes næse). Det
eneste vi kan gøre er at sige nej højt, når hun gør det og så ellers vende
ryggen til hende...
Laban bider efter een når han bliver sur. Fx hvis man vil have ham ned fra
spisebordet, og han synes det er for groft...han har ikke fået fat endnu, og
jeg tror heller ikke han ville bide til, hvis han fangede en hånd. Hvæse ad os
har ikke gjort, men en enkelt gang kom han med den der høje grædende og meget
truende tone mens han løftede en pote (da skulle jeg have ham væk fra en
tunfiskesalat)...jeg tror sjældent at en kat bider, medmindre det skyldes at vi
mennesker på een og anden måde virker truende, irriterende eller bare
uacceptable. Hos Laban kan jeg se, at han gør det hvis vi vil have ham væk fra
noget, hvor han synes det er dødhamrende urimeligt, og ellers gør han det lidt,
hvis vi fx ejer ham på et forkert tidspunkt.
Børn mener sjældent noget ondt med det, men deres kærlighed og interesse for
dyr kan ofte virke omklamrende og truende...fx når de hele tiden vil have
kontakt, lege og røre.... det kan være svært at aflæse kattens kropssprog, og
hvis man ikke fanger de små signaler der siger "nu er det ved at være for
meget", så reagerer katten naturligt med at bide, kradse eller hvæse. Mon ikke
Michelle bare overser pupillen, der trækker sig sammen, halens lille slag eller
lignende? 9 år er ikke nogen alder, hvor man kan forvente at et barn 100% er i
stand til at distancere sig fra sin egen iver for at være ven med
katten...måske hun bare er lidt FOR glad for Pyrus? Jeg husker i alt fald en
hund eller to, der syntes jeg var FOR MEGET med min konstante interesse, da jeg
var barn Måske en snak med Michelle om kattens kropssprog, og det at man
skal acceptere at den ikke vil kæles, når halen slår et par slag, er nok....jeg
tvivler i alt fald meget på, at det er Pyrus, der reagerer forkert.
- Gitte

"EC.vte" wrote:

> Hej Gruppe,
>
> Jeg har brug for jeres hjælp til et problem som vi har med Pyrus - vores
> hankilling på ca. 6 mdr.
> Han har et par gange bidt efter vores store datter på 9. Hun har selv nævnt
> det for mig flere gange, men jeg slog det hen med at han jo nok gerne ville
> lege.
>
> Så her den anden dag fik jeg syn for sagen.
> Michelle sad med begge katte (Vi har også Sille som er ca. 8 mdr.) på
> værelset. Pludselig kunne jeg høre en kraftig hvæsen og jeg for ind til
> hende. Det var Pyrus som havde bidt efter hende. Heldigvis fik hun en pude
> imellem. Han havde ellers ligget fredeligt i sofaen og sovet. Jeg blev
> temmelig bange og har siden holdt Pyrus i passende afstand af ungerne.
>
> Han er ellers vældig kælen og nyder at være i nærheden af os.
>
> Jeg vil lige nævne at Michelle elsker kattene mere end andet og de de
> hende - troede vi da - hun er altid god ved dem og kunne ikke drømme om at
> gøre dem ondt.
>
> Hvad sker der med Pyrus og hvad gør vi??
>
> Venlig hilsen
> Elin

---

Hej Elin

Begge min katte bider nogen gange efter os. Det sker som oftest, hvis de
ligger i skødet eller ved siden af os og man aer dem, mens man ikke kigger
på dem. Jeg er kommet frem til at de begge gerne vil nusses et vis stykke
tid, men når de begynder at blunde/halvsove skal man straks, åbenbart,
indstille nussereiet. En anden grund kan være at de ikke lige vil nusses på
præcis dét sted på dét tidspunkt (ingen har nogensinde sagt at katte er
nemme at tyde!).

Men som Gitte skriver - lad din datter kigge med i en kattebog om deres
kropssprog (selvom der nogen gange ingen varsel kommer på deres
temperamentskift) og ellers sæt dig ved siden af din datter, når hun nusser
med Pyrus og læg mærke til, når hans temperament skifter, så kan I måske
opklare mysteriet

Hilsen
Fie, Tilde og Tulle

"EC.vte" <vte@image.dk> skrev i en meddelelse
news:nZWw6.203$o4.18345@news010.worldonline.dk...
>
> Hej Gruppe,
>
> Jeg har brug for jeres hjælp til et problem som vi har med Pyrus - vores
> hankilling på ca. 6 mdr.
> Han har et par gange bidt efter vores store datter på 9. Hun har selv
nævnt
> det for mig flere gange, men jeg slog det hen med at han jo nok gerne
ville
> lege.
>
> Så her den anden dag fik jeg syn for sagen.
> Michelle sad med begge katte (Vi har også Sille som er ca. 8 mdr.) på
> værelset. Pludselig kunne jeg høre en kraftig hvæsen og jeg for ind til
> hende. Det var Pyrus som havde bidt efter hende. Heldigvis fik hun en pude
> imellem. Han havde ellers ligget fredeligt i sofaen og sovet. Jeg blev
> temmelig bange og har siden holdt Pyrus i passende afstand af ungerne.
>
> Han er ellers vældig kælen og nyder at være i nærheden af os.
>
> Jeg vil lige nævne at Michelle elsker kattene mere end andet og de de
> hende - troede vi da - hun er altid god ved dem og kunne ikke drømme om at
> gøre dem ondt.
>
> Hvad sker der med Pyrus og hvad gør vi??
>
> Venlig hilsen
> Elin
>
>
>

---

Hej,

Tak for jeres svar.
Jeg vil starte med at sige at jeg aldrig har haft en kat der har gjort som
Pyrus. Dernæst syntes jeg det er mærkeligt at han gør det uden vi rører ved
ham. Han lå som sagt og sov og Michelle sad med Sille i den anden ende af
sofaen og så fjernsyn. Pludselig farer han op og hvæser/skriger og forsøger
at bide. Jeg ved godt at katte kan finde på at bide efter en, men det han
gør virker mere vildt, selv jeg blev lidt bange for ham!!
Michelle har - trods sin unge alder - et godt kendskab til katte, det kommer
af hendes store interesse for kattene. Hun og jeg´har læst og læst om de
dejlige dyr og hun er god til at fornæmme hvornår de vil kæle og ikke kæle.
Jeg vil holde øje med han de næste par dage, for jeg syntes det var lidt
voldsomt.
Måske han kan have drømt - jeg ved det ikke.
Venlig hilsen Elin

---

Hejsa igen
Er Pyrus egentlig enekat? Den episode du beskriver lader jo ikke til at kunne
skyldes, at hun overser et signal (hvilket dog stadig kan være tilfældet andre
gange).
Da jeg hentede Labbe (Laban) hos KV, fik jeg en kopi af artikel med hjem om
enekatte vs. to/flere katte (den gjorde mig ret bekymret). En af de former for
adfærdsvanskelighed der i artiklen er beskrevet er agression. Eksemplet i
artiklen er at man fx sidder roligt i sofaen og læser, mens ens kære kat sover i
den anden ende af sofan. Pludselig farer katten op og bider en i armen
(tilsyneladende umotiveret). Den slags kan ifølge artiklen fra KV skyldes, at
katten faktisk ikke har godt af at være enekat og trænger til en artsfælle som
den kan bruge sin katteadfærd sammen med. Jeg kom bare i tanke om det her, da du
beskrev episoden nøjere...
Hvis du vil, kan jeg (hvis jeg kan finde artiklen igen) scanne den ind og maile
den til dig. På Nettet ligger iøvrigt flere spændende informationer om agression
- fx på den her side:
http://www.sniksnak.com/resources/behavior.html
- Gitte


"EC.vte" wrote:

> Hej,
>
> Tak for jeres svar.
> Jeg vil starte med at sige at jeg aldrig har haft en kat der har gjort som
> Pyrus. Dernæst syntes jeg det er mærkeligt at han gør det uden vi rører ved
> ham. Han lå som sagt og sov og Michelle sad med Sille i den anden ende af
> sofaen og så fjernsyn. Pludselig farer han op og hvæser/skriger og forsøger
> at bide. Jeg ved godt at katte kan finde på at bide efter en, men det han
> gør virker mere vildt, selv jeg blev lidt bange for ham!!
> Michelle har - trods sin unge alder - et godt kendskab til katte, det kommer
> af hendes store interesse for kattene. Hun og jeg´har læst og læst om de
> dejlige dyr og hun er god til at fornæmme hvornår de vil kæle og ikke kæle.
> Jeg vil holde øje med han de næste par dage, for jeg syntes det var lidt
> voldsomt.
> Måske han kan have drømt - jeg ved det ikke.
> Venlig hilsen Elin

---

Hej Gitte,

Pyrus er ikke enekat, han har Sille at lege med og hun var her da han kom
til. Det jeg lige kan komme i tanke om, er at han vist ikke var ret gammel
da han kom fra sin mor. Han er en "Hittekat", som vi tog til os. Jeg vil dog
gerne læse den artikel du skriver om. Det er jo umuligt at have børn og
katten sammen hvis man ikke kan stole på katten. Jeg ved ikke lige hvordan
jeg kommer ud af denne situation, men som det er lige nu er jeg absolut ikke
tryg ved at lade katten og ungerne alene sammen. Jeg tror dog ikke Pyrus er
ond, han er en rigtig dejlig kælekat og meget tillidsfuld. Han og Sille er
glade for hinanden. De elsker at lege, nusse og spise sammen.
Nå det løser sig selvfølgelig, det er bare så ærgeligt.....

Vh. Elin
Gitte Jæger Lock <gjlo98@hum.auc.dk> wrote in message
news:3AC464CF.B0B051A@hum.auc.dk...
> Hejsa igen
> Er Pyrus egentlig enekat? Den episode du beskriver lader jo ikke til at
kunne
> skyldes, at hun overser et signal (hvilket dog stadig kan være tilfældet
andre
> gange).
> Da jeg hentede Labbe (Laban) hos KV, fik jeg en kopi af artikel med hjem
om
> enekatte vs. to/flere katte (den gjorde mig ret bekymret). En af de former
for
> adfærdsvanskelighed der i artiklen er beskrevet er agression. Eksemplet i
> artiklen er at man fx sidder roligt i sofaen og læser, mens ens kære kat
sover i
> den anden ende af sofan. Pludselig farer katten op og bider en i armen
> (tilsyneladende umotiveret). Den slags kan ifølge artiklen fra KV skyldes,
at
> katten faktisk ikke har godt af at være enekat og trænger til en artsfælle
som
> den kan bruge sin katteadfærd sammen med. Jeg kom bare i tanke om det her,
da du
> beskrev episoden nøjere...
> Hvis du vil, kan jeg (hvis jeg kan finde artiklen igen) scanne den ind og
maile
> den til dig. På Nettet ligger iøvrigt flere spændende informationer om
agression
> - fx på den her side:
> http://www.sniksnak.com/resources/behavior.html
> - Gitte
>
>
> "EC.vte" wrote:
>
> > Hej,
> >
> > Tak for jeres svar.
> > Jeg vil starte med at sige at jeg aldrig har haft en kat der har gjort
som
> > Pyrus. Dernæst syntes jeg det er mærkeligt at han gør det uden vi rører
ved
> > ham. Han lå som sagt og sov og Michelle sad med Sille i den anden ende
af
> > sofaen og så fjernsyn. Pludselig farer han op og hvæser/skriger og
forsøger
> > at bide. Jeg ved godt at katte kan finde på at bide efter en, men det
han
> > gør virker mere vildt, selv jeg blev lidt bange for ham!!
> > Michelle har - trods sin unge alder - et godt kendskab til katte, det
kommer
> > af hendes store interesse for kattene. Hun og jeg´har læst og læst om de
> > dejlige dyr og hun er god til at fornæmme hvornår de vil kæle og ikke
kæle.
> > Jeg vil holde øje med han de næste par dage, for jeg syntes det var lidt
> > voldsomt.
> > Måske han kan have drømt - jeg ved det ikke.
> > Venlig hilsen Elin
>

---

Hejsa
Jeg vil forsøge at scanne artiklen ind. Kopien er ikke en super kvalitet, så jeg
er ikke 100% sikker på at kvaliteten bliver ok....forsøger at sende den snarest.

- Gitte

"EC.vte" wrote:

> Hej Gitte,
>
> Pyrus er ikke enekat, han har Sille at lege med og hun var her da han kom
> til. Det jeg lige kan komme i tanke om, er at han vist ikke var ret gammel
> da han kom fra sin mor. Han er en "Hittekat", som vi tog til os. Jeg vil dog
> gerne læse den artikel du skriver om. Det er jo umuligt at have børn og
> katten sammen hvis man ikke kan stole på katten. Jeg ved ikke lige hvordan
> jeg kommer ud af denne situation, men som det er lige nu er jeg absolut ikke
> tryg ved at lade katten og ungerne alene sammen. Jeg tror dog ikke Pyrus er
> ond, han er en rigtig dejlig kælekat og meget tillidsfuld. Han og Sille er
> glade for hinanden. De elsker at lege, nusse og spise sammen.
> Nå det løser sig selvfølgelig, det er bare så ærgeligt.....
>
> Vh. Elin
> Gitte Jæger Lock <gjlo98@hum.auc.dk> wrote in message
> news:3AC464CF.B0B051A@hum.auc.dk...
> > Hejsa igen
> > Er Pyrus egentlig enekat? Den episode du beskriver lader jo ikke til at
> kunne
> > skyldes, at hun overser et signal (hvilket dog stadig kan være tilfældet
> andre
> > gange).
> > Da jeg hentede Labbe (Laban) hos KV, fik jeg en kopi af artikel med hjem
> om
> > enekatte vs. to/flere katte (den gjorde mig ret bekymret). En af de former
> for
> > adfærdsvanskelighed der i artiklen er beskrevet er agression. Eksemplet i
> > artiklen er at man fx sidder roligt i sofaen og læser, mens ens kære kat
> sover i
> > den anden ende af sofan. Pludselig farer katten op og bider en i armen
> > (tilsyneladende umotiveret). Den slags kan ifølge artiklen fra KV skyldes,
> at
> > katten faktisk ikke har godt af at være enekat og trænger til en artsfælle
> som
> > den kan bruge sin katteadfærd sammen med. Jeg kom bare i tanke om det her,
> da du
> > beskrev episoden nøjere...
> > Hvis du vil, kan jeg (hvis jeg kan finde artiklen igen) scanne den ind og
> maile
> > den til dig. På Nettet ligger iøvrigt flere spændende informationer om
> agression
> > - fx på den her side:
> > http://www.sniksnak.com/resources/behavior.html
> > - Gitte
> >
> >
> > "EC.vte" wrote:
> >
> > > Hej,
> > >
> > > Tak for jeres svar.
> > > Jeg vil starte med at sige at jeg aldrig har haft en kat der har gjort
> som
> > > Pyrus. Dernæst syntes jeg det er mærkeligt at han gør det uden vi rører
> ved
> > > ham. Han lå som sagt og sov og Michelle sad med Sille i den anden ende
> af
> > > sofaen og så fjernsyn. Pludselig farer han op og hvæser/skriger og
> forsøger
> > > at bide. Jeg ved godt at katte kan finde på at bide efter en, men det
> han
> > > gør virker mere vildt, selv jeg blev lidt bange for ham!!
> > > Michelle har - trods sin unge alder - et godt kendskab til katte, det
> kommer
> > > af hendes store interesse for kattene. Hun og jeg´har læst og læst om de
> > > dejlige dyr og hun er god til at fornæmme hvornår de vil kæle og ikke
> kæle.
> > > Jeg vil holde øje med han de næste par dage, for jeg syntes det var lidt
> > > voldsomt.
> > > Måske han kan have drømt - jeg ved det ikke.
> > > Venlig hilsen Elin
> >

---

EC.vte <vte@image.dk> wrote in message
news:Gg1x6.1805$o4.78816@news010.worldonline.dk...
> Hej Gitte,
>
> Pyrus er ikke enekat, han har Sille at lege med og hun var her da han kom
> til. Det jeg lige kan komme i tanke om, er at han vist ikke var ret gammel
> ...Han er en "Hittekat", som vi tog til os. ....>

Det er især det med "hittekat" og "vist ikke ret gammel", der satte mine
tanker igang - vi tog nemlig en dejlig lillebitte 9-ugers killing til os, og
da vi faktisk selv så hende blive mishandlet, (hun blev "smidt ud" - kastet
som affald i en plastpose ud på en mark!), så VIDSTE vi, at hun havde
oplevet grimme ting. Hun voksede til, og blev en overordentlig dejlig voksen
kat. Hun havde en utrolig smuk kropsbygning, og var kulsort, og vi fik den
idé at lade hende (og ikke mindst os selv!) få killinger. Vi fandt en næsten
sort herrekat, med et meget roligt temperament, og det kom der 4 sorte
(naturligvis) killinger ud af. Desværre var det at få killinger liiiige det,
som fik det hele til at tilte for vores dejlige hunkat (Ophelia, *suk*). Hun
blev aldeles utilregnelig, kunne uden at tøve sidde stille i solen, for
pludselig at fare op og bide - til benet, vel at mærke (Og det gør fandeme
ondt!) Der var intet system i hvem hun bed - os eller gæster - det var
ligegyldigt. Killingerne passede hun med største omhu, skal jeg lige huske
at fortælle. Nå, jeg fik hende undersøgt, og fik hver gang at vide, at det
havde slået klik for hende, og da killingerne var store nok (og vi var tæt
på vanvid selv) blev hun aflivet.

Jeg tror nu ikke, det er lige så galt fat med Pyrus, men jeg synes nu også
du skulle få ham grundigt chekket - også gerne af en dyrepsykolog (eller
hvad de nu hedder). Een af dem vi spurgte til råds har til huse på
Landbohøjskolens Hospital for mindre husdyr. Man kan ringe derind (vi bruger
dyrlægerne derinde, fordi vi synes de er meget grundige og kærlige overfor
dyrene.) Da vi ringede var rådgivningen gratis - jeg ved ikke om det stadig
gælder. Jeg kan heller ikke huske om det var en betingelse at vi brugte
hospitalet dér. Der er vist flere "Hospitaler for mindre husdyr" (under
Landbohøjskolen), men her var det altså den i Kbh.

Beklager at mailen blev så lang -

Mange venlige hilsner og ønsker om god bedring til misser.
Anne (samt Theodor og Leopold, der stammer fra Ophelia)

---

Hej Anne
Det er ikke mig der har Pyrus, selvom jeg da også har to katte som henholdsvis
blot behøvede et nyt hjem og kom fra Kattens Værn. Jeg tror dog heller ikke det
er særlig slemt fat med Pyrus ... men måske er det generelt en god ide, at
overveje at kontakte en dyreadfærdsterapeut eller lignende? Uha...jeg er vist
for søvnig til NG'en lige nu, men jeg tror faktisk at mange dyrlæger også vil
kunne hjælpe med gode råd osv.
Sørgeligt det med Ophelia ... vi havde engang en hund, der måtte aflives pga.
agressivitet (bed min søster i ansigtet).... i dag tror jeg nu nok, at jeg
(dengang bestemte min mor dog stadig) fremfor aflivning ville have valgt at
kontakte Etologisk Intitut istedet.
- Gitte

Annemo wrote:

> EC.vte <vte@image.dk> wrote in message
> news:Gg1x6.1805$o4.78816@news010.worldonline.dk...
> > Hej Gitte,
> >
> > Pyrus er ikke enekat, han har Sille at lege med og hun var her da han kom
> > til. Det jeg lige kan komme i tanke om, er at han vist ikke var ret gammel
> > ...Han er en "Hittekat", som vi tog til os. ....>
>
> Det er især det med "hittekat" og "vist ikke ret gammel", der satte mine
> tanker igang - vi tog nemlig en dejlig lillebitte 9-ugers killing til os, og
> da vi faktisk selv så hende blive mishandlet, (hun blev "smidt ud" - kastet
> som affald i en plastpose ud på en mark!), så VIDSTE vi, at hun havde
> oplevet grimme ting. Hun voksede til, og blev en overordentlig dejlig voksen
> kat. Hun havde en utrolig smuk kropsbygning, og var kulsort, og vi fik den
> idé at lade hende (og ikke mindst os selv!) få killinger. Vi fandt en næsten
> sort herrekat, med et meget roligt temperament, og det kom der 4 sorte
> (naturligvis) killinger ud af. Desværre var det at få killinger liiiige det,
> som fik det hele til at tilte for vores dejlige hunkat (Ophelia, *suk*). Hun
> blev aldeles utilregnelig, kunne uden at tøve sidde stille i solen, for
> pludselig at fare op og bide - til benet, vel at mærke (Og det gør fandeme
> ondt!) Der var intet system i hvem hun bed - os eller gæster - det var
> ligegyldigt. Killingerne passede hun med største omhu, skal jeg lige huske
> at fortælle. Nå, jeg fik hende undersøgt, og fik hver gang at vide, at det
> havde slået klik for hende, og da killingerne var store nok (og vi var tæt
> på vanvid selv) blev hun aflivet.
>
> Jeg tror nu ikke, det er lige så galt fat med Pyrus, men jeg synes nu også
> du skulle få ham grundigt chekket - også gerne af en dyrepsykolog (eller
> hvad de nu hedder). Een af dem vi spurgte til råds har til huse på
> Landbohøjskolens Hospital for mindre husdyr. Man kan ringe derind (vi bruger
> dyrlægerne derinde, fordi vi synes de er meget grundige og kærlige overfor
> dyrene.) Da vi ringede var rådgivningen gratis - jeg ved ikke om det stadig
> gælder. Jeg kan heller ikke huske om det var en betingelse at vi brugte
> hospitalet dér. Der er vist flere "Hospitaler for mindre husdyr" (under
> Landbohøjskolen), men her var det altså den i Kbh.
>
> Beklager at mailen blev så lang -
>
> Mange venlige hilsner og ønsker om god bedring til misser.
> Anne (samt Theodor og Leopold, der stammer fra Ophelia)

---

Hej Elin
Det kan sagtens være at Pyrus har drømt noget ubehageligt,
så er han vågnet op og din datter har været ved siden af, og
så har han forbundet det ubehagelige med din datter. jeg
har mange gange oplevet en af mine katte vågne op og har
spruttet og hvæset, langet ud efter den eller dem der nu var i
nærheden, det betyder ikke at katten er "ondskabsfuld"
men blot at der har været noget, evt. drøm som har gjort
den forskrækket.

--
Marianne

Hellemose Somali
marianne@hellemose.dk

SOME PEOPLE HAVE LIVES - OTHERS HAVE CATS

---

underligt nok havde en af mine naboer noget i stil med det problem, katten
overfaldt det ene barn og sjovt nok kun det, fuldstændig umotiveret...
Retfærdigvis skal siges at jeg ikke har noget dybere kendskab til hvad der
er gået forud, men jeg kan ikke tænke mig at barnet har været ond ved
missen...

Det med at drømme, jov tak det gør Melissa tit (klart når hun sover så
meget...) men så vågner hun med et forskrækket miau, somom hun har haft et
mareridt eller sådan noget ??
Andre gange sker det at hun ikke vågner når jeg går i seng og så vågner hun
med så et søgende miau som mor/miv, så er lykken at sidde lige så stille og
nusse hende mellem ørerne som hendes mor sikkert har gjort og mærke at hun
bare slapper helt af og er tryg igen (nåe smelte sødde lille misser ;)) )
Men jeg forstår så at hun ikke er den eneste som kan vågne midt i et
mareridt..;))

--
Med venlig hilsen & miauu

Henrik & Melissa

---

"marianne hellemose" <skatkat@worldonline.dk> skrev i en meddelelse news:Gq_w6.1126$o4.49262@news010.worldonline.dk...
> Hej Elin
> Det kan sagtens være at Pyrus har drømt noget ubehageligt,
> så er han vågnet op og din datter har været ved siden af, og
> så har han forbundet det ubehagelige med din datter. jeg
> har mange gange oplevet en af mine katte vågne op og har
> spruttet og hvæset, langet ud efter den eller dem der nu var i
> nærheden, det betyder ikke at katten er "ondskabsfuld"
> men blot at der har været noget, evt. drøm som har gjort
> den forskrækket.

Det er ret pudsigt, at så mange af jer har oplevet
den slags. I de 17 år jeg har haft katte har jeg
aldrig oplevet det. Jeg er to gange blevet bidt af
en af mine katte, og begge gange har det været i
extreme situation, hvor de har været ude i snor og
er blevet skrækslagne over et eller andet.

Jeg har heller aldrig oplevet, at nogle af mine katte
er vågnet op efter en drøm og har været agressive
eller langet ud efter hverken mig eller de andre
katte. Til gengæld har min burmeser nogle meget
livlige drømme, hvor han både kan knurre og
hvæse i søvne, men i samme øjeblik han vågner,
holder han op.

Underligt, så forskellige ens erfaringer dog kan
være

--
Hilsen Helle
"ANY question addresed to a cat can be counted
rhetorical." - E. Miller

---

---

d. 31/03/01 0:30 skrev Helle Andersen på helle-andersen@mail.tele.dk i
artiklen 9a31cq$9qe$1@news.inet.tele.dk:


> Det er ret pudsigt, at så mange af jer har oplevet
> den slags. I de 17 år jeg har haft katte har jeg
> aldrig oplevet det.
>
> Underligt, så forskellige ens erfaringer dog kan
> være
>

Hej alle

Det kan jeg tilslutte mig. Katte der bider, hvis de bliver kælet for meget!
Altså! Hvis du spørger mine misser, så _kan_ man slet ikke blive kælet for
meget af sine mennesker - snarere går de og brokker sig, fordi man ikke
kæler nonstop Mine katte kan man kæle ind i søvnen og gerne også mens de
sover - det er bare dejligt! Så vrider de kroppen i stilling, så hånden
bedre kan komme til - og sover videre.
Når de er helt overstadige af kælenhed kan de godt nappe - men det er altid
kun en markering, hvor tænderne lige rører min hud - og så ikke mere. De
lærte som små, at hvis de lagde an til at småbide i kælenhed, så holdt jeg
op med at kæle - og det er for jo kedeligt Så markeringerne er alt vi
oplever.
Ditte hvæser til tider, når hendes søster har jagtet hende i leg, og Ditte
ikke synes det er sjovt mere. Hun er en lille hidsigprop, men hun har det
mest i munden. Hun har bidt en dyrlæge da hun var lille af bare skræk - men
aldrig nogen siden.
Donna har _aldrig_ bidt, revet eller bare hvæset af nogen - hun er min lille
engel Alligevel er det hende, der er chef - hun er også modigst, går
"faren" i møde på små, lave ben (for bange er hun), mens Ditte gemmer sig

--
Mange hilsner fra Ann R

P.S: Nye billeder af mine vidundere:
http://homepage.mac.com/ann_rudbeck/PhotoAlbum.html

---

Ann Rudbeck wrote:

> Når de er helt overstadige af kælenhed kan de godt nappe - men det er altid
> kun en markering, hvor tænderne lige rører min hud - og så ikke mere. De
> lærte som små, at hvis de lagde an til at småbide i kælenhed, så holdt jeg
> op med at kæle - og det er for jo kedeligt Så markeringerne er alt vi
> oplever.

Det er på samme måde Laban gør det....han kan så virke overstadig eller ligefrem
eletrisk, som følge af kæleri, eller han kan virke direkte sur (som når jeg
forsøger tjekke hans ører, når jeg vil holde ham ude af min tunsalat eller når
jeg overser at han ikke vil kæles). Han har indtil videre kun markeret, det er
jo ikke rigtigt bideri, men med resten af hans kropssprog kan det til tider
virke som en markering der siger "hvis du bliver ved med at være strid (= piller
ved mine ører fx) så kommer det til at gøre ondt!!" Jeg reagerer så også bare
med et nej og med at stoppe kæleriet......men når det gælder min mads sikkerhed
eller lignende, så kan jeg jo dog ikke bare sige nej og gå min vej: og så bliver
han altså pænt men bestemt skubbet væk.
Så her er det også markeringer...selv når han skal i transportkassen bider han
ikke, men markerer kun.
- Gitte

---

Hej Elin

Jeg har tidligere haft kat før jeg fik de 2 jeg har nu. Den bed også, og den
holdt aldrig op.

Mht til at undgå at de kradser og bider, er det lidt hårdhændet. Bed vores
hankat som killing mig i hånden, greb jeg fast med håndfladen om hovedet, så
han ikke kunne se eller komme fri. Et fast grab, der ikke gjorde ondt, men
han kunne ikke komme fri heller. Efter ca 3-4 gange forstod han beskeden, og
har aldrig bidt siden - men det kræver konsekvens. Mht til at kradse fik man
et missemorhoved helt op i flaben som hissede og knurrede aggressivt - og
det virkede også. De er hverken kuede eller undertrykte, og synes det er
skønt at få et lille nus når de ligger og sover i solstriben midt på gulvet.
De følger mig rundt i huset som to små hunde.

Det kan godt være at det lyder hårdt, men det er bedre at tage det nu i
stedet for al den skælden ud når de bliver voksne og det er for sent.

Held og lykke uanset hvordan du vælger at gribe det an!

---

Hej

Kunne det ikke tænkes at Pyrus er blevet kønsmoden og trænger til at blive
neutraliseret?
MIn MC har det med at bide når hun er helt i "spindeland", når hun er super
glad så det er en fryd, ja så kammer hun af og til over og giver mig et
bid - jeg har fået at vide af en MC opdrætter at det er at betragte som et
kærlighedsbid. Sådan opfatter jeg det også, da der ikke er noget ondt skabt
i hende... men derfor kan det nu godt gøre ondt.

Du kan evt. også konsulere en dyrepsykolog
Mvh.
Sofie
sweet skrev i meddelelsen <9a2p79$7se$1@news.inet.tele.dk>...
>Hej Elin
>
>Jeg har tidligere haft kat før jeg fik de 2 jeg har nu. Den bed også, og
den
>holdt aldrig op.
>
>Mht til at undgå at de kradser og bider, er det lidt hårdhændet. Bed vores
>hankat som killing mig i hånden, greb jeg fast med håndfladen om hovedet,
så
>han ikke kunne se eller komme fri. Et fast grab, der ikke gjorde ondt, men
>han kunne ikke komme fri heller. Efter ca 3-4 gange forstod han beskeden,
og
>har aldrig bidt siden - men det kræver konsekvens. Mht til at kradse fik
man
>et missemorhoved helt op i flaben som hissede og knurrede aggressivt - og
>det virkede også. De er hverken kuede eller undertrykte, og synes det er
>skønt at få et lille nus når de ligger og sover i solstriben midt på
gulvet.
>De følger mig rundt i huset som to små hunde.
>
>Det kan godt være at det lyder hårdt, men det er bedre at tage det nu i
>stedet for al den skælden ud når de bliver voksne og det er for sent.
>
>Held og lykke uanset hvordan du vælger at gribe det an!
>
>

---

Hej Elin.
Tja, det kan da godt være at Pyrus har drømt... men Saga ( mit elskede
monster gør faktisk noget lignende... og i de situationer kan jeg
forsikre dig om at hun ikke har drømt egentlig er det sjældent at hun
sover lige inden...
Jeg vil prøve at beskrive sådan en episode og så kan du jo spørge din datter
om Pyrus gør noget lignende...
Aller først; Jeg sidder og læser/tager tøj på/kigger i skuffer/ et eller
andet, der i hvert fald _ikke_ virker truende på Saga (mine handlinger er
almindelige dagligdags handlinger, som hun har set utallige gange)...
Saga ligger/sidder et sted der i højden passer med min arm... Som oftest er
hun vågen.
katten rejser sig og kommer hen mod mig med et kælent mriaov... jeg holder
hånden klar til et nus... og lige pludselig har jeg en forbistret møgkat
hængende i min arm Både tænder og kløer er dybt begravet i huden...
Heldigvis har jeg nu lært _ikke_ at bevæge armen (dét får man store flænger
af!) men sidder helt stille... bliver kanonsur og puster Saga lige midt i
fjæset!!!
Så stopper hun omgående og ca. 4 sekunder efter kommer hun tilbage for at
stå og gnide sit hoved kærligt (og højt spindende!) mod min lettere sårede
arm...
Uden at vide om det her er den rigtige forklaring, så har jeg fået at vide
at katten inde i sig selv "kæmper" en kamp om 1. at nyde kæleriet 2. at lade
være med at opfatte kæleriet som en trussel.... dette giver en
konflikt/spænding som af og til bliver udløst ved et totalt uprovokeret
angreb. Denne forklaring skulle passe på meget dominante og/eller kuede
katte (hmmm - hvad man ellers kan sige om Saga, så er hun altså ikke
underkuet *sss*)
Efter at have fået det at vide, har jeg, de gange det er sket, forsøgt at
"analysere" Sagas kropssprog, for at se om jeg evt kunne finde et lille hint
om, hvor "det bar hen", så at sige... Og jeg har fundet frem til en helt
speciel vinkling på hendes hale + tilbagelagte knurhår... Ser jeg de tegn,
tager jeg ikke kontakt med hende... går hellere væk fra hende og lader hende
få et par minutters ro! Så har spændingerne fået en anden udløsning eller er
glemt - og jeg kan sagtens tage en ordentlig nussetur med min "kælegris"
)
Prøv at tale med din datter om de situationer hvor Pyrus har "angrebet"...
se om I sammen kan finde et fællestræk.... Så har I også løsningen lige ved
hånden - nemlig at undgå Pyrus, når han "ser sådan ud"...
Hi, hi... Måske vil din datter også se noget positivt i det her (hvis altså
min beskrivelse/forklaring holder stik... Saga gør det _kun_ ved mig!!! Jeg
er nemlig nok det menneske som hun holder mest af og har størst respekt for
))) forholdet kunne jo være det samme mellem din datter og Pyrus....

Mvh Ann
Ps. Ang at puste i kattens hoved - jeg ved at enkelte katte, kan blive
afsindig bange (= et større modangreb :( ). Måske skulle I bare prøve at
hvæse af ham???

---

Hejsa

Pjevs kan også godt finde på at bide, hvis jeg kæler lidt for meget med ham
og han gerne vil ha at jeg skal stoppe med det. Og så kan han også godt
finde på at bide mig i næsen eller kinden, Ikke hårdt. men han markerer kun,
det gør han især hvis jeg tager ham op i armen og han ikke gider.


Men når jeg hører at han kommer med det mindste miv uden grund, er jeg der
med det samme. Min mor har edda oplevet at jeg svarer ham i søvne, da han en
nat kom med et lille miv. Det grinede hun meget over.
Det bedste var sidste år, hvor jeg måtte sove inde hos min mor og lå med
hovedet nede i fodenden(min mor snorker utrolig meget, og nede i fodenden
lyder det ikke så voldsom*g*) da havde han lige været på en runde i min mors
hus og så hoppede han op i sengen og snusede til mit ansigt og det mærkede
jeg så i søvne og i søvne greb jeg så ud efter ham, men han kunne lige nå at
hoppe væk. Så jeg greb mine mors ben istedet og nussede dem og sagde at jeg
også elskede dig Pjevs og så vente jeg mig på den anden side og snorkede
videre. Det var min mor meget forbavset over og grinede også meget af det.
*gg*

mvh Cindie og Pjevs

citat: Er det ikke vidunderligt, hvordan katte kan få venne og yde
indflydelse på mennesker uden at have læst en bog.

----------
I artiklen <9a31cq$9qe$1@news.inet.tele.dk>, "Helle Andersen"
<helle-andersen@mail.tele.dk> skrev:


>"marianne hellemose" <skatkat@worldonline.dk> skrev i en meddelelse
>news:Gq_w6.1126$o4.49262@news010.worldonline.dk...
>> Hej Elin
>> Det kan sagtens være at Pyrus har drømt noget ubehageligt,
>> så er han vågnet op og din datter har været ved siden af, og
>> så har han forbundet det ubehagelige med din datter. jeg
>> har mange gange oplevet en af mine katte vågne op og har
>> spruttet og hvæset, langet ud efter den eller dem der nu var i
>> nærheden, det betyder ikke at katten er "ondskabsfuld"
>> men blot at der har været noget, evt. drøm som har gjort
>> den forskrækket.
>
>Det er ret pudsigt, at så mange af jer har oplevet
>den slags. I de 17 år jeg har haft katte har jeg
>aldrig oplevet det. Jeg er to gange blevet bidt af
>en af mine katte, og begge gange har det været i
>extreme situation, hvor de har været ude i snor og
>er blevet skrækslagne over et eller andet.
>
>Jeg har heller aldrig oplevet, at nogle af mine katte
>er vågnet op efter en drøm og har været agressive
>eller langet ud efter hverken mig eller de andre
>katte. Til gengæld har min burmeser nogle meget
>livlige drømme, hvor han både kan knurre og
>hvæse i søvne, men i samme øjeblik han vågner,
>holder han op.
>
>Underligt, så forskellige ens erfaringer dog kan
>være
>
>--
>Hilsen Helle
>"ANY question addresed to a cat can be counted
>rhetorical." - E. Miller
>
>
>