/ Forside / Teknologi / Hardware / Mac / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Mac
#NavnPoint
UlrikB 4810
kipros 1675
Klaudi 1010
myg 920
pifo 907
Stouenberg 838
molokyle 830
Bille1948 815
rotw 760
10  EXTERMINA.. 750
Vektorgrafik i Word?
Fra : Jesper Juellund Jens~


Dato : 06-06-03 19:14

Hvad gør jeg galt?

Jeg prøver at lave et Word X-dokument med et vektorgrafik-billede i (med
nogle noder), men uanset hvad jeg prøver, så går det galt. Jeg har
forsøgt både pdf og eps, men lige meget hjælper det.

Ved pdf oversættes vektorgrafikken til bitmap (som om det bare skulle
vises på skærmen). Vises pdf-en i BilledFremviser eller i Acrobat
Reader, er alle detaljerne der (når man forstørrer op).

Ved eps udskrives bare det "preview", der findes i eps-en. Jeg har
prøvet med forskellige eps-formater (fra Adobe Acrobat), uden held.

Det lykkedes mig at finde en artikel hos Microsoft om problemet, men de
foreslår bare, at man skal opdatere til Mac OS X 10.1. Jo, jo, nu kører
jeg jo 10.2.6, så ...
http://support.microsoft.com/default.aspx?scid=kb;en-us;312234

Jeg burde også have den nyeste version af Word X. Hmmm.

Jeg har både forsøgt at udskrive til printer (en Brother HL-1450) og pdf
- med samme resultat.

Hvad gør I andre?

Jeg kunne selvfølgelig konvertere til et bitmap-billede i god kvalitet
(f.eks. 300 eller 600 dpi), men det fylder, det er ikke optimalt i
kvaliteten ligyldigt hvad, og det føles også lidt Molbo-agtigt.

Skal jeg skifte program? Skal man virkelig bruge et layoutprogram for at
kunne det? (Det virker fint i Word 5.1, støn). Eller skulle jeg måske
overveje AppleWorks. Hm, så er der andre ting, jeg vil savne, tror jeg.

Alle forslag modtages med kyshånd. Det er noget, som jeg har meget brug
for ...

--
Jesper Juellund Jensen
http://cyrk.dk/jjj/

 
 
Storm (06-06-2003)
Kommentar
Fra : Storm


Dato : 06-06-03 22:31

Jesper Juellund Jensen <jjj@cyrk.dk> wrote:

> Alle forslag modtages med kyshånd. Det er noget, som jeg har meget brug
> for ...

Nu skriver du jo alle forslag.
Jeg har slet ikke erfaring med Word X, men jeg har eksperimenteret med
hvilke formater jeg bedst gengav vektorgrafik med i Word og svaret var:
.. wmf eller .bmp
Du kan jo eksportere begge formater fra f.eks. Illustrator.

--
Venlig hilsen Nina Storm

Jesper Juellund Jens~ (07-06-2003)
Kommentar
Fra : Jesper Juellund Jens~


Dato : 07-06-03 06:05

Nina Storm skrev:

> [...] jeg har eksperimenteret med hvilke formater jeg bedst gengav
> vektorgrafik med i Word og svaret var: . wmf eller .bmp

BMP er da ikke vektorgrafik, er det?

> Du kan jo eksportere begge formater fra f.eks. Illustrator.

Det kræver så, at jeg har Illustrator, hvilket desværre ikke er
tilfældet. Øv. Jeg er heller ikke meget for at købe et dyrt program for
at gøre noget, som jeg fint kunne i tidligere versioner.

Hvis jeg skal "på indkøb" for at kunne gøre det, jeg gerne vil, så vil
det vel i øvrigt være mere oplagt, at jeg investerer i et
layout-program, ikke? Det er vel så InDesign? Eller? Kan man importere
pdf-billeder uden problemer i InDesign? Hm, jeg ville nu helst blive ved
med at bruge Word.

For resten: Tidligere (Mac OS 9) kunne man arkivere et eps-billede fra
alle programmer ved at skrive ud til arkiv. Denne mulighed er nu
forsvundet (nu kan man kun skrive til ps - og så selvfølgelig pdf) i Mac
OS X! Eller overser jeg igen noget?

--
Jesper Juellund Jensen
http://cyrk.dk/jjj/

Storm (07-06-2003)
Kommentar
Fra : Storm


Dato : 07-06-03 14:39

Jesper Juellund Jensen <jjj@cyrk.dk> wrote:

> Nina Storm skrev:
>
> > [...] jeg har eksperimenteret med hvilke formater jeg bedst gengav
> > vektorgrafik med i Word og svaret var: . wmf eller .bmp
>
> BMP er da ikke vektorgrafik, er det?

Nej, kun .wmf er vektor, men i Word blev de faktisk gengivet lige godt,
ihvertfald før OSX, her ser .png ud til at være lige så godt.

> > Du kan jo eksportere begge formater fra f.eks. Illustrator.
>
> Det kræver så, at jeg har Illustrator, hvilket desværre ikke er tilfældet.
> Øv. Jeg er heller ikke meget for at købe et dyrt program for at gøre
> noget, som jeg fint kunne i tidligere versioner.

Nej det burde bestemt ikke været nødvendigt at gå gennem et tredje
program for at få det pænt ind i Word. Hvad er det for et program du
skaber dine noder med?

> Kan man importere pdf-billeder uden problemer i InDesign?

Ja.

> Hm, jeg ville nu helst blive ved med at bruge Word.

Det burde man da også kunne, ellers...

> For resten: Tidligere (Mac OS 9) kunne man arkivere et eps-billede fra
> alle programmer ved at skrive ud til arkiv. Denne mulighed er nu
> forsvundet (nu kan man kun skrive til ps - og så selvfølgelig pdf) i Mac
> OS X! Eller overser jeg igen noget?

Det er da vist ikke helt ens i alle OSX programmer? Eller er det?
Har du den fulde pakke i Acrobat eller et alternativ? Fra Acrobat kan
man gemme ned i .png f.eks. og få den pænt ind i Word 2001, det kan man
garanteret også i Word X, hvis du altså ikke kan exportere til .png
direkte fra dit nodeskrivningsprogram?

--
Venlig hilsen Nina Storm

Jesper Juellund Jens~ (08-06-2003)
Kommentar
Fra : Jesper Juellund Jens~


Dato : 08-06-03 13:02

Storm skrev:

> Nej, kun .wmf er vektor, men i Word blev de faktisk gengivet lige godt,

Det kommer vel an på printeren. I bitmap-format ligger de kun i f.eks.
300 dpi, mens billeder i vektorformat i princippet får printeres
opløsning.

> Hvad er det for et program du skaber dine noder med?

Cubase. Programmet selv kan eksportere i forskellige bitmap-formater,
men det er jo netop det, jeg vil undgå. Jeg kan så via "udskrift til
arkiv" få noderne ud i vektorgrafikformaterne ps og pdf.

> > For resten: Tidligere (Mac OS 9) kunne man arkivere et eps-billede fra
> > alle programmer ved at skrive ud til arkiv. Denne mulighed er nu
> > forsvundet (nu kan man kun skrive til ps - og så selvfølgelig pdf) i Mac
> > OS X! Eller overser jeg igen noget?
>
> Det er da vist ikke helt ens i alle OSX programmer? Eller er det?

Det mener jeg bestemt. Det er jo ikke programmet selv, der "gør det",
men styresystemet.

> Fra Acrobat kan man gemme ned i .png f.eks.

Jeps, men så er vi igen ovre i et bitmap-format, der dels ikke har samme
kvalitet, dels fylder mere.

--
Mvh.
Jesper Juellund Jensen
http://cyrk.dk/musik/

Storm (08-06-2003)
Kommentar
Fra : Storm


Dato : 08-06-03 20:38

Jesper Juellund Jensen <jjj@cyrk.dk> wrote:

> Det kommer vel an på printeren. I bitmap-format ligger de kun i f.eks.
> 300 dpi, mens billeder i vektorformat i princippet får printeres
> opløsning.

Det har du ret i.
>
> > Hvad er det for et program du skaber dine noder med?
>
> Cubase. Programmet selv kan eksportere i forskellige bitmap-formater,
> men det er jo netop det, jeg vil undgå. Jeg kan så via "udskrift til
> arkiv" få noderne ud i vektorgrafikformaterne ps og pdf.

Der må snart komme en cubase-word-freek forbi...

> > > For resten: Tidligere (Mac OS 9) kunne man arkivere et eps-billede fra
> > > alle programmer ved at skrive ud til arkiv. Denne mulighed er nu
> > > forsvundet (nu kan man kun skrive til ps - og så selvfølgelig pdf) i Mac
> > > OS X! Eller overser jeg igen noget?
> >
> > Det er da vist ikke helt ens i alle OSX programmer? Eller er det?
>
> Det mener jeg bestemt. Det er jo ikke programmet selv, der "gør det",
> men styresystemet.

Det lyder jo rigtigt.
Jeg afholder vist bare andre i at hjælpe så jeg klapper i men... jeg
repeterer lige:

Når du siger:
"Ved pdf oversættes vektorgrafikken til bitmap (som om det bare skulle
vises på skærmen). Vises pdf-en i BilledFremviser eller i Acrobat
Reader, er alle detaljerne der (når man forstørrer op)."

- Så kunne du jo her - efterfølgende lave en pdf af dit word-dokument og
copy-paste (Touchup object tool) den rigtige pdf over i den "ødelagte"
fra word. Lidt bøvlet, men det ville løse det.

Når du siger:
"Ved eps udskrives bare det "preview", der findes i eps-en. Jeg har
prøvet med forskellige eps-formater (fra Adobe Acrobat), uden held."

Er det så dine "Format Settings" i Save as menuen du har eksperimenteret
med (Postscript levels - ascii-binær etc.) ?

Problemet er åbenbart at Word ikke håndterer vektor fra pdf og eps godt
nok, kunne den det før X?

Håber der er nogen der kan give dig svaret.

--
Venlig hilsen Nina Storm

Jesper Juellund Jens~ (08-06-2003)
Kommentar
Fra : Jesper Juellund Jens~


Dato : 08-06-03 21:36

Nina Storm skrev:

> Der må snart komme en cubase-word-freek forbi...

Jaeh, det ville jo være skønt.

> Jeg afholder vist bare andre i at hjælpe

Det tror jeg ikke (man kan jo bare deltage), og jeg takker da for
interessen!

> Når du siger:
> "Ved pdf oversættes vektorgrafikken til bitmap (som om det bare skulle
> vises på skærmen). Vises pdf-en i BilledFremviser eller i Acrobat
> Reader, er alle detaljerne der (når man forstørrer op)."
>
> - Så kunne du jo her - efterfølgende lave en pdf af dit word-dokument og
> copy-paste (Touchup object tool) den rigtige pdf over i den "ødelagte"
> fra word. Lidt bøvlet, men det ville løse det.

Du har ret. Men det er for bøvlet for mig. Mest fordi man skal igennem
proceduren hver gang, man laver en lille ændring i Word-dokumentet, og
typisk er det "levende" dokumenter, som jeg retter i flere gange, altså
dokumenter som "udvikler sig".

> Når du siger:
> "Ved eps udskrives bare det "preview", der findes i eps-en. Jeg har
> prøvet med forskellige eps-formater (fra Adobe Acrobat), uden held."
>
> Er det så dine "Format Settings" i Save as menuen du har eksperimenteret
> med (Postscript levels - ascii-binær etc.) ?

Nemlig.

> Problemet er åbenbart at Word ikke håndterer vektor fra pdf og eps godt
> nok, kunne den det før X?

Det fungerede i Word 5.1 med eps, bortset fra at Word ikke sendte
oplysning til printeren om, at den skulle bruge de skrifter, der
anvendtes i eps-billedet. Det betød, at man manuelt måtte lægge disse
skrifter over i printeren, men det skulle jo bare gøres en enkelt gang,
og så virkede det bare. Ved "udskrift" til pdf via Acrobat var der ingen
problemer.

--
Mvh.
Jesper Juellund Jensen
http://cyrk.dk/musik/


Storm (09-06-2003)
Kommentar
Fra : Storm


Dato : 09-06-03 19:54

Jesper Juellund Jensen <jjj@cyrk.dk> wrote:

> > Problemet er åbenbart at Word ikke håndterer vektor fra pdf og eps godt
> > nok, kunne den det før X?
>
> Det fungerede i Word 5.1 med eps, bortset fra at Word ikke sendte
> oplysning til printeren om, at den skulle bruge de skrifter, der
> anvendtes i eps-billedet. Det betød, at man manuelt måtte lægge disse
> skrifter over i printeren, men det skulle jo bare gøres en enkelt gang,
> og så virkede det bare. Ved "udskrift" til pdf via Acrobat var der ingen
> problemer.

Mærkeligt at den så tilsyneladende insisterer på printe/fortolke pdf'en
som bitmap-preview i X. Måske er der nogle instillinger i Word som skal
"pilles ved"?
Kunne Graphic Converter måske være en løsning, den kan ihvertfald
konvertere til .wmf, og er billig - men kan den konvertere dine Cubase
filer...

--
Venlig hilsen Nina Storm

Jesper Juellund Jens~ (10-06-2003)
Kommentar
Fra : Jesper Juellund Jens~


Dato : 10-06-03 13:13

Nina Storm skrev:

> Mærkeligt at den [Word] så tilsyneladende insisterer på printe/fortolke
> pdf'en som bitmap-preview i X.

Ja. Og rigtig ærgerligt!

> Måske er der nogle instillinger i Word som skal "pilles ved"?

Jeg har prøvet at lede, men uden held ...

> Kunne Graphic Converter måske være en løsning,

Så vidt jeg ved, kan GraphicConverter kun håndtere bitmap-grafik - og
det var jo netop det, som jeg ville undgå.

> den kan ihvertfald konvertere til .wmf, og er billig

Ja, det er et herligt og uundværligt program, som jeg forlængst har
anskaffet. Og så fås det jo endda i dansk oversættelse.

> - men kan den konvertere dine Cubase filer...

Jo, det går fint. Men det bliver jo altså til bitmap-billeder, og det
var jo ikke det, jeg var interesseret i.

--
Mvh.
Jesper Juellund Jensen
http://cyrk.dk/musik/

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177519
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408658
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste