| 
					
							
        
    
        
						
			 | 
			
			
					    
					
        
         
          
         
	
            | Nær-dødsoplevelser Fra : Live4Him | 
  Dato :  28-03-01 19:13 |  
  |   
            Indimellem hører man folk fortælle om oplevelser de har haft i forbindelse
 med nær-død. Oplevelser af at svæve udenfor kroppen eller oplevelser at
 bevæge sig igennem en tunnel, varme, lys etc. Men hvad kan man bruge disse
 vidnesbyrd til ? Fortæller de noget objektivt om hvad der sker efter døden,
 eller er de alene psykologisk/neurologiske fænomener ? Og hvad med Paulus
 oplevelse i paradis ? Var det en nær-dødsoplevelse eller en speciel
 åbenbaring fra Gud ?
 
 jørgen.
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
           Mark Langdahl (29-03-2001) 
         
	
            | Kommentar Fra : Mark Langdahl | 
  Dato :  29-03-01 00:00 |  
  |   
            
"Live4Him" <au_536@lite.dk> skrev i en meddelelse
 news:99t9lp$n6s$1@news.inet.tele.dk...
 > Indimellem hører man folk fortælle om oplevelser de har haft i forbindelse
 > med nær-død. Oplevelser af at svæve udenfor kroppen eller oplevelser at
 > bevæge sig igennem en tunnel, varme, lys etc. Men hvad kan man bruge disse
 > vidnesbyrd til ? Fortæller de noget objektivt om hvad der sker efter
 døden,
 > eller er de alene psykologisk/neurologiske fænomener ? Og hvad med Paulus
 > oplevelse i paradis ? Var det en nær-dødsoplevelse eller en speciel
 > åbenbaring fra Gud ?
 Jeg tror personligt ikke, at vi skal lægge mere i en nærdødsoplevelse end
 hvad vi lægger i enhver (anden) drøm. Med det siger jeg ikke, at de er
 fildstændig ubrugelige for Gud til at tale til mennesker, men Gud bruger
 også engang imellem vore drømme. Det kan selvfølgelig være ret fedt, når en
 nærdødsoplevelse bekræfter én i troen, men jeg tror ikke, at vi kan regne
 det for et troværdigt billede af, hvordan vores død kommer til at forløbe.
 Personlig tror jeg ikke på, at et menneske dør mere end én gang, med mindre
 en direkte genopstandelse finder sted. Mennesker, der kan genoplives ved
 hjælp af f.eks. elektrochok er jeg meget skeptisk omkring hvorvidt de
 virkelig har været døde. Men det er ret svært at sige noget endeligt om. Jeg
 selv har ikke været i stand til at finde noget i Bibelen, og det, jeg har
 skrevet er kun gisninger om, hvordan det kunne forholde sig. Der vil
 garanteret være nogen, der er uenige.
 --
 Med venlig hilsen
 Mark Langdahl
 http://kajqrd.cjb.net
            
             |   |   
            
        
 
            
         
           Rasmus Underbjerg Pi~ (29-03-2001) 
         
	
            | Kommentar Fra : Rasmus Underbjerg Pi~ | 
  Dato :  29-03-01 02:18 |  
  |  
 
            "Mark Langdahl" <kajqrd@worldonline.dk> mælte sligt:
 >Personlig tror jeg ikke på, at et menneske dør mere end én gang, med mindre
 >en direkte genopstandelse finder sted. Mennesker, der kan genoplives ved
 >hjælp af f.eks. elektrochok er jeg meget skeptisk omkring hvorvidt de
 >virkelig har været døde.
 Hvad kræves der ifølge dig før at et mennske er dødt?
 Venlig hilsen,
 -- 
  =-=-=-= "Kæmp for alt, hvad du har kært; dø, om så det gælder =-=-=-=
 *      Rasmus Underbjerg Pinnerup <> }{obbes (ICQ UIN="4070320")      *
 * hobbes@post1.tele.dk <>  http://home1.inet.tele.dk/hobbes/index.html *
  =-=-=-=-=-= Da er livet ej så svært, døden ikke heller." =-=-=-=-=-=
            
              |   |   
            
        
 
            
         
            Mark Langdahl (29-03-2001) 
         
	
            | Kommentar Fra : Mark Langdahl | 
  Dato :  29-03-01 14:25 |  
  |  
 
            "Rasmus Underbjerg Pinnerup" <hobbes@post1.tele.dk> skrev i en meddelelse
 news:r835cto5ks39d5nkpu1337l1r3vpd01gvp@4ax.com...
 > >Personlig tror jeg ikke på, at et menneske dør mere end én gang, med
 mindre
 > >en direkte genopstandelse finder sted. Mennesker, der kan genoplives ved
 > >hjælp af f.eks. elektrochok er jeg meget skeptisk omkring hvorvidt de
 > >virkelig har været døde.
 >
 > Hvad kræves der ifølge dig før at et mennske er dødt?
 Som jeg tidligere skrev (måske ikke med det ordvalg, men whatever), så er
 det jeg skriver her blot lommefilosofier og ikke noget, der nødvendigvis
 står til troende. Men for nu at svare på dit spørgsmål: jeg mener, at man er
 død i det øjeblik, man ikke længere med menneskelige midler kan bringes
 tilbage til livet. Lazarus var død, men blev ved Jesus bragt tilbage til
 livet. Der er ingen tvivl om, at han virkelig var død. Han havde været det i
 fire dage, og ingen mennesker kunne få ham til live igen. Men er man væk i
 20 minutter og så bringes til live igen, så tror jeg ikke, man er død.
 --
 Med venlig hilsen
 Mark Langdahl
 http://kajqrd.cjb.net
            
             |   |   
            
        
 
            
         
             Rasmus Underbjerg Pi~ (29-03-2001) 
         
	
            | Kommentar Fra : Rasmus Underbjerg Pi~ | 
  Dato :  29-03-01 17:42 |  
  |  
 
            "Mark Langdahl" <kajqrd@worldonline.dk> mælte sligt:
 >Men for nu at svare på dit spørgsmål: jeg mener, at man er
 >død i det øjeblik, man ikke længere med menneskelige midler kan bringes
 >tilbage til livet.
 Ah.... så ligger der jo ikke noget meningsfuldt i at sige, at du ikke
 tror på, at folk der har haft nærdødsoplevelser, virkelig har været
 døde. Ifølge din definition af "at være død", *kan* de simpelthen ikke
 have været døde, da de så ikke ville være blevet bragt tilbage til
 livet.
 Denne definition undrer mig bare, da den faktisk medfører, at man ikke
 kan vide, om en person nu virkelig er død. Eller rettere - den fører til
 en absurd situation. Antag at en person får et hjerteslag og falder om,
 han ligger livløs på jorden, hans hjerte er holdt op med at slå, han
 trækker ikke længere vejret og hans blod er holdt op med at pumpe i hans
 årer. En sådan mand kan ifølge din definition sagtens være i live, da
 han jo minuttet efter kan blive reddet af et hold lægeassistenter.
 Hvorfor bruge en sådan absurd definition, der helt åbenlyst ikke passer
 med, hvordan ordet normalt? For at kunne holde sig til en ekstremt
 bogstavelig tolkning af "det er menneskets lod én gang at død og
 derefter at dømmes"?
 >Men er man væk i 20 minutter og så bringes til live igen, så tror jeg
 >ikke, man er død.
 Man er altså levende idet man lægger der på jorden og på alle måder er
 umulig at skelne fra en person, der er "rigtigt død"?
 Venlig hilsen,
 -- 
  =-=-=-= "Kæmp for alt, hvad du har kært; dø, om så det gælder =-=-=-=
 *      Rasmus Underbjerg Pinnerup <> }{obbes (ICQ UIN="4070320")      *
 * hobbes@post1.tele.dk <>  http://home1.inet.tele.dk/hobbes/index.html *
  =-=-=-=-=-= Da er livet ej så svært, døden ikke heller." =-=-=-=-=-=
            
              |   |   
            
        
 
            
         
              Mark Langdahl (29-03-2001) 
         
	
            | Kommentar Fra : Mark Langdahl | 
  Dato :  29-03-01 18:27 |  
  |  
 
            "Rasmus Underbjerg Pinnerup" <hobbes@post1.tele.dk> skrev i en meddelelse
 news:9mo6ctktulgdimsnfg7239b0232h1u7bg0@4ax.com...
 > "Mark Langdahl" <kajqrd@worldonline.dk> mælte sligt:
 >
 > >Men for nu at svare på dit spørgsmål: jeg mener, at man er
 > >død i det øjeblik, man ikke længere med menneskelige midler kan bringes
 > >tilbage til livet.
 >
 > Ah.... så ligger der jo ikke noget meningsfuldt i at sige, at du ikke
 > tror på, at folk der har haft nærdødsoplevelser, virkelig har været
 > døde. Ifølge din definition af "at være død", *kan* de simpelthen ikke
 > have været døde, da de så ikke ville være blevet bragt tilbage til
 > livet.
 >
 > Denne definition undrer mig bare, da den faktisk medfører, at man ikke
 > kan vide, om en person nu virkelig er død. Eller rettere - den fører til
 > en absurd situation. Antag at en person får et hjerteslag og falder om,
 > han ligger livløs på jorden, hans hjerte er holdt op med at slå, han
 > trækker ikke længere vejret og hans blod er holdt op med at pumpe i hans
 > årer. En sådan mand kan ifølge din definition sagtens være i live, da
 > han jo minuttet efter kan blive reddet af et hold lægeassistenter.
 > Hvorfor bruge en sådan absurd definition, der helt åbenlyst ikke passer
 > med, hvordan ordet normalt?
 Hvordan ordet normalt bruges kan vel også diskuteres. Det dødskriterie, man
 i dag arbejder ud fra, nemlig hjernedødskriteriet siger, at når hjernen ikke
 længere fungerer, er et menneske dødt. Mere absurd er det ikke. Og tidligere
 brugte man hjertedødskriteriet, der 100% stemmer overens med, hvad jeg netop
 skrev.
 > For at kunne holde sig til en ekstremt
 > bogstavelig tolkning af "det er menneskets lod én gang at død og
 > derefter at dømmes"?
 Så dybe overvejelser ligger der egentlig ikke bag. Jeg vælger blot at skelne
 mellem at være væk i nogle minutter og så være død. Men hvilken definition,
 man vælger, er ikke noget, jeg vil gå det store op i. Det er næppe et
 spørgsmål af stor åndelig betydning. For vender man tilbage til livet efter
 at have været væk i et par minutter, så er det vel egentlig ligegyldigt, om
 man blot var væk i nogle minutter, eller om man var død. Det, man bekymrer
 sig om der er vel, at man er i live i øjeblikket.
 > >Men er man væk i 20 minutter og så bringes til live igen, så tror jeg
 > >ikke, man er død.
 >
 > Man er altså levende idet man lægger der på jorden og på alle måder er
 > umulig at skelne fra en person, der er "rigtigt død"?
 Det er mit bud, ja, men som jeg har sagt tidligere, hvad man er, er ikke
 noget, jeg tillægger nogen stor værdi. For en død, der vender tilbage, er
 den død, han kom ud for, vel ikke det vigtige, men det at han i dag lever.
 Men hvad du end mener, så er du velkommen til at have den holdning. Jeg har
 min, og der er næppe nogen af os, der kan bevise, at han har ret.
 --
 Med venlig hilsen
 Mark Langdahl
 http://kajqrd.cjb.net
            
             |   |   
            
        
 
            
         
              Niels Steg (29-03-2001) 
         
	
            | Kommentar Fra : Niels Steg | 
  Dato :  29-03-01 17:53 |  
  |  
 
            "Rasmus Underbjerg Pinnerup" <hobbes@post1.tele.dk> skrev i en
 meddelelse news:9mo6ctktulgdimsnfg7239b0232h1u7bg0@4ax.com...
 > "Mark Langdahl" <kajqrd@worldonline.dk> mælte sligt:
 >
 > >Men for nu at svare på dit spørgsmål: jeg mener, at man er
 > >død i det øjeblik, man ikke længere med menneskelige midler kan
 bringes
 > >tilbage til livet.
 >
 > Ah.... så ligger der jo ikke noget meningsfuldt i at sige, at du ikke
 > tror på, at folk der har haft nærdødsoplevelser, virkelig har været
 > døde. Ifølge din definition af "at være død", *kan* de simpelthen ikke
 > have været døde, da de så ikke ville være blevet bragt tilbage til
 > livet.
 Hvor er din analytiske sans  "nær"-død er ikke død   
Næsten som at sige "at være næsten ved målet er at være der"
 eller vi vandt 3-4, modparten fik fire mål, men vi fik næsten lige så
 mange.
 Niels
            
              |   |   
            
        
 
            
         
              Lyrik (30-03-2001) 
         
	
            | Kommentar Fra : Lyrik | 
  Dato :  30-03-01 02:12 |  
  |   
            
 "Rasmus Underbjerg Pinnerup" <hobbes@post1.tele.dk> skrev i en meddelelse
 news:9mo6ctktulgdimsnfg7239b0232h1u7bg0@4ax.com...
 
 > Denne definition undrer mig bare, da den faktisk medfører, at man ikke
 > kan vide, om en person nu virkelig er død. Eller rettere - den fører til
 > en absurd situation. Antag at en person får et hjerteslag og falder om,
 > han ligger livløs på jorden, hans hjerte er holdt op med at slå, han
 > trækker ikke længere vejret og hans blod er holdt op med at pumpe i hans
 > årer. En sådan mand kan ifølge din definition sagtens være i live, da
 > han jo minuttet efter kan blive reddet af et hold lægeassistenter.
 > Hvorfor bruge en sådan absurd definition, der helt åbenlyst ikke passer
 > med, hvordan ordet normalt? For at kunne holde sig til en ekstremt
 > bogstavelig tolkning af "det er menneskets lod én gang at død og
 > derefter at dømmes"?
 ++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++
 
 Hej Rasmus!
 Det er jo noget man må tage stilling til hver dag, og her tænker ingen på
 hjernedødskriteriet.
 Hjernedødskriteriet har kun til formål at sikre sig så friske organer som
 muligt til transplantation.
 Det er et kriterie som er undtagelsen og ikke reglen.
 Jeg har for nylig erfaret et tilfælde, hvor en person døde. Efter nogle
 timer kom lægen, men gik igen med ordene:"Jeg kan ikke se at personen er død
 og kan derfor ikke skrive dødsattest!"
 Lægen havde kigget efter rigor mortis, og livores(Ligstivhed og pletter på
 kroppen), men kunne ikke finde nogen af delene.
 Først næste dag kunne lægen overbevise sig selv og skrev dødsattest.
 Disse forandringer regnes for så uigenkaldelige at man på forhånd fraskriver
 sig muligheden for at se personen i live igen. Ligstivhed og pletter
 forårsaget af koagulering af vævsvæskerne, regnes for helt sikre dødstegn.
 Det gør miraklet med Lazarus meget stærkt virkende på tilskuerne.
 
 En der holder op med at trække vejret, må siges ikke mere at være
 "selveksisterende", men må have livet givet tilbage af redderen.
 I et stykke tid kan det lade sig gøre at give livet tilbage ved kunstigt
 åndedræt, ved vi alle. Vi er mere mystificerede over hvor grænserne for
 dette går.
 Man siger kategorisk "hjernedød!", men bliver mere tøvende når man skal
 definere, hvornår dette indtræder.
 Man sætter instrumenter på hovedet og siger:"Så! Nu er der ingen reaktioner,
 nu er patienten klinisk død!" Man siger ikke "død!" men "klinisk død!"
 Livet består jo i fuld vigør i hele den klinisk døde krop, for det er jo
 "leveren" man har en kunde til, for eksempel.
 Det morsomme er jo, at hvis den hjernedøde havde været hjernedød derhjemme,
 så ville den praktiserende læge aldrig have skrevet en dødsattest.
 Han kigger resolut efter rigor mortis og livores.
 
 Jens
 
 Jens
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
           Jens Hagemann (29-03-2001) 
         
	
            | Kommentar Fra : Jens Hagemann | 
  Dato :  29-03-01 10:14 |  
  |   
            
 Live4Him skrev i meddelelsen <99t9lp$n6s$1@news.inet.tele.dk>...
 >Indimellem hører man folk fortælle om oplevelser de har haft i forbindelse
 >med nær-død. Oplevelser af at svæve udenfor kroppen eller oplevelser at
 >bevæge sig igennem en tunnel, varme, lys etc. Men hvad kan man bruge disse
 >vidnesbyrd til ? Fortæller de noget objektivt om hvad der sker efter døden,
 >eller er de alene psykologisk/neurologiske fænomener ? Og hvad med Paulus
 >oplevelse i paradis ? Var det en nær-dødsoplevelse eller en speciel
 >åbenbaring fra Gud ?
 >
 >jørgen.
 >
 >
 Hej Jørgen
 Raymond Moody har skrevet en del bøger om nærdødsoplevelser og
 ud-af-kroppen-oplevelser. For mig var de starten til at interessere mig for
 det åndelige, Gud, Jesus, Bibelen etc.
 Og jeg er af den opfattelse nu efter ca 15 års 'studeren', at
 reinkarnationsprincippet er en realitet og en logisk følge af Guds kosmiske
 love. Og at det på ingen måde strider mod Bibelens ord.
 Den danske filosof Martinus beskriver de kosmiske love meget grundigt i sit
 7-bindsværk 'Det tredje Testamente' også kaldet Livets Bog.
 Så for lige at holde fast i emnet: Ja, jeg er overbevist om, at
 nærdødsoplevelser finder sted lige så vel som man kan få
 ud-af-kroppen-oplevelser. Jeg tror dog ikke, at det er noget man skal
 eksperimentere med.
 mvh
 Jens Hagemann
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
           Mark Langdahl (29-03-2001) 
         
	
            | Kommentar Fra : Mark Langdahl | 
  Dato :  29-03-01 14:26 |  
  |  
 
            "Jens Hagemann" <JH@eogs.dk> skrev i en meddelelse
 news:99uui5$hgu$1@news.inet.tele.dk...
 > Ja, jeg er overbevist om, at
 > nærdødsoplevelser finder sted lige så vel som man kan få
 > ud-af-kroppen-oplevelser. Jeg tror dog ikke, at det er noget man skal
 > eksperimentere med.
 Hæhæ. Det ville kræve en ret stor tro på genopvågning eller en ret morbid
 humor at eksperimentere med den slags...
 --
 Med venlig hilsen
 Mark Langdahl
 http://kajqrd.cjb.net
            
             |   |   
            
        
 
            
         
            Bodil Grove Christen~ (29-03-2001) 
         
	
            | Kommentar Fra : Bodil Grove Christen~ | 
  Dato :  29-03-01 15:37 |  
  |   
            
 "Mark Langdahl" <kajqrd@worldonline.dk> skrev i en meddelelse
 news:qPGw6.1326
 > Hæhæ. Det ville kræve en ret stor tro på genopvågning eller en ret morbid
 > humor at eksperimentere med den slags...
 
 Den slags er ikke at spøge med.
 Det er en ret tam fornemmelse at være
 her på Jorden i forhold til at være det
 andet sted. Ikke, at jeg ikke elsker livet,
 det gør jeg - det andet var bare bedre,
 og det er lidt beskæmmende.
 
 Med venlig hilsen
 Bodil.
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
             Mark Langdahl (29-03-2001) 
         
	
            | Kommentar Fra : Mark Langdahl | 
  Dato :  29-03-01 18:32 |  
  |  
 
            "Bodil Grove Christensen" <grovebgc@post.8.tele.dk> skrev i en meddelelse
 news:99vh9u$m92$1@news.inet.tele.dk...
 > > Hæhæ. Det ville kræve en ret stor tro på genopvågning eller en ret
 morbid
 > > humor at eksperimentere med den slags...
 >
 > Den slags er ikke at spøge med.
 Undskyld hvis min lettere sorte humor (jeg skriver lettere fordi jeg sagtens
 kan være meget værre) stødte dig. Men jeg mener dog, at min pointe stadig
 holder. Lad os holde os fra at lege med døden og så i stedet leve livet for
 Gud. Det er det vigtige.
 > Det er en ret tam fornemmelse at være
 > her på Jorden i forhold til at være det
 > andet sted.
 Jeg kender godt fornemmelsen. Sådan har jeg det næsten hver gang, jeg læser
 Åb. 21. Det bliver det fedeste at komme op til Gud, ingen tvivl om det. Men
 jeg tror dog også, at vore liv her på Jorden er en gave, som vi må bruge
 efter bedste evne.
 > Ikke, at jeg ikke elsker livet,
 > det gør jeg - det andet var bare bedre,
 > og det er lidt beskæmmende.
 Jeg ville nærmere sige, at det var beskæmmende, hvis livet på Jorden var
 bedre. Hvis vi havde det bedre her, hvorfor skulle Gud så overhovedet skabe
 en verden uden synd, ondskab, sorg og død? Det betyder dog ikke, at vi ikke
 skal kæmpe for at verden bliver et bedre sted at leve. Kampen kan synes
 håbløs, og den er det vel egentlig også, men kaldet til at kæmpe gælder
 stadig.
 --
 Med venlig hilsen
 Mark Langdahl
 http://kajqrd.cjb.net
            
             |   |   
            
        
 
            
         
              Bodil Grove Christen~ (29-03-2001) 
         
	
            | Kommentar Fra : Bodil Grove Christen~ | 
  Dato :  29-03-01 20:04 |  
  |   
            
"Mark Langdahl" <kajqrd@worldonline.dk> skrev i en meddelelse
 news:YpKw6.1639> Undskyld hvis min lettere sorte humor (jeg skriver lettere
 fordi jeg sagtens
 > kan være meget værre) stødte dig. Men jeg mener dog, at min pointe stadig
 > holder. Lad os holde os fra at lege med døden og så i stedet leve livet
 for
 > Gud. Det er det vigtige.
 Bare rolig, jeg er slet ikke stødt! Jeg glemte at
 sætte en smiley på. Den kommer her:   
> Jeg ville nærmere sige, at det var beskæmmende, hvis livet på Jorden var
 > bedre. Hvis vi havde det bedre her, hvorfor skulle Gud så overhovedet
 skabe
 > en verden uden synd, ondskab, sorg og død? Det betyder dog ikke, at vi
 ikke
 > skal kæmpe for at verden bliver et bedre sted at leve. Kampen kan synes
 > håbløs, og den er det vel egentlig også, men kaldet til at kæmpe gælder
 > stadig.
 Du har så evigt ret.
 På den måde er det jo kun godt, at vi ikke
 selv bestemmer, hvornår vi skal "videre".
 Med venlig hilsen
 Bodil.
            
              |   |   
            
        
 
            
         
           godset (29-03-2001) 
         
	
            | Kommentar Fra : godset | 
  Dato :  29-03-01 20:41 |  
  |   
            
 "Live4Him" <au_536@lite.dk> skrev i en meddelelse
 news:99t9lp$n6s$1@news.inet.tele.dk...
 > Indimellem hører man folk fortælle om oplevelser de har haft i forbindelse
 > med nær-død. Fortæller de noget objektivt om hvad der sker efter døden,
 > eller er de alene psykologisk/neurologiske fænomener ? Og hvad med Paulus
 > oplevelse i paradis ? Var det en nær-dødsoplevelse eller en speciel
 > åbenbaring fra Gud ?
 >
 
 det sidste spørgsmål har jeg slet ingen mening om. Men nærdødsoplevelser har
 jeg læst en hel masse om.
 Fakta er, at mange flere end vi ved, har sådanne oplevelser. De fleste er
 bare bange for at tale om det, i frygt for at blive stemplet som "underlige"
 
 To danske folkekirke præster har hver især skrevet om emnet.  Der er
 udgivet utallige andre bøger, der også er værd at læse.
 Jeg har læst utallige historier, skrevet af mennesker der har "været der".
 Det er min overbevisning, at det er hændelser der virkelig sker. Mange kan,
 i detaljer, beskrive hvad der er foregået på den operations stue hvor de
 blev opereret da de "døde".
 
 Der er en hel masse faktorer, som alle der har haft disse oplevelser, har
 til fælles. Blandt andet mødet med "lyset", og ændrede prioiteter når de
 kommer tilbage til livet.  Det sidste ville en almindelig drøm ikke kunne
 udvirke.
 Efter min opfattelse støtter biblen sådanne oplevelser - 1 kor,  kap 15,
 vers 44 og frem ( om døden og jordiske/ himmelske legmer).  samt 2 kor, 5
 kapitel.
 
 I øvrigt kan jeg varmt anbefale følgende bøger om emnet:
 "Tilbage fra i morgen" af George Ritchie (den bedst lægelige dokumenterede
 nærdødsoplevelse i historien)
 "Lys bag døden" af Kirsten Mørch-Nielsen (hun er dansk folkekirkepræst, og
 skriver om sin egen nærdødsoplevelse)
 "møde med døden" af Betty J. Eadie
 Derudover er der en anden folkekirkepræst, der har skrevet om emnet. Jeg kan
 desværre ikke huske hvad bogen eller forfatteren hedder. Men jeg tror han
 har et embede i Vejle.
 
 For de af jer der kan læse Engelsk:
 
 "Beyond the Darkness" af Angie Fenimore. (hun er en af dem, der havde en
 negativ nærdødsoplevelse)
 
 "saved by the light" af Dannion Brinkley
 
 Der findes et utal af andre bøger, men disse er dem jeg selv har læst, og
 som jeg kan anbefale.
 
 Venlig Hilsen
 Ann
 >
 
 
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
           Kjaer (31-03-2001) 
         
	
            | Kommentar Fra : Kjaer | 
  Dato :  31-03-01 01:54 |  
  |   
            
 "Live4Him" <au_536@lite.dk> skrev i en meddelelse
 news:99t9lp$n6s$1@news.inet.tele.dk...
 > Indimellem hører man folk fortælle om oplevelser de har haft i forbindelse
 > med nær-død. Oplevelser af at svæve udenfor kroppen eller oplevelser at
 > bevæge sig igennem en tunnel, varme, lys etc. Men hvad kan man bruge disse
 > vidnesbyrd til ? Fortæller de noget objektivt om hvad der sker efter
 døden,
 > eller er de alene psykologisk/neurologiske fænomener ? Og hvad med Paulus
 > oplevelse i paradis ? Var det en nær-dødsoplevelse eller en speciel
 > åbenbaring fra Gud ?
 >
 > jørgen.
 >
 >
 Jeg har hørt at det simpelthen skyldes blodtab. Et stort blodtab virker
 smertestillende og giver halusinationer, noget i retning af morfins virkning
 på hjernen.
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
           Bjarne Krog (31-03-2001) 
         
	
            | Kommentar Fra : Bjarne Krog | 
  Dato :  31-03-01 10:08 |  
  |  
 
            On Fri, 30 Mar 2001 21:53:38 -0300, "Kjaer" <villykn@greennet.gl>
 wrote:
 >
 >"Live4Him" <au_536@lite.dk> skrev i en meddelelse
 >news:99t9lp$n6s$1@news.inet.tele.dk...
 >> Indimellem hører man folk fortælle om oplevelser de har haft i forbindelse
 >> med nær-død. Oplevelser af at svæve udenfor kroppen eller oplevelser at
 >> bevæge sig igennem en tunnel, varme, lys etc. Men hvad kan man bruge disse
 >> vidnesbyrd til ? Fortæller de noget objektivt om hvad der sker efter
 >døden,
 Prøv og læs nogle af alle de beretninger der er nedskrevet, og du vil
 se at det ikke kun drejer sig om at komme ud i tunnelen.
 Der er faktisk nogen der er svævet gennem vægge og kunne se hvad der
 skete i rummet ved siden af.
 Nå nej kun bibelen er til for kristne, og de må ikke læse andet.
 Det er da hvad jeg kalder for snæversyn. Men på den måde bliver man jo
 heller ikke ledt bort fra bibelens (tiltider) usande linier.
 >> eller er de alene psykologisk/neurologiske fænomener ? Og hvad med Paulus
 >> oplevelse i paradis ? Var det en nær-dødsoplevelse eller en speciel
 >> åbenbaring fra Gud ?
 >>
 >> jørgen.
 >>
 >>
 >Jeg har hørt at det simpelthen skyldes blodtab. Et stort blodtab virker
 >smertestillende og giver halusinationer, noget i retning af morfins virkning
 >på hjernen.
 >
 Igen her er der altså andet end tunnelvandringer i disse bøger. 
 Og når en mand der ligger på sygehuset og er død, kan da ikke vågne op
 og fortælle hvad lægerne gjøre ved ham, uden at han må have set det
 vel.??
 En anden ser efter hans død at, sygeplejesken går ned ad gangen til et
 lille venteværelse for at fortælle hans kone og datter at han er død
 (det skal dertil lige siges at han ikke vidste at de var på sygehuset)
 og at de bryder grædende sammen.
 da han vågner op giver han den samme sygeplejeske besked om at han
 gerne vil se sin kone og datter med det samme, for han kunne ikke bære
 at se dem så kede af det. Og han fortæller at han så da hun var nede
 for at fortælle dem at han var død....
 
 Halusinationer er ikke virklighed........   
 ____________________________________________________
 Kærlig VML hilsen fra Bjarne,    
 Som anbefaler folk der også tror på reinkarnation, at kigge ind på.
 http://www.geocities.com/Athens/Forum/2064/index.htm eller
 http://www.vandrer-mod-lyset.dk/vmldk.htm
            
             |   |   
            
        
 
            
         
            Nitz (04-04-2001) 
         
	
            | Kommentar Fra : Nitz | 
  Dato :  04-04-01 02:15 |  
  |   
            Her er mit syn på nær-dødsoplevelser:
 Når man er "nærdød" har man fået hjertestop. Hjernen fungerer stadigvæk. Ved
 hjertestop stopper man også med at trække vejret. Dette medfører en
 iltmangel til hjernen, som medfører at hjernen begynder at
 kortslutte/halucinere. Iltmanglen i hjernen gør at synsnerven indsnævres og
 dermed virker det som om man har skyklapper på (den mørke tunnel). Dermed
 intensiveres lyset for enden af "tunnelen", og fremstår meget skarpt. (Tit
 og ofte ligger patienten på et operationsbord og kigger op i det store,
 skarpe operationslys). De personer den "døde" ser for enden af tunnellen er
 læger etc. Husk på at hjernen ikke fungerer optimalt, og i en sådan
 situation kan man let forveksle lægerne med familie.
 At den "døde" svæver op i rummet og kan genfortælle hvad der er sket, må
 skyldes at hørelsen stadig er intakt. Man hører hvad der sker og hvad
 lægerne snakker om, men hjernen lider stadig under iltmangel og
 halicinuerer/forvrænger virkeligheden.
 
 At der er nogen der kan genfortælle hvad der sker i et andet rum, kan jeg
 ikke (bort)forklare, men ganske som andre historier (ufo´er, genfærd, alfe,
 reinkarnation etc.), så gør det jo kun historien mere spændende med disse
 uforklarlige side-historier. Man skal jo ikke tro på alt hvad man læser,
 hverken i aviser eller bøger.
 ---
 Jeg er ikke videnskabeligt uddannet, eller på nogen anden måde fagligt
 kompetent på dette område. Dette er blot min egen lille lomme-teori.
 MVH
 Nitz
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
    
 
					
					 
			 | 
			
				
        
			 |