---

Hej

Jeg ville høre om der er nogle der ved, om
der findes binyrebarkhormon i enten astma
præparatet Bricanyl eller Pulmicort (eller spirocort).

Tak

mvh
CG

---

"newsfan" <farmer_joe41@REMOVEMEhotmail.com> skrev i en meddelelse
news:bbdton$85o$1@news.cybercity.dk...
> Hej
>
> Jeg ville høre om der er nogle der ved, om
> der findes binyrebarkhormon i enten astma
> præparatet Bricanyl eller Pulmicort (eller spirocort).
>
> Tak
>
> mvh
> CG
>
>
En hurtig søgning på Google gav følgende:

http://www.astrazeneca.no/preparater/Bricanyl_turbuhaler_po.html
http://www.astrazeneca.no/preparater/Pulmicort_turbu_po.html
http://www.auh.dk/akh/afd/afd-b/dk/patient/10a.htm

Peter

---

Tak hmm det ser ud som om der kun er binyrebarkhormon i Spirocort, og
den bruger jeg ikke mere. Jeg bruger pulmicort, så det er umiddelbart godt.
cg


"Peter" <doc_069X@hotmail.com> wrote in message
news:3eda9368$0$83043$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>
> "newsfan" <farmer_joe41@REMOVEMEhotmail.com> skrev i en meddelelse
> news:bbdton$85o$1@news.cybercity.dk...
> > Hej
> >
> > Jeg ville høre om der er nogle der ved, om
> > der findes binyrebarkhormon i enten astma
> > præparatet Bricanyl eller Pulmicort (eller spirocort).
> >
> > Tak
> >
> > mvh
> > CG
> >
> >
> En hurtig søgning på Google gav følgende:
>
> http://www.astrazeneca.no/preparater/Bricanyl_turbuhaler_po.html
> http://www.astrazeneca.no/preparater/Pulmicort_turbu_po.html
> http://www.auh.dk/akh/afd/afd-b/dk/patient/10a.htm
>
> Peter
>
>

---

On Mon, 2 Jun 2003 11:12:26 +0200, "newsfan"
<farmer_joe41@REMOVEMEhotmail.com> wrote:

>Tak hmm det ser ud som om der kun er binyrebarkhormon i Spirocort, og
>den bruger jeg ikke mere. Jeg bruger pulmicort, så det er umiddelbart godt.

Hvorfor bekymrer det dig?

Jeg får Flixotide som indeholder binyrebarkhormon, og det samt
beslægtede stoffer har jeg været på i vel sagtens 20 år.

/Nicolai

--
http://nicolai.hjorth.com

---

Det var bare en artikel på Politiken i går om sideeffekter ved
binyreb.. kald mig hypokonder.
cg



"Nicolai Lang" <nicolai@spamcop.net> wrote in message
news:8krmdv8d15qk6nu90e4p8vbm6e72ouvp80@4ax.com...
> On Mon, 2 Jun 2003 11:12:26 +0200, "newsfan"
> <farmer_joe41@REMOVEMEhotmail.com> wrote:
>
> >Tak hmm det ser ud som om der kun er binyrebarkhormon i Spirocort, og
> >den bruger jeg ikke mere. Jeg bruger pulmicort, så det er umiddelbart
godt.
>
> Hvorfor bekymrer det dig?
>
> Jeg får Flixotide som indeholder binyrebarkhormon, og det samt
> beslægtede stoffer har jeg været på i vel sagtens 20 år.
>
> /Nicolai
>
> --
> http://nicolai.hjorth.com

---

On Mon, 2 Jun 2003 20:14:52 +0200, "newsfan"
<farmer_joe41@REMOVEMEhotmail.com> wrote:

>Det var bare en artikel på Politiken i går om sideeffekter ved
>binyreb.. kald mig hypokonder.

Næh, det vil jeg ikke. Men mon ikke artiklen (jeg så den ikke)
handlede om systemisk behandling modsat topisk.

Efterfølgende er skrevet ud fra mine egne erfaringer med
binyrebarkhormoner. Jeg er patient - ikke lægeuddannet :)

Topisk er når du får det som spray, creme eller lign. hvor det kun
påvirker det område i kroppen det skal.

Systemisk er når du får det som f.eks. tabletter eller indsprøjtning,
og hvor det derfor påvirker hele kroppen.

Bivirkninger / Sideeffekter

Ved topisk behandling i lungerne er der normalt ingen væsentlig
sideeffekter, såvidt jeg har kunnet finde ud af.

Ved topisk behandling med salve/creme bør man ikke bruge det for længe
af gangen, da der ved lang tids brug sker en deformering af huden
(tynd hud / elefanthud).

Ved systemisk behandling i kort tid er der normalt ingen væsentlige
bivirkninger.

Ved systemisk behandling i længere tid (mere end 2-3 uger) kommer der
en række slemme bivirkninger. Men det skal jo hele tiden holdes op mod
den gavnlige virkning af medicinen.

Jeg har fået binyrebarkhormoner i følgende situationer:

Topisk mod astma (inhalation) dagligt i formodentlig mindst 20 år.
Ingen bivirkninger (i perioder gurgler jeg hals efter for at undgå
svamp i mundhulen).

Topisk mod eksem (salve/creme) i kortere perioder siden jeg var barn.

Systemisk mod akut astma. Som piller / indsprøjtning. Som buffer
behandling hvor man får én stor dosis og så trapper ned i løbet af en
uge. Ingen bivirkninger.

Systemisk mod Mb Crohn (kronisk tyndtarmsbetændelse). Som piller. Her
fik jeg næsten alle bivirkninger med humørsvingninger, søvnløshed,
hovedpine, måneansigt, væske i kroppen m.m. Men her fik jeg også stor
dosis i de første 3 uger og trappede ned i løbet af 4 måneder.

Binyrebarkhormon ser jeg som et af de største landvindinger for
lægevidenskaben, efter sterilisering og antobiotika.

Jeg har på egen krop oplevet hvordan jeg ikke kunne trække vejret, fik
50 mg predinisolon i pilleform og 20 minutter efter kunne løbe ud fra
skadestuen.

Jeg har på sygehuset mødt en ældre kvinde som var døden nær af astma
og ikke turde få binyrebarkhormoner "fordi de har sådan nogen slemme
bivirkninger". Man kunne ikke overbevise hende om at astmamidlerne
ikke de bivirkninger, så hun kom ind akut hver anden måned med astma.

Det er klart at man til enhver tid skal holde bivirkninger op mod den
gavnlige effekt af stoffet. Og den langvarige systemiske behandling
bruges såvidt jeg ved også kun når det vitterlig er nødvendigt.

Og i øvrigt - man må ikke pludselig holde på med en behandling med
systemisk binyrebarkhormon. Det skal nedtrappes, ellers får man mangel
på hormonet (kroppen skal selv igang med at producere).

/Nicolai

--
http://nicolai.hjorth.com

---

Jeg vil lige undgå at kommentere på din lange udredning.

http://politiken.dk/VisArtikel.sasp?PageID=272436

Her er linket til siden. Det var noget med at mange astmapatienter kræver
pludselig
akut behandling og derfor er nødt til at tage medicin med de der "binyre ...
", som
kan forårsage knogleskørhed... men jeg kan ikke lige huske det.

cg

> Efterfølgende er skrevet ud fra mine egne erfaringer med
> binyrebarkhormoner. Jeg er patient - ikke lægeuddannet :)

---

On Tue, 3 Jun 2003 01:02:11 +0200, "newsfan"
<farmer_joe41@REMOVEMEhotmail.com> wrote:

>Jeg vil lige undgå at kommentere på din lange udredning.
>
>http://politiken.dk/VisArtikel.sasp?PageID=272436
>
>Her er linket til siden. Det var noget med at mange astmapatienter kræver
>pludselig
>akut behandling og derfor er nødt til at tage medicin med de der "binyre ...
>", som
>kan forårsage knogleskørhed... men jeg kan ikke lige huske det.

Jeg citerer lige 4 linier fra slutningen af artiklen

> En alvorlig konsekvens af det voldsomme forbrug af anfaldsmedicin er
> en øget risiko for knogleskørhed.

> »Den forebyggende medicin indeholder binyrebarkhormon, som mindsker
> tarmenes evne til at optage kalk.

Jeg tror journalisten blander tingene forkert her. For det første er
de 2 linier jo selvmodsigende.

For det andet så viser en lille søgning at knogleskørhed ofte er
resultatet af brug af blodtryksmedicin. Anfaldsmedicin til astma er
normalt betablokkere (f.eks. ventoline), så mit gæt er at det er denne
type der giver problemerne.

Jeg har aldrig hørt om at binyrebarkhormoner givet som indhalation
skulle kunne give knogleskørhed, det er netop fidusen at det kun
påvirker i lungerne.

Regards
Nicolai


--
http://nicolai.hjorth.com

---

> For det andet så viser en lille søgning at knogleskørhed ofte er
> resultatet af brug af blodtryksmedicin. Anfaldsmedicin til astma er
> normalt betablokkere (f.eks. ventoline), så mit gæt er at det er denne
> type der giver problemerne.

Det er ikke helt korrekt. Anfaldsmedicinen er normalt Beta-2 agonister.
Agonister er det modsatte af blokkere (antagonister).
Det er derfor at man ved anfaldsmedicinen har bivirkninger i form af
hjertebanken (der sidder enkelte Beta-2 receptorer i hjertet som så
stimuleres).


> Jeg har aldrig hørt om at binyrebarkhormoner givet som indhalation
> skulle kunne give knogleskørhed, det er netop fidusen at det kun
> påvirker i lungerne.

Det er dog almindelig kendt at systemisk brug af binyrebarkhormon er
medvirkende til knogleskørhed. Der er ikke påvist disse bivirkninger ved
inhalationspræparater.

Lars Christoffersen

---

On Wed, 4 Jun 2003 19:27:20 +0200, "Lars Christoffersen"
<Lars.ChristoffersenFJERN@aab-net.dk> wrote:

Hej Lars,

>Det er ikke helt korrekt. Anfaldsmedicinen er normalt Beta-2 agonister.

Ja, så blev jeg klogere

Jeg ved ikke helt hvor jeg havde fået det andet fra, men det er mange
år siden.

>Det er dog almindelig kendt at systemisk brug af binyrebarkhormon er
>medvirkende til knogleskørhed. Der er ikke påvist disse bivirkninger ved
>inhalationspræparater.

Netop, det er også derfor jeg argumenterer for at man ikke skal
undlade at tage det forebyggende astma medicin.

Men permanent systemisk behandling med binyrebarkhormoner er vel også
særdeles sjældent?

Mvh
Nicolai

--
http://nicolai.hjorth.com

---

"Nicolai Lang" <nicolai@spamcop.net> skrev i en meddelelse

> Men permanent systemisk behandling med binyrebarkhormoner er vel også
> særdeles sjældent?

Mange med KOL (Kronisk Obstruktiv Lundelidelse) kan ikke undvære deres
prednisolon. De får en relativ lille dosis (5-10mg). Når de har opblussen i
deres KOL, får de så for en kortere periode øget dosis hvorefter de trapper
ned til normaldosis.

Det samme gør sig gældende for mange gigtpatienter.
Vist nok også ved patienter med tarmsygdomme som mb. chron eller collitis
ulcerosa, men det ved jeg ikke så meget om.

Lars Christoffersen

---

On Thu, 5 Jun 2003 18:40:49 +0200, "Lars Christoffersen"
<Lars.ChristoffersenFJERN@aab-net.dk> wrote:

>Mange med KOL (Kronisk Obstruktiv Lundelidelse) kan ikke undvære deres
>prednisolon. De får en relativ lille dosis (5-10mg). Når de har opblussen i
>deres KOL, får de så for en kortere periode øget dosis hvorefter de trapper
>ned til normaldosis.

Ja, okay - jeg har ikke selv erfaring med langvarig behandling i små
doser. Det længste jeg har fået prenisolon er vel 6 måneder. Startende
med 100 mg, og så nedtrappet igen.

Jeg ved ikke om der optræder bivirkninger ved disse mindre doser?

>Vist nok også ved patienter med tarmsygdomme som mb. chron eller collitis
>ulcerosa, men det ved jeg ikke så meget om.

Jeg har slev fået det i forbindelse med Mb. Crohn, samt i forbindelse
med Astma.

Jeg fik også et nyt præparat hvor det virksomme stof var bundet til
sukkermolekyler, så de blev frigivet lokalt i tarmen, og jeg er ret
sikker på at det også er binyrebarkhormoner. De skulle så ikke give
samme bivirkninger. Dét stof var jeg på i ~1 år.

/Nicolai

--
http://nicolai.hjorth.com

---

Lars Christoffersen wrote:
> Det samme gør sig gældende for mange gigtpatienter.
> Vist nok også ved patienter med tarmsygdomme som mb. chron eller
> collitis ulcerosa, men det ved jeg ikke så meget om.

jeg har selv fået det en kort periode (pilleform) pga colitis, og i længere
perioder som klyx eller stikpiller (et års tid)

men derudover kender jeg tilfælde hvor en person med en kronisk
bindevævslidelser har fået det ( på konstant dosis indtil hun blev startet i
en eller anden blodrensningsprocedure)...
og har da også hørt om andre der har fået det på vedligeholds basis......
det er noget giftigt stads, men særdeles effektiv når vi taler om
betændelsestilstande i kroppen af forskellig art........

--
Knus Sabina

www.MandeZonen.dk
Danmarks førende mandeportal.

---

> Det var bare en artikel på Politiken i går om sideeffekter ved
> binyreb.. kald mig hypokonder.
> cg

Hvis du får det mod astma, så ødelægger du dine lunger ved ikke at tage det.
Og for store lunger er bestemt ikke noget at spøge med.
For de, der ikke ved det, så dækker udtrykket "for store lunger" egentlig
over at lommerne i lungerne bliver større, og derfor bliver arealet, hvor
blodet iltes, mindre. Det betyder dårligere iltoptagelse, og dermed en masse
bøvl, når man bevæger sig. Ved voldsom bevægelse som f.eks. gang i højt
tempo, kan man slet ikke trække vejret ordentligt. Svarer til at tage et
sugerør i munden og kun trække vejret gennem dette, mens man løber en tur.

Jeg har fået både pulmicort, spirocort og bricanyl (+ en række andre
tilsvarende produkter) i 25 år, og først med binyrebarkhormonerne er jeg
ordentligt behandlet og kan leve en normal hverdag lige som andre mennesker.
Så lad dig ikke forskrække at "skrækscenarierne".

Mvh Maria

---

ok ... her er et lille udsnit fra artiklen

"Den mangelfulde forebyggende behandling betyder, at mange patienter får
unødvendige anfald. Dermed bliver forbruget af akut anfaldsmedicin meget
større, end lægerne regner med. "

.... Det var det der ikke skulle være så godt.
Her er artiklen.
http://politiken.dk/VisArtikel.sasp?PageID=272436

Det du siger med (+ en række andre tilsvarende produkter)
gør mig lidt urolig.

cg


"Frederiksen" <mf@easyfrag.dk> wrote in message
news:3edbc255$1$97221$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> > Det var bare en artikel på Politiken i går om sideeffekter ved
> > binyreb.. kald mig hypokonder.
> > cg
>
> Hvis du får det mod astma, så ødelægger du dine lunger ved ikke at tage
det.
> Og for store lunger er bestemt ikke noget at spøge med.
> For de, der ikke ved det, så dækker udtrykket "for store lunger" egentlig
> over at lommerne i lungerne bliver større, og derfor bliver arealet, hvor
> blodet iltes, mindre. Det betyder dårligere iltoptagelse, og dermed en
masse
> bøvl, når man bevæger sig. Ved voldsom bevægelse som f.eks. gang i højt
> tempo, kan man slet ikke trække vejret ordentligt. Svarer til at tage et
> sugerør i munden og kun trække vejret gennem dette, mens man løber en tur.
>
> Jeg har fået både pulmicort, spirocort og bricanyl (+ en række andre
> tilsvarende produkter) i 25 år, og først med binyrebarkhormonerne er jeg
> ordentligt behandlet og kan leve en normal hverdag lige som andre
mennesker.
> Så lad dig ikke forskrække at "skrækscenarierne".
>
> Mvh Maria
>
>
>
>
>

---

> ok ... her er et lille udsnit fra artiklen
>
> "Den mangelfulde forebyggende behandling betyder, at mange patienter får
> unødvendige anfald. Dermed bliver forbruget af akut anfaldsmedicin meget
> større, end lægerne regner med. "
>
> ... Det var det der ikke skulle være så godt.
> Her er artiklen.
> http://politiken.dk/VisArtikel.sasp?PageID=272436
>
> Det du siger med (+ en række andre tilsvarende produkter)
> gør mig lidt urolig.


Når man har astma, så er det altafgørende at man er i god forebyggende
behandling, så man undgår astmaanfald. Fordi det ved astmaanfald er
nødvendigt med medicin, som har betydeligt værre bivirkninger end lokalt
virkende binyrebarkhormon, og fordi gentagne astmaanfald ødelægger dine
lunger. Når jeg skriver "+ en række andre tilsvarende produkter", så er det
fordi jeg gennem årene har fået adskillige forskellige produkter, der har
det til fælles, at de indholder binyrebarkhormon. Jeg har også fået et hav
af medicin mod anfald tidligt i mit sygdomsforløb, hvor binyrebarkhormonerne
kun kunne fås som piller eller sprøjter, og det ER noget rigtigt skidt.

Bedre forebygge med binyrebarkhormon end behandling med diverse
medikamenter.

Mvh Maria

---

"newsfan" <farmer_joe41@REMOVEMEhotmail.com> skrev i en meddelelse
news:bbf4dq$1lsi$1@news.cybercity.dk...
> Tak hmm det ser ud som om der kun er binyrebarkhormon i Spirocort, og
> den bruger jeg ikke mere. Jeg bruger pulmicort, så det er umiddelbart
godt.
> cg

Pulmicort er det samme som spirocort, og indeholder også binyrebarkhormon.
Som der står andet sted i tråden, så kan du ikke bruge skrækscnariet omkring
binyrebarkhormonernes bivirkninger til noget, da det udelukkende virker i
lungerne og ikke har systemisk effekt.

Lars Christoffersen

---

Hvad er systemisk effekt ?

"Lars Christoffersen" <Lars.ChristoffersenFJERN@aab-net.dk> wrote in message
news:bbla61$bqs$1@news.net.uni-c.dk...
> "newsfan" <farmer_joe41@REMOVEMEhotmail.com> skrev i en meddelelse
> news:bbf4dq$1lsi$1@news.cybercity.dk...
> > Tak hmm det ser ud som om der kun er binyrebarkhormon i Spirocort, og
> > den bruger jeg ikke mere. Jeg bruger pulmicort, så det er umiddelbart
> godt.
> > cg
>
> Pulmicort er det samme som spirocort, og indeholder også binyrebarkhormon.
> Som der står andet sted i tråden, så kan du ikke bruge skrækscnariet
omkring
> binyrebarkhormonernes bivirkninger til noget, da det udelukkende virker i
> lungerne og ikke har systemisk effekt.
>
> Lars Christoffersen
>
>
>

---

On Fri, 6 Jun 2003 14:34:07 +0200, "newsfan"
<farmer_joe41@REMOVEMEhotmail.com> wrote:

>Hvad er systemisk effekt ?

At det (på)virker hele kroppen (hele "systemet"). Modsat topisk, som
kun påvirker lokalt.

/Nicolai

--
http://nicolai.hjorth.com

---

Nicolai Lang wrote:
>
> On Fri, 6 Jun 2003 14:34:07 +0200, "newsfan"
> >Hvad er systemisk effekt ?
>
> At det (på)virker hele kroppen (hele "systemet"). Modsat topisk, som
> kun påvirker lokalt.

Og det er netop virkningen ved "binyrebark" hormoner,
de skal ind for at påvirke den generelle hormonproduktion, og den
er meget begrænset lokal, men mest generel,
dvs virker overalt, selvom hovedvirkningen siges at være lokal.

--
Med venlig hilsen Erik G. Christensen
Rådgiver for flere danske svinebønder.

---

"Erik G. Christensen" <egc@FJERNpost1.tele.dk> skrev i en meddelelse

> Og det er netop virkningen ved "binyrebark" hormoner,
> de skal ind for at påvirke den generelle hormonproduktion, og den
> er meget begrænset lokal, men mest generel,
> dvs virker overalt, selvom hovedvirkningen siges at være lokal.


Der er så vidt jeg ved aldrig påvist at binyrebarkhormoner til
inhalationsbrug (fx. spirocort & pulmicort) har systemisk effekt.
Jeg vil gerne henvises til dokumentation for dette, hvis du stadig skulle
mene at det er sandt.

Lars Christoffersen

---

ars Christoffersen wrote:
>
> "Erik G. Christensen" <egc@FJERNpost1.tele.dk> skrev i en meddelelse
>
> > Og det er netop virkningen ved "binyrebark" hormoner,
> > de skal ind for at påvirke den generelle hormonproduktion, og den
> > er meget begrænset lokal, men mest generel,
> > dvs virker overalt, selvom hovedvirkningen siges at være lokal.
>
> Der er så vidt jeg ved aldrig påvist at binyrebarkhormoner til
> inhalationsbrug (fx. spirocort & pulmicort) har systemisk effekt.
> Jeg vil gerne henvises til dokumentation for dette, hvis du stadig skulle
> mene at det er sandt.

Næ, jeg har kun grundlæggende biologisk viden,
men efter det vil der ikke være effekt af binyrebarkhormon uden den
systematiske effekt,
da det netop sker via -binyrebarken-,
¨men du har anden viden ?

--
Med venlig hilsen Erik G. Christensen
Rådgiver for flere danske svinebønder.

---

"Erik G. Christensen" <egc@FJERNpost1.tele.dk> skrev i en meddelelse


> Næ, jeg har kun grundlæggende biologisk viden,
> men efter det vil der ikke være effekt af binyrebarkhormon uden den
> systematiske effekt,
> da det netop sker via -binyrebarken-,
> ¨men du har anden viden ?

Læs Thomas Kratz's ganske fortrinlige indlæg
(tak Thomas).

Det kan ikke understreges nok hvor vigtig den forebyggende medicin er ved
astma. Desværre bliver artikler som den omtalte (i politikken) skrevet uden
nok baggrundsviden, og derved skrevet så den enten er direkte usand, eller
meget let kan misforstås. Derved opstår der et skrækbillede af de
lokaltvirkende binyrebarkhormoner så patienterne afstår fra at tage dem.

Lars Christoffersen

---

"Lars Christoffersen" <Lars.ChristoffersenFJERN@aab-net.dk> skrev

> Det kan ikke understreges nok hvor vigtig den forebyggende medicin er ved
> astma. Desværre bliver artikler som den omtalte (i politikken) skrevet
uden
> nok baggrundsviden, og derved skrevet så den enten er direkte usand, eller
> meget let kan misforstås.

Jeg kan kun erklære mig enig! Det er tit meget irriterende/belastende så
dårligt journalisterne sætter sig ind i de ting de skriver om. Når det
drejer sig om medicin/kemi ryster jeg i hvert tilfælde ofte på hovedet af
artiklerne, som i bedste fald er misvisende og værste fald decideret
forkerte. Jeg kan ikke lade være med at tænke på hvor meget sludder man
bliver bildt ind indenfor fagområder man ikke ved noget om?

Med venlig hilsen
Thomas Kratz

---

Lars Christoffersen wrote:
>
> "Erik G. Christensen" <egc@FJERNpost1.tele.dk> skrev i en meddelelse
>
> > Næ, jeg har kun grundlæggende biologisk viden,
> > men efter det vil der ikke være effekt af binyrebarkhormon uden den
> > systematiske effekt,

> Det kan ikke understreges nok hvor vigtig den forebyggende medicin er ved
> astma. Desværre bliver artikler som den omtalte (i politikken) skrevet uden
> nok baggrundsviden, og derved skrevet så den enten er direkte usand, eller
> meget let kan misforstås. Derved opstår der et skrækbillede af de
> lokaltvirkende binyrebarkhormoner så patienterne afstår fra at tage dem.

Og du har reel baggrundsviden for dette, udover det thomas som partsindlæg
anfører, uden at angive kilder,
og langtidsvirkning, hvor blev den af ?

Og så skip da det abonnement på en avis, i ikke tror på alligevel.

--
Med venlig hilsen Erik G. Christensen
Rådgiver for flere danske svinebønder.

---

"Erik G. Christensen" <egc@FJERNpost1.tele.dk> skrev i en meddelelse

> Og du har reel baggrundsviden for dette, udover det thomas som partsindlæg
> anfører, uden at angive kilder,
> og langtidsvirkning, hvor blev den af ?
>

Hvis man slår op i den sidste ny udgave af lægemiddelkataloget, så står der
følgende:

"Systemiske bivirkninger er ikke beskrevet ved anvendelse i doser under
1.500 µg (1,5 mg) i døgnet. Efter brug i 1-2 uger kan der hos < 5% af
patienterne opstå candidiasis i svælget, især ved høj dosering og dårlig
mundhygiejne. Munden bør skylles efter inhalation. Øget intraokulært tryk
eller glaukom er set i sjældne tilfælde."

Er det dokumentation nok?
Det er det for det lægestanden i Danmark. Så er det såmænd også for mig.


> Og så skip da det abonnement på en avis, i ikke tror på alligevel.
>

Nu har jeg ikke selv bragt artiklen ind i nyhedsgruppen, jeg har blot
kommenteret at dens ordlyd er dybt beklagelig.


Med venlig hilsen

Lars Christoffersen

---

"Erik G. Christensen" <egc@FJERNpost1.tele.dk> skrev

> Næ, jeg har kun grundlæggende biologisk viden,
> men efter det vil der ikke være effekt af binyrebarkhormon uden den
> systematiske effekt,
> da det netop sker via -binyrebarken-,
> ¨men du har anden viden ?

Binyrebarkhormonet produceres i binyrebarken og påvirker det meste af
kroppen.

En indgivet dosis af binyrebarkhormon, skal ikke "op og vende" i
binyrebarken inden den giver effekt.
Faktisk vil en langvarig systemisk behandling, typisk peroralt, bevirke at
binyrebarken ophører med at producere cortisol.

Binyrene producerer noget der tilsvarer 5-10 mg. Prednisolon.

Mvh.

---

> > Nicolai Lang wrote:
> >
> >
> > At det (på)virker hele kroppen (hele "systemet"). Modsat topisk, som
> > kun påvirker lokalt.

> "Erik G. Christensen" <egc@FJERNpost1.tele.dk> skrev
> Og det er netop virkningen ved "binyrebark" hormoner,
> de skal ind for at påvirke den generelle hormonproduktion, og den
> er meget begrænset lokal, men mest generel,
> dvs virker overalt, selvom hovedvirkningen siges at være lokal.

Nej, dette er ikke rigtigt. Selvfølgelig kan en lokal virkning være mere
eller mindre udpræget lokal, og nogle lokaltvirkende midler har da også en
vis systemisk virkning, men dette gælder ikke astmamidlerne. Virkningen
består ikke i at påvirke kroppens hormonproduktion, men ved lokalt at hæmme
den betændelsestilstand som findes i lungerne på grund af astmaen.
Optagelsen af budosonid (det virksomme stof i Pulmicort og Spirocort) i
blodbanen er under detektionsgrænsen (læs: udeblivende), så længe doseringen
holdes inde for normalområdet (< 2400 mikrog./dag hos voksne).
Det er blevet sagt flere gange tidligere, men jeg bliver nød til at gentage
hvor vigtigt det er at tage de forebyggende midler mod astma
(binyrebarkhormonerne) hvis man lider af moderat til svær astma, ellers
risikerer man netop, at det pludselig kan blive nødvendigt med en akut
systemisk binyrebarkhormon kur. Derudover er der mange der ikke er klar
over, at virkningen af Spirocort/Pulmicort/Flixotide ikke mærkes
umiddelbart, men oftest først efter nogle uger. Derfor får mange fejlagtigt
den opfattelse, at de ikke er så vigtige at tage som de akutte midler. Mange
stopper også behandlingen når de har fået det bedre. Dette er heller ikke
smart, da anfaldene så igen vil tage til i styrke og hyppighed.

En anden faktor, som ikke er blevet behandlet i denne tråd er det
problematiske ved overdreven brug af anfaldsmidlerne (beta-agonister som
f.eks. Bricanyl/Terbasmin). Hvis ikke man tager de forebyggende midler,
stiger brugen af anfaldsmedicin med risiko for toleranceudvikling som følge,
hvilket betyder, at kroppen har brug for stadig større doser for at opnå den
ønskede effekt.

Med venlig hilsen
Thomas Kratz

---

"Thomas Kratz" <thomas.kratz@get2net.dk> skrev i en meddelelse
news:1e4Ea.115$d43.101@news.get2net.dk...

> En anden faktor, som ikke er blevet behandlet i denne tråd er det
> problematiske ved overdreven brug af anfaldsmidlerne (beta-
> agonister som f.eks. Bricanyl/Terbasmin).

Hvad er "overdreven" brug? Når du bruger udtrykket i sammenhæng med
efterfølgende sætning, får jeg nemlig på fornemmelse, at du definerer
"overdreven brug" anderledes end jeg ville gøre det.

> Hvis ikke man tager de forebyggende midler, stiger brugen af
> anfaldsmedicin med risiko for toleranceudvikling som følge,
> hvilket betyder, at kroppen har brug for stadig større doser for at
> opnå den ønskede effekt.

Jeg har haft haft astma i mange år (har det ikke mere) og jeg ville ikke -
bortset fra få slemme perioder - have forebyggende medicin løbende.

Jeg foretrak at behandle ved anfald - eller at tage en dosis når jeg kunne
forudse et anfald eller mærke, at te anfald var på vej. Der var dog et par
sæsoner, hvor forebyggende medicin (herunder binyrebarkhormon) var
nødvendigt for at overleve nattesøvnen. I det store og hele behandlede jeg
dog kun i tilfælde af anfald.

Jeg oplevede aldrig at have brug for stadigt større doser for at opnå ønsket
effekt. De astmatikere jeg kender, har heller ikke oplevet det.

Mvh. Lisbeth

---

"Lisbeth Jacobsen" <jacobsenlisbeth@hotmail.com> skrev

> Hvad er "overdreven" brug? Når du bruger udtrykket i sammenhæng med
> efterfølgende sætning, får jeg nemlig på fornemmelse, at du definerer
> "overdreven brug" anderledes end jeg ville gøre det.

Som hovedregel siger man, at mere end 8 sug af en 0,5 mg Bricanyl er
overdreven brug. Der skal nok være en hel del rundt omkring som tager mere
end det uden problemer. Det er den svære del, mennesker reagerer forskelligt
på medicin, så det skal ses som en retningslinie. Toleranceudviklingen er
reel nok, og der er grund til at være påpasselig.

> Jeg har haft haft astma i mange år (har det ikke mere) og jeg ville ikke -
> bortset fra få slemme perioder - have forebyggende medicin løbende.
> Jeg foretrak at behandle ved anfald - eller at tage en dosis når jeg kunne
> forudse et anfald eller mærke, at te anfald var på vej. Der var dog et par
> sæsoner, hvor forebyggende medicin (herunder binyrebarkhormon) var
> nødvendigt for at overleve nattesøvnen. I det store og hele behandlede jeg
> dog kun i tilfælde af anfald.

I mit indlæg anfører jeg, at det er vigtigt for folk med moderat til svær
astma at få den forebyggende medicin. Folk med mild astma kan sagtens klare
sig med anfaldsmedicinen, og dette er da også det mest almindelige. Faktisk
bruger man ofte forbruget af anfaldsmedicin som en indikator for
sværhedsgraden af astma. Hvis dette forbrug når over 4 sug dagligt vil
astmaen ikke længere betegnes som mild, og der vil være behov for
forebyggende behandling. Som du også nævner kan astmaens sværhedsgrad
variere (ofte på forskellige tidspunkter af året), hvorfor det for folk med
mild astma i nogle perioder kan være nødvendigt med forebyggende behandling.

Der bliver spurgt efter kilder rundt omkring, og jeg vil henvise til
lægemiddelkataloget, som findes online: www.lk-online.dk samt lægemidlernes
produktresuméer, som kan findes på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside:
www.produktresume.dk/docushare/dscgi/ds.py/View/Collection-96.
Produktresuméerne er den mest reelle information om lægemidlerne, og stemmer
ikke altid fuldstændig overens med hvad der står i lægemiddelkataloget.

Med venlig hilsen
Thomas Kratz
Farmaceut

---

"Thomas Kratz" <thomas.kratz@get2net.dk> skrev i en meddelelse
news:%HnEa.87$YC2.78@news.get2net.dk...

> Som hovedregel siger man, at mere end 8 sug af en 0,5 mg Bricanyl
> er overdreven brug. Der skal nok være en hel del rundt omkring som
> tager mere end det uden problemer.

Jeg kender nogle stykker, der MÅSKE tager for mange sug. MEN.... det hænger
nøje sammen med, at de ikke gør det rigtigt, så de får ikke medicinen ned i
lungerne. Måske det gælder for mange andre, der også "tager for meget"?

Et stort forbrug af medicin er med andre ord ikke ensbetydende med, at
patienten får for meget. Måske tvært i mod. Og jeg har ikke indtryk af, at
lægerne er gode til at kontrollere, om patienten tager medicinen rigtigt og
effektivt.

> I mit indlæg anfører jeg, at det er vigtigt for folk med moderat til
> svær astma at få den forebyggende medicin.

Jeg ved ikke, hvordan man skal kategorisere min.....

I perioder var der kun få anfald - men jeg brugte spray dagligt.
I andre var der mange. (Flere om dagen)
Nogle gange var anfaldene milde - og nemme at få væk igen.
Andre gange var de livstruende. (Medicinen virkede ikke)

Ikke desto mindre valgte jeg så vidt muligt at undgå forebyggende medicin.
Kun når jeg var inde i perioder med anfald, der blev livstruende, tog jeg
forebyggende medicin. Det er nemlig svært at tilkalde vagtlæge, når man
vågner af et slemt anfald, der ikke lader sig fjerne....

MEN.... Jeg har ikke oplevet, at min reaktion på medicinen ændrede sig. Jeg
har kun oplevet, at mine anfald varierede i styrke og at det DERFOR var
forskelligt, hvordan medicinen virkede. Jo værre anfald... desto mere
medicin skulle der til.

Og så er vi tilbage til det, der var pointen.... jeg har ikke erfaret, at
jeg med tiden skulle bruge mere og mere medicin for at få det til at virke.
På trods af, at jeg stort set sprang over at forebygge. (Havde astma i 20-25
år)

Så jeg tror ikke, at man generelt kan konkludere, at man udvikler tolerance.

Og spørgsmålet er vel også... udvikler man tolerance eller ødelægger man
sine lunger, så anfaldene bliver værre og medicinbehovet derfor stiger?
Forstår du mon min skelen?

> Hvis dette forbrug når over 4 sug dagligt vil astmaen ikke længere
> betegnes som mild, og der vil være behov for forebyggende
> behandling.

Jeg burde måske (?) have brugt medicinen forebyggende i langt højre grad -
men jeg foretrak ikke desto mindre at anfaldsbehandle. Og bortset fra at jeg
nogle få gange var ved at dø af min stædighed, gik det da meget godt.....
*S*

Men kommer astmaen igen, er det muligt, at jeg vælger den forebyggende
løsning. Er ikke sikker på, at jeg gider kampene igen.

Mvh. Lisbeth

---

"Lisbeth Jacobsen" <jacobsenlisbeth@hotmail.com> skrev >

> Jeg kender nogle stykker, der MÅSKE tager for mange sug. MEN.... det
hænger
> nøje sammen med, at de ikke gør det rigtigt, så de får ikke medicinen ned
i
> lungerne. Måske det gælder for mange andre, der også "tager for meget"?

Det er helt sikkert et stort problem, at mange ikke får den medicin de har
behov for, fordi de anvender den forkert. Pulverinhalatorerne kræver f.eks.
en forholdvis kraftig indånding for at få hele mængden ned i lungerne. Jeg
har da også snakket med flere som gennem længere tid er gået rundt og
anvendt de forskellige devices forkert.

> Jeg ved ikke, hvordan man skal kategorisere min.....
>
> I perioder var der kun få anfald - men jeg brugte spray dagligt.
> I andre var der mange. (Flere om dagen)

På mig lyder det som mild astma. Nu skriver du ikke hvor mange sug du har
taget om dagen, men som sagt er det 4 sug eller mindre, vil det normalt
blive betegnet som mild.

> Nogle gange var anfaldene milde - og nemme at få væk igen.
> Andre gange var de livstruende. (Medicinen virkede ikke)

Måske fordi du gennem noget tid har taget den i for store mængder, eller du
har taget den forkert.

> Og så er vi tilbage til det, der var pointen.... jeg har ikke erfaret, at
> jeg med tiden skulle bruge mere og mere medicin for at få det til at
virke.
> På trods af, at jeg stort set sprang over at forebygge. (Havde astma i
20-25
> år)

Jeg synes netop du tidligere skrev at medicinen ikke virkede? Og må jeg have
lov til at spørge hvorfor du er så skeptisk overfor at forebygge?

> Så jeg tror ikke, at man generelt kan konkludere, at man udvikler
tolerance.

Det gør jeg netop heller ikke. Folk reagerer meget forskelligt. Problemet
er, at du ikke ved om du er en af dem der ved for stort forbrug udvikler
tolerance. Og det er altså ikke sjovt og stå med et alvorligt astma anfald,
hvor den eneste medicin der hurtigt kan skabe frie luftveje ikke længere
virker, fordi man har udviklet tolerance (eller fordi der sidder så meget
slim i halsen på grund af manglende forebyggende behandling, at luftvejene
ikke kan udvides nok til at skabe luft). Derfor er der grund til
forsigtighed.

> Og spørgsmålet er vel også... udvikler man tolerance eller ødelægger man
> sine lunger, så anfaldene bliver værre og medicinbehovet derfor stiger?
> Forstår du mon min skelen?

Nej, det gør jeg ikke. Der er mig bekendt aldrig lavet undersøgelser som
viser, at lokal astmabehandling skader lungerne. Det man til gengæld med
sikkerhed kan se er, at antallet af betareceptorer stiger i lungevævet
efterhånden som forbruget af betaagonister stiger. Det har den følge, at der
skal en større mængde medicin til for at påvirke den andel af receptorerne
der skal til for at give en effekt. Som det også er skrevet andetsteds, kan
manglende behandling til gengæld skade lungerne.

> Jeg burde måske (?) have brugt medicinen forebyggende i langt højre grad -
> men jeg foretrak ikke desto mindre at anfaldsbehandle. Og bortset fra at
jeg
> nogle få gange var ved at dø af min stædighed, gik det da meget godt.....
> *S*
>
> Men kommer astmaen igen, er det muligt, at jeg vælger den forebyggende
> løsning. Er ikke sikker på, at jeg gider kampene igen.

Og min pointe er, hvorfor gøre det til en kamp?
De lokale kortikosteroider (binyrebarkhormonerne) har idag kun begrænsede
bivirkninger, hvor den værste nok er udviklingen af svamp i svælget. Dette
kan normalt undgås ved at skylle munden med vand umiddelbart efter man har
inhaleret medicinen.

Med venlig hilsen
Thomas Kratz

---

"Thomas Kratz" <thomas.kratz@get2net.dk> skrev i en meddelelse
news:S0sEa.129$8r4.34@news.get2net.dk...

> På mig lyder det som mild astma. Nu skriver du ikke hvor mange
> sug du har taget om dagen, men som sagt er det 4 sug eller
> mindre, vil det normalt blive betegnet som mild.

Jeg havde alt fra dage med milde forstadier til anfald - til dage med
livstruende anfald. Og lange perioder, hvor jeg næppe havde overlevet
nætterne uden medicin - herunder forebyggende.

Forebyggende er jo i øvrigt nogle gange ikke forebyggende - men kun
dæmpende.

> > Nogle gange var anfaldene milde - og nemme at få væk igen.
> > Andre gange var de livstruende. (Medicinen virkede ikke)
>
> Måske fordi du gennem noget tid har taget den i for store
> mængder, eller du har taget den forkert.

Nej.. det havde næppe noget som helst at gøre med, at jeg havde taget for
store mængder forud. Tog ekstremt sjældent - om nogensinde - mere end
anbefalet.

Min reaktion havde at gøre med påvirkninger udefra.

> Jeg synes netop du tidligere skrev at medicinen ikke virkede?

Når anfaldene var rigtig slemme, virkede medicinen ikke. Som regel fordi jeg
ventede for længe med at tage den. Og blev anfaldet først slemt, kunne
medicinen ikke komme ned og virke.

Piller virker heller ikke, medmindre man får dem placeret, hvor de skal
være.

At medicinen til tider ikke virkeder havde for mit vedkommende intet at gøre
med, at jeg var blevet tolerant overfor medicinen! Timer efter et anfald,
hvor medicinen ikke kunne komme ned og virke, virkede medicinen jo igen
præcis så godt, som den sædvanligvis gjorde.

> Og må jeg have lov til at spørge hvorfor du er så skeptisk overfor
> at forebygge?

Jeg er ikke generelt skeptisk overfor at forebygge!!!
Men der er konkrete tilfælde, hvor jeg er det....

Jeg ville ikke have mere medicin end højst nødvendigt. Og jeg følte, at jeg
fik mere medicin end nødvendigt ved at tage den forebyggende medicin
generelt uden hensyn til, om det var strengt nødvendigt eller ej. Mine
anfald var jo som nævnt slemme i nogle perioder og milde i andre.

Jeg kunne faktisk lide, at jeg havde en fornemmelse af, hvor slemt det var -
hvornår/hvorfor jeg reagerede med anfald. Det øgede - mener jeg - min evne
til selv at kontrollere mine anfald og forebygge dem.

At tage forebyggende medicin og evt. helt blive fri for anfald havde ikke
givet mig indsigt i, hvad der påvirkede mig, hvornår og i hvilket omfang.

Desuden havde jeg ret trælse bivirkninger af den forebyggende medicin -
indre uro og rysten på hænderne. I perioder så slemt, at folk bemærkede min
rysten og troede den var udtryk for nervøsitet eller det, der var værre.

Der var morgener, hvor jeg ikke kunne løfte kaffekoppen med én hånd på grund
af rysten på hænderne.

> Problemet er, at du ikke ved om du er en af dem der ved for stort
> forbrug udvikler tolerance.

Næh.. det kan man aldrig vide *S*
Men det skete ikke i løbet af de 20-25 år jeg havde astma.

Jeg vil ikke sige, at INGEN udvikler tolerance. Det tror jeg gerne, at nogle
gør.
Men jeg kender adskillige astmatikere, der har symptomer, som kan se ud som
om de har udviklet tolerance.

Jeg har en veninde, hvis mor ikke reagerede på medicinen. Og det var et
stort problem.
INGEN havde opdaget, at det ganske enkelt hang sammen med, at hun inhalerede
for længe efter hun havde trykket på inhalatoren. Jeg foreslog hende at
prøve de inhalatorer, hvor medicinen frigives ved kraften fra
indåndingen.... så medicinen faktisk kun udløses når og mens du inhalerer.
Så hjalp medicinen hende. For så kom den med i lungerne.

Og jeg er forundret over, hvor få læger, der kontrollerer, om deres
patienter tager medicinen korrekt. JEG er aldrig blevet kontrolleret af min
læge. Min far, som har alvorlig, invaliderende astma, er heller ikke - og
han er en af dem, der ikke kan tage den rigtigt. Min faster døde af astma -
hun kunne heller ikke tage medicinen rigtigt.

> Og det er altså ikke sjovt og stå med et alvorligt astma anfald,
> hvor den eneste medicin der hurtigt kan skabe frie luftveje ikke
> længere virker, fordi man har udviklet tolerance (eller fordi der
> sidder så meget slim i halsen på grund af manglende
> forebyggende behandling, at luftvejene ikke kan udvides nok til at
> skabe luft). Derfor er der grund til forsigtighed.

Jeg ved det! Har prøvet flere gange.

> Nej, det gør jeg ikke. Der er mig bekendt aldrig lavet
> undersøgelser som viser, at lokal astmabehandling skader
> lungerne.

Jeg talte ikke om, at astmabehandlingen ødelægger lungerne. Men om, at
anfaldene kan være så slemme, at medicinen ikke kan komme ned og virke.

Når jeg havde rigtig slemme anfald, skulle der mange pust til, før medicin
trængte helt ud i lungespidserne. Sådan kunne det være i en periode - eller
bare ved nogle enkelte anfald - og så kunne der igen komme en periode, hvor
et enkelt pust eller to kunne klare sagen.

> Og min pointe er, hvorfor gøre det til en kamp?

Fordi jeg ikke ville have mere medicin end højst nødvendigt. Fordi
bivirkningerne var for trælse. Fordi JEG ville kontrollere min sygdom så
vidt det var mig muligt. Og i dag kontrollerer jeg det helt uden medicin.

Mvh. Lisbeth

---

> Desuden havde jeg ret trælse bivirkninger af den forebyggende medicin -
> indre uro og rysten på hænderne. I perioder så slemt, at folk bemærkede
min
> rysten og troede den var udtryk for nervøsitet eller det, der var værre.

Så er det ikke binyrebarkhormon, du har fået som forebyggende. Snarere
Ventoline mixtur eller piller .......hmm, kan ikke lige huske hvad de hed,
men det var en meget typisk bivirkning. Og det ligger altså nok 15 år
tilbage, hvor man fik den slags som forebyggende. Den form for behandling
bruger man slet ikke i dag. I dag får man binyrebark som forebyggende, efter
at det er påvist at man overhovedet reagere som forventet på den. Og om du
så tager 50 sug, vil du ikke få rysten på hænderne eller lign. Det gør man
kun af anfaldsmedicinen, og kun hvis man får den i større mængder - typisk
fordi man er for syg til at få den ordentlig ned i lungerne eller hvis man
får det som mixur/piller.
Det er derfor væsentlig - og som du selv har oplevet endda livsnødvendigt -
at man anfaldsbehandler lige så snart anfaldet viser de første tegn. Og at
man forebygger, hvis man anfaldsbehandler flere gange dagligt.
Jeg fik i øvrigt oplyst hos min læge, at hvis jeg får astamanfald, så skal
den forebyggende dosis øges indtil jeg er anfaldsfri, netop fordi
anfaldsmedicinen har større bivirkninger end den forebyggende medicin - og
mine lunger skulle jo gerne holde min tid ud

Mvh Maria

---

"Frederiksen" <mf@easyfrag.dk> skrev i en meddelelse
news:3ee398e0$0$32536$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...

> Så er det ikke binyrebarkhormon, du har fået som forebyggende.

Jeg har også fået binyrebarkhormon som forebyggende medicin. Men du har
ret... det var ikke binyrebarkhormonen, der var årsag til rysten på
hænderne.

> Den form for behandling bruger man slet ikke i dag.

Mener faktisk at min far får præcis samme behandling i dag.

Det er i øvrigt ikke 15 år siden jeg fik den behandling. Det er kun fem-seks
år siden jeg stoppede med astmamedicin.

> Det er derfor væsentlig - og som du selv har oplevet endda livsnødvendigt
> at man anfaldsbehandler lige så snart anfaldet viser de første tegn.

Enig. Men det skete flere gange for mig, at det var umuligt.
Eksempelvis fordi jeg var kommet hjemmefra uden spray - eller med en tom
spray


Mvh. Lisbeth

---

"Lisbeth Jacobsen" <jacobsenlisbeth@hotmail.com> skrev

> Forebyggende er jo i øvrigt nogle gange ikke forebyggende - men kun
> dæmpende.

Nej, den forebyggende medicin dæmper netop ikke anfaldende (hvorfor du ikke
kan bruge den som akut behandling), men forhindrer at disse opstår.

> > > Nogle gange var anfaldene milde - og nemme at få væk igen.
> > > Andre gange var de livstruende. (Medicinen virkede ikke)
> >
> > Måske fordi du gennem noget tid har taget den i for store
> > mængder, eller du har taget den forkert.
>
> Nej.. det havde næppe noget som helst at gøre med, at jeg havde taget for
> store mængder forud. Tog ekstremt sjældent - om nogensinde - mere end
> anbefalet.

Det blev egentlig også sagt lidt som en provokation, da du tidligere skrev,
at du ikke havde været ude for medicinen ikke virkede, og samtidig afviser
at der kan være udviklet tolerance. Jeg prøvede at illustrere det
selvmodsigende i det. Det mest sandsynlige er, at din astma er blevet
forværret så meget, at du ikke længere kunne klare dig med anfaldsmedicinen,
da luftvejene højst sandsynligt har været så indsnævrede (på grund af
manglende forebyggende behandling) at der ikke kan skabes nok passage med
anfaldsmedicinen.
En anden uheldig faktor er, at hvis astma anfaldet bliver så alvorligt at
luftvejene er næsten fuldstændigt blokeret, så er det næsten umuligt at få
medicinen derned, og så kan den selvfølgelig ikke virke.

> Piller virker heller ikke, medmindre man får dem placeret, hvor de skal
> være.

?? Den bliver du nød til at forklare lidt nærmere, for jeg forstår ikke hvad
du mener.

> > Og må jeg have lov til at spørge hvorfor du er så skeptisk overfor
> > at forebygge?
>
> Jeg er ikke generelt skeptisk overfor at forebygge!!!
> Men der er konkrete tilfælde, hvor jeg er det....

Hvorfor jeg igen bliver nød til at spørge, hvorfor i dette konkrete
tilfælde?

> Jeg ville ikke have mere medicin end højst nødvendigt. Og jeg følte, at
jeg
> fik mere medicin end nødvendigt ved at tage den forebyggende medicin
> generelt uden hensyn til, om det var strengt nødvendigt eller ej. Mine
> anfald var jo som nævnt slemme i nogle perioder og milde i andre.

Så hellere krepere af det?! Slemme og evt. livstruende anfald bør man for
alt i verden forsøge at undgå opstår! Så i sådan situation kan jeg ikke se
rationalet i, at det ikke er tvingende nødvendigt at forebygge!

> Desuden havde jeg ret trælse bivirkninger af den forebyggende medicin -
> indre uro og rysten på hænderne. I perioder så slemt, at folk bemærkede
min
> rysten og troede den var udtryk for nervøsitet eller det, der var værre.
> Der var morgener, hvor jeg ikke kunne løfte kaffekoppen med én hånd på
grund
> af rysten på hænderne.

Dette kommer ikke af den forebyggende medicin, men af beta agonisterne, som
Maria også skriver. Enten har du inhaleret dem i alt for store doser, eller
også har du fået dem som tabletter eller mikstur?

> Jeg har en veninde, hvis mor ikke reagerede på medicinen. Og det var et
> stort problem.
> INGEN havde opdaget, at det ganske enkelt hang sammen med, at hun
inhalerede
> for længe efter hun havde trykket på inhalatoren. Jeg foreslog hende at
> prøve de inhalatorer, hvor medicinen frigives ved kraften fra
> indåndingen.... så medicinen faktisk kun udløses når og mens du inhalerer.
> Så hjalp medicinen hende. For så kom den med i lungerne.

Helt sikkert fornuftigt! Pulverinhalatorerne er generelt nemmere at betjene
end inhalationsspray, hvorfor disse da også er klart mest anvendt idag. Men
som beskrevet tidligere kræver de en vis lungekapacitet for at få alt
pulveret ud, som folk med svær astma får ikke tiltrækkelig meget ud af dem.

> Og jeg er forundret over, hvor få læger, der kontrollerer, om deres
> patienter tager medicinen korrekt. JEG er aldrig blevet kontrolleret af
min
> læge. Min far, som har alvorlig, invaliderende astma, er heller ikke - og
> han er en af dem, der ikke kan tage den rigtigt. Min faster døde af
astma -
> hun kunne heller ikke tage medicinen rigtigt.

Jeg er helt enig. Der er brug for en større indsats, både fra lægerne og
apoternes side, for at sikre midlerne bliver taget korrekt. De fleste læger
og apoteker er jeg sikker på gør et glimrende stykke arbejde, men i de
tilfælde hvor folk kommer hjem med en medicin de ikke ved hvordan de skal
bruge, kan det blive livstruende!

> Fordi jeg ikke ville have mere medicin end højst nødvendigt.

Forståeligt, og fornuftigt.

> Fordi bivirkningerne var for trælse.

Hvis det stadig er rysten og hjertebanken du henviser til, så snakker vi
ikke om den samme forebyggende behandling! Lokal kortikosteroid behandling
har i dag meget få og normalt milde bivirkninger.

> Fordi JEG ville kontrollere min sygdom så vidt det var mig muligt. Og i
dag kontrollerer jeg det helt uden medicin.

Da bliver jeg så nød til at sige, at hvis du til tider har haft livstruende
astma anfald, så er sygdommen absolut IKKE særligt godt kontrolleret! Da vil
jeg til stadighed mene forebyggende behandling er at foretrække.

Med venlig hilsen
Thomas Kratz

---

"Thomas Kratz" <thomas.kratz@get2net.dk> skrev i en meddelelse
news:jcQEa.596$jL6.116@news.get2net.dk...

> Nej, den forebyggende medicin dæmper netop ikke anfaldende (hvorfor du
> ikke kan bruge den som akut behandling), men forhindrer at disse opstår.

En gang til.... forebyggende medicin er ikke altid så forebyggende, at man
undgår anfald.
Nogle gange opnår man kun, at anfaldet ikke er så slemt, som det ellers
ville være.

> Det blev egentlig også sagt lidt som en provokation, da du tidligere
skrev,
> at du ikke havde været ude for medicinen ikke virkede,

Hovedpinepiller virker heller ikke, hvis de ikke kommer ned i maven og
bliver opløst. Det er i givet fald ikke fordi, der er noget i vejen med
medicinen.

Det samme var tilfældet med min astmamedicin..... når jeg oplevede, at den
ikke virkede, var det fordi den ikke kunne komme ind i organismen og virke.
Eksempelvis fordi mit anfald var så slemme, at jeg stort ikke var i stand
til at hive medicinen ned i lungerne.

Jeg har ikke oplevet, at medicinen ikke virkede, hvis den i øvrigt havnede,
hvor den skulle.

> Jeg prøvede at illustrere det selvmodsigende i det.

Der er absolut intet selvmodsigende i det. Jeg har bare ikke udtrykt mig, så
du har forstået det.

> at du ikke længere kunne klare dig med anfaldsmedicinen,
> da luftvejene højst sandsynligt har været så indsnævrede (på grund af
> manglende forebyggende behandling) at der ikke kan skabes nok passage
> med anfaldsmedicinen.

Ja... det var det samme jeg forsøgte at forklare dig *S*
At mine anfald af og til var så slemme, at medicinen ikke kunne komme ned og
virke. Medicinen virker ikke, hvis den bliver i mundhulen.

Få dage senere, når lungerne igen fald til ro, virkede medicinen præcist
lige så godt, som den plejede.

Mig bekendt er tolerance overfor medicin noget man udvikler løbende og det
er tillige en permanent eller i det mindste langvarig tilstand. I hvert fald
ikke noget, der er opstår den ene dag, er væk den næste for så at komme igen
den tredie.

> Hvorfor jeg igen bliver nød til at spørge, hvorfor i dette konkrete
> tilfælde?

Jeg kom med adskillige forklaringer på, hvorfor jeg ikke ville tage
forebyggende medicin hele året rundt. At du ikke er enig med mig, kan jeg
næppe argumentere mig ud af *S*

> Så hellere krepere af det?! Slemme og evt. livstruende anfald bør man for
> alt i verden forsøge at undgå opstår!

Selvfølgelig bør man det. Og jeg kender i øvrigt ingen astmatiker med
livstruende anfald, der ikke vil give mig og dig ret, så du behøver såmænd
ikke argumentere som om du skal *overbevise* en astmatiker om, at
livstruende anfald skal undgåes. Det er faktisk ret skræmmende at have et
slemt astmaanfald!

> Så i sådan situation kan jeg ikke se
> rationalet i, at det ikke er tvingende nødvendigt at forebygge!

Nej. Men når jeg var inde i en periode med slemme anfald, så tog jeg jo
netop forebyggende medicin. Der var perioder, hvor astma-anfaldene var
milde - og i de perioder så jeg ingen grund til at læsse en masse medicin
indenbord.

Jeg tog forebyggende, når JEG skønnede, at det var nødvendigt - og lod være,
når jeg synes det gik fint at klare det med anfaldsmedicinen.

> Dette kommer ikke af den forebyggende medicin, men af beta agonisterne,
> som Maria også skriver. Enten har du inhaleret dem i alt for store doser,
> eller også har du fået dem som tabletter eller mikstur?

Min rysten på hænderne kom af den medicin jeg fik, når jeg fik forebyggende
medicin. Og ja... den rysten kom, når jeg fik det som piller.

> Helt sikkert fornuftigt! Pulverinhalatorerne er generelt nemmere at
betjene
> end inhalationsspray, hvorfor disse da også er klart mest anvendt idag.

De er nemmere, hvis man har svært ved at koordinere trykket på sprayen og
det at inhalere. Til gengæld følte jeg, at pulveret irriterede og kildede,
så jeg prøvede kun en enkelt spray og droppede den metode igen.

> Men som beskrevet tidligere kræver de en vis lungekapacitet for at få alt
> pulveret ud, som folk med svær astma får ikke tiltrækkelig meget ud af
> dem.

Det samme gælder den anden type.
Et anfald kan være så slemt, at man bare ikke kan hive medicinen ned i
lungerne.
At man kan trykke på sprayen og udløse medicinen i ganen/svælget hjælper
ikke meget, hvis man ikke kan trække vejret og hive det ned i lungerne.

> De fleste læger og apoteker er jeg sikker på gør et glimrende stykke
> arbejde, men i de tilfælde hvor folk kommer hjem med en medicin de ikke
> ved hvordan de skal bruge, kan det blive livstruende!

Jeg har aldrig oplevet apoteker gøre nogen som helst indsats i den retning.
Jeg har heller ikke forventet de skulle gøre det, så det er ikke ment som
kritik. Havde jeg spurgt, havde jeg da sikkert fået hjælp.

> Hvis det stadig er rysten og hjertebanken du henviser til, så snakker vi
> ikke om den samme forebyggende behandling! Lokal kortikosteroid
> behandling har i dag meget få og normalt milde bivirkninger.

Jeg har IKKE udtalt mig om Lokal kortikosteroid-behandling. Jeg har fået
binyrebarkhormon i perioder (som spray) - men jeg har ikke deltaget i
hverken kritik af eller forsvar for den form for behandling.

> Da bliver jeg så nød til at sige, at hvis du til tider har haft
livstruende
> astma anfald, så er sygdommen absolut IKKE særligt godt kontrolleret!
> Da vil jeg til stadighed mene forebyggende behandling er at foretrække.

Jeg tror dit kendskab til astma er mere teoretisk end praktisk. *S*

Der er næppe ret mange med slem astma, der oplever helt og totalt at undgå
astmaanfald. Heller ikke med forebyggende medicin. Der kan altid opstå
ekstraordinære situationer, som forårsager anfald. Astma'en kan forværres.
En forkølelse/influenza/lungebetændelse kan meget pludseligt forøge behovet
for anfaldsmedicin. At gå fra et varmt lokale ud i frostvejr kunne få
lungerne til at klappe sammen i slemme perioder...... Selv i perioder med
forebyggende og ellers effektiv behandling kan man ende i en situation, der
udløser et anfald.

Det var ikke daglig foreteelse for mig at have livstruende anfald. Det var
ekstraordinære situationer.

Mvh. Lisbeth

---

"Lisbeth Jacobsen" <jacobsenlisbeth@hotmail.com> skrev

> En gang til.... forebyggende medicin er ikke altid så forebyggende, at man
> undgår anfald.

Nej, som astmatiker er det ikke altid muligt at undgå anfald, men de skulle
helst være mildnet så meget, at man kan klare det med anfaldsmedicinen.

> Nogle gange opnår man kun, at anfaldet ikke er så slemt, som det ellers
> ville være.

Så har du du enten meget svær astma eller du har taget for lav dosis.

> Det samme var tilfældet med min astmamedicin..... når jeg oplevede, at den
> ikke virkede, var det fordi den ikke kunne komme ind i organismen og
virke.
> Eksempelvis fordi mit anfald var så slemme, at jeg stort ikke var i stand
> til at hive medicinen ned i lungerne.

Hvilket jeg stadig mener kunne være blevet afhjulpet med forebyggende
binyrebarkhormon. Problemet er jo, at når først du når så langt som du her
beskriver, så er det for sent at begynde den forebyggende behandling, da der
går omkring 14 dage før den er oppe i fuld effekt, og evt. længere tid, hvis
ikke medicinen kan komme ordentlig ned i lungerne.

> Ja... det var det samme jeg forsøgte at forklare dig *S*
> At mine anfald af og til var så slemme, at medicinen ikke kunne komme ned
og
> virke. Medicinen virker ikke, hvis den bliver i mundhulen.

Hvorfor en forudgående forebyggende kortikosteroid behandling ville have
gjort underværker. Jeg tror ikke vi når meget længere med den, enige bliver
vi næppe Mit synspunkt er, hvis der skulle være den mindste tvivl, at så
snart astma anfaldene begynder at tage til i sværhedsgrad, bør man
konsultere sin læge (medmindre man i forvejen har en aftale med ham/hende om
hvordan man skal takle en sådan situation), for at starte/opregulere lokal
kortikosteroidbehandling.

> > Hvorfor jeg igen bliver nød til at spørge, hvorfor i dette konkrete
> > tilfælde?

> Jeg kom med adskillige forklaringer på, hvorfor jeg ikke ville tage
> forebyggende medicin hele året rundt. At du ikke er enig med mig, kan jeg
> næppe argumentere mig ud af *S*

Det er nok min hukommelse der ikke er hvad den har været, for jeg synes kun
jeg husker et uspecifikt svar om ikke at tage mere medicin end højst
nødvendigt (hvilket selvfølgelig også er fornuftigt i de fleste tilfælde).
Når det gælder astma behandling synes jeg bare rationalet må være, at
hellere tage lidt for meget end lidt for lidt, da dette netop kan føre til
alvorlige anfald.

> Nej. Men når jeg var inde i en periode med slemme anfald, så tog jeg jo
> netop forebyggende medicin. Der var perioder, hvor astma-anfaldene var
> milde - og i de perioder så jeg ingen grund til at læsse en masse medicin
> indenbord.
> Jeg tog forebyggende, når JEG skønnede, at det var nødvendigt - og lod
være,
> når jeg synes det gik fint at klare det med anfaldsmedicinen.

Dette er også helt almindeligt. Det vigtige er bare ikke at tøve med at
starte den forebyggende behandling hvis anfaldene tager til i styrke.

> Min rysten på hænderne kom af den medicin jeg fik, når jeg fik
forebyggende
> medicin. Og ja... den rysten kom, når jeg fik det som piller.

Men så har du jo også fået den "forkerte" forebyggende behandling, og ikke
den jeg snakker om. Normalt giver man kun systemiske beta agonister til folk
med meget alvorlig astma, men det lyder også som om du i perioder har været
temmeligt hårdt ramt. Fik du disse tabletter året rundt?

> > Men som beskrevet tidligere kræver de en vis lungekapacitet for at få
alt
> > pulveret ud, som folk med svær astma får ikke tiltrækkelig meget ud af
> > dem.

> Det samme gælder den anden type.

Ja, men ikke i nær samme grad!

> > Da bliver jeg så nød til at sige, at hvis du til tider har haft
> livstruende
> > astma anfald, så er sygdommen absolut IKKE særligt godt kontrolleret!
> > Da vil jeg til stadighed mene forebyggende behandling er at foretrække.

> Jeg tror dit kendskab til astma er mere teoretisk end praktisk. *S*

Jeg har ikke selv astma nej, så hvis det er et kriterie for diskussionen, så
kan jeg ikke være med Men jeg vil alligevel påstå, at jeg har snakket
med flere astmatikere end du har, og jeg ved, at næsten ALLE disse har
kunnet undgå alvorlige astma anfald (ikke anfald generelt) med en fornuftig
forebyggende behandling. Det er derfor jeg gør så meget ud af at fremhæve
vigtigheden af den.

Med venlig hilsen
Thomas Kratz

---

"Thomas Kratz" <thomas.kratz@get2net.dk> skrev i en meddelelse
news:k85Fa.108$3I5.42@news.get2net.dk...

> Hvilket jeg stadig mener kunne være blevet afhjulpet med forebyggende
> binyrebarkhormon.

Men jeg ville ikke tage forebyggende medicin 12 måneder om året, når det var
2-3 måneder om året, der generelt var behov for det.

Nogle gange var det greæspollensæsonen, der var slem for mig. Andre gange
var det sæsonen med svampesporer.

> Hvorfor en forudgående forebyggende kortikosteroid behandling ville have
> gjort underværker.

Måske. Men så skulle jeg tage forebyggende HELE året - og det ønskede jeg
ikke.

> Når det gælder astma behandling synes jeg bare rationalet må være, at
> hellere tage lidt for meget end lidt for lidt, da dette netop kan føre til
> alvorlige anfald.

Tjah.... Hvis jeg konstant havde taget forebyggende medicin, havde jeg ikke
opdaget, der er ikke mere var behov for hverken forebyggende medicin eller
anfaldsmedicin. Så havde jeg vel stadig været på forebyggende medicin for at
undgå de anfald, jeg alligevel ikke får.

> Men så har du jo også fået den "forkerte" forebyggende behandling, og ikke
> den jeg snakker om.

Det er muligt, at behandlingen var forkert. Det var min læge, der ordinerede
behandlingen og jeg stolede på, at det var den rigtige.

> Normalt giver man kun systemiske beta agonister til folk
> med meget alvorlig astma, men det lyder også som om du i perioder har
været
> temmeligt hårdt ramt. Fik du disse tabletter året rundt?

Jeg var i perioder MEGET hårdt ramt.
Nej.. jeg fik ikke pillerne året rundt. Jeg havde ikke lyst til at tage
medicin, medmindre det var nødvendigt.

> Jeg har ikke selv astma nej, så hvis det er et kriterie for diskussionen,
så
> kan jeg ikke være med

Næhh.. det er det ikke!
Men dine svar bærer til tider præg af, at din viden er mere teoretisk end
praktisk. Lige som min ganske givet også bærer præg af, jeg hovedsageligt
har praktisk, personlig viden.

> Men jeg vil alligevel påstå, at jeg har snakket
> med flere astmatikere end du har, og jeg ved, at næsten ALLE disse har
> kunnet undgå alvorlige astma anfald (ikke anfald generelt) med en
fornuftig
> forebyggende behandling. Det er derfor jeg gør så meget ud af at fremhæve
> vigtigheden af den.

Jeg er enig i, at man stort set kan undgå alvorlige, livstruende anfald. I
princippet .I teorien. I den virkelige verden tror jeg det er anderledes.
Mine livstruende anfald har jeg vist kun oplevet i tilfælde, hvor jeg har
været afskåret fra min medicin i alt for lang tid.

Mvh. Lisbeth

---

> En anden faktor, som ikke er blevet behandlet i denne tråd er det
> problematiske ved overdreven brug af anfaldsmidlerne (beta-agonister som
> f.eks. Bricanyl/Terbasmin). Hvis ikke man tager de forebyggende midler,
> stiger brugen af anfaldsmedicin med risiko for toleranceudvikling som
følge,
> hvilket betyder, at kroppen har brug for stadig større doser for at opnå
den
> ønskede effekt.

Enig, og bivirkningerne af den øgede dosis kan fuldstændig ødelægge
muligheden for at leve en normal hverdag.
Og i øvrigt synes jeg at det er vigtigt at huske på, at hvert eneste anfald
af astma ødelægger en lille smule af dine lunger . Den skade er permanent
for resten af dit liv.

Mvh Maria

---

On Fri, 06 Jun 2003 17:27:44 +0200, "Erik G. Christensen"
<egc@FJERNpost1.tele.dk> wrote:

>Og det er netop virkningen ved "binyrebark" hormoner,
>de skal ind for at påvirke den generelle hormonproduktion, og den
>er meget begrænset lokal, men mest generel,
>dvs virker overalt, selvom hovedvirkningen siges at være lokal.

Det vil jeg godt se dokumenteret, det du siger er altså at kroppens
egen homonproduktion påvirkes også ved lokal behandling (kroppens egen
produktion af binyurebarkhomorner sættes i stå).

Det er ikke det jeg har kunne læse mig til når det gælder:

Inhalation v/Astma
Salve/Creme v/(allergisk) eksem

/Nicolai

--
http://nicolai.hjorth.com

---

Man skal huske at astmaanfald kan være en livstruende tilstand, og desværre
er der en del som dør af det hvert år fordi de ikke har fået/ taget en
fornuftig forebyggende behandling.
Derfor bør man opveje risikoen for bivirkninger som knogleskørhed mm (som
ikke er dødelig) overfor muligheden for at undgå/ dæmpe anfald.

Hilsen Niels