---

Hej..
Jeg står og skal bruge en præcis og korrekt formulering for hvorfor blænde
4-5 er en formindskning på 50% af hullets størrelse, og hvorfor det ikke er
4-8 som er 50%.
Jeg kan ikke selv lige få tankerne helt ned på papiret, og håber i vil være
mig behjælpelige :)


--
Anders Houmark
www.AndersH.dk
Hvis man leger med tis,
brænder man i sengen!

---

Så vidt jeg har fortstået det, så halverer man blændeåbningen hver gang du
øger blændetallet med 1. Derfor!
Jeg håber det er rigtigt, ellers må en eller anden lige sætte mig på plads.
Men jeg er ret sikker!

Mvh.
Jens Christensen


"Anders Houmark" <anders@andersh.dk> wrote in message
news:OS9Aa.15684$YZ6.554080@news010.worldonline.dk...
> Hej..
> Jeg står og skal bruge en præcis og korrekt formulering for hvorfor blænde
> 4-5 er en formindskning på 50% af hullets størrelse, og hvorfor det ikke
er
> 4-8 som er 50%.
> Jeg kan ikke selv lige få tankerne helt ned på papiret, og håber i vil
være
> mig behjælpelige :)
>
>
> --
> Anders Houmark
> www.AndersH.dk
> Hvis man leger med tis,
> brænder man i sengen!
>
>

---

Jens Christensen <nospam@nospam.no> wrote:
> Så vidt jeg har fortstået det, så halverer man blændeåbningen hver gang du
> øger blændetallet med 1. Derfor!
> Jeg håber det er rigtigt, ellers må en eller anden lige sætte mig på plads.
> Men jeg er ret sikker!

Det passer ikke.

Og så kan vi jo lige ta' en skala her, for hele blændetrin:

1 - 1,4 - 2 - 2,8 - 4 - 5,6 - 8 - 11 - 16 - 22 - 32

Altså, en fordobling af blændetallet er 2 blændetrin - Det har noget at
gøre med noget grim matematik med cirklers areal ;)

--
Rune B. Broberg
Feel free to GPG-encrypt email sent to me. Keyid: 0x87CD3DBD

---

Det var pokkers...Jeg må læse lidt mere på lektien...Jeg beklager mit
vildtledende svar!
Jeg var ellers noget så sikker.... :-/

Jens

"Rune B. Broberg" <usenet@mihtjel.dk> wrote in message
news:baranu$des$1@news.mihtjel.dk...
> Jens Christensen <nospam@nospam.no> wrote:
> > Så vidt jeg har fortstået det, så halverer man blændeåbningen hver gang
du
> > øger blændetallet med 1. Derfor!
> > Jeg håber det er rigtigt, ellers må en eller anden lige sætte mig på
plads.
> > Men jeg er ret sikker!
>
> Det passer ikke.
>
> Og så kan vi jo lige ta' en skala her, for hele blændetrin:
>
> 1 - 1,4 - 2 - 2,8 - 4 - 5,6 - 8 - 11 - 16 - 22 - 32
>
> Altså, en fordobling af blændetallet er 2 blændetrin - Det har noget at
> gøre med noget grim matematik med cirklers areal ;)
>
> --
> Rune B. Broberg
> Feel free to GPG-encrypt email sent to me. Keyid: 0x87CD3DBD

---

Hmm, mindes at have læst, at den reelle blændeåbning (i mm) svarer til
brændvidden divideret med blænden - altså vil blænden åbne 12,5 mm ved 50mm
og blænde 4 (50/4=12,5).

Kan dog godt se, at det ikke helt passer overens med de 50% reduction ved
blænde 4-5...

- Martin


"Jens Christensen" <nospam@nospam.no> wrote in message
news:3ed132f3$0$7639$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
> Det var pokkers...Jeg må læse lidt mere på lektien...Jeg beklager mit
> vildtledende svar!
> Jeg var ellers noget så sikker.... :-/
>
> Jens
>
> "Rune B. Broberg" <usenet@mihtjel.dk> wrote in message
> news:baranu$des$1@news.mihtjel.dk...
> > Jens Christensen <nospam@nospam.no> wrote:
> > > Så vidt jeg har fortstået det, så halverer man blændeåbningen hver
gang
> du
> > > øger blændetallet med 1. Derfor!
> > > Jeg håber det er rigtigt, ellers må en eller anden lige sætte mig på
> plads.
> > > Men jeg er ret sikker!
> >
> > Det passer ikke.
> >
> > Og så kan vi jo lige ta' en skala her, for hele blændetrin:
> >
> > 1 - 1,4 - 2 - 2,8 - 4 - 5,6 - 8 - 11 - 16 - 22 - 32
> >
> > Altså, en fordobling af blændetallet er 2 blændetrin - Det har noget at
> > gøre med noget grim matematik med cirklers areal ;)
> >
> > --
> > Rune B. Broberg
> > Feel free to GPG-encrypt email sent to me. Keyid: 0x87CD3DBD
>
>

---

Martin Drehn <martin@drehn.dk> wrote:
> Hmm, mindes at have læst, at den reelle blændeåbning (i mm) svarer til
> brændvidden divideret med blænden - altså vil blænden åbne 12,5 mm ved 50mm
> og blænde 4 (50/4=12,5).

Det passer skam også - f er den fokale længde, så f/4 vil jo med et 50mm
objektiv svare til 12,5mm - men så er der jo noget med at det er
overfladen og ikke diameterens forhold, der bestemmer hvor meget lys der
(forholdsvis) kommer ind - google ved det nok.

--
Rune B. Broberg
Feel free to GPG-encrypt email sent to me. Keyid: 0x87CD3DBD

---

"Jens Christensen" <nospam@nospam.no> wrote in
news:3ed12bbb$0$7592$ba624c82@nntp02.dk.telia.net:

> Så vidt jeg har fortstået det, så halverer man blændeåbningen hver
> gang du øger blændetallet med 1. Derfor!
> Jeg håber det er rigtigt, ellers må en eller anden lige sætte mig på
> plads. Men jeg er ret sikker!
>
> Mvh.
> Jens Christensen
>

Det er sådan set rigtigt nok. Blændetallet er nævneren i en brøk, hvis
tæller er brændvidden. Det er derfor, der står f:2,8 (f.eks).

Blænden er således ikke en absolut størrelse, men et udtryk for, at
lysmængden er afhængig af både brændvidden og hullets diameter. Blænde 2,8
er altså fysisk større for en 300 mm end for en 50 mm. Prøv at kigge gennem
en zoom med konstant blænde gennem hele zoomområdet. Når man zoomer, ændrer
hullets diameter sig med brændvidden. Hvis man holder hullets diameter
konstant, vil lysstyrken (blænden) falde gennem zoomområdet.

Blænderækken begynder med 1. Næste trin er ikke 2, men kun 1,4 som er
kvadratroden af 2. Cirklens areal er som bekendt pi x r*2 eller pi x ½d*2,
så hvis radius (og dermed diameteren) fordobles, bliver arealet firdoblet,
og der kommer fire gange så meget lys igennem.

De "hele" tal: 1 - 2 - 4 - 8 - 16 - 32 repræsenterer derfor spring på to
blændeværdier eller to gange fordobling af lyset. Ind i mellem kommer så de
skæve tal 1,4 - 2,8 - 5,6 - 11 - 22 som er en tilsvarende række af dobbelte
spring. (5,6 x 2 er ikke 11, men 11,2 - det skyldes at blænderækken er en
praktisk tilnærmelse, ligesom kvadratroden af 2 jo også kun tilnærmet er
1,4.)

Rækken bliver derfor 1 - 1.4 - 2 - 2.8 - 4 - 5.6 - 8 - 11 - 16 - 22 - 32
idet hver af værdierne repræsenterer en fordobling af lysåbningen. Der er
ikke dermed sagt noget om dennes absolutte størrelse, der afhænger af
brændvidden.

Med venlig hilsen
Jens Chr. Jensen

---

Flot svar, men jeg syntes nu han selv skulle have lavet sing lektier.

--Michael

"jcjensen" <jcjensen@esenet.dk> wrote in message
news:3ed142bf$0$24702$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> "Jens Christensen" <nospam@nospam.no> wrote in
> news:3ed12bbb$0$7592$ba624c82@nntp02.dk.telia.net:
>
> > Så vidt jeg har fortstået det, så halverer man blændeåbningen hver
> > gang du øger blændetallet med 1. Derfor!
> > Jeg håber det er rigtigt, ellers må en eller anden lige sætte mig på
> > plads. Men jeg er ret sikker!
> >
> > Mvh.
> > Jens Christensen
> >
>
> Det er sådan set rigtigt nok. Blændetallet er nævneren i en brøk, hvis
> tæller er brændvidden. Det er derfor, der står f:2,8 (f.eks).
>
> Blænden er således ikke en absolut størrelse, men et udtryk for, at
> lysmængden er afhængig af både brændvidden og hullets diameter. Blænde 2,8
> er altså fysisk større for en 300 mm end for en 50 mm. Prøv at kigge
gennem
> en zoom med konstant blænde gennem hele zoomområdet. Når man zoomer,
ændrer
> hullets diameter sig med brændvidden. Hvis man holder hullets diameter
> konstant, vil lysstyrken (blænden) falde gennem zoomområdet.
>
> Blænderækken begynder med 1. Næste trin er ikke 2, men kun 1,4 som er
> kvadratroden af 2. Cirklens areal er som bekendt pi x r*2 eller pi x ½d*2,
> så hvis radius (og dermed diameteren) fordobles, bliver arealet firdoblet,
> og der kommer fire gange så meget lys igennem.
>
> De "hele" tal: 1 - 2 - 4 - 8 - 16 - 32 repræsenterer derfor spring på to
> blændeværdier eller to gange fordobling af lyset. Ind i mellem kommer så
de
> skæve tal 1,4 - 2,8 - 5,6 - 11 - 22 som er en tilsvarende række af
dobbelte
> spring. (5,6 x 2 er ikke 11, men 11,2 - det skyldes at blænderækken er en
> praktisk tilnærmelse, ligesom kvadratroden af 2 jo også kun tilnærmet er
> 1,4.)
>
> Rækken bliver derfor 1 - 1.4 - 2 - 2.8 - 4 - 5.6 - 8 - 11 - 16 - 22 - 32
> idet hver af værdierne repræsenterer en fordobling af lysåbningen. Der er
> ikke dermed sagt noget om dennes absolutte størrelse, der afhænger af
> brændvidden.
>
> Med venlig hilsen
> Jens Chr. Jensen

---

Det er rart at se noget Matematik. Først nu forstår jeg forholdet omkring
blænde trin og blænde åbning.
Men så er det man kan spørge om det er særligt praktisk at man halverer
lysmængden for hvert blændtrin ??
Findes der ikke 'trinløs' justering af blændeåbning ?


Søren.

"Michael Holm" <Michael@Holm.org> skrev i en meddelelse
news:3ed147b6$0$76142$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Flot svar, men jeg syntes nu han selv skulle have lavet sing lektier.
>
> --Michael
>
> "jcjensen" <jcjensen@esenet.dk> wrote in message
> news:3ed142bf$0$24702$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> > "Jens Christensen" <nospam@nospam.no> wrote in
> > news:3ed12bbb$0$7592$ba624c82@nntp02.dk.telia.net:
> >
> > > Så vidt jeg har fortstået det, så halverer man blændeåbningen hver
> > > gang du øger blændetallet med 1. Derfor!
> > > Jeg håber det er rigtigt, ellers må en eller anden lige sætte mig på
> > > plads. Men jeg er ret sikker!
> > >
> > > Mvh.
> > > Jens Christensen
> > >
> >
> > Det er sådan set rigtigt nok. Blændetallet er nævneren i en brøk, hvis
> > tæller er brændvidden. Det er derfor, der står f:2,8 (f.eks).
> >
> > Blænden er således ikke en absolut størrelse, men et udtryk for, at
> > lysmængden er afhængig af både brændvidden og hullets diameter. Blænde
2,8
> > er altså fysisk større for en 300 mm end for en 50 mm. Prøv at kigge
> gennem
> > en zoom med konstant blænde gennem hele zoomområdet. Når man zoomer,
> ændrer
> > hullets diameter sig med brændvidden. Hvis man holder hullets diameter
> > konstant, vil lysstyrken (blænden) falde gennem zoomområdet.
> >
> > Blænderækken begynder med 1. Næste trin er ikke 2, men kun 1,4 som er
> > kvadratroden af 2. Cirklens areal er som bekendt pi x r*2 eller pi x
½d*2,
> > så hvis radius (og dermed diameteren) fordobles, bliver arealet
firdoblet,
> > og der kommer fire gange så meget lys igennem.
> >
> > De "hele" tal: 1 - 2 - 4 - 8 - 16 - 32 repræsenterer derfor spring på to
> > blændeværdier eller to gange fordobling af lyset. Ind i mellem kommer så
> de
> > skæve tal 1,4 - 2,8 - 5,6 - 11 - 22 som er en tilsvarende række af
> dobbelte
> > spring. (5,6 x 2 er ikke 11, men 11,2 - det skyldes at blænderækken er
en
> > praktisk tilnærmelse, ligesom kvadratroden af 2 jo også kun tilnærmet er
> > 1,4.)
> >
> > Rækken bliver derfor 1 - 1.4 - 2 - 2.8 - 4 - 5.6 - 8 - 11 - 16 - 22 - 32
> > idet hver af værdierne repræsenterer en fordobling af lysåbningen. Der
er
> > ikke dermed sagt noget om dennes absolutte størrelse, der afhænger af
> > brændvidden.
> >
> > Med venlig hilsen
> > Jens Chr. Jensen
>
>

---

xylo <e@mail.com> wrote:
> Det er rart at se noget Matematik. Først nu forstår jeg forholdet omkring
> blænde trin og blænde åbning.
> Men så er det man kan spørge om det er særligt praktisk at man halverer
> lysmængden for hvert blændtrin ??
> Findes der ikke 'trinløs' justering af blændeåbning ?

Det kommer helt an på din optik. De objektiver jeg har kan vist klare
halve blændetrin - og kameraet kan justere lukkertiderne i halve trin
også - så det er kvarte blændetrin. Rigeligt til mig.

I øvrigt - kan du overtales til at svare under det du svarer på - og
klippe noget af det der ikke er relevant fra? Du kan læse på
http://www.usenet.dk/ hvordan man normalt svarer på indlæg på usenet :)

--
Rune B. Broberg
Feel free to GPG-encrypt email sent to me. Keyid: 0x87CD3DBD

---

Anders Houmark <anders@andersh.dk> wrote:

> Hej..
> Jeg står og skal bruge en præcis og korrekt formulering for hvorfor blænde
> 4-5 er en formindskning på 50% af hullets størrelse, og hvorfor det ikke er
> 4-8 som er 50%.
> Jeg kan ikke selv lige få tankerne helt ned på papiret, og håber i vil være
> mig behjælpelige :)
>
>
> --
> Anders Houmark
> www.AndersH.dk
> Hvis man leger med tis,
> brænder man i sengen!

Blændetallet fåes ved at dividere brændvidden med blændeåbningens
effektive diameter, dvs. du kan få blændeåbningens diameter ved at gange
blændetallet med brændvidden, når du har den kan du regne arealet af
blændeåbningen ud som radius i anden gange pi.

Heraf kan du se at ændring af blændetallet fra 4 til 5.6 halverer
blændeåbningens areal.

mvh
steffen

---

"Anders Houmark" <anders@andersh.dk> skrev i en meddelelse
news:OS9Aa.15684$YZ6.554080@news010.worldonline.dk...
> Hej..
> Jeg står og skal bruge en præcis og korrekt formulering for hvorfor blænde
> 4-5 er en formindskning på 50% af hullets størrelse, og hvorfor det ikke
er
> 4-8 som er 50%.
> Jeg kan ikke selv lige få tankerne helt ned på papiret, og håber i vil
være
> mig behjælpelige :)
>
>
> --
> Anders Houmark
> www.AndersH.dk
> Hvis man leger med tis,
> brænder man i sengen!
>
>
Jeg kiggede lige i min matematikbog for 1.X

Her står der tilfældigvis noget om blænde under logaritmer, og meget
praktisk, skal jeg læse dette op til eksamen, så jeg kan jo lige så godt
skrive ned, hvad der står:

"Om fotografering
I almindelighed er fotografiapparater til manuel brug udstyret med en
indstillingsmulighed til blænderåbningen. Den lysmængde, der går gennem
linsen og rammer filmen, udtrykkes ved blænderåbningens størrelse. Den
angives ved en række tal, som (på de fleste apparater) er:

1 1,4 2 2,8 4 5,6 8 11 16 22

Ved hjælp af 10-talslogaritmen opstiller vi følgende tabel:

X 1 1,4 2 2,8 4 5,6 8
11 16 22
log X 0,00 0,15 0,30 0,45 0,60 0,75 0,90 1,05 1,20
1,35

Logaritmen til blænderåbningen vokser efter en logaritmisk skala efter en
såkaldt differensrække, dvs. som en række tal, hvor forskellen mellem to
nabotal er konstant. Her er den 0,15.
Blænderåbningens tal vokser efter en kvotientrække, dvs. en række tal, hvor
forholdet mellem hvert tal og det foregående tal er konstant. Her er disse
forhold:

1,4/1=1,4 ; 2/1,4=1,43 ; 2,8/2=1,4 ; 4/2,8=1,43 ; 5,6/4=1,4 ; 8/5,6=1,43 ;
11/8=1,38 ; 16/11=1,45

Med god tilnærmelse kan vi sige, at forholdet er konstant 1,4.
Logaritmefunktionen er faktisk karakteriseret ved, at den overfører en
kvotientrække i en differensrække som vist ovenfor. Dette følger af
regnereglerne for logaritmer."
Uddraget stammer fra "Mat 1" af Jens Carstensen og Jesper Frandsen og er
udgivet af Forlaget Systime A/S

Det er altså hvad man kan læse om blænden i en matematikbog.

I må ikke hænge mig op på noget, men det skulle altså gerne på en eller
anden måde forklare talsammenhængen.

MVH

Thomas Pedersen

---

> Jeg kiggede lige i min matematikbog for 1.X
>
> Her står der ........[alt det imellem]........forklare talsammenhængen.
>
> MVH
>
> Thomas Pedersen
>
Det må være noget af en fancy skole, du gik i.
Da jeg gik i 1.x, var det noget med at Ole havde 4 æbler, og Per havde 3, og
så gik resten af timen med at finde ud af hvor mange de havde tilsammen.


Glenn

---

Glenn [Odense] <corbin@ofir.dk> wrote:
>> Jeg kiggede lige i min matematikbog for 1.X
>>
>> Her står der ........[alt det imellem]........forklare talsammenhængen.
>>
>> MVH
>>
>> Thomas Pedersen
>>
> Det må være noget af en fancy skole, du gik i.
> Da jeg gik i 1.x, var det noget med at Ole havde 4 æbler, og Per havde 3, og
> så gik resten af timen med at finde ud af hvor mange de havde tilsammen.

Uha uha.

(1.x er normalt betegnelsen for en matematik-klasse på et gymnasie, i
øvrigt)

--
Rune B. Broberg
Feel free to GPG-encrypt email sent to me. Keyid: 0x87CD3DBD