---

Hejsa

Nu vil jeg altså vide det.

Jeg har forskellige kammerater, der mener de ved alt, men da de modsiger
hinanden, kan de jo ikke begge have ret? Såeh, den ene siger, at man kun
forbrænder fedt, når man har sin puls oppe på 70-80% af max. Den anden
siger, at man forbrænder mere fedt ved at gå en tur end ved at løbe en
tur. Jeg kan ikke rigtig tro på nogen af dem.. Så hjælp mig lidt her,
hva'? Hvornår forbrænder man bedst fedt?

På forhånd tak.

--
Eliasen Jr.

---

"Jan Eliasen" <eliasen@cs.auc.dk> wrote in message
news:Pine.GSO.4.32.0103261624120.479-100000@athlon30.e.cs.auc.dk...

> Jeg har forskellige kammerater, der mener de ved alt, men da de modsiger
> hinanden, kan de jo ikke begge have ret? Såeh, den ene siger, at man kun
> forbrænder fedt, når man har sin puls oppe på 70-80% af max. Den anden
> siger, at man forbrænder mere fedt ved at gå en tur end ved at løbe en
> tur. Jeg kan ikke rigtig tro på nogen af dem.. Så hjælp mig lidt her,
> hva'? Hvornår forbrænder man bedst fedt?

"Den ene" tager fejl, "den anden" har delvist ret. Fedt er jo oplagret
energi, og du forbrænder energi, selv når du sidder ubevægelig i din
lænestol - denne energi bruges til kredsløb, fordøjelse etc. Men hvis du
ikke brænder mere af, end du indtager, så tager du på i vægt.

Om man så ligefrem brænder mer af ved at gå end ved at løbe, er så et andet
spørgsmål. Jeg vil dog tro, at hårdt fysisk arbejde øger fedtforbrændingen,
men det kræver så også et højere fedtindtag.

--
/arcana

---

> Jeg har forskellige kammerater, der mener de ved alt, men da de modsiger
> hinanden, kan de jo ikke begge have ret? Såeh, den ene siger, at man kun
> forbrænder fedt, når man har sin puls oppe på 70-80% af max. Den anden
> siger, at man forbrænder mere fedt ved at gå en tur end ved at løbe en
> tur. Jeg kan ikke rigtig tro på nogen af dem.. Så hjælp mig lidt her,
> hva'? Hvornår forbrænder man bedst fedt?

Hurtig motion ved høj puls kræver letomsættelig "brændstof" = sukker, mens
langsom motion ved lav puls omsætter mest fedt. Altså vil en gåtur på 5 km
forbrænde mere fedt end en løbetur på samme længde.
Men det er kun den ene halvdel. Hvis man motionere med høj puls, så vil det
øge forbrændingen af fedt i hvile - men altså ikke mens man motionere.

Mvh Maria

---

"Maria Frederiksen" <mf@easyfrag.dk> skrev i en meddelelse
news:99teph$anr$1@sunsite.dk...
> > Jeg har forskellige kammerater, der mener de ved alt, men da de modsiger
> > hinanden, kan de jo ikke begge have ret? Såeh, den ene siger, at man kun
> > forbrænder fedt, når man har sin puls oppe på 70-80% af max. Den anden
> > siger, at man forbrænder mere fedt ved at gå en tur end ved at løbe en
> > tur. Jeg kan ikke rigtig tro på nogen af dem.. Så hjælp mig lidt her,
> > hva'? Hvornår forbrænder man bedst fedt?
>
> Hurtig motion ved høj puls kræver letomsættelig "brændstof" = sukker, mens
> langsom motion ved lav puls omsætter mest fedt. Altså vil en gåtur på 5 km
> forbrænde mere fedt end en løbetur på samme længde.
> Men det er kun den ene halvdel. Hvis man motionere med høj puls, så vil
det
> øge forbrændingen af fedt i hvile - men altså ikke mens man motionere.
>

Jeg har altid haft vanskeligt ved at forstå det her, og betragter det lidt
som "sort magi" Det jeg holder mig til er, at hvis man forbrænder mere
end man spiser, så taber man sig, og omvendt. Så vidt jeg kan se, er det
tiden man motionerer, der er afgørende, idet fedtforbrændingen tager lidt
tid om at komme igang. Med andre ord, hvis jeg løber en time med 70-80% af
max puls vil jeg forbrænde mindre fedt set over en dag, end hvis jeg løber
en time med 80-90% af max puls. Som jeg ser det, er grunden til at man
anbefaler folk der vil forbrænde fedt en 70-80% max puls er, at det er den
man kan motionere længst på uden at gå ned, samtidigt med, at
aktivitetsniveauet er forholdsvist højt.

....Men som sagt har jeg ikke ret meget check på præcis hvad der sker. Er der
ikke lige en der hurtigt kan skitsere hvad der biokemisk sker i de to
scenarier?

mvh,
Henrik Schmidt

XFUT: dk.videnskab.sundhed

---

Jeg er ikke helt sikker på, hvad det er du spørger om helt præcist, men jeg
kan da gøre et forsøg på at svare.

Du har ret i, at hvis man forbrænder mere energi end man indtager, så taber
man sig på et tidspunkt.
Men der er alligevel nogle fordele ved såkaldt 'fedtforbrænding', dvs.
motion ved lav intensitet. For det første øger
man sin evne til at forbrænde fedt i hvile, idet kroppen justerer sit
kataboliske apparat efter de krav man stiller.

Desuden vil motion med høj intensitet forbruge kroppens glycogendepoter
(kulhydrat), hvilket er meget potent stimulus for sult. Kroppen kan jo, som
bekendt, ikke bare omdanne sine fedtdepoter til kulhydrater. Man føler
derfor meget stor trang til at spise, når man har opbrugt sit glycogen.
Der er tale om en kompensatorisk mekanisme, som sørger for at kroppen har
sit mindste, men bedst regulerede energireserve i behold.
Det betyder, at man laver sig en stor lasagne når man kommer hjem fra sin
løbetur, og så kunne man have sparet sig besværet.

Iøvrigt tror jeg, at 70-80 % af max puls er alt for højt til at forbrænde
fedt. Hertil er en god, lang gåtur ved højst 50 % max puls, meget bedre
egnet.

Det er ikke hokus pokus der styrer kroppens substratvalg. Grunden til at
musklerne vælger kulhydrater ved høj belastning, er at de kræver relativt
mindre ilt at forbrænde, og desuden bruges færre reduktionsækvivalenter
(energirige forbindelser, som kan blive en mangelvare ved hurtig
forbrænding).
Men jeg skal give dig ret i, at det er et kompliceret system.

Håber du kan bruge dette svar, ellers må du jo skrive igen !

Søren.



"Henrik Schmidt" <smurfREMOVETHIS@rrk.kollegienet.dk> wrote in message
news:3ac2fcf2$0$5730$4d4eb98e@news.dk.uu.net...
> "Maria Frederiksen" <mf@easyfrag.dk> skrev i en meddelelse
> news:99teph$anr$1@sunsite.dk...
> > > Jeg har forskellige kammerater, der mener de ved alt, men da de
modsiger
> > > hinanden, kan de jo ikke begge have ret? Såeh, den ene siger, at man
kun
> > > forbrænder fedt, når man har sin puls oppe på 70-80% af max. Den anden
> > > siger, at man forbrænder mere fedt ved at gå en tur end ved at løbe en
> > > tur. Jeg kan ikke rigtig tro på nogen af dem.. Så hjælp mig lidt her,
> > > hva'? Hvornår forbrænder man bedst fedt?
> >
> > Hurtig motion ved høj puls kræver letomsættelig "brændstof" = sukker,
mens
> > langsom motion ved lav puls omsætter mest fedt. Altså vil en gåtur på 5
km
> > forbrænde mere fedt end en løbetur på samme længde.
> > Men det er kun den ene halvdel. Hvis man motionere med høj puls, så vil
> det
> > øge forbrændingen af fedt i hvile - men altså ikke mens man motionere.
> >
>
> Jeg har altid haft vanskeligt ved at forstå det her, og betragter det lidt
> som "sort magi" Det jeg holder mig til er, at hvis man forbrænder mere
> end man spiser, så taber man sig, og omvendt. Så vidt jeg kan se, er det
> tiden man motionerer, der er afgørende, idet fedtforbrændingen tager lidt
> tid om at komme igang. Med andre ord, hvis jeg løber en time med 70-80% af
> max puls vil jeg forbrænde mindre fedt set over en dag, end hvis jeg løber
> en time med 80-90% af max puls. Som jeg ser det, er grunden til at man
> anbefaler folk der vil forbrænde fedt en 70-80% max puls er, at det er den
> man kan motionere længst på uden at gå ned, samtidigt med, at
> aktivitetsniveauet er forholdsvist højt.
>
> ...Men som sagt har jeg ikke ret meget check på præcis hvad der sker. Er
der
> ikke lige en der hurtigt kan skitsere hvad der biokemisk sker i de to
> scenarier?
>
> mvh,
> Henrik Schmidt
>
> XFUT: dk.videnskab.sundhed
>
>

---

"Søren M." <smol@e-box.dk> wrote in message
news:9adici$s3n$1@sunsite.dk...

> Du har ret i, at hvis man forbrænder mere energi end man indtager,
så taber
> man sig på et tidspunkt.
> Men der er alligevel nogle fordele ved såkaldt 'fedtforbrænding',
dvs.
> motion ved lav intensitet. For det første øger
> man sin evne til at forbrænde fedt i hvile, idet kroppen justerer
sit
> kataboliske apparat efter de krav man stiller.

Det tror jeg ikke på! har du noget, der understøtter din påstand?

> Desuden vil motion med høj intensitet forbruge kroppens
glycogendepoter
> (kulhydrat), hvilket er meget potent stimulus for sult. Kroppen kan
jo, som
> bekendt, ikke bare omdanne sine fedtdepoter til kulhydrater. Man
føler
> derfor meget stor trang til at spise, når man har opbrugt sit
glycogen.

Næh, det tror jeg ikke! Et af de kraftigste sultsignaler kommer netop
fra fedtvævet.

> Iøvrigt tror jeg, at 70-80 % af max puls er alt for højt til at
forbrænde
> fedt. Hertil er en god, lang gåtur ved højst 50 % max puls, meget
bedre
> egnet.

Du har slet ikke forstået pointen. Det drejer sig netop ikke om at
forbrænde fedt, det gælder om at bruge energi - og man bruger altså
mere energi i løbet af eksempelvis 30 min ved 75% end ved 50 %

Det har været en langvarig diskussion mellem tilhængere af
"fedtforbrændingszonen" og folk, der mener, at det er noget vrøvl.

Zonen er ikke noget vrøvl i den forstand, at det relative bidrag fra
fedt er størst ved lave intensiteter, men ikke desto mindre, så bruges
der mere fedt i absolutte mængder ved højere intensiteter, så
argumenterne for at træne ved lav intensitet holder ikke en meter, med
mindre man træner for at kunne sludre med vennerne.

Mikkel

FUT: dk.helbred
--
Mikkel Gybel Jensen, stud. scient biochemistry
e-mail: m.gybel@earthling.net, ICQ: 9821906
web: http://home.worldonline.dk/~mgj
work: http://www.cmrc.dk / http://www.damec.dk
http://www.motion-online.dk - nyt site om motion m.m.

---

Lad os med det samme blive enige om, at vi nok aldrig bliver enige, eftersom
ingen andre der beskæftiger sig med disse problematikke, synes at være det.

Jeg er selv tilhænger af det enkle regnestykke der dikterer vægttabet,
nemlig at hvis man bruger mere energi end man indtager,
så må man tære på kroppens reserver, substratvalget uagtet.
Hvis vi er enige om det, må vi også være enige om, at størrelsen af et
eventuelt vægttab vil afhænge af kompenseringen for 'energitabet' ved
aktiviteten.

At depletering af leverens glycogendepoter er et stimulus for sult har jeg
læst i et hæfte ved navn 'Supplerende noter i fysiologi', i et kapitel af
Joop Madsen og Arne Astrup. Det er ikke noget jeg selv har fundet på.
Fænomenet beskrives også i bogen 'Menneskets ernæring.'
Desuden er det velkendt, at man bliver sulten af et lavt blodsukker.

Jeg har således ikke været ude og finde originale artikler for at
understøtte min påstand, men hvis man skal passe en beskæftigelse ved siden
af sin nyhedsgruppe, må man nogle gange ty til præ-fortolkede data.

Er det leptin du beskriver som kroppens kraftigste sultstimulus ? I så fald
ville jeg nok ikke argumentere så skråsikkert som dig.

Søren.


"Mikkel Gybel Jensen" <m.gybel@earthling.net> wrote in message
news:9aek52$8ea$1@sunsite.dk...
> "Søren M." <smol@e-box.dk> wrote in message
> news:9adici$s3n$1@sunsite.dk...
>
> > Du har ret i, at hvis man forbrænder mere energi end man indtager,
> så taber
> > man sig på et tidspunkt.
> > Men der er alligevel nogle fordele ved såkaldt 'fedtforbrænding',
> dvs.
> > motion ved lav intensitet. For det første øger
> > man sin evne til at forbrænde fedt i hvile, idet kroppen justerer
> sit
> > kataboliske apparat efter de krav man stiller.
>
> Det tror jeg ikke på! har du noget, der understøtter din påstand?
>
> > Desuden vil motion med høj intensitet forbruge kroppens
> glycogendepoter
> > (kulhydrat), hvilket er meget potent stimulus for sult. Kroppen kan
> jo, som
> > bekendt, ikke bare omdanne sine fedtdepoter til kulhydrater. Man
> føler
> > derfor meget stor trang til at spise, når man har opbrugt sit
> glycogen.
>
> Næh, det tror jeg ikke! Et af de kraftigste sultsignaler kommer netop
> fra fedtvævet.
>
> > Iøvrigt tror jeg, at 70-80 % af max puls er alt for højt til at
> forbrænde
> > fedt. Hertil er en god, lang gåtur ved højst 50 % max puls, meget
> bedre
> > egnet.
>
> Du har slet ikke forstået pointen. Det drejer sig netop ikke om at
> forbrænde fedt, det gælder om at bruge energi - og man bruger altså
> mere energi i løbet af eksempelvis 30 min ved 75% end ved 50 %
>
> Det har været en langvarig diskussion mellem tilhængere af
> "fedtforbrændingszonen" og folk, der mener, at det er noget vrøvl.
>
> Zonen er ikke noget vrøvl i den forstand, at det relative bidrag fra
> fedt er størst ved lave intensiteter, men ikke desto mindre, så bruges
> der mere fedt i absolutte mængder ved højere intensiteter, så
> argumenterne for at træne ved lav intensitet holder ikke en meter, med
> mindre man træner for at kunne sludre med vennerne.
>
> Mikkel
>
> FUT: dk.helbred
> --
> Mikkel Gybel Jensen, stud. scient biochemistry
> e-mail: m.gybel@earthling.net, ICQ: 9821906
> web: http://home.worldonline.dk/~mgj
> work: http://www.cmrc.dk / http://www.damec.dk
> http://www.motion-online.dk - nyt site om motion m.m.
>
>

---

"Søren M." <smol@e-box.dk> wrote in message
news:9airvf$ohq$1@sunsite.dk...

> Jeg er selv tilhænger af det enkle regnestykke der dikterer
vægttabet,
> nemlig at hvis man bruger mere energi end man indtager,
> så må man tære på kroppens reserver, substratvalget uagtet.

Det er jeg glad for at du siger.... det er der nemlig mange der ikke
er enige med mig (og andre) i - selvom det, som du skriver, burde være
et simpelt regnestykke.

> Hvis vi er enige om det, må vi også være enige om, at størrelsen af
et
> eventuelt vægttab vil afhænge af kompenseringen for 'energitabet'
ved
> aktiviteten.

Naturligvis! den litteratur, jeg har fundet tyder ikke på, at der er
en kompensation...!

> At depletering af leverens glycogendepoter er et stimulus for sult
har jeg
> læst i et hæfte ved navn 'Supplerende noter i fysiologi', i et
kapitel af
> Joop Madsen og Arne Astrup. Det er ikke noget jeg selv har fundet
på.
> Fænomenet beskrives også i bogen 'Menneskets ernæring.'
> Desuden er det velkendt, at man bliver sulten af et lavt blodsukker.

Det er muligt, men den litteratur jeg har fundet tyder ikke på, at det
har nogen praktisk betydning - eller at det fører til en øget
indtagelse af energi.

> Jeg har således ikke været ude og finde originale artikler for at
> understøtte min påstand, men hvis man skal passe en beskæftigelse
ved siden
> af sin nyhedsgruppe, må man nogle gange ty til præ-fortolkede data.

Det har jeg til gengæld, og der var et væld af artikler, der
understøttede, at kroppen på kort sigt IKKE øger energiindtagelsen
efter exercise - snarere tværtimod, der findes et fænomen, der hedder
'exercise-induced anorexia' - denne kortvarige 'spiseværing' øges, når
intensiteten af arbejdet øges.

Konklusionen på mange af arbejderne var, at kroppen ikke umiddelbart
kompenserer for et øget energiforbrug med en øget indtagelse af
energi - et enkelt studie fra Landbohøjskolen (A. Astrups gruppe)
mente at kunne detektere en øget indtagelse af fedt, men uden at øge
det samlede kalorieindtag.

Det skal så også nævnes, at det også gælder den modsatte vej, nemlig,
at man ved nedsat fysisk aktivitet ikke nødvendigvis nedregulerer sin
energiindtagelse forholdsmæssigt - og det er jo mindre godt.

Mikkel

--
Mikkel Gybel Jensen, stud. scient biochemistry
e-mail: m.gybel@earthling.net, ICQ: 9821906
web: http://home.worldonline.dk/~mgj
work: http://www.cmrc.dk / http://www.damec.dk
http://www.motion-online.dk - nyt site om motion m.m.

---

"Søren M." <smol@e-box.dk> skrev i en meddelelse
news:9adici$s3n$1@sunsite.dk...
> Jeg er ikke helt sikker på, hvad det er du spørger om helt præcist, men
jeg
> kan da gøre et forsøg på at svare.

Jeg har studeret lidt videre selv, så hvis jeg modsiger mit indledende
indlæg i noget af det nedenstående, er det fordi jeg er blevet klogere

>
> Du har ret i, at hvis man forbrænder mere energi end man indtager, så
taber
> man sig på et tidspunkt.
> Men der er alligevel nogle fordele ved såkaldt 'fedtforbrænding', dvs.
> motion ved lav intensitet. For det første øger
> man sin evne til at forbrænde fedt i hvile, idet kroppen justerer sit
> kataboliske apparat efter de krav man stiller.

Kan du forklare lidt yderligere om denne effekt? Den har jeg aldrig hørt
om...

> Desuden vil motion med høj intensitet forbruge kroppens glycogendepoter
> (kulhydrat), hvilket er meget potent stimulus for sult.

Jeg er enig med det i, at forbrug af glykogen fungerer som et sult signal
(cAMP), men motion med en intensitet over "fedtforbrændingszonen" behøver jo
ikke at være så høj og af så lang varighed, at man forbruger alt sit
glykogen. Det tager jo i øvrigt et godt styke tid (~90 min). Det er jo netop
ikke sådan, at man først forbruger alt sin glukose og glykogen, og derefter
forbrænder fedt. Der er ved moderat intensitet tale om et samspil mellem
forbrændingen af glukose og fedtsyrer.

> Kroppen kan jo, som
> bekendt, ikke bare omdanne sine fedtdepoter til kulhydrater.

Mjaa. Fedtdepoterne består af triacylglyceroler. Glycerol-komponenten kan
godt omdannes til glukose, men fedtsyrerne kan ikke.

> Man føler
> derfor meget stor trang til at spise, når man har opbrugt sit glycogen.

Igen er der næppe nogen grund til ligefrem at _opbruge_ sine
glykogen-reserver. Det kræver meget hård træning i lang tid. Så vidt jeg
ved, er det som marathonløbere oplever som "muren", i virkeligheden at
glykogenreserverne er opbrugte og kroppen næsten udelukkende kører videre på
fedtforbrænding.

> Der er tale om en kompensatorisk mekanisme, som sørger for at kroppen har
> sit mindste, men bedst regulerede energireserve i behold.
> Det betyder, at man laver sig en stor lasagne når man kommer hjem fra sin
> løbetur, og så kunne man have sparet sig besværet.

Hvis din øgede sult betyder, at du begynder at spise mad der er rig på fedt,
har du ikke overraskende ret. Man kunne også forestille sig, at man spiste
noget, der var rigt på stivelse (kulhydrat) og protein og fattigt på fedt,
og så i øvrigt supplerede med vand. Personligt er jeg sjældent særlig sulten
efter en løbetur (10-15 km ved moderat intensitet), men er derimod overmåde
tørstig. I øvrigt er kroppens mindste energireserve ATP, tæt forfulgt
at kreatin.

> Iøvrigt tror jeg, at 70-80 % af max puls er alt for højt til at forbrænde
> fedt. Hertil er en god, lang gåtur ved højst 50 % max puls, meget bedre
> egnet.

Det er så her vi er uenige. Vi er vel enige om, at man bruger mere energi på
en time med 70-80% af maxpuls, frem for en time med 50 % af max puls. Jeg
forstår dig så på den måde, at du mener, at dette ekstra energiforbrug
betyder en øget energioptagelse. Det er måske rigtigt, men som sagt betyder
det jo ikke, at man absolut skal spise fedt.

> Det er ikke hokus pokus der styrer kroppens substratvalg. Grunden til at
> musklerne vælger kulhydrater ved høj belastning, er at de kræver relativt
> mindre ilt at forbrænde, og desuden bruges færre reduktionsækvivalenter
> (energirige forbindelser, som kan blive en mangelvare ved hurtig
> forbrænding).

Jeg er ikke helt enig med dig her. Fedtforbrænding er betydeligt langsommere
end glukoseforbrænding. Det er derfor glukoseforbræning foretrækkes af
kroppen ved høj intensitets træning.

> Men jeg skal give dig ret i, at det er et kompliceret system.

Så langt er de fleste vist enige

> Håber du kan bruge dette svar, ellers må du jo skrive igen !

Nu må du ikke forstå mig på den måde, at jeg mener lavintensitetstræning er
noget fis. Der er ingen grund til, at en person der er 30 kg overvægtig,
skal løbe rundt med moderat intensitet og overbelaste muskler og ledbånd.
Jeg er bare uenig i, at man ikke skulle få mere udbytte af træning med
højere intensitet.

Mvh,
Henrik Schmidt

---

"Henrik Schmidt" <smurfREMOVETHIS@rrk.kollegienet.dk> wrote in message
news:3acb0954$0$5728$4d4eb98e@news.dk.uu.net...
> "Søren M." <smol@e-box.dk> skrev i en meddelelse
> news:9adici$s3n$1@sunsite.dk...

> Hvis din øgede sult betyder, at du begynder at spise mad der er rig på
fedt,
> har du ikke overraskende ret. Man kunne også forestille sig, at man spiste
> noget, der var rigt på stivelse (kulhydrat) og protein og fattigt på fedt,
> og så i øvrigt supplerede med vand. Personligt er jeg sjældent særlig
sulten
> efter en løbetur (10-15 km ved moderat intensitet), men er derimod
overmåde
> tørstig. I øvrigt er kroppens mindste energireserve ATP, tæt forfulgt
> at kreatin.

> Det er så her vi er uenige. Vi er vel enige om, at man bruger mere energi
på
> en time med 70-80% af maxpuls, frem for en time med 50 % af max puls. Jeg
> forstår dig så på den måde, at du mener, at dette ekstra energiforbrug
> betyder en øget energioptagelse. Det er måske rigtigt, men som sagt
betyder
> det jo ikke, at man absolut skal spise fedt.
>

Måske jeg bare har misforstået noget, men jeg har hørt at man snakker om at
spise antallet af kalorier, og ikke fedt. Forstået på den måde, at det er
dit samlede kalorieindtag der er afgørende, og ikke bare om du undgår fedt.
Der er selvfølgelig flere kalorier i fedt, ja. Men uanset hvad dine kalorier
består af, skal man jo passe på ikke at spise for mange af dem. Er det mig,
der har rendt rundt i den tro, at det drejer sig om antallet af kalorier,
hvilket der jo også kan være masser af i fedtfattige produkter??.. Eller er
det forkert at kun snakke om at undgå fedtet? Når man ser bort fra de
nødvendige fedttyper. Jeg har i øvrigt, selv kørt en kur som udelukkende gik
ud på at undgå for mange kulhydrater, og så eller spise masser af fibre fra
grøntsager med et minimun af kulhydrater og så protein. Jeg tabte 30 kilo på
3 mdr. Men måtte desværre også tage konsekvensen af det, idet det nu på 8
måned har afholdt mig fra at kunne træne normalt igen, efter et kollaps. Så
det kan ikke anbefales.

> Mvh,
> Henrik Schmidt

Nicolai

---

"Nicolai" <g-l-a-d@sol.dk> skrev i en meddelelse
news:q7Iy6.19634$o4.1028371@news010.worldonline.dk...
>
> "Henrik Schmidt" <smurfREMOVETHIS@rrk.kollegienet.dk> wrote in message
> news:3acb0954$0$5728$4d4eb98e@news.dk.uu.net...
> > "Søren M." <smol@e-box.dk> skrev i en meddelelse
> > news:9adici$s3n$1@sunsite.dk...
>
> > Hvis din øgede sult betyder, at du begynder at spise mad der er rig på
> fedt,
> > har du ikke overraskende ret. Man kunne også forestille sig, at man
spiste
> > noget, der var rigt på stivelse (kulhydrat) og protein og fattigt på
fedt,
> > og så i øvrigt supplerede med vand. Personligt er jeg sjældent særlig
> sulten
> > efter en løbetur (10-15 km ved moderat intensitet), men er derimod
> overmåde
> > tørstig. I øvrigt er kroppens mindste energireserve ATP, tæt
forfulgt
> > at kreatin.
>
> > Det er så her vi er uenige. Vi er vel enige om, at man bruger mere
energi
> på
> > en time med 70-80% af maxpuls, frem for en time med 50 % af max puls.
Jeg
> > forstår dig så på den måde, at du mener, at dette ekstra energiforbrug
> > betyder en øget energioptagelse. Det er måske rigtigt, men som sagt
> betyder
> > det jo ikke, at man absolut skal spise fedt.
> >
>
> Måske jeg bare har misforstået noget, men jeg har hørt at man snakker om
at
> spise antallet af kalorier, og ikke fedt. Forstået på den måde, at det er
> dit samlede kalorieindtag der er afgørende, og ikke bare om du undgår
fedt.

Nu er jeg som sagt absolut ikke ekspert på dette meget komplicerede område.
Det er dog en gylden regel: Hvis du indtager mindre energi, end du
forbruger, så taber du dig. Hvis du indtager mere energi, end du forbruge,
så tager du på. Derfor har du selvfølgelig ret.

> Der er selvfølgelig flere kalorier i fedt, ja. Men uanset hvad dine
kalorier
> består af, skal man jo passe på ikke at spise for mange af dem. Er det
mig,
> der har rendt rundt i den tro, at det drejer sig om antallet af kalorier,
> hvilket der jo også kan være masser af i fedtfattige produkter??

nej, du har ganske ret.

> .. Eller er
> det forkert at kun snakke om at undgå fedtet?

Det er forkert kun at tale om fedt. Pointen er, at fedt er meget energirigt
og fylder meget lidt i forhold til fx. stivelse (ris, pasta). Derfor kan man
spise mange flere kalorier i fedt end i pasta, før man bliver mæt.

> Når man ser bort fra de
> nødvendige fedttyper. Jeg har i øvrigt, selv kørt en kur som udelukkende
gik
> ud på at undgå for mange kulhydrater, og så eller spise masser af fibre
fra
> grøntsager med et minimun af kulhydrater og så protein. Jeg tabte 30 kilo
på
> 3 mdr. Men måtte desværre også tage konsekvensen af det, idet det nu på 8
> måned har afholdt mig fra at kunne træne normalt igen, efter et kollaps.
Så
> det kan ikke anbefales.

Jeg har hørt om den kur. Så vidt jeg forstår, går det ud på at "snyde"
kroppen til at tro, at der er meget lidt kulhydrat til stede, så kroppen
dermed ændrer sit stofskifte. Det er en tilstand man normalt først kommer i
efter længerevarende faste, så jeg tror ikke det er særligt sundt...

Mvh,
Henrik