/ Forside / Teknologi / Udvikling / HTML / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
HTML
#NavnPoint
molokyle 11184
Klaudi 5506
bentjuul 3377
severino 2040
smorch 1950
strarup 1525
natmaden 1396
scootergr.. 1320
e.c 1150
10  miritdk 1110
Skalerbart design med html og css
Fra : Martin Heller


Dato : 19-05-03 03:28

På <url:http://heller.homepage.dk/test/test.htm> har jeg forsøgt
at lave et design, som er skalerbart. Det er også lykkedes
nogenlunde, og det ser pænt ud hos mig i Mozilla, Galeon og
Internet Explorer i forskellige opløsninger både når vinduet er
maksimeret og når det ikke er. Det ser til gængæld forfærdeligt
ud i Konqueror og Opera.

Siden validerer fint på <url:www.w3c.org> både som html 4.01 og
css.

Jeg kan se på <url:http://konqueror.org/css/> at Konqueror ikke
forstår overflow:auto; så der er nok ikke så meget at gøre ved
at mine sider ikke kan ses i Konqueror med det design, som jeg
har lavet. Men hvad med Opera. Den forstår godt overflow:auto;
men her ser det alligevel forfærdeligt ud. Er der nogen mulighed
for at redde designet her?

Er det muligt at lave et lignende design uden brug af
overflow:auto; så også Konqueror kan være med? Jeg er langt fra
rutineret i hjemmesideskrivning, så det ville være rart hvis et
eventuelt svar blev suppleret med et eksempel eller en
forklarende tekst.

Hvordan sikrer man sig at de sider man skriver kan læses af alle,
uafhængigt af hardware, styrersystem, browservalg,
skærmopløsning osv? Det er tydeligvis ikke nok at siden kan
valideres hos w3c. Er der ingen vej uden om at teste siden
igennem manuelt i alle kombinationer af ovenstående?



 
 
Klaus Ambrass (19-05-2003)
Kommentar
Fra : Klaus Ambrass


Dato : 19-05-03 08:36

Martin Heller <mr_heller@yahoo.dk> wrote in news:ba98m5$14l8$1
@news.cybercity.dk:

> Siden validerer fint på <url:www.w3c.org> både som html 4.01 og
> css.

Betyder bare du overholder HTML/CSS standarden, men hvad nytter det hvis
browserne ikke gør det?

> Er det muligt at lave et lignende design uden brug af
> overflow:auto; så også Konqueror kan være med? Jeg er langt fra
> rutineret i hjemmesideskrivning, så det ville være rart hvis et
> eventuelt svar blev suppleret med et eksempel eller en
> forklarende tekst.

Brug <IMG ALIGN="left/right"> i stedet for at lade din CSS gøre det. Det
virker i alle browsere.

> Hvordan sikrer man sig at de sider man skriver kan læses af alle,
> uafhængigt af hardware, styrersystem, browservalg,
> skærmopløsning osv? Det er tydeligvis ikke nok at siden kan
> valideres hos w3c. Er der ingen vej uden om at teste siden
> igennem manuelt i alle kombinationer af ovenstående?

Du bruger enten GIF/JEPG eller Acrobat PDF.

Måske er du for ambitiøs i at ville ramme ALLE browsere. Find ud af hvem
din målgruppe er og forsøg at ramme 70-80% af dem. Resten vil kunne reddes
via graceful-decay, altså som gør din side (budskab) læseligt selv om
designet falder fra hinanden.

--
Klaus Ambrass

IT - Storstrøms Amt
kam@it.stam.dk

Jens Gyldenkærne Cla~ (19-05-2003)
Kommentar
Fra : Jens Gyldenkærne Cla~


Dato : 19-05-03 09:43

Klaus Ambrass skrev:

>> Siden validerer fint på <url:www.w3c.org> både som html 4.01
>> og css.

> Betyder bare du overholder HTML/CSS standarden, men hvad
> nytter det hvis browserne ikke gør det?

Det "nytter" så meget at man kan regne med at understøttelsen ikke
bliver værre. Selv om man skriver standardopfyldende kode er der,
som det ses her, ingen garanti for at det virker alle steder. Men
der er bedre chance for at de browsere man ikke har testet siden i
(herunder kommende versioner af kendte browsere) fortsat vil vise
siden korrekt hvis man har brugt standardkode.

>> Er det muligt at lave et lignende design uden brug af
>> overflow:auto; så også Konqueror kan være med?

> Brug <IMG ALIGN="left/right"> i stedet for at lade din CSS
> gøre det. Det virker i alle browsere.

I hvilke browsere vil ovenstående gøre en forskel? Umiddelbart kan
jeg ikke forestille mig andre end evt. Netscape 4.x (som er berømt
for sin mangelfulde css-understøttelse).

Align er en ret basal egenskab - hvad enten det foregår i css eller
html. Så vidt jeg kan se skal der mere til for at få Martin Hellers
side til at fungere i Opera og Konqueror.
--
Jens Gyldenkærne Clausen
Svar venligst under det du citerer, og citer kun det der er
nødvendigt for at forstå dit svar i sammenhængen. Se hvorfor og
hvordan på http://usenet.dk/netikette/citatteknik.html

Martin Heller (19-05-2003)
Kommentar
Fra : Martin Heller


Dato : 19-05-03 13:36

Jens Gyldenkærne Clausen wrote in
<Xns93806CFAE462Ejcdmfdk@gyrosmod.dtext.news.tele.dk>:

> Så vidt jeg kan se skal der mere til for at få
> Martin Hellers side til at fungere i Opera og Konqueror.

Det er jeg ked af at høre. Kan du umiddelbart se, hvad det er der
går galt i Opera? Den forstår tilsyneladende godt at den skal
lave en rullebjælke, men den forstår ikke at holde sidens
indhold inden i min tekst div, eller også er det at holde min
tekst div til højre for min menu den ikke vil.

Allan Vebel (19-05-2003)
Kommentar
Fra : Allan Vebel


Dato : 19-05-03 21:49

Martin Heller <mr_heller@yahoo.dk> skrev:

> går galt i Opera? Den forstår tilsyneladende godt at den skal
> lave en rullebjælke

Opera 6 forstår det slet ikke - der kommer slet ingen scrollbar i
din div - og billederne bliver bare kastet rundt på siden og man
kan ikke læse hele teksten.

Det fungerer bedre i Mozilla 1.2.1, men her virker mit scrollhjul på
musen pludselig ikke - og det er temmelig irriterende.

Af samme grund har jeg helt undladt at anvende overflow:auto; til
noget som helst - for det kan ikke bruges på en fornuftig måde.

Jeg tror faktisk at du får et bedre resultat ud af at anvende <iframe>
til formålet, selv om det giver andre problemer. Selv ville jeg bare
lade folk bruge den normale scrollbar, og lade teksten fylde hvad
den nu fylder.

Jeg har forsøgt at beskrive et skalerbart design på
http://html-faq.dk/2003.asp. Det er testet i mange forskellige
browsere - jeg hører da gerne om det laver numre i de browsere
jeg ikke har adgang til.

--
Allan
http://html-faq.dk


Martin Heller (20-05-2003)
Kommentar
Fra : Martin Heller


Dato : 20-05-03 00:03

Allan Vebel wrote in <babfv3$q2c$1@sunsite.dk>:

> Jeg har forsøgt at beskrive et skalerbart design på
> http://html-faq.dk/2003.asp. Det er testet i mange forskellige
> browsere - jeg hører da gerne om det laver numre i de browsere
> jeg ikke har adgang til.

Men med det design følger menuen jo med resten af siden. Det
ville jeg gerne undgå. Og så er der vist ingen vej uden om at
bruge overflow:auto, hvis man da ikke gør teksten tilstrækkelig
kort til at den kan være i vinduet på een gang.


jopa (19-05-2003)
Kommentar
Fra : jopa


Dato : 19-05-03 22:18

Davs du
Martin Heller <mr_heller@yahoo.dk> skrev bla:
> Men med det design følger menuen jo med resten af siden. Det
> ville jeg gerne undgå. Og så er der vist ingen vej uden om at
> bruge overflow:auto, hvis man da ikke gør teksten tilstrækkelig
> kort til at den kan være i vinduet på een gang.

http://www.johns-web.dk/udenframes.htm

En anden mulighed måske


--
Mvh. John
www.johns-web.dk / www.jp-web.dk
www.web-templates.dk
Teamwork sharpening the skills!!



Lars H (21-05-2003)
Kommentar
Fra : Lars H


Dato : 21-05-03 16:31


"jopa" <johns@paradis.dk> skrev i en meddelelse
news:babhlk$9ec$1@sunsite.dk...

>
> http://www.johns-web.dk/udenframes.htm
>
> En anden mulighed måske
>
>
> --
> Mvh. John
> www.johns-web.dk / www.jp-web.dk
> www.web-templates.dk
> Teamwork sharpening the skills!!


Ok, det du har lavet der er jeg helt vild med.....
Hvordan er det lige du har lavet det?

Jeg er lige startet på at arbejde med css og er i gang med en side som i mit
hovede skulle have et lignende layout, men jeg kan ikke rigtig få menuen og
toppen til at blive på plads.

Er der mulighed for at få lov til at se hvordan du har lavet det der?

På forhånd tak
Mvh
Lars Haagen



Martin Heller (21-05-2003)
Kommentar
Fra : Martin Heller


Dato : 21-05-03 18:46

Lars H wrote in <3ecb9bbd$0$5189$edfadb0f@dread11.news.tele.dk>:


> Er der mulighed for at få lov til at se hvordan du har lavet
> det der?

Du kan bare vælge at se kildeteksten for siden. Typisk kan du
vælge det ved at højreklikke på siden med musen.

Lars H (21-05-2003)
Kommentar
Fra : Lars H


Dato : 21-05-03 18:29


"Martin Heller" <mr_heller@yahoo.dk> skrev i en meddelelse
news:bag779$2o1c$1@news.cybercity.dk...
> Lars H wrote in <3ecb9bbd$0$5189$edfadb0f@dread11.news.tele.dk>:
>
>
> > Er der mulighed for at få lov til at se hvordan du har lavet
> > det der?
>
> Du kan bare vælge at se kildeteksten for siden. Typisk kan du
> vælge det ved at højreklikke på siden med musen.

Ja det er da selvfølgelig rigtgt, det tænkte jeg ikke lige på.... takker..




Peter Loumann (21-05-2003)
Kommentar
Fra : Peter Loumann


Dato : 21-05-03 17:35

On Wed, 21 May 2003 17:31:09 +0200, "Lars H" <asd@c.dk> wrote:

>> http://www.johns-web.dk/udenframes.htm

>> En anden mulighed måske

Virker ikke i min opera 6.05, men det er ikke katastofalt.

--
hilsen pl
http://huse-i-naestved.dk

Jesper Brunholm (23-05-2003)
Kommentar
Fra : Jesper Brunholm


Dato : 23-05-03 08:00

Lars H wrote:
> "jopa" <johns@paradis.dk> skrev i en meddelelse
> news:babhlk$9ec$1@sunsite.dk...
>
>
>>http://www.johns-web.dk/udenframes.htm
>>
>>En anden mulighed måske

> Ok, det du har lavet der er jeg helt vild med.....
> Hvordan er det lige du har lavet det?

Jeg tror du med fordel kan læse flg artikel:
<http://html-faq.dk/2003.asp>

/Jesper Brunholm

--
Phønix - dansk folk-musik i front - <http://www.phonixfolk.dk/>
H.C. Andersen-Centret med nyt design: <http://www.andersen.sdu.dk/>


Lars H (23-05-2003)
Kommentar
Fra : Lars H


Dato : 23-05-03 13:48


"Jesper Brunholm" <nospam@brunholm-scharff.dk> skrev i en meddelelse
news:3ECDC6D5.4060600@brunholm-scharff.dk...
>
> Jeg tror du med fordel kan læse flg artikel:
> <http://html-faq.dk/2003.asp>
>
> /Jesper Brunholm
>
> --
> Phønix - dansk folk-musik i front - <http://www.phonixfolk.dk/>
> H.C. Andersen-Centret med nyt design: <http://www.andersen.sdu.dk/>


Takker, det vil jeg så lige gøre.
Har ellers været i gang med at kigge på det med hints fra jopas kode, og det
ser ud til at blive rigtig godt.
Det eneste der driller lige nu er at de faste bokse antager samme baggrund
som containeren selvom jeg har sat dem til noget andet, men det finder jeg
nok ud af ved at fedte lidt med det...

Mvh
Lars



jopa (23-05-2003)
Kommentar
Fra : jopa


Dato : 23-05-03 15:48

Davs du
Lars H <asd@c.dk> skrev bla:
> Har ellers været i gang med at kigge på det med hints fra jopas kode,
> og det ser ud til at blive rigtig godt.

Hvis du tænker på denne http://www.johns-web.dk/udenframes.htm
skal du blot være opmærksom på at selvom det er valid kode, så understøtter
Opera 6.05 ikke div id="fixed.

Ved ikke om nyere Opera gør.
--
Mvh. John
www.johns-web.dk / www.jp-web.dk
www.web-templates.dk
Teamwork sharpening the skills!!



Lasse Reichstein Nie~ (23-05-2003)
Kommentar
Fra : Lasse Reichstein Nie~


Dato : 23-05-03 16:12

"jopa" <johns@paradis.dk> writes:

> Hvis du tænker på denne http://www.johns-web.dk/udenframes.htm
> skal du blot være opmærksom på at selvom det er valid kode, så understøtter
> Opera 6.05 ikke div id="fixed.

Det gør den da. Opera 6 forstår både attributten id="fixed" og
CSS-selectoren #fixed. Der hvor den fejler er ved overflow:auto.

> Ved ikke om nyere Opera gør.

O7 forstår også egenskaben overflow:auto. Det ser rædselsfuldt, men
korrket, ud. (Opera 6 forstår også position:fixed, så der er slet ikke
brug for denne omskrivning).

/L
--
Lasse Reichstein Nielsen - lrn@hotpop.com
Art D'HTML: <URL:http://www.infimum.dk/HTML/randomArtSplit.html>
'Faith without judgement merely degrades the spirit divine.'

Lars H (23-05-2003)
Kommentar
Fra : Lars H


Dato : 23-05-03 20:08


"Lasse Reichstein Nielsen" <lrn@hotpop.com> skrev i en meddelelse
news:8ysx4rzx.fsf@hotpop.com...
> "jopa" <johns@paradis.dk> writes:
>
> > Hvis du tænker på denne http://www.johns-web.dk/udenframes.htm
> > skal du blot være opmærksom på at selvom det er valid kode, så
understøtter
> > Opera 6.05 ikke div id="fixed.
>
> Det gør den da. Opera 6 forstår både attributten id="fixed" og
> CSS-selectoren #fixed. Der hvor den fejler er ved overflow:auto.
>
> > Ved ikke om nyere Opera gør.
>
> O7 forstår også egenskaben overflow:auto. Det ser rædselsfuldt, men
> korrket, ud. (Opera 6 forstår også position:fixed, så der er slet ikke
> brug for denne omskrivning).
>
> /L
> --
> Lasse Reichstein Nielsen - lrn@hotpop.com
> Art D'HTML: <URL:http://www.infimum.dk/HTML/randomArtSplit.html>
> 'Faith without judgement merely degrades the spirit divine.'

Jeg er godt nok tilfreds med at den klare de mest gængse, hvis det er de 2%
der bruger opera, så er der ikke noget at gøre ved det lige nu. Det kan være
jeg skal kigge på det når jeg bliver bedre til at bruge CSS.



jopa (23-05-2003)
Kommentar
Fra : jopa


Dato : 23-05-03 20:34

Davs du
Lars H <asd@c.dk> skrev bla:


> Jeg er godt nok tilfreds med at den klare de mest gængse, hvis det er
> de 2% der bruger opera, så er der ikke noget at gøre ved det lige nu.
> Det kan være jeg skal kigge på det når jeg bliver bedre til at bruge
> CSS.

Mine ord


--
Mvh. John
www.johns-web.dk / www.jp-web.dk
www.web-templates.dk
Teamwork sharpening the skills!!



Lasse Reichstein Nie~ (23-05-2003)
Kommentar
Fra : Lasse Reichstein Nie~


Dato : 23-05-03 20:42

"Lars H" <asd@c.dk> writes:

> Jeg er godt nok tilfreds med at den klare de mest gængse, hvis det er de 2%
> der bruger opera, så er der ikke noget at gøre ved det lige nu. Det kan være
> jeg skal kigge på det når jeg bliver bedre til at bruge CSS.

Mit forslag til at placere ting fast i forhold til viewporten, er at
bruge position:fixed, og så tilføje nogle IE-conditionals med ekstra
kode der får det til at se ok ud i IE også.

<style type="text/css">
div.fixed {position:fixed;}
div.content {height:auto;}
</style>
<![if IE]>
<style type="text/css">
div.fixed {position:absolute;}
div.content {height:...;overflow:auto;}
</style>
<![end if]-->

/L
--
Lasse Reichstein Nielsen - lrn@hotpop.com
Art D'HTML: <URL:http://www.infimum.dk/HTML/randomArtSplit.html>
'Faith without judgement merely degrades the spirit divine.'

Allan Vebel (19-05-2003)
Kommentar
Fra : Allan Vebel


Dato : 19-05-03 22:52

Martin Heller <mr_heller@yahoo.dk> skrev:

> Men med det design følger menuen jo med resten af siden.

Ja, naturligvis.

> Det ville jeg gerne undgå.

Alternativet er at gå tilbage til frames - det var det JEG ville undgå.
Da overflow ikke fungerer over det hele, har jeg valgt denne løsning.

Nu handler enmet jo om "Skalerbart design med html og css" - og
her har jeg ikke taget hensyn til om menuen scroller med eller ej - det
anser jeg som noget sekundært i den sammenhæng.

> Og så er der vist ingen vej uden om at bruge overflow:auto, hvis
> man da ikke gør teksten tilstrækkelig kort til at den kan være i
> vinduet på een gang.

Der er fortsat <iframe> til rådighed - har du prøvet det?

--
Allan
http://html-faq.dk


Martin Heller (19-05-2003)
Kommentar
Fra : Martin Heller


Dato : 19-05-03 13:31

Klaus Ambrass wrote in <Xns9380619AF5B1ambrass@212.88.64.226>:

>> Siden validerer fint på <url:www.w3c.org> både som html 4.01
>> og css.
>
> Betyder bare du overholder HTML/CSS standarden, men hvad nytter
> det hvis browserne ikke gør det?

Desværre ikke så meget ser det ud til. Det er det der irriterrer
mig lidt. Jeg har ikke så megen erfaring med at skrive
hjemmesider, og selvom jeg forsøger at lave fornuftig kode (og
koden validerer), ser det forfærdeligt ud i browsere, som jeg
ellers troede overholdt standarderne. Så er der ikke så megen
fornuft i at lave det ekstra arbejde, det er for mig at skrive
koden selv. Så kunne jeg lige så godt bruge FrontPage. Så rammer
jeg formodentligt 90% af brugerne, som alligevel benytter IE.

>> Er det muligt at lave et lignende design uden brug af
>> overflow:auto; så også Konqueror kan være med?
>
> Brug <IMG ALIGN="left/right"> i stedet for at lade din CSS gøre
> det. Det virker i alle browsere.

Jeg forstår ikke hvad det har med overflow:auto; at gøre?

> Du bruger enten GIF/JEPG eller Acrobat PDF.

Ja, men det hjælper da ikke på at elementerne sidder som vinden
blæser på siden. De billeder der er på
<url:http://heller.homepage.dk/test/test.htm> er alle enten gif
eller jpg, men derfor ser det stadig forfærdeligt ud i Opera og
Konqueror.

> Måske er du for ambitiøs i at ville ramme ALLE browsere. Find
> ud af hvem din målgruppe er og forsøg at ramme 70-80% af dem.
> Resten vil kunne reddes via graceful-decay, altså som gør din
> side (budskab) læseligt selv om designet falder fra hinanden.

Det synes jeg er lidt af en faliterklæring, men det er jo nok
(desværre) det, som bliver enden på historien. Det undrer mig
bare at det skal være sådan. Jeg kan forstå hvis ældre browsere
viser sider med fejl, men nye browsere burde vel vise sider lige
godt/dårligt hvis siderne ellers overholder de gældende regler?
I hvert fald burde de vise siderne ens.

Lasse Reichstein Nie~ (19-05-2003)
Kommentar
Fra : Lasse Reichstein Nie~


Dato : 19-05-03 14:18

Martin Heller <mr_heller@yahoo.dk> writes:

> På <url:http://heller.homepage.dk/test/test.htm> har jeg forsøgt
> at lave et design, som er skalerbart.

Hvad mener du præcist med "skalerbart"? Det ligner mere en lille kasse
midt på en stor tom skærm. :)

> Det er også lykkedes nogenlunde, og det ser pænt ud hos mig i
> Mozilla, Galeon

Galeon og Mozilla bruger begge Gecko til at vise siden, så de bør vise
det ens. Jeg bruger selv Phoenix (nu Mozilla Firebird) og den nyeste
Mozilla Milestone til at tjekke mod Gecko. Man kan overveje også at
tjekke Netscape 6, som bruger en forældet (pre-final) Gecko.

> og Internet Explorer i forskellige opløsninger både
> når vinduet er maksimeret og når det ikke er. Det ser til gængæld
> forfærdeligt ud i Konqueror og Opera.

Det er rigtigt.

> Siden validerer fint på <url:www.w3c.org> både som html 4.01 og
> css.

Godt (at du har tjekket og at det validerer)!

> Jeg kan se på <url:http://konqueror.org/css/> at Konqueror ikke
> forstår overflow:auto; så der er nok ikke så meget at gøre ved
> at mine sider ikke kan ses i Konqueror med det design, som jeg
> har lavet. Men hvad med Opera. Den forstår godt overflow:auto;
> men her ser det alligevel forfærdeligt ud. Er der nogen mulighed
> for at redde designet her?

Det er ikke et spørgsmål om overflow:auto.

Forskellen skyldes browsernes forskellige opfattelser af hvordan
man placerer blok-elementer ved siden af en float.

Internet Explorer placerer blokkens venstreside 3 pixels til højre
for den venstre-floatede bloks højreside.

Mozilla placerer blokkens venstreside lige ud for den venstre-floatede
bloks højreside.

Opera placerer blokkens venstreside som om floaten ikke var der (men
indenterer inline-elementerne i blokken så de er til højre for den
venstre-floatede blok).

Du kan se effekten i et lille eksempel:
<URL:http://www.infimum.dk/privat/floatblock.html>

Og præmien for den korrekte opførsel går til ... Opera!
(så vidt jeg kan læse CSS-specifikationen:
---
Since a float is not in the flow, non-positioned block boxes created
before and after the float box flow vertically as if the float
didn't exist. However, line boxes created next to the float are
shortened to make room for the floated box.
---
<URL:http://www.w3.org/TR/CSS21/visuren.html#floats>)
Jeg vil tjekke på opera.general om det er mig og Opera der er galt
på den :)


Alternative løsninger:

Sæt en bredde på div.tekst og float den til venstre også. Så vil
den placere sig til højre for en anden venstrefloatet box.

Sæt en bredde på div.tekst og placer den absolute
(left:116px;top:0xp;).

Put div.menu ind i div.tekst. Så påvirker den ikke div.tekst's
venstreside, og det opfører sig ens i browserne (undtagen de tre
pixels ekstra indent som IE laver).

> Er det muligt at lave et lignende design uden brug af
> overflow:auto; så også Konqueror kan være med?

Overflow:auto (eller til nøds overflow:scroll) er den eneste måde at
tilføje scrollbars inde i en side. Hvis man er desperat, så kan man
bruge en iframe og embedde en anden side, men det er noget mere
besværligt og har alle bagdelene ved frames. Hvis man er rigtig
desperat, så kan man sikkert kode sin egen scrollbar med javascript,
men det er generelt noget der bør undgås (de virker aldrig lige så
godt som operativsystemets egne scrollbars, og de ser sikkert også
anderledes ud, hvilket kan forvirre brugeren unødvendigt).

Jeg ville enten opgive at lave designet så fast (Hvorfor er der kun
sådan en lille kasse midt på min 17' skærm? Spild af plads! (Jeg er
generelt imod designs der har scrollbars inde i siden.)) eller
ignorere Konqueror.

> Hvordan sikrer man sig at de sider man skriver kan læses af alle,
> uafhængigt af hardware, styrersystem, browservalg,
> skærmopløsning osv?

Det er nemt. Man skriver ren html uden noget dillerdaller. Man skal
faktisk gøre et stykke arbejde for at gøre siderne utilgængelige.

> Det er tydeligvis ikke nok at siden kan valideres hos w3c. Er der
> ingen vej uden om at teste siden igennem manuelt i alle
> kombinationer af ovenstående?

Nej. Browsersupport for CSS er stadig ikke perfekt. Opera og Mozilla
er tæt på, IE og Konqueror er noget bagefter. Jeg foretrækker at
skrive til standarden og derefter tjekke om det ser nogenlunde ud i IE
og Mozilla (og Opera, men den bruger jeg undervejs).


/L
--
Lasse Reichstein Nielsen - lrn@hotpop.com
Art D'HTML: <URL:http://www.infimum.dk/HTML/randomArtSplit.html>
'Faith without judgement merely degrades the spirit divine.'

Martin Heller (19-05-2003)
Kommentar
Fra : Martin Heller


Dato : 19-05-03 16:49

Lasse Reichstein Nielsen wrote in <of1z13dn.fsf@hotpop.com>:

> Hvad mener du præcist med "skalerbart"? Det ligner mere en
> lille kasse midt på en stor tom skærm. :)

Jeg mener at marginer osv angives i procent så man kan se siden i
både høje og lave opløsninger uden at sidens indhold rager ud og
giver anledning til scrollbarer i browseren. Det, som jeg gerne
ville er at lave et design hvor tekstrudens højde og menuens
bredde er de eneste størrelser, som er faste. Resten skal
tilpasse sig brugerens skærmstørrelse samtidigt med at det ser
fornuftigt ud. Det skal virke som det ser ud i Mozilla.

> Det er ikke et spørgsmål om overflow:auto.

Men det udelukker vel at designs med en scrollbar på selve siden
kan ses (ordentligt) i Konqueror?

[snip: lang og udførlig beskrivelse]

Det lader til at alle browserproducenterne opfatter standarderne
forskelligt. Det gør det ikke nemmere at være ny i
hjemmesideskrivning.

> Alternative løsninger:
>
> Sæt en bredde på div.tekst og float den til venstre også. Så
> vil den placere sig til højre for en anden venstrefloatet box.
>
> Sæt en bredde på div.tekst og placer den absolute
> (left:116px;top:0xp;).

Hvordan giver jeg div.tekst en bredde så det kommer til at passe?
Altså "bredde af div.tekst" = "bredde af #indhold" minus "bredde
af div.menu"

> Put div.menu ind i div.tekst. Så påvirker den ikke div.tekst's
> venstreside, og det opfører sig ens i browserne (undtagen de
> tre pixels ekstra indent som IE laver).

Når jeg gør det så scroller menuen med nedad. Det var ikke
meningen.

> Overflow:auto (eller til nøds overflow:scroll) er den eneste
> måde at tilføje scrollbars inde i en side. Hvis man er
> desperat, så kan man bruge en iframe og embedde en anden side,
> men det er noget mere besværligt og har alle bagdelene ved
> frames. Hvis man er rigtig desperat, så kan man sikkert kode
> sin egen scrollbar med javascript, men det er generelt noget
> der bør undgås (de virker aldrig lige så godt som
> operativsystemets egne scrollbars, og de ser sikkert også
> anderledes ud, hvilket kan forvirre brugeren unødvendigt).

Jeg tror ikke jeg vil begive mig ud i java. Jeg har problemer nok
med at finde ud af at lærer html og css.

> Jeg ville enten opgive at lave designet så fast (Hvorfor er der
> kun sådan en lille kasse midt på min 17' skærm? Spild af plads!
> (Jeg er generelt imod designs der har scrollbars inde i
> siden.)) eller ignorere Konqueror.

Jeg tror også at jeg dropper Konqueror i første omgang. Valget af
design skyldes naturligvis at jeg selv synes den opsætning er
smart, men derfor kan det da godt være at vinduet skulle være
noget større.

> Nej. Browsersupport for CSS er stadig ikke perfekt. Opera og
> Mozilla er tæt på, IE og Konqueror er noget bagefter. Jeg
> foretrækker at skrive til standarden og derefter tjekke om det
> ser nogenlunde ud i IE og Mozilla (og Opera, men den bruger jeg
> undervejs).

Det, som jeg har lavet indtil nu, ses udemærket i IE og Mozilla.
Det kan være jeg skal stille mig tilfreds med det indtil jeg har
noget mere erfaring og rutine.

Tak for den grundige gennemgang.

Lasse Reichstein Nie~ (19-05-2003)
Kommentar
Fra : Lasse Reichstein Nie~


Dato : 19-05-03 16:06

Lasse Reichstein Nielsen <lrn@hotpop.com> writes:

> Jeg vil tjekke på opera.general om det er mig og Opera der er galt

...., men fandt inden det linkene
<URL:http://www.positioniseverything.net/articles/towards.html>
og
<URL:http://www.positioniseverything.net/floatmodel.html>

Det undrer mig dog stadig at Mozilla ser ud til at gøre det forkert.

Ok. Nu er jeg irriteret!
....
Så jeg testede en bunke forskellige kombinationer:
<URL:http://www.infimum.dk/privat/floatblock2.html>

Opera og Mozilla er enige, undtagen hvis overflow er sat til auto,
scroll eller hidden (og jeg tror det er en bug i Mozilla for
overflow:hidden).

Jeg kan ikke se noget i CSS2.1-specifikationen der siger hvordan
overflow- og float-egenskaberne skal påvirke hindanden. Det giver dog
rimelig mening at et scrollende element holder al sit indhold væk fra
en float, da det potentielt kan blive scrollet oven i floaten. Jeg
tror altså at det er et designvalg fra Mozillas side. Jeg er uenig
i implementationen: Jeg ville have ladet boksen omslutte det floatede
element, men lade alle line-boxes være påvirket af floaten.

Det er altså kombinationen af position:relative, der får Opera og
Mozilla til ikke at flyde teksten omkring floaten, og overflow:auto
der får Mozilla til at holde sig til højre for floaten (og height:...
der rammer en generel bug i IE).

Generelt skal man nok ikke scrolle noget forbi en fast float. Det
ville også give mening at ombryde teksten løbende som den scroller
forbi, men det er der ingen browser der vil udsætte folk for :)

/L
--
Lasse Reichstein Nielsen - lrn@hotpop.com
Art D'HTML: <URL:http://www.infimum.dk/HTML/randomArtSplit.html>
'Faith without judgement merely degrades the spirit divine.'

Martin Heller (19-05-2003)
Kommentar
Fra : Martin Heller


Dato : 19-05-03 18:37

Lasse Reichstein Nielsen wrote in <el2v0yf6.fsf@hotpop.com>:

> Så jeg testede en bunke forskellige kombinationer:
> <URL:http://www.infimum.dk/privat/floatblock2.html>
>
> Opera og Mozilla er enige, undtagen hvis overflow er sat til
> auto, scroll eller hidden (og jeg tror det er en bug i Mozilla
> for overflow:hidden).
>
> Jeg kan ikke se noget i CSS2.1-specifikationen der siger
> hvordan overflow- og float-egenskaberne skal påvirke hindanden.
> Det giver dog rimelig mening at et scrollende element holder al
> sit indhold væk fra en float, da det potentielt kan blive
> scrollet oven i floaten. Jeg tror altså at det er et designvalg
> fra Mozillas side. Jeg er uenig i implementationen: Jeg ville
> have ladet boksen omslutte det floatede element, men lade alle
> line-boxes være påvirket af floaten.

Hold da op! Det er mere indviklet end jeg kan følge med til. Det
lader til at der er lige så mange forskellige måder at tolke
"standarderne" på som der er browsere.

> Det er altså kombinationen af position:relative, der får Opera
> og Mozilla til ikke at flyde teksten omkring floaten, og
> overflow:auto der får Mozilla til at holde sig til højre for
> floaten (og height:... der rammer en generel bug i IE).
>
> Generelt skal man nok ikke scrolle noget forbi en fast float.
> Det ville også give mening at ombryde teksten løbende som den
> scroller forbi, men det er der ingen browser der vil udsætte
> folk for :)

Jeg tror jeg stiller mig tilfreds med at det jeg har frembragt
kan ses i Mozilla og IE, og håber så på at der vil blive
arbejdet på at få browserne til at forstå css-kode ens.

jopa (19-05-2003)
Kommentar
Fra : jopa


Dato : 19-05-03 17:01

Davs du
Martin Heller <mr_heller@yahoo.dk> skrev bla:
> Hold da op! Det er mere indviklet end jeg kan følge med til. Det
> lader til at der er lige så mange forskellige måder at tolke
> "standarderne" på som der er browsere.

Så længe du koder efter standarderne, og siderne funker i nyere IE -
Netscape, samt Opera, så sk.. højt og flot på andre eksotiske Browsere, som
måske bruges af en promille af dine besøgende.

så det



--
Mvh. John
www.johns-web.dk / www.jp-web.dk
www.web-templates.dk
Teamwork sharpening the skills!!



Martin Heller (19-05-2003)
Kommentar
Fra : Martin Heller


Dato : 19-05-03 19:27

jopa wrote in <baav27$hir$1@sunsite.dk>:

> Så længe du koder efter standarderne, og siderne funker i nyere
> IE - Netscape, samt Opera, så sk.. højt og flot på andre
> eksotiske Browsere, som måske bruges af en promille af dine
> besøgende.

Findes der forresten en oversigt over hvor mange procent der
bruger de forskellige browsere? Jeg er klar over at det sikkert
varierer meget alt efter hvilke sider der er tale om, men det
kunne være meget sjovt at se en eller anden form for
gennemsnitsfordeling.

jopa (19-05-2003)
Kommentar
Fra : jopa


Dato : 19-05-03 17:45

Davs du
Martin Heller <mr_heller@yahoo.dk> skrev bla:
> Findes der forresten en oversigt over hvor mange procent der
> bruger de forskellige browsere? Jeg er klar over at det sikkert
> varierer meget alt efter hvilke sider der er tale om, men det
> kunne være meget sjovt at se en eller anden form for
> gennemsnitsfordeling.

Her min egen stat for en af mine sider.
Explorer 94.5 %
Opera 2.7 %
Mozilla 1.4 %
Netscape 0.9 %

Ved så ikke lige om du kan bruge det til noget, men for mig selv giver det
et fingerpeg om hvor meget jeg gider at fifle med koden for at det kan ses i
Browsere ud over ovenstående

så det

--
Mvh. John
www.johns-web.dk / www.jp-web.dk
www.web-templates.dk
Teamwork sharpening the skills!!


begin 666 phpixel.php?c=navy
E1TE&.#EA`0`!`( ```H``````"P``````0`!```"`D0!`#L@"@``
`
end


Martin Heller (19-05-2003)
Kommentar
Fra : Martin Heller


Dato : 19-05-03 19:45

jopa wrote in <bab1kh$6a5$1@sunsite.dk>:

> Her min egen stat for en af mine sider.
> Explorer 94.5 %
> Opera 2.7 %
> Mozilla 1.4 %
> Netscape 0.9 %
>
> Ved så ikke lige om du kan bruge det til noget, men for mig
> selv giver det et fingerpeg om hvor meget jeg gider at fifle
> med koden for at det kan ses i Browsere ud over ovenstående

Det svarer meget godt til hvad jeg forventede, selvom jeg er
overrasket over at Opera er mere udbredt end Mozilla. Men ingen
af dem bruges af særligt mange ser det ud til.

Stig Nygaard (19-05-2003)
Kommentar
Fra : Stig Nygaard


Dato : 19-05-03 18:32

Hej Martin


Martin Heller wrote:
>>Her min egen stat for en af mine sider.
>> Explorer 94.5 %
>> Opera 2.7 %
>> Mozilla 1.4 %
>> Netscape 0.9 %
> Det svarer meget godt til hvad jeg forventede, selvom jeg er
> overrasket over at Opera er mere udbredt end Mozilla.

De fleste statistikker jeg har set, har nu også nærmere det omvendte
forhold mellem Opera og Mozilla. Men det er vel bare et udtryk for hvor
afhængig af typen af sider statistikken bygger på. Og måske også i hvor
høj grad statistikken påvirkes af sitets mest besøgende bruger, som
f.eks. kunne være sitets ejer (aner ikke om John er Opera bruger skal
det straks siges).

Men hvad jeg har hæftet mig ved over det seneste år, er at
Mozilla-baserede browsere fordobler sin andel ca. hvert 3-4 måned. Det
kan godt være andelen pt. er beskeden, men med en sådan fordoblingstid
kan det godt lige pludselig gå stærkt.

Vigtigste pointe for mig er dog at det /for det meste/ er ret let at
designe så websider ses ens i moderne browsere (IE6, Opera 7, Mozilla
1.x, Konqueror 3.x, Safari). Har man bare sat sig en lille smule ind i
standarderne, er det som regel ikke meget energi man behøver at bruge
for at understøtte disse browsere.

Der er mange - specielt "gamle" professionelle webudviklere der tror det
kræver masser af ressourcer at lave websider så det virker i andet end
IE. En arv fra Netscape 4.x tiden, som det desværre ser ud til at vi
skal slæbe rundt på længe. Hvis bare disse webudviklere ville bruge en
lille smule tid på at sætte sig ind i W3C box-modellen og W3C DOM, så
tror hurtigt de vil ændre mening. Det er da min personlige (naive?)
overbevisning i hvert fald!


--
Mvh. Stig
stig[at]rockland[dot]dk
http://www.rockland.dk/
* Bedre (D)HTML ?! --> http://www.rockland.dk/stig/upghtml.html *


Martin Heller (19-05-2003)
Kommentar
Fra : Martin Heller


Dato : 19-05-03 20:53

Stig Nygaard wrote in
<3ec91506$0$97247$edfadb0f@dread12.news.tele.dk>:

> Vigtigste pointe for mig er dog at det /for det meste/ er ret
> let at designe så websider ses ens i moderne browsere (IE6,
> Opera 7, Mozilla 1.x, Konqueror 3.x, Safari). Har man bare sat
> sig en lille smule ind i standarderne, er det som regel ikke
> meget energi man behøver at bruge for at understøtte disse
> browsere.
>
> Der er mange - specielt "gamle" professionelle webudviklere der
> tror det kræver masser af ressourcer at lave websider så det
> virker i andet end IE. En arv fra Netscape 4.x tiden, som det
> desværre ser ud til at vi skal slæbe rundt på længe. Hvis bare
> disse webudviklere ville bruge en lille smule tid på at sætte
> sig ind i W3C box-modellen og W3C DOM, så tror hurtigt de vil
> ændre mening. Det er da min personlige (naive?) overbevisning i
> hvert fald!

Jeg ved ikke om det er let. For mig som ny ikke-professionel
webudvikler synes det i øjeblikket en smule uoverskueligt. Men
jeg vil da håbe at også jeg med tiden vil synes det er let!


Anders Wegge Jakobse~ (19-05-2003)
Kommentar
Fra : Anders Wegge Jakobse~


Dato : 19-05-03 17:45

"Martin" == Martin Heller <mr_heller@yahoo.dk> writes:

> Findes der forresten en oversigt over hvor mange procent der
> bruger de forskellige browsere? Jeg er klar over at det sikkert
> varierer meget alt efter hvilke sider der er tale om, men det
> kunne være meget sjovt at se en eller anden form for
> gennemsnitsfordeling.

De fleste statistikker[1] vil fortælle dig at 95% bruger MSIE 5.5 +
6.0. Tellene er utvivlsomt korrekte, i den forstand, at det er hvad
browseren har fortalt at den er, men der er ingen garanti for at den
rent faktisk *er* det den giver sig ud for at være. For eksempel så er
det op mod 20% af de "MSIE 6.0" browsere der kommer forbi hos mig, som
glemmer at hente det specifikke MSIE 6.0 stylesheet der er inkluderet
via en conditional comment.

[1] Med andre ord: Løgne.

--
/Wegge <http://outside.bakkelygaard.dk/~wegge/>

Martin Heller (19-05-2003)
Kommentar
Fra : Martin Heller


Dato : 19-05-03 19:49

Anders Wegge Jakobsen wrote in
<m2iss6vqbh.fsf@obelix.bakkelygaard.dk>:

> De fleste statistikker[1] vil fortælle dig at 95% bruger MSIE
> 5.5 +
> 6.0. Tellene er utvivlsomt korrekte, i den forstand, at det er
> hvad browseren har fortalt at den er, men der er ingen garanti
> for at den rent faktisk *er* det den giver sig ud for at være.
> For eksempel så er det op mod 20% af de "MSIE 6.0" browsere der
> kommer forbi hos mig, som glemmer at hente det specifikke MSIE
> 6.0 stylesheet der er inkluderet via en conditional comment.
>
> [1] Med andre ord: Løgne.

Betyder det at nogle browsere giver sig ud for at være IE uden at
være det? Hvad skulle formålet være med det?


Soeren Nielsen (19-05-2003)
Kommentar
Fra : Soeren Nielsen


Dato : 19-05-03 18:06

Martin Heller wrote:
> Anders Wegge Jakobsen wrote in
> <m2iss6vqbh.fsf@obelix.bakkelygaard.dk>:
>
>> De fleste statistikker[1] vil fortælle dig at 95% bruger MSIE
>> 5.5 +
>> 6.0. Tellene er utvivlsomt korrekte, i den forstand, at det er
>> hvad browseren har fortalt at den er, men der er ingen garanti
>> for at den rent faktisk *er* det den giver sig ud for at være.
>> For eksempel så er det op mod 20% af de "MSIE 6.0" browsere der
>> kommer forbi hos mig, som glemmer at hente det specifikke MSIE
>> 6.0 stylesheet der er inkluderet via en conditional comment.
>>
>> [1] Med andre ord: Løgne.
>
> Betyder det at nogle browsere giver sig ud for at være IE uden at
> være det? Hvad skulle formålet være med det?

At slippe uden om små javascripts som ikke er lavet ordentligt.
Opera er som standard (7.03) sat til at ligne IE6.0

--
mvh Søren Nielsen
http://www.soerennielsen.dk/akvarie/



Lasse Reichstein Nie~ (19-05-2003)
Kommentar
Fra : Lasse Reichstein Nie~


Dato : 19-05-03 18:07

Martin Heller <mr_heller@yahoo.dk> writes:

> Betyder det at nogle browsere giver sig ud for at være IE uden at
> være det? Hvad skulle formålet være med det?

At undgå sider der siger "Beklager, denne side må kun ses i IE. Gå nu
væk!" (eller den samme mening med en pænere formulering).

De findes. Der burde sprøjtes mod folk der skriver den slags (eller i
det mindste deres chefer der siger at de skal/må).

Eksempel (tjek f.eks. med Opera): <URL:http://www.magasin.dk/>
Jeg har snakket med dem og foreslået at de i det mindste tillod at
man *prøvede* at se deres sider alligevel. De lød forstående, men
sagde også at det absolut ikke var en høj prioritet. Det var nogle
måneder siden, der er intet sket.

En Opera-browser, frisk ud af pakken, vil identificere sig som IE.
Opera Software har overvejet det, og er kommet frem til at de hellere
vil lave en opsætning der virker med flest mulige sider end en der
reklamerer for dem selv. De har dog altid "Opera" til sidste i
User-Agent-strengen, så en intelligent browser-genkender vil virke.
Folk der kan skrive sådan en er åbenbart ikke et problem alligevel :)

Der er også forskellige proxier der kan ændre på User-agent. Jeg bruger
Proximitron, men har valgt ikke at bruge den mulighed (da Opera klarer
det fint selv). En af de mere opfindsomme browser-strenge jeg har set
er "Any browser v1.0" :)

/L
--
Lasse Reichstein Nielsen - lrn@hotpop.com
Art D'HTML: <URL:http://www.infimum.dk/HTML/randomArtSplit.html>
'Faith without judgement merely degrades the spirit divine.'

Martin Heller (19-05-2003)
Kommentar
Fra : Martin Heller


Dato : 19-05-03 20:19

Lasse Reichstein Nielsen wrote in <wugmzx0e.fsf@hotpop.com>:

> At undgå sider der siger "Beklager, denne side må kun ses i IE.
> Gå nu væk!" (eller den samme mening med en pænere formulering).

> Eksempel (tjek f.eks. med Opera): <URL:http://www.magasin.dk/>
> Jeg har snakket med dem og foreslået at de i det mindste tillod
> at man *prøvede* at se deres sider alligevel. De lød
> forstående, men sagde også at det absolut ikke var en høj
> prioritet. Det var nogle måneder siden, der er intet sket.

Det kan jeg godt se. Ikke så hensigtsmæssigt, særligt ikke hvis
man pga sit os ikke kan køre IE.


Peter Loumann (19-05-2003)
Kommentar
Fra : Peter Loumann


Dato : 19-05-03 18:27

On 19 May 2003 19:06:41 +0200, Lasse Reichstein Nielsen
<lrn@hotpop.com> wrote:

>> Betyder det at nogle browsere giver sig ud for at være IE uden at
>> være det? Hvad skulle formålet være med det?
>
>At undgå sider der siger "Beklager, denne side må kun ses i IE. Gå nu
>væk!" (eller den samme mening med en pænere formulering).

>De findes.

Ja :o/

>Der burde sprøjtes mod folk der skriver den slags (eller i
>det mindste deres chefer der siger at de skal/må).

Ja

>Eksempel (tjek f.eks. med Opera): <URL:http://www.magasin.dk/>

Et andet eksempel:

http://www.webdesign101.dk


Og siden påstår, den handler om godt webdesign.

--
hilsen pl
http://huse-i-naestved.dk

Allan Vebel (19-05-2003)
Kommentar
Fra : Allan Vebel


Dato : 19-05-03 22:42

Peter Loumann <peloda@tiscali.dk> skrev:

> Et andet eksempel:
>
> http://www.webdesign101.dk

> Og siden påstår, den handler om godt webdesign.

Han skriver blandt andet:

<citat>
Jeg arbejder på at opgradere menusystemet,
så det understøtter den nyeste Opera browser
(version 7). Det vil tage en måneds tid.

Jørgen Farum Jensen (17/02-03)
</citat>

Det er nogle lange måneder der der i hans kalender

--
Allan
http://html-faq.dk


jopa (19-05-2003)
Kommentar
Fra : jopa


Dato : 19-05-03 18:22

Davs du
Martin Heller <mr_heller@yahoo.dk> skrev bla:
> Betyder det at nogle browsere giver sig ud for at være IE uden at
> være det? Hvad skulle formålet være med det?

Jeg selv finder det irrelevant, da min prioritet er som tidligere sagt.
Er du privat hjemmesidesnedker så test i gængse nyere Browsere, samt skriv
valid kode, ser det brugeligt ud,så er du kørende, ser det forfærdeligt ud
så lav kompromis med din kode.

så det


--
Mvh. John
www.johns-web.dk / www.jp-web.dk
www.web-templates.dk
Teamwork sharpening the skills!!



Lasse Reichstein Nie~ (19-05-2003)
Kommentar
Fra : Lasse Reichstein Nie~


Dato : 19-05-03 17:51

"jopa" <johns@paradis.dk> writes:

> Så længe du koder efter standarderne, og siderne funker i nyere IE -
> Netscape, samt Opera, så sk.. højt og flot på andre eksotiske Browsere, som
> måske bruges af en promille af dine besøgende.

Problemet her er at Mozilla og Opera er uenige ... og hvis nogen af
dem er i strid med standarden, så tror jeg det er Mozilla (da de lader
overflow-egenskaben påvirke et blok-elements placering, noget jeg ikke
kan se standarden nævne (men jeg har heller ikke læst det hele igennem
i detaljer)).

Så: Standard eller Mozilla/IE, pick one!

/L
--
Lasse Reichstein Nielsen - lrn@hotpop.com
Art D'HTML: <URL:http://www.infimum.dk/HTML/randomArtSplit.html>
'Faith without judgement merely degrades the spirit divine.'

Jens Gyldenkærne Cla~ (19-05-2003)
Kommentar
Fra : Jens Gyldenkærne Cla~


Dato : 19-05-03 20:35

Lasse Reichstein Nielsen skrev:

> Opera og Mozilla er enige, undtagen hvis overflow er sat til
> auto, scroll eller hidden (og jeg tror det er en bug i Mozilla
> for overflow:hidden).

Har du overvejet at rapportere den til BugZilla?
--
Jens Gyldenkærne Clausen
Svar venligst under det du citerer, og citer kun det der er
nødvendigt for at forstå dit svar i sammenhængen. Se hvorfor og
hvordan på http://usenet.dk/netikette/citatteknik.html

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177554
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408852
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste