"Bjørn Jørvad" skrev i
news:3eb15805$0$48891$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk
> Jooeee .... Det er en bemærkelsesværdig udvikling
> "forretningsmandens" virksomhed har taget.
Han tør sjovt nok stadig ikke afsløre CVR-nummeret på hans påståede
ApS. Personer her fra gruppen har forsøgt at maile efter CVR-nummeret,
men får ikke svar. Og de girokort, som (af ukendte årsager) skulle
have CVR-nummeret påtrykt, er forsinket. Og der er stadig intet at
finde om Teleimport på
www.publi-com.dk. Han har tjent avance på 5.000
telefoner, og naturligvis fremskaffet de 125.000 kr., der kræves forud
for stiftelsen af et ApS, men kræver fortsat forudbetaling.
[ironi] Så det lyder virkelig som rigtigt ægte ApS! [/ironi]
Og der er nye fantasifostre og luftkasteller at læse i Politiken:
Ifølge artiklen har han "fået 10 henvendelser fra store, seriøse
selskaber, der ønsker en form for samarbejde". Ja, der er ingen tvivl
om, at manden er god til runde tal. Men sjovt nok har han ikke lige
tid til at tale med disse store virksomheder - det er åbenbart mere
hensigtsmæssigt for ham at gøre "forretninger" med en masse
enkeltpersoner.
Til gengæld er hans fortællinger om Thailand, refereret i Politiken,
jo ganske rørende. Det minder mig om bistandsklienten i begyndelsen af
den danske film "Okay":
"Det jeg skal bruge nu, det er nogle penge. Fordi øh - herfra 3-4
måneder. Lige til at komme i gang og trække vejret. Så kører det. Hør
her: Min storebror, han har været i øh ovre i Bali. Der har han
opdaget, hvor billige møbler du kan få på Bali. Pisseflotte møbler.
Sådan noget gammelt teaktræ og sådan noget. Så det han gør nu, det er,
at han starter et importfirma, og der får jeg så et job."
Det siger sig selv, at Paprika Steens figur i filmen ikke hopper på
ideen, og det er der forhåbentlig heller ikke for mange, der gør med
Teleimport!