/ Forside / Interesser / Fritid / Foto / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Foto
#NavnPoint
dova 15981
Klaudi 7333
refi 7267
o.v.n. 6442
IBM760 5420
severino 3705
emesen 3101
bentjuul 3076
Teil 3020
10  Nordsted1 2955
jpeg-kompression i photoshop
Fra : Peter Holm


Dato : 14-05-03 19:22

Hejsa,
først skal jeg lige sikre jeg er i rette gruppe. Er der en anden gruppe til
billedbehandling/photoshop osv?
Nå, jeg satser - here goes:
Når jeg åbner et jpeg lige fra mit IXUS V i photoshop og laver lidt
justeringer og så vil gemme det igen, bliver jeg spurgt om Image Quality
inden jeg trykker endeligt save. Men hvis jeg her vælger bedste kvalitet 12
(jeg ønsker at bibeholde den oprindelige kvalitet) så er filen jeg får ud af
det pludselig op til dobbelt så stor. Jeg er jo klar over at photoshop ikke
kan lave billedet i bedre kvalitet end det oprindelige, så hvad er det lige
der sker? Vælger jeg Quality 11, så blir filen ca samme størrelse som den
oprindelige, men så har jeg jo forringet kvaliteten i følge photoshops
system da jeg ikke har valgt den bedste Quality.
Som det er nu vælger jeg 12 for at være sikker, men jeg er rimelig træt af,
at alle mine billeder fylder dobbelt så meget som de gør direkte fra
kameraet. Specielt når jeg skal e-mail dem til fremkaldelse.
Sorry for den lange smøre.

Mvh
Peter Holm
phc@mail1.stofanet.dk
http://home1.stofanet.dk/phc/



 
 
Poul E. Kristensen (14-05-2003)
Kommentar
Fra : Poul E. Kristensen


Dato : 14-05-03 19:38


"Peter Holm" <phc*REMOVE*@stofanet.dk> skrev i en meddelelse
news:3ec2893f$0$270$ba624c82@nntp05.dk.telia.net...
> Hejsa,
> først skal jeg lige sikre jeg er i rette gruppe. Er der en anden gruppe
til
> billedbehandling/photoshop osv?

Den helt rigtige gruppe er nok dk.edb.grafik, som omhandler det du søger
svar på.

Med venlig hilsen
Poul E. Kristensen



Jens Tønnesen (14-05-2003)
Kommentar
Fra : Jens Tønnesen


Dato : 14-05-03 19:49

"Peter Holm" <phc*REMOVE*@stofanet.dk> skrev i dk.fritid.foto:

>først skal jeg lige sikre jeg er i rette gruppe. Er der en anden gruppe til
>billedbehandling/photoshop osv?

Photoshop diskuteres angiveligt også i news:dk.edb.grafik, men dit
spørgsmål er on-topic i denne gruppe også.

>Når jeg åbner et jpeg lige fra mit IXUS V i photoshop og laver lidt
>justeringer og så vil gemme det igen, bliver jeg spurgt om Image Quality
>inden jeg trykker endeligt save. Men hvis jeg her vælger bedste kvalitet 12
>(jeg ønsker at bibeholde den oprindelige kvalitet) så er filen jeg får ud af
>det pludselig op til dobbelt så stor. Jeg er jo klar over at photoshop ikke
>kan lave billedet i bedre kvalitet end det oprindelige, så hvad er det lige
>der sker? Vælger jeg Quality 11, så blir filen ca samme størrelse som den
>oprindelige, men så har jeg jo forringet kvaliteten i følge photoshops
>system da jeg ikke har valgt den bedste Quality.

Hver eneste gang du gemmer et billede i JPEG, så har du forringet
kvaliteten. Det gælder også selvom du vælger JPEG Kvalitet 12 i
Photoshop. JPEG-fomatet er aldrig tabsfrit, heller ikke ved mindst
mulige kompression.

At filerne bliver dobbelt så store i Photoshop end i dit kamera
skyldes sikkert, at kameraet har brugt en kompression, der er ringere
end det, der svarer til Photoshop Kvalitet 12.

>Som det er nu vælger jeg 12 for at være sikker, men jeg er rimelig træt af,
>at alle mine billeder fylder dobbelt så meget som de gør direkte fra
>kameraet. Specielt når jeg skal e-mail dem til fremkaldelse.

Der er ingen grund til at vælge en højere kvalitetsindstilning end den
originale fil. Det skulle da lige være, hvis du agter at bearbejde
billederne senere - så kan der nemlig fordele ved at gemme det i
tabsfrit format såsom TIF.

JPEG er ikke opbevaringsformat, men et forsendelsesformat, så forhold
til email-forsendelse til fremkaldelse, så kan du ovenikøbet gå
længere ned i kvalitet. Du kan prøve at eksperimentere dig frem og se
om du kan se forskel på en kvalitet 8 eller 12, når du får
forstørrelserne tilbage.

--
Jens Tønnesen - http://www.pressefoto.dk

Toke Eskildsen (14-05-2003)
Kommentar
Fra : Toke Eskildsen


Dato : 14-05-03 20:02

Peter Holm wrote:

> først skal jeg lige sikre jeg er i rette gruppe. Er der en anden
> gruppe til billedbehandling/photoshop osv?

dk.grafik er måske bedre til den slags tekniske spørgsmål, men da du
skal sende billederne til udskrift er det også fint til denne gruppe.

[Snip Billede fra IXUS manipuleret og gemt som JPEG]

> Men hvis jeg her
> vælger bedste kvalitet 12 (jeg ønsker at bibeholde den oprindelige
> kvalitet) så er filen jeg får ud af det pludselig op til dobbelt
> så stor.

JPEG formatet er ikke altid lige gennemskueligt. Sagen er at der
introduceres tab, når du gemmer i JPEG[1]. Den kvalitet du vælger,
bestemmer hvor store tab der sker. Kvalitet 12 i Photoshop giver stadig
tab, selvom det er den bedste kvalitet programmet (og formatet) formår.

> Vælger jeg Quality 11, så blir filen ca samme størrelse som den
> oprindelige, men så har jeg jo forringet kvaliteten i følge
> photoshops system da jeg ikke har valgt den bedste Quality.

Forøgelsen af filstørrelsen som funktion af kvaliteten er ikke lineær
for JPEG. Som du har observeret er der et ganske betragteligt spring
mellem den bedst mulige kvalitet og noget der ligger en smule under.

Det betyder ikke at billedet med kvalitet 12 har dobbelt så høj
kvalitet (hvordan man så ellers måler det) som et med kvalitet 11.
Tværtimod giver det sidste ryk næsten ingen kvalitetsforøgelse.

Læs mere på
http://www.faqs.org/faqs/jpeg-faq/part1/section-5.html


Hvis du vil sikre dig bedst mulige kvalitet, så hold dig fra JPEG og
gem som f.eks. PNG eller TIFF. En PNG udgave fylder såmænd ikke _så_
meget mere end en JPEG udgave i højeste kvalitet.

Hvis din udskriftsservice kun accepterer JPEGs og din netforbindelse
ikke er til de vilde forsendelser, så prøv at eksperimentere med
kvaliteter under 11.


Dette indlæg er sendt til dk.fritid.foto og dk.edb.grafik.
Svar på dette indlæg vil kun blive sendt til dk.edb.grafik.

[1] Der er undtagelser, men ikke mange.
--
JPEGCrops 0.5.13 beta - Tabsløs beskæring af JPEG billeder -
http://ekot.dk/JPEGCrops/

Peter Holm (14-05-2003)
Kommentar
Fra : Peter Holm


Dato : 14-05-03 21:04

Toke Eskildsen wrote:
> Peter Holm wrote:
>
>> først skal jeg lige sikre jeg er i rette gruppe. Er der en anden
>> gruppe til billedbehandling/photoshop osv?
>
> dk.grafik er måske bedre til den slags tekniske spørgsmål, men da du
> skal sende billederne til udskrift er det også fint til denne gruppe.
>
> [Snip Billede fra IXUS manipuleret og gemt som JPEG]
>
>> Men hvis jeg her
>> vælger bedste kvalitet 12 (jeg ønsker at bibeholde den oprindelige
>> kvalitet) så er filen jeg får ud af det pludselig op til dobbelt
>> så stor.
>
> JPEG formatet er ikke altid lige gennemskueligt. Sagen er at der
> introduceres tab, når du gemmer i JPEG[1]. Den kvalitet du vælger,
> bestemmer hvor store tab der sker. Kvalitet 12 i Photoshop giver
> stadig tab, selvom det er den bedste kvalitet programmet (og
> formatet) formår.
>
>> Vælger jeg Quality 11, så blir filen ca samme størrelse som den
>> oprindelige, men så har jeg jo forringet kvaliteten i følge
>> photoshops system da jeg ikke har valgt den bedste Quality.
>
> Forøgelsen af filstørrelsen som funktion af kvaliteten er ikke lineær
> for JPEG. Som du har observeret er der et ganske betragteligt spring
> mellem den bedst mulige kvalitet og noget der ligger en smule under.
>
> Det betyder ikke at billedet med kvalitet 12 har dobbelt så høj
> kvalitet (hvordan man så ellers måler det) som et med kvalitet 11.
> Tværtimod giver det sidste ryk næsten ingen kvalitetsforøgelse.
>
> Læs mere på
> http://www.faqs.org/faqs/jpeg-faq/part1/section-5.html
>
>
> Hvis du vil sikre dig bedst mulige kvalitet, så hold dig fra JPEG og
> gem som f.eks. PNG eller TIFF. En PNG udgave fylder såmænd ikke _så_
> meget mere end en JPEG udgave i højeste kvalitet.
>
> Hvis din udskriftsservice kun accepterer JPEGs og din netforbindelse
> ikke er til de vilde forsendelser, så prøv at eksperimentere med
> kvaliteter under 11.
>
>

Takker for svarene.
Jeg synes det er for besværligt at bruge et andet format nu da mit IXUS kun
leverer JPEG og Pixum hvor jeg får printet også vil ha' JPEG. Jeg holder mig
til Quality 11 i photoshop og gemmer således filen i ca samme størrelse som
originalen.

Mvh
Peter



Madsen (14-05-2003)
Kommentar
Fra : Madsen


Dato : 14-05-03 21:37

Peter Holm skrev:

> Jeg synes det er for besværligt at bruge et andet format nu da mit
> IXUS kun leverer JPEG og Pixum hvor jeg får printet også vil ha'
> JPEG. Jeg holder mig til Quality 11 i photoshop og gemmer således
> filen i ca samme størrelse som originalen.

Det er også fint nok, men mit råd er at sørge for at du gemmer
originalen fra kameraet et sikkert sted så du har mulighed for at
gå tilbage til den.
Hver gang du åbner et JPEG-billede, redigerer lidt i det i f.eks.
Photoshop og overskriver det i JPEG igen, smider du data ud af
billedet i form af tabt kvalitet. Det er svært at se når du gemmer
i de høje kvaliteter, men alligevel mister du noget som du ikke
kan få tilbage igen og for hver gang du overskriver et JPEG-billede
i JPEG igen, bliver billedkvaliteten forringet.

Hvis du sørger for at gemme originalbilledet fra kameraet så kan
du ud fra dette billede lave dine JPEG-kopier. Hvis du på et senere
tidspunkt finder ud at at du gerne vil ændre lidt på billedet, så gå
tilbage til originalen, foretag ændringen og gem en ny kopi i JPEG.
På den måde undgår du at sidde tilbage med et billede som måske er
overskrevet i JPEG 10-20 gange eller mere uden at have mulighed for
at komme tilbage til originalen og det er ærgerligt.

--
Med venlig hilsen
Madsen.

Glenn [Odense] (14-05-2003)
Kommentar
Fra : Glenn [Odense]


Dato : 14-05-03 22:18

> Peter Holm skrev:
>
> > Jeg synes det er for besværligt at bruge et andet format nu da mit
> > IXUS kun leverer JPEG og Pixum hvor jeg får printet også vil ha'
> > JPEG. Jeg holder mig til Quality 11 i photoshop og gemmer således
> > filen i ca samme størrelse som originalen.
>
Nu har Photoshop ikke lige den bedste jpg-kompressor, men jeg ville vælge at
gemme i quality 12.
Du vil altid forringe dit billede, når du gemmer i jpg, så du kan ligeså
godt vælge den kvalitet der ødelægger billedet minst.


Glenn



Toke Eskildsen (15-05-2003)
Kommentar
Fra : Toke Eskildsen


Dato : 15-05-03 03:47

Glenn [Odense] wrote:

> Nu har Photoshop ikke lige den bedste jpg-kompressor, men jeg
> ville vælge at gemme i quality 12.

Sidste gang jeg læste om sagen fremgik det at Photoshop er en glimrende
JPEG kompressor. I hvert fald bedre end freeware programmer som
IrfanView og ImageMagick.

Hvilke programmer er bedre?
--
JPEGCrops 0.5.13 beta - Tabsløs beskæring af JPEG billeder -
http://ekot.dk/JPEGCrops/

Glenn [Odense] (15-05-2003)
Kommentar
Fra : Glenn [Odense]


Dato : 15-05-03 09:40

>
> Sidste gang jeg læste om sagen fremgik det at Photoshop er en glimrende
> JPEG kompressor. I hvert fald bedre end freeware programmer som
> IrfanView og ImageMagick.
>
> Hvilke programmer er bedre?
> --

Ulead Smartsaver. Det kan pakke meget hårdere med samme kvalitet som eks.
12'eren i photoshop. + at du bruger dine egne øjne til at bestemme hvor
kraftigt du vil pakke.


Glenn



Peter Holm (15-05-2003)
Kommentar
Fra : Peter Holm


Dato : 15-05-03 05:42

Madsen wrote:
> Peter Holm skrev:
>
>> Jeg synes det er for besværligt at bruge et andet format nu da mit
>> IXUS kun leverer JPEG og Pixum hvor jeg får printet også vil ha'
>> JPEG. Jeg holder mig til Quality 11 i photoshop og gemmer således
>> filen i ca samme størrelse som originalen.
>
> Det er også fint nok, men mit råd er at sørge for at du gemmer
> originalen fra kameraet et sikkert sted så du har mulighed for at
> gå tilbage til den.

Jojo, det gør jeg også. Det mest billeder der skal printes jeg manipulerer
med, og jeg har altid originalen gemt.
Mvh
Peter



Madsen (15-05-2003)
Kommentar
Fra : Madsen


Dato : 15-05-03 11:59

Glenn [Odense] skrev:

> + at du bruger dine egne øjne til at bestemme hvor kraftigt du vil
> pakke.

Det gør du nu altså også i Photoshop hvis du gemmer med 'Gem til Web'.

--
Med venlig hilsen
Madsen.

Glenn [Odense] (15-05-2003)
Kommentar
Fra : Glenn [Odense]


Dato : 15-05-03 18:29


"Madsen" <nospam@madsen.tdcadsl.dk> skrev i en meddelelse
news:Xns937C841FCEF84.thomas@madsen.tdcadsl.dk...
> Glenn [Odense] skrev:
>
> > + at du bruger dine egne øjne til at bestemme hvor kraftigt du vil
> > pakke.
>
> Det gør du nu altså også i Photoshop hvis du gemmer med 'Gem til Web'.
>
> --
.....men ikke så hård.



Madsen (15-05-2003)
Kommentar
Fra : Madsen


Dato : 15-05-03 12:00

Peter Holm skrev:

> Det mest billeder der skal printes jeg manipulerer med, og jeg har
> altid originalen gemt.

Fornuftigt. :)

--
Med venlig hilsen
Madsen.

Brian Jensen (15-05-2003)
Kommentar
Fra : Brian Jensen


Dato : 15-05-03 12:21

>JPEG formatet er ikke altid lige
>gennemskueligt. Sagen er at der
>introduceres tab, når du gemmer i
>JPEG[1]. Den kvalitet du vælger,
>bestemmer hvor store tab der sker.
>Kvalitet 12 i Photoshop giver stadig
>tab, selvom det er den bedste
>kvalitet programmet (og formatet) formår.

Hej
I skriver alle sammen at der vil være tab når man gemmer i JPEG,
men det jeg så ikke kan forstå er så hvorfor filen bliver større?
Det virker da helt bagvendt, eller er det bare mig der er bagvendt?
Hvis man gemmer i kvalitet 11 er filen næsten det samme, men i
kvalitet 12 er den næsten dobbelt så stor, hvad er det der får den
til at blive så meget større?

Mvh Brian


Toke Eskildsen (15-05-2003)
Kommentar
Fra : Toke Eskildsen


Dato : 15-05-03 15:08

slet F4RFC wrote:

> I skriver alle sammen at der vil være tab når man gemmer i JPEG,
> men det jeg så ikke kan forstå er så hvorfor filen bliver større?

Når du genpakker i JPEG er pakkeren (som oftest) ligeglad med hvor du
har originalen fra. Du skal ikke se på det som dit kameras 1MB fil vs.
Photoshops 2MB ditto.


Hvis vi antager 2MP kamera, har kameraet taget et billede der fylder
6MB (2MP*3bytes/pixel) i hukommelsen og pakket det ned til 1MB.

Photoshop tager 1MB billedet og pakker det ud til 6MB i hukommelsen.


Photoshop står nu med et 6MB billede og er aldeles ligeglad med at det
engang har fyldt 1MB. Hvis du gemmer det i højeste kvalitet fylder det
2MB. Hvis du gemmer det på næsthøjeste niveau ligger det nok omkring
det niveau kameraet har anvendt. Så havner det omkring 1MB.


Hvis du kunne stille kvaliteten i kameraet, kunne det såmænd også være
at det ville producere 2MB filer. Sådan er det med mit Canon S20: Hvis
jeg skifter fra høj til ekstra høj kvalitet fordobles filstørrelsen
(sådan ca).

> Det virker da helt bagvendt, eller er det bare mig der er bagvendt?
> Hvis man gemmer i kvalitet 11 er filen næsten det samme, men i
> kvalitet 12 er den næsten dobbelt så stor, hvad er det der får den
> til at blive så meget større?

Den simple forklaring?

Jo flere oplysninger man vil have med, jo sværere bliver det at pakke
filen. Sværere er i dette tilfælde lig større fil.

Som jeg skrev tidligere er det ikke lineært. Det betyder at det bliver
_meget_ sværere jo bedre kvalitet du vil have.


Sp: "Hvor mange måger er der?"
Sv: (Øjeblikkeligt svar) "Mange"

Sp: "Mere præcist, tak!"
Sv: (kort tid mens der kigges nøjere efter) "Okay, et par hundrede"

Sp: "Mere præcist, tak!"
Sv: (rigtig lang tælletid) "210-220"

Sp: "Helt præcist, tak!"
Sv: "Det kan jeg ikke give. De bevæger sig rundt"

Et eksempel på en opgave der tager meget længere tid, hvis du vil have
et (næsten) præcist svar.


En bedre forklaring?

Det kræver matematiske kundskaber noget over gennemsnittet at
gennemskue hvordan JPEG algoritmen fungerer. Et godt startsted er
http://www.faqs.org/faqs/compression-faq/
--
JPEGCrops 0.5.13 beta - Tabsløs beskæring af JPEG billeder -
http://ekot.dk/JPEGCrops/

Madsen (15-05-2003)
Kommentar
Fra : Madsen


Dato : 15-05-03 21:06

Glenn [Odense] skrev:

> ....men ikke så hård.

Det er muligt.

--
Med venlig hilsen
Madsen.

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408907
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste