/ Forside / Teknologi / Multimedie & design / Andet multimedie / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Andet multimedie
#NavnPoint
refi 19159
Klaudi 13515
severino 5400
pallebhan.. 4553
molokyle 4203
o.v.n. 3762
tedd 3707
bentjuul 3670
transor 2817
10  miritdk 2644
photoshop 7 og farveindstillinger..??
Fra : michael bennati scho~


Dato : 12-05-03 12:02

Hvad indstiller I Jeres RGB arbejdsrum til i farveindstillinger?? Der er
nogen presets som f.eks Adobe RGB (1998) og sRGB IEC611966-2.1. Hvad er
bedst at vælge når man arbejder med PC, og bruger billederne til
papirudprint hos gode fotoforhandlere. Man vil jo gerne, at de justeringer i
hudtoner osv man nøjsomt sidder og justerer sig frem til i PS 7, kommer til
at fremstå, som man havde ønsket på papirprintet.
Jeg har lidt svært ved at genemskue disse arbejdsrumsindstillinger RGB og
CMYK boksene. Nogen der kan hjælpe??
mvh Michael



 
 
Thomas°°° (12-05-2003)
Kommentar
Fra : Thomas°°°


Dato : 12-05-03 13:58

"michael bennati schou" <michaelschou@oncable.dkNOSPAM> skrev i en
meddelelse news:3ebf7f19$0$58890$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Hvad indstiller I Jeres RGB arbejdsrum til i farveindstillinger?? Der er
> nogen presets som f.eks Adobe RGB (1998) og sRGB IEC611966-2.1. Hvad er
> bedst at vælge når man arbejder med PC, og bruger billederne til

Jeg vil til hver en tid vælge Adobe RGB.

> papirudprint hos gode fotoforhandlere. Man vil jo gerne, at de justeringer
i
> hudtoner osv man nøjsomt sidder og justerer sig frem til i PS 7, kommer
til
> at fremstå, som man havde ønsket på papirprintet.
> Jeg har lidt svært ved at genemskue disse arbejdsrumsindstillinger RGB og
> CMYK boksene. Nogen der kan hjælpe??

CMYK er afhængig af hivlket output medie det skal ud på. Skal det bruges til
tryk kan du spørge trykkeriet, det kan være de har en ICC profil du kan
bruge til din CMYK konvertering.

--
MVH

Thomas
http://www.jogt.com - live webcam



Peter Andersen (12-05-2003)
Kommentar
Fra : Peter Andersen


Dato : 12-05-03 19:44

michael bennati schou wrote:
> Hvad indstiller I Jeres RGB arbejdsrum til i farveindstillinger?? Der
> er nogen presets som f.eks Adobe RGB (1998) og sRGB IEC611966-2.1.
> Hvad er bedst at vælge når man arbejder med PC, og bruger billederne
> til papirudprint hos gode fotoforhandlere. Man vil jo gerne, at de
> justeringer i hudtoner osv man nøjsomt sidder og justerer sig frem
> til i PS 7, kommer til at fremstå, som man havde ønsket på
> papirprintet.
> Jeg har lidt svært ved at genemskue disse arbejdsrumsindstillinger
> RGB og CMYK boksene. Nogen der kan hjælpe??
> mvh Michael

Jeg bruger Adobe RGB 1998.

I øvrigt kan du sikkert få oplyst hvilket maskineri din fotohandler bruger
eller også få en diskettet med en ICC farveprofil med hjem. Så brug den
farveprofil når du justerer dine billeder.... så er der større chanche for
at de passer... husk også at din skærm skal indstilles til 5500K.

--
Vh. Peter Andersen



Kurt Lund (12-05-2003)
Kommentar
Fra : Kurt Lund


Dato : 12-05-03 21:41

Peter Andersen skrev:

> husk også at din skærm skal
> indstilles til 5500K.

Hvordan kan det være? Det forekommer mig i andre sammenhænge at være alt
for mørkt.

--
Kurt Lund
- der også filtrerer toppostere fra.


Thomas°°° (13-05-2003)
Kommentar
Fra : Thomas°°°


Dato : 13-05-03 07:43

"Peter Andersen" <peterandersen@mespilus.dk> skrev i en meddelelse
news:b9oq1a$d1l$1@sunsite.dk...
> michael bennati schou wrote:
> at de passer... husk også at din skærm skal indstilles til 5500K.

Det kommer vel an på miljøet han sidder i..?

--
MVH

Thomas
http://www.jogt.com - live webcam



Peter Andersen (13-05-2003)
Kommentar
Fra : Peter Andersen


Dato : 13-05-03 21:41

Thomas°°° wrote:
> "Peter Andersen" <peterandersen@mespilus.dk> skrev i en meddelelse
> news:b9oq1a$d1l$1@sunsite.dk...
>> michael bennati schou wrote:
>> at de passer... husk også at din skærm skal indstilles til 5500K.
>
> Det kommer vel an på miljøet han sidder i..?

Ik så vidt jeg ved. Den rigtige indstilling skal være 5500K og så skal der
bruges særlige lysstofrør i loftet (har desværre glemt typen).
Husk so også at lys/kontrast skal være indstillet rigtigt der efter (gamma
også osv.)

--
Vh. Peter Andersen



Thomas°°° (14-05-2003)
Kommentar
Fra : Thomas°°°


Dato : 14-05-03 07:39

"Peter Andersen" <peterandersen@mespilus.dk> skrev i en meddelelse
news:b9rl8r$p84$1@sunsite.dk...
> > Det kommer vel an på miljøet han sidder i..?
> Ik så vidt jeg ved. Den rigtige indstilling skal være 5500K og så skal der
> bruges særlige lysstofrør i loftet (har desværre glemt typen).
> Husk so også at lys/kontrast skal være indstillet rigtigt der efter (gamma
> også osv.)

Ok, så længe der bruges dagslys lysstofrør i loftet, der ikke er særlige
lysindfald og du har et konstant lys på din arbejdsplads så behøver du ikke
tage hensyn til det miljø du sidder i ...

Mener at den selv kompenserer for forkert indstillet kelvin under
kalibrering.

--
MVH

Thomas
http://www.jogt.com - live webcam



Madsen (13-05-2003)
Kommentar
Fra : Madsen


Dato : 13-05-03 22:09

Peter Andersen skrev:

> Den rigtige indstilling skal være 5500K og så skal der
> bruges særlige lysstofrør i loftet (har desværre glemt typen).

Jeg er også en af dem der synes at 5000 eller 5500K resulterer i at
noget der burde fremstå hvidt bliver for gult og derfor foretrækker
jeg 6500K på min skærm. Det kræver så selvfølgelig også at man har
noget lys som kommer i nærheden af 6500K når man skal sammenligne
det billede der kommer ud af printeren og det man ser på skærmen.

Se f.eks.: <http://www.computer-darkroom.com/ps7-colour/ps7_3.htm>

(Step 8)
| Choosing the "White Point" for your monitor is pretty much a
| formality these days. Even the die-hards are in agreement that
| 6500ºK is probably the best option on most systems.
|
| You should have already set the Hardware white point via the
| dials/buttons on the monitor. Most monitors have a native white of
| 9300ºK; so do check what it has been manually set to.
|
| Choosing 6500ºK provides the cleanest and brightest white point
| and closely matches daylight. If you feel really confident you
| could select the "Measure" option. You can choose 5000ºK, but this
| usually produces a slightly dimmer and more yellow white point.

--
Med venlig hilsen
Madsen.

Madsen (13-05-2003)
Kommentar
Fra : Madsen


Dato : 13-05-03 14:58

michael bennati schou skrev:

> Hvad indstiller I Jeres RGB arbejdsrum til i farveindstillinger??
> Der er nogen presets som f.eks Adobe RGB (1998) og sRGB
> IEC611966-2.1. Hvad er bedst at vælge når man arbejder med PC, og
> bruger billederne til papirudprint hos gode fotoforhandlere.

Jeg ville vælge Adobe RGB da Adobe RGB er et større farverum end
sRGB. Se evt.: <news:Xns937ABFF8981C.thomas@madsen.tdcadsl.dk>.

Mange digitale kameraer integrerer selv en farveprofil i billedet
og mange af de billigere digitale kameraer vælger at integrere sRGB.
I en sådan situation ser jeg sjældent nogen grund til at ændre til
Adobe RGB når jeg åbner billedet i Photoshop selvom mit arbejdsrum i
Photoshop er stillet til Adobe RGB(1998). Grunden er at man vel må
formode at kameraproducenten har lavet et kamera som ikke kan fange
farver som ligger udenfor det farvespektrum som sRGB kan gengive
når han nu netop har valgt at lade kameraet integrere sRGB, så
hvorfor ændre til Adobe RGB når man åbner det?

Den eneste grund til at integrere Adobe RGB(1998) i stedet kunne
være at man gerne ville justere sig frem til nogle nye farver som
ikke findes i billedet i forvejen og som ikke kan gengives i sRGB,
men som kan gengives i Adobe RGB-farverummet. Det kunne f.eks.
være at man gerne ville lave en blå himmel eller et blåt hav mere
farvemættet. Specielt i de blålige nuancer kan Adobe RGB gengive
farver som ikke kan gengives i sRGB.

Hvis jeg derimod åbner et billede fra f.eks. et digitalt kamera
eller en scanner som ikke integrerer nogen farveprofil i billedet,
så vil jeg vælge at integrere Adobe RGB, medmindre at jeg ved
hvilken farveprofil der passer til scanneren eller kameraet forstås,
men det ved man sjældent når man modtager billeder som ingen
farveprofil har integreret i forvejen. Da Adobe RGB er så stort et
farverum er chancen for at jeg kommer til at klippe nogle farver
af som kameraet eller scanneren har fanget, mindre.

Der er også en anden ting, for det er langt fra sikkert at alle
skærme kan vise et så stort farverum som Adobe RGB åbner op for.
Skærme i den dyrere ende kan sagtens, men skærmen på tilbud i
Bilka til 500,- kan muligvis ikke. Den kan måske ikke vise mere end
hvad sRGB åbner op for, så i et sådant tilfælde vil du ikke få ret
meget ud af at konvertere til Adobe RGB, for du vil ikke kunne se
de ekstra farver som Adobe RGB kan give mulighed for på din skærm
alligevel.
sRGB er produceret at Microsoft og HP i samarbejde og planen er at
farverummet så nogenlunde beskriver de fleste low end monitorer og
printere. Det er derfor at sRGB er et udmærket valg til billeder
som skal bruges til visning på en hjemmeside. Hvis du vælger den
farveindstilling som hedder 'Webgrafikstandarder' som i øvrigt er
den der er valgt som standard i Photoshop, så vil du også opdage
at arbejdsrummet for RGB-billeder netop er sRGB.

Til print på moderne fotoprintere er sRGB efter min mening for
lille et farverum. Mange fotoprintere kan gengive farver som ikke
kan gengives i sRGB pga. lys cyan, lys magenta, lys sort og hvad
der ellers er af farvepatroner i dagens fotoprintere. Disse ekstra
farvepatroner åbner op for en hel del flere farver end hvad de
traditionelle printere med kun cyan, magenta, gul og sort kan
gengive.

> Man vil jo gerne, at de justeringer i hudtoner osv man nøjsomt
> sidder og justerer sig frem til i PS 7, kommer til at fremstå,
> som man havde ønsket på papirprintet. Jeg har lidt svært ved at
> genemskue disse arbejdsrumsindstillinger RGB og CMYK boksene.

CMYK har du næppe brug for når det drejer sig om billeder som skal
printes ud hos din fotoforhandler, for mon ikke han bruger foto-
inkjetprintere eller dyesub-printere? Det vil jeg næsten tro.
De fleste af den slags printere har det bedst med RGB-billeder
da der i printeren eller printerdriveren er en funktion som selv
sørger for at konvertere til CMYK inden der bliver printet.

I den ideelle verden ville man kunne gå ind på fotoforhandlerens
hjemmeside og hente en profil som passer til hans udkørselsudstyr.
Den profil kunne man så bruge i Photoshop til at softproofe med,
men hvor mange fotoforhandlere der giver mulighed for det ved jeg
ikke. Jeg tror at det er et fåtal.

Når jeg klargører billeder til print på min printer bruger jeg
farveprofiler leveret af printerproducenten til at softproofe
billedet som jeg ser på skærmen. Photoshop er ret god til dette
og hvis ellers farveprofilen som beskriver printeren er nøjagtig
og skærmen er kaliberet og profileret nogenlunde fornuftigt, så
kan man faktisk komme meget tæt på at det man ser på skærmen
også er det der kommer ud af printeren.

--
Med venlig hilsen
Madsen.

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177557
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408879
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste