/ Forside / Interesser / Dyr / Katte / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Katte
#NavnPoint
dova 9788
akle 7186
Jernladyen 3710
ans 2627
miritdk 2457
Nordsted1 2217
taliskoko 2188
mulberry 1779
cdripper 1530
10  HelleBirg.. 1440
Kat og fransk altan
Fra : Mikkel Rokkær Jensen


Dato : 11-05-03 12:41

Hej alle

Vi har et stort problem med vores datter og hendes kat.

Det er sådan at vi ikke må åbne vores franske altan (3 etage) op, når katten
er inde stuen Vores datter er bange for at den skal falde ned.

Så vidt vi ved så er katte jo meget dygtige til at bevæge sig i højderne. Så
har dette virkelig noget på sig? Kan katten virkelig falde ned?

VH
Mor + Far



 
 
Camilla Scharff (11-05-2003)
Kommentar
Fra : Camilla Scharff


Dato : 11-05-03 12:55

"Mikkel Rokkær Jensen" <jmr1@image.dk> skrev...
> Hej alle
> Vi har et stort problem med vores datter og hendes kat.
> Det er sådan at vi ikke må åbne vores franske altan (3 etage) op, når
katten
> er inde stuen Vores datter er bange for at den skal falde ned.
> Så vidt vi ved så er katte jo meget dygtige til at bevæge sig i højderne.

> har dette virkelig noget på sig? Kan katten virkelig falde ned?

Hej med jer

Det er en meget klog datter I har, så lyt endelig til hende!

Ja, katte kan så sandelig godt falde ned - det sker adskillige gange hvert
år, netop fra altaner, franske altaner og åbne vinduer mv.
Katte er dygtige til at balancere og gå på smalle gesimser, men det er også
overmodige, legesyge og frem for alt jagtlystne, så hvis fx en flue eller bi
kommer summende forbi, så glemmer katten *alt* om at der langt ned, og
springer efter... og somme tider sker det selvfølgelig også, at de bare
mister balancen og skvatter.

Mange katte bliver kvæstede efter fald fra vinduer og altaner mv., så jeg
synes bestemt det er klogt at holde døren lukket, når katten er i stuen!

Mvh. Camilla


>
> VH
> Mor + Far
>
>



Nimo (11-05-2003)
Kommentar
Fra : Nimo


Dato : 11-05-03 14:05


>
> Mange katte bliver kvæstede efter fald fra vinduer og altaner mv., så jeg
> synes bestemt det er klogt at holde døren lukket, når katten er i stuen!
>

Hej!

Det er bestemt en god ide at sørge for at katten ikke skvatter ud fra
altanen, men heldigvis behøver man ikke at riste sig selv over en sagte
sommersol!
Ved at sætte et trådnet op for åbningen (fx. hønsetråd eller volierenet)
opnås både frisk luft og en fortsat hel kat!

Mvh Nina PB



Ann Rudbeck (11-05-2003)
Kommentar
Fra : Ann Rudbeck


Dato : 11-05-03 13:04

In <qFqva.56955$y3.4180247@news010.worldonline.dk> Mikkel Rokkær Jensen
wrote:

> Så vidt vi ved så er katte jo meget dygtige til at bevæge sig i
> højderne. Så har dette virkelig noget på sig? Kan katten virkelig
> falde ned?
>
Hej

Der er noget om det - desværre. Kattens Værn opererer med noget de
kalder "nedfaldskatte", et fænomen der optrappes voldsomt i
sommermånederne. Det er de katte der er faldet ud af åbne vinduer og fra
altaner. Du har ret i, at katte balancerer godt, og selvfølgelig hopper
den ikke ned "frivilligt". Uheldet sker som regel fordi kattens
jagtinstinkt bliver vakt af noget - typisk en fugl der flyver forbi - og
så glemmer den alt og prøver at få fat i byttet. Og så kan man nemt
komme galt afsted, hvis man sidder i 3. sals højde En anden mulighed
er at katten bliver forskrækket og kommer til at hoppe til den forkerte
side. Og så er det jo også set at de simpelthen lander forkert på
poterne når de hopper op, ikke alle katte er lige elegante

--
Knus fra Ann R, spind fra Donna og Ditte
Donna og Dittes katteside: http://www.geocities.com/ann_rudbeck

Jette (11-05-2003)
Kommentar
Fra : Jette


Dato : 11-05-03 13:58

"Mikkel Rokkær Jensen" skrev:
> Så vidt vi ved så er katte jo meget dygtige til at bevæge sig i højderne.

> har dette virkelig noget på sig? Kan katten virkelig falde ned?

Ja, helt sikkert .... den ene af mine katte tog turen fra 1. sal ned på
fliserne i indkørslen sidste år. Han balancerede netop på gesimsen og kunne
ikke stå fast. Heldigvis slap han med en skrabet snude

Katte er frygtløse og kommer derfor ofte galt afsted ... heldigvis slipper
de ofte heldigt fra det pga. deres størrelse og smidighed. Det er på
baggrund af disse egenskaber man har udtrykket "Kattens 9 liv".

Men der er jo ingen grund til at tage chancer, så Jeres datter har fat i det
helt rigtige

Mvh. Jette



Mikkel Rokkær Jensen (11-05-2003)
Kommentar
Fra : Mikkel Rokkær Jensen


Dato : 11-05-03 14:51

Tusinde tak for alle henvendelserne. Har aftalt med min datter at vi sætter
et hønsenet op, før vi åbner altandøren næste gang.


VH

Mor + Far




Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177552
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408849
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste