Belial skrev:
> Jeg syntes at have hørt noget om, at det er en dårlig idé at
> uploade billeder til sin databasemappe, idet folk således
> ville kunne få kontakt til databasen og ødelægge indholdet. Er
> der noget om det?
Generelt bør man holde en database helt uden for webscope - det vil
sige på en placering der ikke kan tilgås via en browser.
Hvis det ikke er muligt er et alternativ at man lægger databasen i
sin egen mappe - og vil man sikre sig mod at andre henter databasen
er det nok en god ide at bruge en navngivning der ikke er alt for
oplagt (
www.example.com/db/db.mdb er for eksempel ikke så
originalt). Man kunne også blot sikre databasen med login - så skal
der noget mere til at rippe databasen.
Generelt plejer man at anbefale at billeder ikke lægges i selve
databasen - men det er et spørgsmål om performance. De kan for så
vidt godt ligge i samme mappe - man mister en smule sikkerhed fordi
stinavnet til databasen så vil være kendt, men det bør ikke gøre
nogen stor forskel.
--
Jens Gyldenkærne Clausen
Svar venligst under det du citerer, og citer kun det der er
nødvendigt for at forstå dit svar i sammenhængen. Se hvorfor og
hvordan på
http://usenet.dk/netikette/citatteknik.html