/ Forside / Interesser / Dyr / Katte / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Katte
#NavnPoint
dova 9788
akle 7186
Jernladyen 3710
ans 2627
miritdk 2457
Nordsted1 2217
taliskoko 2188
mulberry 1779
cdripper 1530
10  HelleBirg.. 1440
Kat i nyt hjem spiser ikke
Fra : Charlotte Rose


Dato : 03-05-03 01:22

Hej alle

Vores kat, Ostemis, som er 2½ år, er efter vi er flyttet til en ny lejlighed
for 5 dage siden, stort set holdt op med at spise. Siden indflytningen
søndag d. 27. april, har hun sammenlagt spist 1 gærtablet, ca 1 dl tørkost
og 3-4 tsk dåsemad. Vi lokker med diverse godbidder, men det virker bare
som om hun ikke har nogen appetit. Så vidt vi kan se på hendes vandskål,
drikker hun ganske lidt i løbet af natten.
Hun er en lille størrelse på ca. 3 kg, og har tabt sig synligt i løbet af
denne uge.

Vi er klar over, at det må være meget stressende for hende at flytte, men
spørgsmålet er, om vi bare skal vente og se, om hun begynder at falde mere
til - og så begynder at spise? Hun er blevet mere tryg ved at være her, men
farer stadig sammen ved lyde og tilbringer en del tid under dynen i vores
seng.
Hvor lang tid tager det omtrent før en kat falder til et nyt sted?
Der har tidligere boet to andre katte i vores lejlighed, bl.a. en hankat,
der for 3-4 år siden har tisset hist og her heroppe. Kan det medvirke til,
at hun føler sig mindre hjemme?

Håber at der er nogen, der har erfaringer eller gode råd.

Mange hilsener - Charlotte




 
 
skingur (03-05-2003)
Kommentar
Fra : skingur


Dato : 03-05-03 01:51

hvis der er et sted i lejligheden, hvor ostemissen føler sig helt tryg
(nåja..med undtagelse af under dynen!!) så lad hende spise der..om det
så betyder, at hun i en periode skal fodres i klædeskabet. hun er
tydeligvis IKKE tilfreds med at være flyttet, og det viser hun jer! giv
hende tid til at falde til, lad hende være, hvor hun vil...så kommer det
sikkert ligeså stille. Men det er selvfølgelig vigtigst, at hun ikke
sulter sig ihjel...derfor rådet med at fodre hende et sted, hvor hun
føler sig tryg.
Mvh Christina

--
Leveret af:
http://www.kandu.dk/
"Vejen til en hurtig løsning"


marianne hellemose (03-05-2003)
Kommentar
Fra : marianne hellemose


Dato : 03-05-03 06:11

Hej Charlotte
Det kan hurtigt blive meget kritisk når en kat ikke spiser,
så jeg ville få hende checket af dyrlægen, udover stress
over flytning kan der være sygdom også.

--
Marianne Hellemose
***Ailurophil***

Some people have lives, others have cats.



Ragna (03-05-2003)
Kommentar
Fra : Ragna


Dato : 03-05-03 09:03

Hej Charlotte!

Hvis det er lugten af de fremmede katte, der skræmmer hende, kan du købe
Feliway hos dyrlægen. Det er en slags tryghedsskabende katte-duftstoffer.
Vi brugte det sidste år, da vi havde vores kat med i sommerhus, og det
virkede sådan, at han var mere tryg i de ukendte omgivelser.
For nogle år siden havde vi vores gamle hunkat med i sommerhus uden Feliway,
og hun var i panik den første dag og gemte sig under sengen.

--
Venlig hilsen, Ragna



Katrine Nederby (03-05-2003)
Kommentar
Fra : Katrine Nederby


Dato : 03-05-03 09:38


"Charlotte Rose" <nono@ohnono.dk> skrev i en meddelelse
news:b8v24c$qdl$1@news.cybercity.dk...
> Hej alle
>
> Vores kat, Ostemis, som er 2½ år, er efter vi er flyttet til en ny
lejlighed
> for 5 dage siden, stort set holdt op med at spise. Siden indflytningen
> søndag d. 27. april, har hun sammenlagt spist 1 gærtablet, ca 1 dl tørkost
> og 3-4 tsk dåsemad. Vi lokker med diverse godbidder, men det virker bare
> som om hun ikke har nogen appetit. Så vidt vi kan se på hendes vandskål,
> drikker hun ganske lidt i løbet af natten.
> Hun er en lille størrelse på ca. 3 kg, og har tabt sig synligt i løbet af
> denne uge.
>
> Vi er klar over, at det må være meget stressende for hende at flytte, men
> spørgsmålet er, om vi bare skal vente og se, om hun begynder at falde mere
> til - og så begynder at spise? Hun er blevet mere tryg ved at være her,
men
> farer stadig sammen ved lyde og tilbringer en del tid under dynen i vores
> seng.
> Hvor lang tid tager det omtrent før en kat falder til et nyt sted?
> Der har tidligere boet to andre katte i vores lejlighed, bl.a. en hankat,
> der for 3-4 år siden har tisset hist og her heroppe. Kan det medvirke til,
> at hun føler sig mindre hjemme?
>
> Håber at der er nogen, der har erfaringer eller gode råd.
>
> Mange hilsener - Charlotte
>

Hej Charlotte.

Jeg oplevede nogenlunde det samme, da jeg for 2½ år siden flyttede i min
nuværende lejlighed. Jeg flyttede med 4 katte og een af dem (Afrodite)
reagerede med spisevægring og blev meget stille. Jeg tog til dyrlægen, som
indlagde hende til nærmere undersøgelser (det kunne jo være så meget).
Desuden var det vigtigt at få hende igang med at spise igen. Kattes lever
tåler ikke faste (De udvikler "fedtlever", som giver kvalme og dermed mindre
ædelyst - en ond cirkel), så man skal aldrig se tiden an for længe, når en
kat ikke vil æde. Røntgen og blodprøver var helt iorden (viste kun
dehydrering, da hun heller ikke drak), så alt tydede på en stressreaktion.
Men hun måtte alligevel tvangsfodres (sonde) i et par dage, før jeg fik
hende hjem igen sidst på ugen. Siden var der intet galt.

Jeg synes i skal tage jeres mis et smut til dyrlægen for at udelukke andre
grunde til at hun er så småtspisende. Når hun drikker så lidt, som du
skriver, er hun muligvis også dehydreret. Det kan være nødvendigt med
tilskud.

--
Mange hilsner
Katrine
http://home1.stofanet.dk/beydana




Charlotte Rose (03-05-2003)
Kommentar
Fra : Charlotte Rose


Dato : 03-05-03 10:38

Kære allesammen

Tak for jeres gode råd! Vi har allerede den omtalte hormon-spray, Feliway,
men det var åbenbart ikke nok. Til gengæld rykkede vi hendes madskåle ind i
stuen inden vi gik i seng igår, og her til morgen... jubiii... var hendes
madskål tom! Godt nok har hun kun spist et par spsk dåsemad, men
alligevel...

Hun modtog mig storspindende og med strunk hale, da jeg stod op til morgen,
og var helt elektrisk indtil jeg havde givet hende mere mad. Hurra for det!

Hav det rart og igen tak for hjælpen.

Mange hilsener - Charlotte



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177554
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408852
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste