/ Forside / Interesser / Dyr / Katte / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Katte
#NavnPoint
dova 9788
akle 7186
Jernladyen 3710
ans 2627
miritdk 2457
Nordsted1 2217
taliskoko 2188
mulberry 1779
cdripper 1530
10  HelleBirg.. 1440
Hvad foregår der nu??? Langt...
Fra : Jan R.


Dato : 25-04-03 23:44

Hejsa.
Tja - nu er jeg da ved at være helt mystificeret....
I meget lang tid har det været sådan at Tia og Namacoola _ikke_ har kunne
være i samme rum samtidigt... det har hver gang betydet at Lillepigen har
fået bøllebank af Kludetæppet ....
Vi har derfor haft Namacoola installeret i vores meget lille værelse (med
adgang til udestuen, når Saga er lukket inde) og skærmet af vha et billigt
kamingitter i "trådnet"... de to katte har altså kunne se hinanden, men Tia
har ikke kunne få kløerne i Namacoola...
Det er sket flere gange at Tia har løbet sine dominansstormløb mod Namacoola
og hver gang er Monsteret braget direkte ind i gitteret ;) Namacoola bliver
ganske vist forskrækket (det _brager_!) men, det er ligesom om hun nu har
forstået at Monsteret ikke kan få fat i hende... hun flygter i hvert fald
ikke længere som et smurt lyn, men bliver i stedet stående/siddende/liggende
dér, hvor hun var, da Tia kom ræsende....
Tia laver stadig "stirrekrig... og det er klart at Namacoola bliver utryg
over dette... Namacoola forsøger i de situationer at "snakke" sig ud af det,
ved at sidde og knirkemjave til Tia - lidt som om hun vil sige at hun ikke
er farlig og derfor ikke skal angribes....
Namacoola har, indtil vi fik hende isoleret, været meget psykisk påvirket af
Tias uforudsigelige reaktioner... og var ved at blive en panellusker Men
nu er hun igen glad og fuld af selvtillid (så længe hun ikke bliver
angrebet)... Selvfølgelig er hun sammen med Aske, Ranje og Tjalfe + Dise og
Sif, hver eneste dag!
Og nu kommer det helt vanvittige... idag har Tia to gange _hvæset_ af
Namacoola!!! Og skyndt sig at trække sig tilbage fra gitteret, fordi
Namacoola vimsede rundt på gulvet.... Hendes yndlingsbeskæftigelse - udover
at gnaske daggamle kyllinger eller lege med laserpennen/fjerkosten - er dog
stadig at forsøge at udtænke en strategi, så hun kan komme forbi
gitteret....
Tia har også hvæset af Aske nogle gange - og trukket sig for ham.... og selv
om Tjalfe stadig ikke stoler en brik på hende, og hvæser hver gang hun
kommer for tæt på - så er hun begyndt også at trække sig for ham.... (der
_har_ ellers været et par meget grimme episoder mellem hende og ham - især
om Mandens gunst)... Ranje har endda vist sig at kunne være dominant! I
hvert fald går han forbi Tia med højt hævet hale, mens hun pænt sænker sin

Og alligevel kan Tia stadig finde på at lave sine dominansløb mod
smådrengene... Hun får intet ud af det, når det gælder Aske (!) - men både
Tjalfe og Ranje søger omgående mod højtliggende sikre steder, hvor ryggen er
dækket...
Tia laver også dette her mod Dise IKKE godt!!! Dise har her til aften
meget klart vist, at NU VAR DET NOK!!!! Om Tia så endelig har fattet
budskabet, vil de kommende dage vise....
Nogle gange har vi dog en klar fornemmelse af at Tias "løb" ikke handler om
dominans eller for den sags skyld aggression.... Vi tror at hun simpelthen
gerne vil lege med de andre (Namacoola gør noget lignende med smådrengene og
Dise) - men at de reagerer med evt flugt pgr deres dårlige erfaringer med
hende - og at hendes legeforsøg derfor går galt... I hvert fald har vi
bemærket at, hvis der er noget som kan tænde Tia, så er det noget, der
bevæger sig hurtigt forbi hende - og det sætter hende igang med en omgående
forfølgelse og et "angreb" (Hi - I skulle se hende arbejde for sin kylling!


Nej - ved godt at det her blev langt... men er der overhovedet nogen af jer,
der har nogle bud på, hvad det egentlig er der forgår i Tias hoved??? Hos
Namacoola??? Og i resten af vores flok???

Vi har talt om at søge hjælp hos en adfærdsbehandler (nej - ikke en eller
anden "dyre-hvisker"!) - især fordi vi er ved at tro, at Tia (og resten af
Banden) har brug for noget mere og bedre hjælp, end vi kan give hende...
Er der nogen af jer, som kender en sådan???
Har ikke så megen fidus til Etologisk Institut (som jeg ellers ikke ville
betænke mig på at bruge, hvis det gjaldt mine hunde!).... Og kender altså
ikke andre....

Men kom nu endelig med alle jeres ideer og erfaringer!!!
Ville gerne have at dette her endte op med en monstertråd om katteadfærd
generelt og min Bande specifikt

Mvh Ann - og Namacoola, der ligger og hyyyyygger sig med at fange
bindebåndet i mine bukser *av mine lår*




 
 
Ann Rudbeck (25-04-2003)
Kommentar
Fra : Ann Rudbeck


Dato : 25-04-03 23:57

In <b8cdm5$irn$1@sunsite.dk> Jan R. wrote:
> Vi har talt om at søge hjælp hos en adfærdsbehandler (nej - ikke en
> eller anden "dyre-hvisker"!) - især fordi vi er ved at tro, at Tia (og
> resten af Banden) har brug for noget mere og bedre hjælp, end vi kan
> give hende... Er der nogen af jer, som kender en sådan??? Har ikke så
> megen fidus til Etologisk Institut (som jeg ellers ikke ville betænke
> mig på at bruge, hvis det gjaldt mine hunde!).... Og kender altså ikke
> andre...

Njah jeg kender hende jo ikke.. men jeg ved at der er en kattepsykolog
der hedder Lene Houe. Så vidt jeg ved henviser Raiku Sarvå til hende (de
holdt fælles julebazar og det må vel borge for en eller anden slags
kvalitet?
http://www.felismir.dk/
Jeg vil ikke gætte på hvad der foregår - det lyder temmelig komplekst -
men jeg håber du får ro på dem igen, det må være ret - hm - utrygt for
alle parter. Sterilisationen hjalp altså ikke en pind?
--
Knus fra Ann R, spind fra Donna og Ditte
Donna og Dittes katteside: http://www.geocities.com/ann_rudbeck

Helle Andersen (26-04-2003)
Kommentar
Fra : Helle Andersen


Dato : 26-04-03 00:17

Jeg synes godt nok ikke, at det lyder som om, at hun vil
lege Derfor kan det godt være, at hendes legeadfærd
minder om hendes dominansadfærd, men jeg tror ikke på,
at det er leg - og det gør de andre katte heller ikke.

Det virker som om, at hun i bund og grund er en usikker
kat og derfor bliver ekstra "overbevisende" i sin
dominansadfærd, for at kompensere for at hun egentlig
ikke har noget at have den i.

Namacoola er jo ikke dum og ved derfor godt at Tia ikke
kan nå hende. Hendes knirkelyde, tror jeg er venlige
tilnærmelser og jeg tror at det gør Tia usikker, at
Namacoola har det overskud, så det er derfor at hun
hvæser defensivt.

Jeg synes også, at I skal kontakte Lene.

--
Helle
Tick-Tag Abyssinians
http://kattenet.dk
http://dekatten.dk



Pia J (26-04-2003)
Kommentar
Fra : Pia J


Dato : 26-04-03 09:56


"Jan R." <tsars@os.dk> wrote in message news:b8cdm5$irn$1@sunsite.dk...
> Hejsa.
> Tja - nu er jeg da ved at være helt mystificeret....
> I meget lang tid har det været sådan at Tia og Namacoola _ikke_ har kunne
> være i samme rum samtidigt... det har hver gang betydet at Lillepigen har
> fået bøllebank af Kludetæppet ....

Kan det tænkes at der for Tias vedkommende er lidt for meget "gang i den"
hjemme hos jer? Det var helt klart Mivs' problem, da vi flyttede ind og
begyndte at invitere hende indenfor - hunde der vimsede, killingerne
fjollede rundt og ville i kontakt med hende, os der gik rundt og lavede mad
fx mens hun lå og nød hængekøjen. Hun kom ind for at ligge i den på korte
visitter, men ville hurtigt ud igen så snart der skete noget og hvæsede hvis
de andre skulle op og ned af klatretræet, så hun blev forstyrret. Ville ikke
ind i andre rum eller gå rundt overhovedet.

Først nu, 7 mdr. senere er hun begyndt at BE OM at komme ind, går lidt rundt
og kigger, hilser pænt på de andre, kan sove inde om natten med dem og
bliver næsten ikke jagtet af Max, og her i sidste uge begyndte hun sørme at
komme ind i stuen helt af sig selv og mivse lidt og ligge midt på gulvet og
hygge. Og jeg gætter da på der går endnu et par måneder inden hun er 100%
tryg. Mennesker er ikke noget problem, hvis jeg går i haven alene kan jeg
være sikker på hun går og snakker ved siden af og ruller rundt i det bed jeg
er ved at plante til. Men uro er hun meget følsom overfor.

:Pia


Ann K (26-04-2003)
Kommentar
Fra : Ann K


Dato : 26-04-03 23:38

Hejsa.
Jeg smider bare indlægget her...
Hmmm... det er nu ikke fordi Tia konstant er "dum"!!!! Kastrationen har
bestemt haft en meget positiv indflydelse på hendes adfærd! Hun er ikke
længere lunefuld og konstant irritabel....
Der har fx ikke været noget mellem hende og de andre katte i nu ca 4
dage.... undtagelsen er så gitteret ind til Namacoola... og Dise - som jo er
en hund ;)
I går aftes besluttede Aske sig fx for at få et ræseflip... og Tia gjorde
det eneste fornuftige i den situation... holdt sig væk! Ingen af de
andre katte deltager i hans "ture" - og har heller aldrig gjort det. 7 kilo
dominant skovkatte-han for fuld udblæsning er åbenbart lidt rigeligt for dem
alle... Hun har heller intet imod at smådrengene snuser til hendes kylling -
hun ved vist godt at de ikke vil tage den fra hende... og idag kom Aske
(eller måske endda selveste Tjalfe??? Det plejer at være ham - men jeg så
ikke, hvem der oprindeligt kom med byttet...) hjem med en død mus til
hende.... Hun blander sig heller ikke i Aske og Dises "slåsselege" og heller
ikke den eneste gang, hvor Aske og Tjalfe (for nyligt) har taget sig en
tur.... Hun sætter meget stor pris på at sidde/ligge sammen med Ranje i
vinduet - og har en enkelt gang forsøgt at få lov til at ligge i bunke med
ham i sofaen (Ranje ligger _ikke_ i bunke med nogen!)... Ranje lå ellers og
gassede sig godt hos Manden og Tia mente altså at hun sagtens kunne være med
der....
Når vi er på gåtur i haven, kommer smådrengene som regel hen og hilser pænt
på hende... og jeg tror faktisk at Tjalfe en enkelt gang har forsøgt at få
hende med på en tur - flexlinen er desværre kun 5 meter! Udendørs skynder
hun sig hen til Aske og Ranje - tryghed!? Begge drenge tager selv gerne
kontakt til hende... Tjalfe holder sig lidt mere på afstand, men det har han
nu altid gjort... Tia nyder at komme ud - og nu, hvor der er alle mulige
"blafredyr" er det ekstra dejligt! Hun tænder i den grad på ALT, der kommer
ræsende forbi hende - og ville have potentialet til at at blive en eddergo'
fuglefænger!
Og at Tia sagtens kan få et fornuftigt forhold til et andet dyr, vil jeg
gerne vise, når jeg får taget mig sammen til at oprette hendes profil på
hjemmesiden... I skulle se nogle billeder, jeg har af hende og Sif Hun
er mindst lige så glad for den store hund, som Namacoola er for Dise! Og vi
kan også se at Tia virkelig forsøger at få lov til at lege med Sif... et
absolut dødfødt foretagende, da Sif _ikke_ kan fordrage at få en omgang
kattepoter lige i synet - og derfor omgående trækker sig tilbage ;)... Husk
at Sif har boet sammen med Saga i mange år - katte er noget man skal have
respekt for *sss*

Ang uro i hjemmet... Tia er vant til at bo i en større flok katte... OK hun
er ikke vant til fjantede aby'er og bestemt heller ikke skrupskøre shelties
;)
Men bortset fra de to, så er vores hjem præget af ro indtil det kedelige!

Især Tjalfe mener at man kun bruger det indendørs rum til at sove og spise
(+ lidt kæl)... og man kan se at også han bliver temmeligt irriteret, når
Namacoola har et af sine flip - især, når Dise også deltager, hvilket hun jo
som regel gør

Men jeg vil prøve at ringe til Lene Houe på mandag... situationen er ikke
ligefrem desperat (!), men heller ikke optimal for hele Banden... så derfor
vil det være spændende at høre om en proff. kan komme med nogle ideer...

Mvh Ann
"Jeg ser ned på mennesker, der holder hund. De er kun kujoner, der ikke har
mod nok til selv at bide folk" August Strindberg



Pia J (27-04-2003)
Kommentar
Fra : Pia J


Dato : 27-04-03 07:08


"Ann K" <tsarsFJERN@DETTEos.dk> wrote in message
news:b8f1n1$4jf$1@sunsite.dk...

> Men bortset fra de to, så er vores hjem præget af ro indtil det kedelige!
>

Samme her - jeg mente blot, at hun skulle have tid og mere tid. Jeg synes
ikke hun har boet hos jer ret længe - eller er det bare mig som ikke
forventer total tilpasning efter 2 uger?

Vi har ikke haft nogen deciderede kampe og konflikter heller - men det tog
altså lidt tid før alle stolede på alle.

http://fantopia.com/fantozoo/images/catz/muddifelixapril03.jpg

:Pia



Ann K (27-04-2003)
Kommentar
Fra : Ann K


Dato : 27-04-03 15:01

Hej Pia.
Tia har boet her siden slutningen af januar.. altså ca 3 måneder.
Den 1'ste måned vil jeg ikke medregne, da hun der var på de forbandede
p-piller... alt, hvad hun opnåede af forsigtige tilnærmelser og venlighed i
de første uger, blev totalt ødelagt, da hun udviklede sig til Monstermissen!

Og jeg er sikker på at en del af den manglende tillid mellem hende og resten
af Banden skyldes netop det faktum.... og er derfor også indstillet på at
det kommer til at tage tid! Længere tid end, det ellers ville have gjort...
Smådrengene glemmer ikke så hurtigt, at de på et tidspunkt levede i noget,
der mindede om en krigszone...
Og jeg er et eller andet sted sikker på at Tia gerne VIL være fuldgyldigt
medlem af Banden.... og at hun virklig forsøger ALT, hvad hun kan, for at
blive accepteret som hun er...
Men hendes behov for at kunne tage sig af nogen - det får hun ikke
opfyldt... Hun forsøger ihærdigt med Sif... som heldigvis synes at hun er en
sød missepige, og derfor lader hende gøre lidt af hvert.. men det ideelle
ville jo være at hun fik lov med en anden kat...
Det var jo det vi havde *håbet* på ville ske mellem Tia og Namacoola...
Manden og jeg har nu haft en laaaang samtale (som forberedelse til at tale
med Lene Houe) og essensen af den er at Tia's fremfusen mod smådrengene
altid sker, når de begynder at bevæge sig hurtigt... (dvs løber; springer,
hopper osv... det samme sker ved Dise - og også med Namacoola) eller hvis de
begynder at lege lidt vildt... Tia mangler åbenbart at få afløb for et meget
stærkt jagtinstinkt...
Dertil kommer naturligvis hendes generelle usikkerhed for at være kommet til
et nyt hjem med fremmede dyr...
Og jeg er også sikker på at det faktum at Tia tidligere var flokleder (hos
sin tidligere ejer) og der mistede sin position pgr dødfødsel/abort og deraf
følgende fysisk/psykisk svækkelse/stress, for at ende som meget ranglav, har
en stor betydning for hendes nuværende adfærd. Vi *tror* faktisk at det -
hvis ikke hun havde forelsket sig i Manden - ville være endt med nogle meget
grimme slagsmål i hendes gamle flok, når hun igen var kommet ovenpå...
For - en ting har vi lært om hende... hun har en jernvilje!!! Og er
heldigvis en meget sød, kærlig og omgængelig kat overfor mennesker

Mvh Ann



Kate (28-04-2003)
Kommentar
Fra : Kate


Dato : 28-04-03 16:40

Ja, jeg har jo ikke noget at bidrage med reelt, men vil da meget gerne
høre om Lene Houe hvis i taler med hende.
Som jeg har givet udtryk for i et andet indlæg er jeg i færd med at
tage stilling til tanken om en 3 år gammel aby-pige og hvis jeg siger
ja vil jeg da gerne ha' så mange redskaber som muligt at arbejde med.
Nu virker hun meget fremkommelig og venlig og har ikke de største
problemer i sin flok, men alligevel at flytte endnu en voksen kat ind
her er måske at tage munden lidt fuld.

--
Kate

Lad adresse være ved privat svar
Leave the address on privat answer

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177502
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408538
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste