| Er der nogen, der ved, om der fandtes normer for medgift? Min oldemor blev
 gift i 1869. Hun var fra en mellemstor gård og blev gift med en væsentligt
 ældre proprietær som 22-årig. Det var et arrangeret ægteskab, og hun skriver
 i sine erindringer (skrevet i 1913), at hun, da hun forlod sit fødehjem fik
 6.000 kroner af sin far som løn for den tid, hun havde arbejdet hjemme. Det
 har været siden hendes konfirmation. Nu blev kroner jo først indført i 1875,
 så hun kan have omregnet beløbet.
 
 Ifølge hendes livsskildring havde hun ingen indsigt i sin mands økonomi, og
 hun har givetvis ikke haft sin egen, så jeg antager, at hun har afleveret
 beløbet til manden,  og at det reelt har været at betragte som medgift. Hun
 skriver også, at kort efter giftermålet kom faderen og "forærede" dem et
 komfur og et læs forskelligt bødkerudstyr. Det antager jeg også har været et
 led i aftalen om giftermålet. Kan man finde noget om medgift nogen steder?
 En søgning på Google giver mange resultater, men alt sammen om nutidens
 indiske piger m.v.
 
 Med venlig hilsen
 
 --
 Jørgen Ladegaard
 ladegaard@businesspartner.dk
 e-mail ladegaard@businesspartner.dk
 
 
 
 
 |