/ Forside / Karriere / Uddannelse / Højere uddannelser / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Højere uddannelser
#NavnPoint
Nordsted1 1588
erling_l 1224
ans 1150
dova 895
gert_h 800
molokyle 661
berpox 610
creamygirl 610
3773 570
10  jomfruane 570
Når man brænder sig på noget 'varmt'?
Fra : Rasmus


Dato : 21-04-03 14:45

Sider lige og funderer over hvad der egentligt sker når man brænder sig på
noget varmt, det kunne f.eks. være på en varm gryde.

Hvad er det for'n en reaktion der gør/sker, så man kan værke at gryden
er for varm.


Jeg kan ikke nærmere specificere mit spørgsmål.


--
Venligst Rasmus



 
 
Bo Warming (21-04-2003)
Kommentar
Fra : Bo Warming


Dato : 21-04-03 17:17

"Rasmus" <rasmusardahlnielsen@get2net.dk> wrote in message
news:3ea3f5c3$0$24662$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> Sider lige og funderer over hvad der egentligt sker når man brænder sig på
> noget varmt, det kunne f.eks. være på en varm gryde.
>
> Hvad er det for'n en reaktion der gør/sker, så man kan værke at gryden
> er for varm.

Kan der være andet end at forhøjet temperatur forplanter sig til føleceller
i huden, som er designet til at afgive smerteimpulser til hjernen ved mild
vævsskade pga varme, så man kan nå at flytte sig i tide?



Martin Højriis Krist~ (21-04-2003)
Kommentar
Fra : Martin Højriis Krist~


Dato : 21-04-03 17:50

"Rasmus" <rasmusardahlnielsen@get2net.dk> skrev i en meddelelse
news:3ea3f5c3$0$24662$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> Hvad er det for'n en reaktion der gør/sker, så man kan værke at gryden
> er for varm.

Der er termoreceptorer i huden der registrerer varmen. Ved fare for
vævsskade påvirkes egentlige generelle smertereceptorer, nociceptorer.
Signalet når til en sensorisk-motorisk synapse i rygraden, hvor der dels
gives signal til hjernen, dels kan gives direkte signal til muskler i
armen om at få hånden væk fra det varme område.

--
Martin Højriis Kristensen - http://makr.starthotel.dk
Usenetstatistik 2002/2003 - http://www.f2.dk/ (TEST)
Jeg repræsenterer med dette indlæg mig selv og ikke TDC



Rasmus A. Nielsen. (21-04-2003)
Kommentar
Fra : Rasmus A. Nielsen.


Dato : 21-04-03 19:44


"Martin Højriis Kristensen" <usenet@makr.dk> skrev:

> Der er termoreceptorer i huden der registrerer varmen. Ved fare for
> vævsskade påvirkes egentlige generelle smertereceptorer, nociceptorer.
> Signalet når til en sensorisk-motorisk synapse i rygraden, hvor der dels
> gives signal til hjernen, dels kan gives direkte signal til muskler i
> armen om at få hånden væk fra det varme område.

Tak for det svar, men jeg havde og har stadigvæk svært ved at forklare
mit lidt underlige spørgsmål.

Hvad er det der gør en ting varm? Er det fordi atomerne farer stærkere
rundt 'i' gryden, når denne er f.eks. 90 grader varm, end hvis gryden var
20 grader varm. Eller er det noget helt andet der gør at vores
smertereceptorer kan føle varmt fra koldt?

Arg... det er ikke nemt at forklare det spørgsmål, men jeg håber i er
med på hvad jeg egentlig mener nu.


--
Venligst Rasmus.


Jakob Tofthus (21-04-2003)
Kommentar
Fra : Jakob Tofthus


Dato : 21-04-03 21:07

> Hvad er det der gør en ting varm? Er det fordi atomerne farer stærkere
> rundt 'i' gryden, når denne er f.eks. 90 grader varm, end hvis gryden var
> 20 grader varm. Eller er det noget helt andet der gør at vores
> smertereceptorer kan føle varmt fra koldt?

Atomerne i gryden vibrerer hurtigere og voldsommere når temperaturen er
højere.
Når du rører ved gryden vil vibrationerne forplante sig til vævet i fingrene
og de er nu også varmere.

Samtidigt vil du kunne mærke varme i form af elektromagnetisk stråling i det
infrarøde område når du nærmer dig den 90 grader vrme gryde. Strålingen får
på samme måde væget i fingrene til at vibrere - blive varmere



Bertel Lund Hansen (21-04-2003)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 21-04-03 21:16

Rasmus A. Nielsen. skrev:

>Hvad er det der gør en ting varm? Er det fordi atomerne farer stærkere
>rundt 'i' gryden, når denne er f.eks. 90 grader varm, end hvis gryden var
> 20 grader varm.

Præcis, molekylerne og også atomerne bevæger sig hele tiden, og
den bevægelsesenergi svarer til varme.

>Eller er det noget helt andet der gør at vores
>smertereceptorer kan føle varmt fra koldt?

Nej, de må være følsomme for hvor meget (bevægelses)energi de
udsættes for.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

Ivar Madsen (21-04-2003)
Kommentar
Fra : Ivar Madsen


Dato : 21-04-03 21:26

Bertel Lund Hansen skrev Mandag den 21. april 2003 22:15 i
dk.videnskab:

> Præcis, molekylerne og også atomerne bevæger sig hele tiden,

Næ, hvis du køler et emne ned til 0 grader K, så vil jeg påstå at de
ikke bevæger sig

--
Med venlig hilsen

Ivar Madsen

Bertel Lund Hansen (21-04-2003)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 21-04-03 21:35

Ivar Madsen skrev:

>> Præcis, molekylerne og også atomerne bevæger sig hele tiden,

>Næ, hvis du køler et emne ned til 0 grader K, så vil jeg påstå at de
>ikke bevæger sig

Den påstand holder bare ikke stik. Selv ved *præcis* 0 grader K
er der en nulpunktsbevægelse.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

Klaus Alexander Seis~ (21-04-2003)
Kommentar
Fra : Klaus Alexander Seis~


Dato : 21-04-03 22:55

Bertel Lund Hansen skrev:

> Selv ved *præcis* 0 grader K er der en nulpunktsbevægelse.

Som følge af Heisenbergs usikkerhedsrelation, eller?


// Klaus

--
><>    unselfish actions pay back better

Bertel Lund Hansen (21-04-2003)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 21-04-03 23:00

Klaus Alexander Seistrup skrev:

>> Selv ved *præcis* 0 grader K er der en nulpunktsbevægelse.
>Som følge af Heisenbergs usikkerhedsrelation, eller?

Jeg ved det ikke. Jeg har bare læst at det forholder sig sådan -
her i gruppen, men vist også et andet sted.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

Torben Simonsen (21-04-2003)
Kommentar
Fra : Torben Simonsen


Dato : 21-04-03 21:39

Ivar Madsen <news-@milli.dk> writes:

> Bertel Lund Hansen skrev Mandag den 21. april 2003 22:15 i
> dk.videnskab:
>
> > Præcis, molekylerne og også atomerne bevæger sig hele tiden,
>
> Næ, hvis du køler et emne ned til 0 grader K, så vil jeg påstå at de
> ikke bevæger sig

Så er det nok derfor, at det endnu ikke er lykkedes for nogen at
køle noget ned til 0 K - men man er da kommet tæt på.

--
-- Torben.

Bertel Lund Hansen (21-04-2003)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 21-04-03 22:58

Torben Simonsen skrev:

>Så er det nok derfor, at det endnu ikke er lykkedes for nogen at
>køle noget ned til 0 K

Nej, det er det ikke. Det skyldes at det er umuligt at komme ned
på 0 grader K. Man kan ikke udelukke indflydelsen fra
omgivelserne.

Nulpunktsbevægelsen er ikke et praktisk problem som skyldes
manglende teknik. Det er en teoretisk kendsgerning.

>- men man er da kommet tæt på.

Ja.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

Torben Simonsen (21-04-2003)
Kommentar
Fra : Torben Simonsen


Dato : 21-04-03 23:03

Bertel Lund Hansen <nospamfor@lundhansen.dk> writes:

> Nej, det er det ikke. Det skyldes at det er umuligt at komme ned
> på 0 grader K. Man kan ikke udelukke indflydelsen fra
> omgivelserne.

Netop. Men i et andet indlæg har du lige skrevet, at selv ved
*præcis* 0 K er der stadig bevægelse. Og nu skriver du så, at det
er umuligt at komme ned på præcis 0 K.

> Nulpunktsbevægelsen er ikke et praktisk problem som skyldes
> manglende teknik. Det er en teoretisk kendsgerning.

Enig. Derfor undrede det mig også, at du skrev, at der stadig
var bevægelse ved 0 K. En temperatur på præcis 0 K er en teoretisk
umulighed.

--
-- Torben.

Bertel Lund Hansen (22-04-2003)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 22-04-03 08:05

Torben Simonsen skrev:

>Enig. Derfor undrede det mig også, at du skrev, at der stadig
>var bevægelse ved 0 K. En temperatur på præcis 0 K er en teoretisk
>umulighed.

Det er praktisk umuligt at nå 0 grader K. Man kan aldrig fjerne
al energi fra atomerne.

Det er muligt i teoretiske overvejelser at regne med at man når
0-punktet. Kloge folk siger at selv da vil der forekomme
bevægelse som blot ikke repræsenterer energi.

Men jeg ved ikke ret meget om det.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

Klaus Alexander Seis~ (22-04-2003)
Kommentar
Fra : Klaus Alexander Seis~


Dato : 22-04-03 08:14

Bertel Lund Hansen skrev:

> Det er muligt i teoretiske overvejelser at regne med at man
> når 0-punktet.

Det mener jeg ikke at det er. Jvf. Heisenbergs usikkerhedsrelation,
der fastlægger spillerummet for samtidige værdier af hastighed og
position.


// Klaus

--
><>    unselfish actions pay back better

Bertel Lund Hansen (22-04-2003)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 22-04-03 08:20

Klaus Alexander Seistrup skrev:

>> Det er muligt i teoretiske overvejelser at regne med at man
>> når 0-punktet.

>Det mener jeg ikke at det er. Jvf. Heisenbergs usikkerhedsrelation,
>der fastlægger spillerummet for samtidige værdier af hastighed og
>position.

Siger Heisenbergs usikkerhedsrelation at man ikke (i teorien) kan
fjerne al energi?

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

Klaus Alexander Seis~ (22-04-2003)
Kommentar
Fra : Klaus Alexander Seis~


Dato : 22-04-03 08:29

Bertel Lund Hansen skrev:

> Siger Heisenbergs usikkerhedsrelation at man ikke (i teorien) kan
> fjerne al energi?

Vel ikke direkte, men den udsiger at man ikke samtidig kan kende en
partikels position og hastighed med vilkårlig præcision. Hvis energien
går mod nul, vil osse hastigheden - teoretisk set - gå mod nul. Og
jo nærmere hastigheden kommer nul, jo mindre ved man hvor partiklen
befinder sig (sidespring: var det dét man udnyttede til at lave et
Bose-Einstein-kondensat der kunne nedsætte lysets hastighed drastisk?).


// Klaus

--
><>    unselfish actions pay back better

Sven Nielsen (22-04-2003)
Kommentar
Fra : Sven Nielsen


Dato : 22-04-03 23:17

In article <u9q9av0dkqaukrk9iqkt23cm974lgt5okc@news.stofanet.dk>,
nospamfor@lundhansen.dk says...

> Det er praktisk umuligt at nå 0 grader K. Man kan aldrig fjerne
> al energi fra atomerne.

Det er både praktisk og teoretisk (ifølge termodynamikken) umuligt at nå
0 K. (husk forresten at det ikke hedder "grader K"). Ikke desto mindre
kan man godt tale om 0 K som en grænseværdi. Ved 0 K er et givet fysisk
system i sin grundtilstand, dvs. at entropien er nul.

> Det er muligt i teoretiske overvejelser at regne med at man når
> 0-punktet. Kloge folk siger at selv da vil der forekomme
> bevægelse som blot ikke repræsenterer energi.

Hvis vi ser på et fast stof, der er opbygget i en krystalstruktur, så ved
vi, at den termiske energi næsten udelukkende er fordelt på ionerne, der
sidder og vibrerer i gitterstrukturen. Elektronernes bidrag er under 1 %.
Ionerne føler et potentiale, der for små udsving (i en dimension) kan
tilnærmes med funktionen V(x) = 1/2 k x*2. Dette er et standard problem i
kvantemekanikken (den harmoniske oscillator). Når man har haft
fornøjelsen af at løse dette problem, så ved man, at der selv i
grundtilstanden er kinetisk energi. Det vil altså sige, at ionerne
vibrerer selv i grænsetilfældet 0 K. Man kan dog sige, at de vibrerer så
lidt som det overhovedet er muligt.

Se f.eks. http://hyperphysics.phy-astr.gsu.edu/hbase/quantum/hosc.html
og http://hyperphysics.phy-str.gsu.edu/hbase/quantum/hosc4.html#c1

Med venlig hilsen Sven.

Bertel Lund Hansen (23-04-2003)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 23-04-03 05:59

Sven Nielsen skrev:

>Det er både praktisk og teoretisk (ifølge termodynamikken) umuligt at nå
>0 K. (husk forresten at det ikke hedder "grader K"). Ikke desto mindre
>kan man godt tale om 0 K som en grænseværdi. Ved 0 K er et givet fysisk
>system i sin grundtilstand, dvs. at entropien er nul.

Tak for svaret.

>Se f.eks. http://hyperphysics.phy-astr.gsu.edu/hbase/quantum/hosc.html
>og http://hyperphysics.phy-str.gsu.edu/hbase/quantum/hosc4.html#c1

Der mangler et a i den sidste adresse.


http://hyperphysics.phy-astr.gsu.edu/hbase/quantum/hosc4.html#c1

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

Jon Larsen (26-04-2003)
Kommentar
Fra : Jon Larsen


Dato : 26-04-03 08:10


> Det er muligt i teoretiske overvejelser at regne med at man når
> 0-punktet. Kloge folk siger at selv da vil der forekomme
> bevægelse som blot ikke repræsenterer energi.
>
> Men jeg ved ikke ret meget om det.
>
> --
> Bertel
> http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/

mener engang at have hørt i TV's "Viden om" at de var "et meget lille tal"
picokelvin fra at nå det punkt.

Husker ikke det eksakte tal, men med så små tal, må der givetvis være en
enorm usikkerhed.


--
MVH.
Jon Larsen
Stud.Procesteknolog.
GSX 250 R Supersport
"Før var jeg forvirret, det er jeg også nu, bare på et højere plan."




Martin Christensen (21-04-2003)
Kommentar
Fra : Martin Christensen


Dato : 21-04-03 23:52

-----BEGIN PGP SIGNED MESSAGE-----
Hash: SHA1

"Rasmus A. Nielsen." <rasmusardahlnielsen@FJERNget2net.dk> writes:

> Hvad er det der gør en ting varm? Er det fordi atomerne farer
> stærkere rundt 'i' gryden, når denne er f.eks. 90 grader varm, end
> hvis gryden var 20 grader varm.

Ja, men det er ikke bare en tilfældig fisen rundt i lokalet, så at
sige. Molekylerne vibrerer også og drejer rundt om sig selv. Når to
ting med forskellig temperatur kommer i berøring med hinanden, ledes
en del af varmen fra den varme ting over i den kolde ting.
Varmeledningen sker ved, at molekylerne , når de tøffer rundt som de
gør, skubber til hinanden, og dermed overføres energi fra mere
energiske molekyler til mindre energiske molekyler.

Martin

- --
Homepage: http://www.cs.auc.dk/~factotum/
GPG public key: http://www.cs.auc.dk/~factotum/gpgkey.txt
-----BEGIN PGP SIGNATURE-----
Version: GnuPG v1.2.1 (GNU/Linux)
Comment: Using Mailcrypt+GnuPG <http://www.gnupg.org>

iEYEARECAAYFAj6kdioACgkQYu1fMmOQldXhbwCg3Grq6Hik89e4u4cHqQbqGTps
3O0An2TWGuC2Gh64K6/LRY1tF7X4Kz1F
=RfIl
-----END PGP SIGNATURE-----

Martin Christensen (22-04-2003)
Kommentar
Fra : Martin Christensen


Dato : 22-04-03 00:03

-----BEGIN PGP SIGNED MESSAGE-----
Hash: SHA1

Martin Christensen <knightsofspamalot-factotum@gvdnet.dk> writes:

> Ja, men det er ikke bare en tilfældig fisen rundt [...]

Så lær dog at checke efter de seneste svar, før du svarer på noget,
dit fjog!

Martin

- --
Homepage: http://www.cs.auc.dk/~factotum/
GPG public key: http://www.cs.auc.dk/~factotum/gpgkey.txt
-----BEGIN PGP SIGNATURE-----
Version: GnuPG v1.2.1 (GNU/Linux)
Comment: Using Mailcrypt+GnuPG <http://www.gnupg.org>

iEYEARECAAYFAj6keKoACgkQYu1fMmOQldXQ5ACgqR5rzXynyw45uAQAisLcs2e2
EBQAn2EFIeRm/LoJHYpjdg4sNbjVpwD7
=/oRB
-----END PGP SIGNATURE-----

Christian Flintrup (22-04-2003)
Kommentar
Fra : Christian Flintrup


Dato : 22-04-03 01:48

Martin Højriis Kristensen <usenet@makr.dk> wrote:

> Signalet når til en sensorisk-motorisk synapse i rygraden, hvor der dels
> gives signal til hjernen, dels kan gives direkte signal til muskler i
> armen om at få hånden væk fra det varme område.

Sendes der signal til armen om at få hånden væk, inden hjernen har
"behandlet" problemet og vurderet, hvilken retning hånden skal bevæges
for at flytte sig væk fra kogepladen mv.?

Hvordan ved denne synapse i rygraden, hvilken vej den skal bevæge
musklerne for at fjerne hånden fra kodepladen? "Fortryder" den måske
blot den sidste handling og bevæger hånden i den retning, den kom fra?

--
Mange hilsener
Christian Flintrup

Martin Højriis Krist~ (22-04-2003)
Kommentar
Fra : Martin Højriis Krist~


Dato : 22-04-03 04:30

"Christian Flintrup" <news@agge.net> skrev i en meddelelse
news:1ftsqb8.l5ea9w1ceigssN%news@agge.net...
> Sendes der signal til armen om at få hånden væk, inden hjernen har
> "behandlet" problemet og vurderet, hvilken retning hånden skal bevæges
> for at flytte sig væk fra kogepladen mv.?

Ja, det kan der gøre.

> Hvordan ved denne synapse i rygraden, hvilken vej den skal bevæge
> musklerne for at fjerne hånden fra kodepladen? "Fortryder" den måske
> blot den sidste handling og bevæger hånden i den retning, den kom fra?

Synapserne i rygraden kan være mere intelligente end som så, men her er
det i princippet "hardwired" hvilke muskler der trækker armen tilbage
ved smerte. I langt de fleste tilfælde gælder det jo om at få armen ind
mod kroppen.

Hos fx katte er synapserne endnu mere intelligente og du kan få en kats
afskårne bagkrop til at lave forskellige "gå-bevægelser" ved at sætte
strøm på forskellige nerveender i den blotlagte rygrad.
(jep, neurologer er sadister, men det er der ikke noget nyt i - "hey,
lad os se hvad der sker hvis vi skærer den næste chimpanses rygrad over
2 cm højere inden vi smider den ud fra 3. sal")

--
Martin Højriis Kristensen - http://makr.starthotel.dk
Usenetstatistik 2002/2003 - http://www.f2.dk/ (TEST)
Jeg repræsenterer med dette indlæg mig selv og ikke TDC



Torben Simonsen (22-04-2003)
Kommentar
Fra : Torben Simonsen


Dato : 22-04-03 04:54

"Martin Højriis Kristensen" <usenet@makr.dk> writes:

> Synapserne i rygraden kan være mere intelligente end som så, men her er
> det i princippet "hardwired" hvilke muskler der trækker armen tilbage
> ved smerte. I langt de fleste tilfælde gælder det jo om at få armen ind
> mod kroppen.

Kan det ikke tænkes, at rygraden bare aktiverer samtlige muskler i den
kropsdel, smertesignalet kommer fra? Normalt er vores bøje-muskler jo
stærkere end strække-musklerne, så hvis samtlige muskler trækker sig
sammen, vil det være bøje-musklerne der "vinder".

--
-- Torben.

Bertel Lund Hansen (22-04-2003)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 22-04-03 08:08

Torben Simonsen skrev:

>Kan det ikke tænkes, at rygraden bare aktiverer samtlige muskler i den
>kropsdel, smertesignalet kommer fra?

Nej.

>Normalt er vores bøje-muskler jo stærkere end strække-musklerne

Nej.

>så hvis samtlige muskler trækker sig sammen, vil det være bøje-musklerne der "vinder".

Nej. Personer med (ubehandlet) stivkrampe er spændt ud som en
flitsbue og har strakte arme.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

Bertel Lund Hansen (22-04-2003)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 22-04-03 08:21

Bertel Lund Hansen skrev:

>Nej. Personer med (ubehandlet) stivkrampe er spændt ud som en
>flitsbue og har strakte arme.

Deraf navnet.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

Martin Højriis Krist~ (22-04-2003)
Kommentar
Fra : Martin Højriis Krist~


Dato : 22-04-03 21:57

"Torben Simonsen" <ts@biograferne.dk> skrev i en meddelelse
news:m3wuhngpai.fsf@hex.invalid...
> Kan det ikke tænkes, at rygraden bare aktiverer samtlige muskler i den
> kropsdel, smertesignalet kommer fra?

Jo, man mærker refleksen, men "for sent" til at forhindre den.

> Normalt er vores bøje-muskler jo
> stærkere end strække-musklerne, så hvis samtlige muskler trækker sig
> sammen, vil det være bøje-musklerne der "vinder".

Rygraden ved godt hvilke muskler der er protagonister og hvilke der er
antagonister for en given bevægelse
Den sørger for at afslappe extensormusklerne (der udstrækker) og
sammentrække flexormusklerne (der bøjer) såfremt den vil lave en
bøjning.
(faktisk forekommer det mig at det er rygraden der også ved alm.
bevægelse sørger for denne koordination, men min neurobog er for langt
væk til at jeg gider tjekke)

Det er foruden ikke altid bøjemusklerne der vinder hvis de begge
spændes.

--
Martin Højriis Kristensen - http://makr.starthotel.dk
Usenetstatistik 2002/2003 - http://www.f2.dk/ (TEST)
Jeg repræsenterer med dette indlæg mig selv og ikke TDC



medic! (25-04-2003)
Kommentar
Fra : medic!


Dato : 25-04-03 07:26

Martin Højriis Kristensen:
[klip]
> Den sørger for at afslappe extensormusklerne (der udstrækker) og
> sammentrække flexormusklerne (der bøjer) såfremt den vil lave en
> bøjning.
> (faktisk forekommer det mig at det er rygraden der også ved alm.
> bevægelse sørger for denne koordination, men min neurobog er for langt
> væk til at jeg gider tjekke)

Du tænker garanteret på reciprok inhibition i rygmarvssegmentet - det sker i
det anteriore horn i pågøldende rygmarvssegment via en inhibitorisk
interneuron mellem en Ia afferent neuron og en alpha motorneuron.

Kun to semestre siden jeg havde neurofysiologi

Jacob


Martin Højriis Krist~ (25-04-2003)
Kommentar
Fra : Martin Højriis Krist~


Dato : 25-04-03 07:51

"medic!" <XjabocsX@sol.dk> skrev i en meddelelse
news:b8akdr$b2u$1@news.cybercity.dk...
> Du tænker garanteret på reciprok inhibition i rygmarvssegmentet - det
sker i
> det anteriore horn i pågøldende rygmarvssegment via en inhibitorisk
> interneuron mellem en Ia afferent neuron og en alpha motorneuron.

Jep, det lyder rigtigt

> Kun to semestre siden jeg havde neurofysiologi

OK, det er nogen flere semestre siden jeg slavede over neuroanatomien


--
Martin Højriis Kristensen - http://makr.starthotel.dk
Usenetstatistik 2002/2003 - http://www.f2.dk/ (TEST)
Jeg repræsenterer med dette indlæg mig selv og ikke TDC



Ivar Madsen (25-04-2003)
Kommentar
Fra : Ivar Madsen


Dato : 25-04-03 06:04

Torben Simonsen skrev Tirsdag den 22. april 2003 05:54 i dk.videnskab:

> Normalt er vores bøje-muskler jo
> stærkere end strække-musklerne, så hvis samtlige muskler trækker sig
> sammen, vil det være bøje-musklerne der "vinder".

Den stærkeste muskel vi har, det er vel den der stræker knæet ud,,,

--
Med venlig hilsen

Ivar Madsen

Martin Højriis Krist~ (25-04-2003)
Kommentar
Fra : Martin Højriis Krist~


Dato : 25-04-03 07:51

"Ivar Madsen" <news-@milli.dk> skrev i en meddelelse
news:1985395.6faey1zLgp@news.milli.dk...
> > Normalt er vores bøje-muskler jo
> > stærkere end strække-musklerne, så hvis samtlige muskler trækker sig
> > sammen, vil det være bøje-musklerne der "vinder".
> Den stærkeste muskel vi har, det er vel den der stræker knæet ud,,,

Definer stærk

--
Martin Højriis Kristensen - http://makr.starthotel.dk
Usenetstatistik 2002/2003 - http://www.f2.dk/ (TEST)
Jeg repræsenterer med dette indlæg mig selv og ikke TDC



Ivar Madsen (25-04-2003)
Kommentar
Fra : Ivar Madsen


Dato : 25-04-03 18:12

Martin Højriis Kristensen skrev Fredag den 25. april 2003 08:51 i
dk.videnskab:

>> > Normalt er vores bøje-muskler jo
>> > stærkere end strække-musklerne, så hvis samtlige muskler trækker
>> > sig sammen, vil det være bøje-musklerne der "vinder".
>> Den stærkeste muskel vi har, det er vel den der stræker knæet ud,,,
> Definer stærk

Det jeg mener er, evnen til at træke sig sammen, under størst
belastning, alså kan løfte den største vægt.
Og jeg tænker ikke på en enkelt muskel, men en muskel gruppe der får
ledet til at lave en bevægelse. Mener at netop låret består af mere
end en muskel der stræker knæet ud?

Og mere generelt, så mener jeg ikke at jeg er vandskabt, når mine
lårmuskler til at stræke benet er stærker end dem til at bukke benet.
Den til at stræke armen er stærker end den til at bukke, dem til at
bukke armene ind foran kroppen er stærker end dem til at få armene om
bag rykken,,,

--
Med venlig hilsen

Ivar Madsen

Martin Højriis Krist~ (25-04-2003)
Kommentar
Fra : Martin Højriis Krist~


Dato : 25-04-03 19:09

"Ivar Madsen" <news-@milli.dk> skrev i en meddelelse
news:1135989.mI8Nei2Kau@news.milli.dk...
> > Definer stærk
> Det jeg mener er, evnen til at træke sig sammen, under størst
> belastning, alså kan løfte den største vægt.

Det er svært at lave en dækkende definition

> Og jeg tænker ikke på en enkelt muskel, men en muskel gruppe der får
> ledet til at lave en bevægelse. Mener at netop låret består af mere
> end en muskel der stræker knæet ud?

Ja

--
Martin Højriis Kristensen - http://makr.starthotel.dk
Usenetstatistik 2002/2003 - http://www.f2.dk/ (TEST)
Jeg repræsenterer med dette indlæg mig selv og ikke TDC



Bo Warming (22-04-2003)
Kommentar
Fra : Bo Warming


Dato : 22-04-03 06:52

"Martin Højriis Kristensen" <usenet@makr.dk> wrote in message
news:3ea4b731$0$159$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
> "Christian Flintrup" <news@agge.net> skrev i en meddelelse
> news:1ftsqb8.l5ea9w1ceigssN%news@agge.net...
> > Sendes der signal til armen om at få hånden væk, inden hjernen har
> > "behandlet" problemet og vurderet, hvilken retning hånden skal bevæges
> > for at flytte sig væk fra kogepladen mv.?
>
> Ja, det kan der gøre.
>
> > Hvordan ved denne synapse i rygraden, hvilken vej den skal bevæge
> > musklerne for at fjerne hånden fra kodepladen? "Fortryder" den måske
> > blot den sidste handling og bevæger hånden i den retning, den kom fra?
>
> Synapserne i rygraden kan være mere intelligente end som så, men her er
> det i princippet "hardwired" hvilke muskler der trækker armen tilbage
> ved smerte. I langt de fleste tilfælde gælder det jo om at få armen ind
> mod kroppen.
>
> Hos fx katte er synapserne endnu mere intelligente og du kan få en kats
> afskårne bagkrop til at lave forskellige "gå-bevægelser" ved at sætte
> strøm på forskellige nerveender i den blotlagte rygrad.
> (jep, neurologer er sadister, men det er der ikke noget nyt i - "hey,
> lad os se hvad der sker hvis vi skærer den næste chimpanses rygrad over
> 2 cm højere inden vi smider den ud fra 3. sal")

Sadister,
opkaldt efter en porno-fornyer , grev de Sade, der var ateist og fængsledes
af Napoleon for dette, og som næppe udførte sadistiske overgreb på sine
tjenestefolk men skrev om sådant

- ER FOLK DER NYDER AT SE ANDRES SMERTE!

Nogle promille af neurologiske forskere ønsker viden, som de kun kan få ved
at forsøgsdyr i kort tid lider. Det er vist aldrig sandsynliggjort at de
ikke lider lidt selv ved at være nødt til at påføre forsøgsdyret smerte.

Men der er meget prestige i at kunne få tilladelse til de kontroversielle
forsøg, og mange af dem kunne udføres bedre eller erstattes med forsøg på
celler og væv uden bevidsthed.

SM-litteratur og modige filosoffer leger med den drift til at skade andre,
som vi nok alle har og fortrænger - og andre end pornoforfattere lyver og
digter frit.

"Malice is rare. Most men are to concerned with themselves, to be malicious.
Nietzsche

" Man is the cruelest animal. At tragedies, bullfights, and crucifixions he
has so far felt best on earth; and when he invented hell for himself,
behold, that was his heaven on earth.Nietzsche

" Med dig søgte jeg mod alt det forbudte, værste, fjerneste
Og hvis noget ved mig er dyd,
så er det at jeg ikke nærede frygt for noget forbud.. Nietzsche

" Men mon der gives mange ærlige, som tilstår, at det volder dem
fornøjelse at gøre ondt? at man ikke sjælden underholder sig - og
underholder sig godt - med i de mindste i tankerne at tilføje andre
mennesker krænkelser og at skyde den lille ondskabs spurvehagl efter dem?
Nietzsche



Martin Højriis Krist~ (22-04-2003)
Kommentar
Fra : Martin Højriis Krist~


Dato : 22-04-03 22:00

"Bo Warming" <XUMPEYFQNLVX@spammotel.com> skrev i en meddelelse
news:zC4pa.70511$7i5.45961@fe02.atl2.webusenet.com...
> > (jep, neurologer er sadister
> Sadister,
> opkaldt efter en porno-fornyer , grev de Sade, der var ateist og
fængsledes
> af Napoleon for dette, og som næppe udførte sadistiske overgreb på
sine
> tjenestefolk men skrev om sådant

Jeg kender definitionen af sadisme og de Sade..
Min parentes var en slags joke

> Men der er meget prestige i at kunne få tilladelse til de
kontroversielle
> forsøg, og mange af dem kunne udføres bedre eller erstattes med forsøg

> celler og væv uden bevidsthed.

Forskning i makroskopisk neuroanatomi? Det tror jeg absolut ikke.

--
Martin Højriis Kristensen - http://makr.starthotel.dk
Usenetstatistik 2002/2003 - http://www.f2.dk/ (TEST)
Jeg repræsenterer med dette indlæg mig selv og ikke TDC



Bo Warming (22-04-2003)
Kommentar
Fra : Bo Warming


Dato : 22-04-03 06:23

"Christian Flintrup" <news@agge.net> wrote in message
news:1ftsqb8.l5ea9w1ceigssN%news@agge.net...
> Martin Højriis Kristensen <usenet@makr.dk> wrote:
>
> > Signalet når til en sensorisk-motorisk synapse i rygraden, hvor der dels
> > gives signal til hjernen, dels kan gives direkte signal til muskler i
> > armen om at få hånden væk fra det varme område.
>
> Sendes der signal til armen om at få hånden væk, inden hjernen har
> "behandlet" problemet og vurderet, hvilken retning hånden skal bevæges
> for at flytte sig væk fra kogepladen mv.?
>
> Hvordan ved denne synapse i rygraden, hvilken vej den skal bevæge
> musklerne for at fjerne hånden fra kodepladen? "Fortryder" den måske
> blot den sidste handling og bevæger hånden i den retning, den kom fra?

Hvis man får langvarigt strømstød, kan musklerne gå i krampe så man ikke
slipper grebet om det strømførende.
Visse smerter giver et primitivt tilbagetrækningsrefleks, der evt ikke
passerer hjernen men kun rygmarven, og det kan nok føre til en grov
reaktion, der ikke altid er den mest hensigtsmæssige.

Synapser tænker ikke . Sýnapser passeres af refleksimpulserne i stort tal
uanset om betinget, ubetinget, kompliceret eller enkelt refleks. Synapser er
jo bare berøringspunkter mellem nervecelle A og nervecelle B.



Martin Christensen (23-04-2003)
Kommentar
Fra : Martin Christensen


Dato : 23-04-03 14:01

-----BEGIN PGP SIGNED MESSAGE-----
Hash: SHA1

Sven Nielsen <sven@SPAMSPAMSPAMscientist.SPAM.com> writes:

> (husk forresten at det ikke hedder "grader K").

Hvorfor gør det ikke det? Det er vel blot en temperaturskala som alle
andre, så hvorfor skulle man ikke bruge de samme udtryk til at tale om
den, som om de andre?

Martin

- --
Homepage: http://www.cs.auc.dk/~factotum/
GPG public key: http://www.cs.auc.dk/~factotum/gpgkey.txt
-----BEGIN PGP SIGNATURE-----
Version: GnuPG v1.2.1 (GNU/Linux)
Comment: Using Mailcrypt+GnuPG <http://www.gnupg.org>

iEYEARECAAYFAj6mjpIACgkQYu1fMmOQldUBsQCcCZYDkemd3Bia8dgZmH7lQc7V
TuAAoK1iJ8bw/tripoEbnvul6QutBYHe
=c5nE
-----END PGP SIGNATURE-----

Torben Simonsen (23-04-2003)
Kommentar
Fra : Torben Simonsen


Dato : 23-04-03 16:17

Martin Christensen <knightsofspamalot-factotum@gvdnet.dk> writes:

> Sven Nielsen <sven@SPAMSPAMSPAMscientist.SPAM.com> writes:
>
> > (husk forresten at det ikke hedder "grader K").
>
> Hvorfor gør det ikke det? Det er vel blot en temperaturskala som alle
> andre, så hvorfor skulle man ikke bruge de samme udtryk til at tale om
> den, som om de andre?

Det er vist en af den slags spørgsmål, hvor svaret må være: "Fordi
sådan er det bare". Man har vedtaget, at enheden hedder "kelvin" og
ikke "grader kelvin".

Se evt. <URL: http://physics.nist.gov/cuu/Units/units.html >, som er
den autoritative kilde på dette område.

--
-- Torben.

Henning Makholm (23-04-2003)
Kommentar
Fra : Henning Makholm


Dato : 23-04-03 20:11

Scripsit Torben Simonsen <ts@biograferne.dk>

> Martin Christensen <knightsofspamalot-factotum@gvdnet.dk> writes:
>
> > Sven Nielsen <sven@SPAMSPAMSPAMscientist.SPAM.com> writes:
> >
> > > (husk forresten at det ikke hedder "grader K").
> >
> > Hvorfor gør det ikke det? Det er vel blot en temperaturskala som alle
> > andre, så hvorfor skulle man ikke bruge de samme udtryk til at tale om
> > den, som om de andre?
>
> Det er vist en af den slags spørgsmål, hvor svaret må være: "Fordi
> sådan er det bare". Man har vedtaget, at enheden hedder "kelvin" og
> ikke "grader kelvin".
>
> Se evt. <URL: http://physics.nist.gov/cuu/Units/units.html >, som er
> den autoritative kilde på dette område.

Hm, jeg vil mene at en "autoritativ" kilde må hedde noget med
bipm.org, fx

http://www.bipm.org/enus/3_SI/base_units.html

eller

http://www.bipm.org/pdf/si-brochure.pdf, afsnit 2.1.1.5

Heldigvis er NIST enig med BIPM.

--
Henning Makholm "I didn't even know you *could* kill chocolate ice-cream!"

Torben Simonsen (23-04-2003)
Kommentar
Fra : Torben Simonsen


Dato : 23-04-03 23:59

Henning Makholm <henning@makholm.net> writes:

> Scripsit Torben Simonsen <ts@biograferne.dk>
> >
> > Se evt. <URL: http://physics.nist.gov/cuu/Units/units.html >, som er
> > den autoritative kilde på dette område.
>
> Hm, jeg vil mene at en "autoritativ" kilde må hedde noget med
> bipm.org,

Du har ret. BIPM må regnes som mere autoritativ end NIST - og da især
når man er europæer.

--
-- Torben.

Martin Højriis Krist~ (23-04-2003)
Kommentar
Fra : Martin Højriis Krist~


Dato : 23-04-03 16:19

"Martin Christensen" <knightsofspamalot-factotum@gvdnet.dk> skrev i en
meddelelse news:87r87tv04t.fsf@gvdnet.dk...
> > (husk forresten at det ikke hedder "grader K").
> Hvorfor gør det ikke det?

Af samme grund som det ikke hedder "grader gram" eller "grader meter"

--
Martin Højriis Kristensen - http://makr.starthotel.dk
Usenetstatistik 2002/2003 - http://www.f2.dk/ (TEST)
Jeg repræsenterer med dette indlæg mig selv og ikke TDC



Bertel Lund Hansen (23-04-2003)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 23-04-03 19:34

Martin Højriis Kristensen skrev:

>> > (husk forresten at det ikke hedder "grader K").
>> Hvorfor gør det ikke det?

>Af samme grund som det ikke hedder "grader gram" eller "grader meter"

Det er nu ikke rigtigt. Det har aldrig hedder "grader gram", men
det har faktisk heddet "grader Kelvin". Det lærte jeg i skolen i
sin tid. Derudover hedder det jo stadig "grader
Celsius/Fahrenheit/Reamur", så det kan slet ikke sammenlignes med
andre enheder.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

Martin Højriis Krist~ (23-04-2003)
Kommentar
Fra : Martin Højriis Krist~


Dato : 23-04-03 21:57

"Bertel Lund Hansen" <nospamfor@lundhansen.dk> skrev i en meddelelse
news:u0ndavkprb92mt791ihmest5dabav5n3cp@news.stofanet.dk...
> Det er nu ikke rigtigt. Det har aldrig hedder "grader gram", men
> det har faktisk heddet "grader Kelvin".

Er du sikker?

> Det lærte jeg i skolen i
> sin tid. Derudover hedder det jo stadig "grader
> Celsius/Fahrenheit/Reamur", så det kan slet ikke sammenlignes med
> andre enheder.

Kelvin _er_ "andre enheder"

--
Martin Højriis Kristensen - http://makr.starthotel.dk
Usenetstatistik 2002/2003 - http://www.f2.dk/ (TEST)
Jeg repræsenterer med dette indlæg mig selv og ikke TDC



Henning Makholm (23-04-2003)
Kommentar
Fra : Henning Makholm


Dato : 23-04-03 22:11

Scripsit "Martin Højriis Kristensen" <usenet@makr.dk>
> "Bertel Lund Hansen" <nospamfor@lundhansen.dk> skrev i en meddelelse

> > Det er nu ikke rigtigt. Det har aldrig hedder "grader gram", men
> > det har faktisk heddet "grader Kelvin".

> Er du sikker?

Ifølge den BIPM-brochure jeg refererede, hed det "grader Kelvin (°K)"
indtil den 13 Generelle Konference om Mål og Vægt i 1967-1968.
Samtidig med at "grader" forsvandt, blev det store K til et lille så
enheden nu hedder "kelvin" (i overensstemmelse med de andre SI-enheder
der er opkaldt efter personer).

--
Henning Makholm "They want to be natural, the anti-social
little beasts. They just don't realize that
everyone's good depends on everyone's cooperation."

Sven Nielsen (23-04-2003)
Kommentar
Fra : Sven Nielsen


Dato : 23-04-03 21:00

In article <87r87tv04t.fsf@gvdnet.dk>, knightsofspamalot-
factotum@gvdnet.dk says...

> Sven Nielsen <sven@SPAMSPAMSPAMscientist.SPAM.com> writes:
> > (husk forresten at det ikke hedder "grader K").

> Hvorfor gør det ikke det? Det er vel blot en temperaturskala som alle
> andre, så hvorfor skulle man ikke bruge de samme udtryk til at tale om
> den, som om de andre?

Hvis man skal rationalisere det, er det nok netop fordi, at man ikke skal
opfatte kelvin som et punkt på en gradinddelt temperaturskala defineret
af nogle fixpunkter, men at man i stedet skal opfatte kelvin som en
fysisk enhed på linje med kg, s, m og A.

Med venlig hilsen Sven.

N/A (23-04-2003)
Kommentar
Fra : N/A


Dato : 23-04-03 16:19



N/A (23-04-2003)
Kommentar
Fra : N/A


Dato : 23-04-03 16:19



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177501
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408528
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste