/ Forside / Karriere / Uddannelse / Højere uddannelser / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Højere uddannelser
#NavnPoint
Nordsted1 1588
erling_l 1224
ans 1150
dova 895
gert_h 800
molokyle 661
berpox 610
creamygirl 610
3773 570
10  jomfruane 570
Elektroner og deres bevægelse
Fra : Martin Axelsen


Dato : 20-04-03 21:49

Jeg har af nysgerrighed kastet mig over elektroner og deres bevægelser efter
der for en tid siden var et indlæg der refererede til jnaudin.free.fr 's
såkaldte 'lifters'

Det har fået mig til at tænke over ting som alternativ fremdrift,
relativitetsteori, kvantemekanik og superledning.
Jeg er dog i tvivl om hvordan elektroner bevæger sig omkring atomkernen...
Jeg ved man taler om en decideret elektron-sky, men er bevægelsen i denne
tilfældig, eller ordnet på en eller anden måde?
eller kan man påvirke alle elektronerne til at rotere i samme retning? og
hvilken effekt vil det frembringe?

Forudsiger relativitetsteorierne noget om at man kan 'lave/fjerne'
tyngdefeltet (midlertidigt)?

Håber at få nogle konkrete svar.

Mvh.
Martin Axelsen



 
 
Øistein Wind (20-04-2003)
Kommentar
Fra : Øistein Wind


Dato : 20-04-03 22:24

> Det har fået mig til at tænke over ting som alternativ fremdrift,
> relativitetsteori, kvantemekanik og superledning.
> Jeg er dog i tvivl om hvordan elektroner bevæger sig omkring atomkernen...
> Jeg ved man taler om en decideret elektron-sky, men er bevægelsen i denne
> tilfældig, eller ordnet på en eller anden måde?

Elektronerne siges at befinde sig i en sky udenom atomkernen. Denne sky er
et sandsynlighedsfelt, hvor der visse steder er større chance for at finde
elektronen. Elektronens position kan godt bestemmes, men man kan ikke vide
hvor den herefter vil befinde sig. Der er altså tilsyneladende ikke nogen
bestemt bane elektronen følger. Det er baseret på matematiske
sandsynligheder. Så svaret på dit spørgsmål er altså: Nej. Man kan ikke tale
om en ordnet bevægelse blandt elektronerne.

Håber det hjalp.
MVH
Øistein



Hans Henrik Hansen (21-04-2003)
Kommentar
Fra : Hans Henrik Hansen


Dato : 21-04-03 10:59

Øistein Wind <*oistein.wind*@*gmx.net*> wrote:
.....
> ...Så svaret på dit spørgsmål er altså: Nej. Man kan ikke tale
> om en ordnet bevægelse blandt elektronerne.

Hvad så med elektronerne i en elektrisk leder?

--
med venlig hilsen,
Hans

Øistein Wind (21-04-2003)
Kommentar
Fra : Øistein Wind


Dato : 21-04-03 11:41


"Hans Henrik Hansen" <h2vh@post6.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:1ftrl4x.pxhpqb1p9hsxsN%h2vh@post6.tele.dk...
>
> Hvad så med elektronerne i en elektrisk leder?

hmm... Jeg er ikke helt sikker, men her kommer et bud :

I en leder udnyttes elektronernes ladning til at fastholde dem i en retning,
det samme gælder for de store acceleratorer, hvor man har et magnetfelt der
holder elektroner, positroner osv. fikseret i en bane vha. deres ladning.
Ikke et fyldestgørende svar, men et forsøg.

Øistein



Øistein Wind (21-04-2003)
Kommentar
Fra : Øistein Wind


Dato : 21-04-03 12:43


"Øistein Wind" <*oistein.wind*@*gmx.net*> skrev i en meddelelse
news:3ea3cab1$0$651$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
> "Hans Henrik Hansen" <h2vh@post6.tele.dk> skrev i en meddelelse
> news:1ftrl4x.pxhpqb1p9hsxsN%h2vh@post6.tele.dk...
> >
> > Hvad så med elektronerne i en elektrisk leder?
>
> hmm... Jeg er ikke helt sikker, men her kommer et bud :
>
> I en leder udnyttes elektronernes ladning til at fastholde dem i en
retning,
> det samme gælder for de store acceleratorer, hvor man har et magnetfelt
der
> holder elektroner, positroner osv. fikseret i en bane vha. deres ladning.
> Ikke et fyldestgørende svar, men et forsøg.
>
> Øistein

Lige en tilføjelse som er lettere vigtig: Elektronernes position er der
stadig en vis usikkerhed over, som stammer fra kvantemekanikken. Denne
usikkerhed har dog ingen indflydelse på alm. ledere idag, men så snart
ledningstykkelserne bliver utrolig små ( mindre end nanorør) kan man få
problemer...

Øistein



Carsten Svaneborg (22-04-2003)
Kommentar
Fra : Carsten Svaneborg


Dato : 22-04-03 12:44

Hans Henrik Hansen wrote:
>> ...Så svaret på dit spørgsmål er altså: Nej. Man kan ikke tale
>> om en ordnet bevægelse blandt elektronerne.
> Hvad så med elektronerne i en elektrisk leder?

Du kan tale om en strøm af elektroner, f.eks. i betydningen
hvad er sandsynelighedstætheden, der strømmer igennem en given
flade per tidsenhed. Ganger du med elementarladningen så får du
strømtætheden.

Kigger du på vand der strømmer uden om sten i en å, så ved
du også at der er en strøm selvom du ikke kender noget til
den måde de enkelte vandmolekyler bevæger sig på.

Man kan også vælge at tænke på strømmen som skabt af en
masse "partikkel" elektroner, problemet er blot at de ikke
følger én bane som i klassisk mekanik, men alle de mulige
baner og forskellige baner (og elektroner) interferere
med hinanden på en kompliceret måde.

Intereferensen skyldes at vi jo ved at elektroner hverken
er partikler eller bølger, men begge dele. Men det er
betydeligt mere kompliceret at tænke på end blot en
sandsynelighedstæthed.

--
Mvh. Carsten Svaneborg
http://www.softwarepatenter.dk


Glenn Møller-Holst (21-04-2003)
Kommentar
Fra : Glenn Møller-Holst


Dato : 21-04-03 13:49

Martin Axelsen wrote:
> Jeg har af nysgerrighed kastet mig over elektroner og deres bevægelser efter
> der for en tid siden var et indlæg der refererede til jnaudin.free.fr 's
> såkaldte 'lifters'
>
> Det har fået mig til at tænke over ting som alternativ fremdrift,
> relativitetsteori, kvantemekanik og superledning.
> Jeg er dog i tvivl om hvordan elektroner bevæger sig omkring atomkernen...
> Jeg ved man taler om en decideret elektron-sky, men er bevægelsen i denne
> tilfældig, eller ordnet på en eller anden måde?
> eller kan man påvirke alle elektronerne til at rotere i samme retning? og
> hvilken effekt vil det frembringe?
>
> Forudsiger relativitetsteorierne noget om at man kan 'lave/fjerne'
> tyngdefeltet (midlertidigt)?
>
> Håber at få nogle konkrete svar.
>
> Mvh.
> Martin Axelsen
>
>


Hej Martin

Kig i disse tråde:

Elektronernes bane - rettere elektronskyens form:
http://cph.ing.dk/konf/root/rumfart/html/0248.all.html

Gravitation og den natur?
http://cph.ing.dk/konf/root/rumfart/html/0293.all.html

To Big Bang or not to Big Bang
http://cph.ing.dk/konf/root/rumfart/html/0227.all.html

F.eks.:

20.11.2002 Roger Penrose har et bud på grænsen til kvanteverdenen:
http://www.ing.dk/apps/pbcs.dll/article?Avis=IG&Dato=20021120&Kategori=NATUR&Lopenr=111220066&Ref=AR
Citat: "...fysikerne i årtier søgt at udvikle en "teori om det hele" ved
at forene fysikkens to grundpiller: Kvantemekanikken og Albert Einsteins
relativitetsteori, der beskriver tyngdekraften i universet. Men Penrose
mener, at de nuværende teorier om det hele bygger på en forkert
forudsætning ..."

--

Velkommen til Viden Om, der denne gang handler om gådefulde superledere:
http://www.dr.dk/videnom/116superleder/
Citat: "...Hvordan fungerer en højtemperatur-superleder egentlig? De ved
det faktisk ikke...."

-

DTU: Pressemeddelelse, 21. februar 2003
Viden Om - Et elektrisk mysterium
http://www.oersted.dtu.dk/PR/pressreleases/viden_om.html

--

Dette vil sikkert få alle SF interesserede til at savle:

Tidsrejser.....
http://cph.ing.dk/konf/root/bagnet/html/1481.all.html

http://directory.google.com/Top/Science/Technology/Energy/Unproven_Concepts/

http://directory.google.com/Top/Science/Physics/Alternative/

mvh/Glenn


Glenn Møller-Holst (21-04-2003)
Kommentar
Fra : Glenn Møller-Holst


Dato : 21-04-03 13:58

Martin Axelsen wrote:
> Jeg har af nysgerrighed kastet mig over elektroner og deres bevægelser efter
> der for en tid siden var et indlæg der refererede til jnaudin.free.fr 's
> såkaldte 'lifters'
>
...

Hej Martin

Se i denne tråd - her er også lidt om hvad NASA mener om det (
http://jnaudin.free.fr/html/nasarep.htm ):

Dimsen der ophæver tyngdekraften:
http://cph.ing.dk/konf/root/rumfart/html/0122.all.html

Første Mausonaut/Electronaut i "rummet":
http://cph.ing.dk/konf/root/rumfart/html/0122.all.html#246

mvh/Glenn


Carsten Svaneborg (21-04-2003)
Kommentar
Fra : Carsten Svaneborg


Dato : 21-04-03 19:05

Martin Axelsen wrote:
> Det har fået mig til at tænke over ting som alternativ fremdrift
"Alternativt" plejer at være synnonymt med "dårlig science".

> Jeg er dog i tvivl om hvordan elektroner bevæger sig omkring atomkernen...
> Jeg ved man taler om en decideret elektron-sky, men er bevægelsen
> i denne tilfældig, eller ordnet på en eller anden måde?

Elektroner har ikke nogen position med mindre man måler den.

Af samme årsag vil elektronen befinde sig i en sky omkring kernen
i et brint atom, og med kvantemekanik kan man udregne præcist
hvordan den rummelige tæthed afhænger af kvantetal.

Har du flere elektroner er det problematisk fordi de har jo
samme ladning og frastøder derfor hinanden. Det giver en meget
grim bidrag til energien. Hele ideen bag kvantekemi er at
forsøge at behandle dette bidrag.


> Forudsiger relativitetsteorierne noget om at man kan 'lave/fjerne'
> tyngdefeltet (midlertidigt)?

Almen relativitetsteori siger at tyngefeltet lokalt ikke
kan skelnes fra en acceleration.

Sidder du i en elevator og nogen klipper kablet der holder den
over, så vil du "fjerne" tyngekraften, fordi du er i et
fritfald, hvor din acceleration svarere eksakt til
tyngdekraften (midlertidigt).

--
Mvh. Carsten Svaneborg
http://www.softwarepatenter.dk


Regnar Simonsen (21-04-2003)
Kommentar
Fra : Regnar Simonsen


Dato : 21-04-03 21:15


Martin Axelsen skrev :
> Forudsiger relativitetsteorierne noget om at man kan 'lave/fjerne'
> tyngdefeltet (midlertidigt)?

Indenfor den generelle relativitetsteori er det, vi opfatter som
tyngdekraft, en egenskab ved rumtiden. Når vi mærker en tyngdekraft, er
årsagen i virkeligheden, at rumtiden krummer (svært at fornemme, men
veldefineret matematisk).
I Einsteins ligning for krumningen indgår et såkaldt kildeled, der angiver
hvorledes stof og energi er fordelt i rummet. Når dette led er specificeret
kan man finde krumningen (eller tyngdekraften om man vil). Man kan altså
ikke fjerne et tyngdefelt, med mindre man fjerner kildeleddet - og det
strider mod loven om energibevarelse.

For den nysgerrige lyder Einsteins ligning :

R(a,b) - ½·R·g(a,b) = - 8 pi G /c^4 · T(a,b)

Kildeleddet er : T(a,b)
g(a,b) er den såkaldte metriske tensor, der beskriver geometrien
R kaldes krumningsskalaren og R(a,b) er den såkaldte Riccitensor, der hænger
sammen med den metriske tensor

a og b er to variable der kan antage værdier fra 1-4; det giver 16 koblede
differentialligninger, der ikke altid er lige lette at løse.

Ud fra den metriske tensor kan stoffets bevægelse udregnes ved den vigtige
geodætligning (en 2. ordens differentialligning).

> Jeg er dog i tvivl om hvordan elektroner bevæger sig omkring atomkernen...
> Jeg ved man taler om en decideret elektron-sky, men er bevægelsen i denne
> tilfældig, eller ordnet på en eller anden måde?
> eller kan man påvirke alle elektronerne til at rotere i samme retning? og
> hvilken effekt vil det frembringe?

Elektroner bevæger sig ikke omkring atomkernen - og betegnelsen "sky" er
også misvisende. Elektroner er hverken klassiske punkter eller "udsmurte"
objekter.
Så længe man ikke måler, er position og hastighed ikke absolutte "virkelige"
størrelser - man kan dog vha. Schrödinger ligninger oa. angive, hvor
partiklerne med størst sandsynlighed vil befinde sig, hvis man måler på
systemet. Men der er ingen kausalt forbundet bevægelse. Der er f.eks. ikke
noget til hinder for at man i et givet øjeblik kan finde en eletron på månen
(hvis man målte) - og et mikrosekund efter på mars (også uden at man kan
sige, at elektronen har bevæget sig fra månen til mars).
Man kan godt tildele elektroner en kollektiv bevægelse (eller rotation om
man vil). I sig selv har de som fermioner et spin, der er en intern
egenskab, der kan tolkes som egenrotation (ses bla. ved såkaldte
flipeksperimenter, hvor man flipper et magnetfelt omkring en jerncylinder,
hvor efter den begynder at rotere - så vidt jeg husker).

--
Hilsen
Regnar Simonsen



Glenn Møller-Holst (21-04-2003)
Regnar Simonsen (22-04-2003)
Kommentar
Fra : Regnar Simonsen


Dato : 22-04-03 20:00

Glenn Møller-Holst skrev :
>Kunne du ved lejlighed skrive om rumtid og tyngdekraft/gravitation i
Wikipedia:
> http://da.wikipedia.org/wiki/Gravitation

Det vil jeg da overveje

--
Hilsen
Regnar Simonsen



Henning Makholm (22-04-2003)
Kommentar
Fra : Henning Makholm


Dato : 22-04-03 14:36

Scripsit "Regnar Simonsen" <regnar.simo@image.dk>

> Der er f.eks. ikke noget til hinder for at man i et givet øjeblik
> kan finde en eletron på månen (hvis man målte) - og et mikrosekund
> efter på mars (også uden at man kan sige, at elektronen har bevæget
> sig fra månen til mars).

Ikke? Hvis man faktisk *har* fundet elektronen på månen (dvs målt den
dér), er dens position i dét øjeblik jo veldefineret. Det tager
adskillige minutter før bølgefunktionen kan nå at tvære så meget ud at
der er positiv sandsynlighed for at finde den på Mars.

Det er selvfølgelig et andet og vanskeligere problem at være sikker på
at det er "den samme" elektron man finder begge steder - eller blot at
definere hvad man mener med det.

--
Henning Makholm "Ambiguous cases are defined as those for which the
compiler being used finds a legitimate interpretation
which is different from that which the user had in mind."

Regnar Simonsen (22-04-2003)
Kommentar
Fra : Regnar Simonsen


Dato : 22-04-03 19:30

Henning Makholm skrev :
> Ikke? Hvis man faktisk *har* fundet elektronen på månen (dvs målt den
> dér), er dens position i dét øjeblik jo veldefineret. Det tager
> adskillige minutter før bølgefunktionen kan nå at tvære så meget ud at
> der er positiv sandsynlighed for at finde den på Mars.
>
> Det er selvfølgelig et andet og vanskeligere problem at være sikker på
> at det er "den samme" elektron man finder begge steder - eller blot at
> definere hvad man mener med det.

OK - jeg udtrykte mig ikke helt klart.
Det jeg mente, var at en elektron ikke følger en bestemt bane fra et punkt
til et andet.

Man kunne, *hvis* man målte, måske finde elektronen på månen. Hvis man
undlod at måle, kunne man et mikrosekund senere måle elektronen f.eks. i
Andromeda galaksen 2 millionener lysår borte. Elektronen har ikke i dette
splitsekund bevæget sig fra månen til Andromedagalaksen - den er snarere
delokaliseret (det som nogen betegner som en sky). Først i måleøjeblikket
lokaliseres og fastlægges position (eller energi, hvis man er mere
interesseret i denne størrelse). Indtil målingen, hvilket kræver en
energiudveksling, er elektronen i en tilstand af alle dens muligheder.
Pointen er selvfølgelig, at da denne mulighed for skiftende
positionsmålinger (hændelser adskilt fra hinanden langt over lyshastigheden)
er tilstede, er der ikke en kausalt forbundet banebevægelse.

Hvis man måler på systemet, henfalder en bølgefunktion og en ny opstår.
Bølgefunktioner udbreder sig med lysets hastigheder og opfører sig i det
hele taget ret klassiske set udefra. Interne er alle dele forbundne
momentant (dvs. alle dele er i en form for kontakt med hverandre - jeg ved
udmærket, at dette ikke er den traditionelle Københavnerfortolkning af
kvantefysikken; men den er jeg heller ikke helt enig i)

--
Hilsen
Regnar Simonsen



Glenn Møller-Holst (22-04-2003)
Kommentar
Fra : Glenn Møller-Holst


Dato : 22-04-03 19:34

Henning Makholm wrote:
> Scripsit "Regnar Simonsen" <regnar.simo@image.dk>
>
>>Der er f.eks. ikke noget til hinder for at man i et givet øjeblik
>>kan finde en eletron på månen (hvis man målte [Men der måles ikke!]) - og et mikrosekund
>>efter på mars (også uden at man kan sige, at elektronen har bevæget
>>sig fra månen til mars).
>
>
> Ikke? Hvis man faktisk *har* fundet elektronen på månen (dvs målt den
> dér), er dens position i dét øjeblik jo veldefineret. Det tager
> adskillige minutter før bølgefunktionen kan nå at tvære så meget ud at
> der er positiv sandsynlighed for at finde den på Mars.
>
...

Hej Henning

Jeg tror det Regnar havde i tankerne var, at elektronen er overalt i
universet på samme tid - eller rettere den kan i princippet
registreres/måles overalt i universet i henhold til elektronskyens
sandsynlighedsfordeling:

Electron probability
http://www.badastronomy.com/mad/1996/electron.html
Citat: "...
Message:
Explain what is meant by the probability of finding an electron at a
point in space.
...
One big effect of this is with electrons as they orbit an atom nucleus.
Most people think that electrons revolve around the nucleus like planets
revolve around the Sun, but that's not really true. Really, the electron
only has a probability of being at some point near the nucleus. It can
be somewhere in a volume of space, but you can never know just where in
that volume it is. That volume is called an orbital, and it is defined
by solving the probability function for the electron.
..."

-

Er du nysgerrig er her flere kvantemekanik besynderligheder:

Her er eksempler med photoner:

Photonet er overalt i universet - det kan "registrere" begge spalter og
interferere med sig selv. Påstanden i den forrige sætning, er dog kun en
måde at fortolke det på:

The Quantum World
The Double Slit Experiment
http://www.idmon.freeserve.co.uk/quant12.htm
Citat: "...
The basic element of quantum theory is the double-slit experiment. It is
a phenomenon which is impossible, absolutely impossible to explain in
any classical way and which has in it the heart of quantum mechanics. In
reality it contains the only mystery ... the basic peculiarities of all
quantum mechanics.
Richard Feynman
...
however, even if the intensity of the light falling onto the slits is
reduced to individual photons being fired one by one onto the barrier -
say one every 5 seconds, then if we wait long enough for a huge number
of separate photons to make it through the slits and to each be recorded
by a single dot on the photographic plate, these dots will build up to
form the image shown in figure 3.
...
Crazy: photons that would have passed through the right slit and hit the
plate in one of the dark bands in Figure 3 fail to do so when the left
slit is opened! How can a tiny bundle of light that passes through one
slit be at all affected by whether or not the other slit is open?
..."

--

The Quantum World
Weird at Heart - More Uncertainty
http://www.idmon.freeserve.co.uk/quant6.htm
Citat: "...
More subtly, Aspect's test of Bell's theorem showed that any attempt to
recast quantum mechanics as a pseudo-classical theory was bound to be
inadequate. Quantum theory is and always will be truly different.

The nature of the difference is, fundamentally, a concept called
"non-locality." Classical physics embodies a strictly local law of cause
and effect. What happens at point A can have an immediate effect only at
point A, and if the effect makes its presence felt at point B, some
physical influence has to travel from A to B, taking some finite time to
do so.

Quantum theory is non-local. In an EPR experiment, a measurement at
point A has an elusive, instantaneous and -- through Bell's theorem --
quantifiable influence at point B. Whether anything physical travels
from A to B is debatable. In Bohm's theory, the pilot wave carries that
instantaneous influence. In Everett's idea, non-locality is dispersed
throughout the many universes. However you look at it, non-locality just
happens in the quantum world. There's no getting away from it.
..."

-

http://directory.google.com/Top/Science/Physics/Quantum_Mechanics/

--

http://www-theory.chem.washington.edu/~trstedl/quantum/quantum.html
Citat: "...
Quantum tunneling
...
Let's say you are throwing a rubber ball against a wall. You know you
don't have enough energy to throw it through the wall, so you always
expect it to bounce back. Quantum mechanics, however, says that there is
a small probability that the ball could go right through the wall
(without damaging the wall) and continue its flight on the other side!
With something as large as a rubber ball, though, that probability is so
small that you could throw the ball for billions of years and never see
it go through the wall. But with something as tiny as an electron,
tunneling is an everyday occurrence.

On the flip side of tunneling, when a particle encounters a drop in
energy there is a small probability that it will be reflected. In other
words, if you were rolling a marble off a flat level table, there is a
small chance that when the marble reached the edge it would bounce back
instead of dropping to the floor! Again, for something as large as a
marble you'll probably never see something like that happen, but for
photons (the massless particles of light) it is a very real occurrence.
..."

--

En kvantemekanik skeptiker:

The Tangled Methods of Quantum Entanglement Experiments:
http://users.aber.ac.uk/cat/Tangled/tangled.html
Citat: "...This paper concerns quantum theory, but you do not need to be
familiar with the subject to appreciate the problems I discuss. These
are matters more of our limitations as human beings - the conflict
between our natural ways of doing things and the rigours of science,
especially science that is beyond our everyday experience. ...I became
involved in the story of quantum entanglement in 1993, when I stumbled
upon a statement in a book review that scientists had shown
"instantaneous action at a distance", which was, to my way of thinking,
impossible. I simply could not imagine how the claim could be taken
seriously. A magician might make such a claim, but not a scientist! How
could twiddling a knob here instantaneously - not just fast but in zero
time - produce an effect over there? There had to be something wrong
with the experiment. There had to be some built-in bias or artifact that
they had not understood....Acceptance of the idea that this kind of
mysterious quantum effect really happens has wide implications. If you
add to it Einstein's ideas on relativity, with his doubts on the concept
of absolute time, you open the door to the paranormal, time-travel,
whatever you wish, for you can no longer distinguish the rational from
the irrational. The universe might not be rational!..."

--

Web archive mirror: New Scientist, 28 June 1997: "Light's spooky
connections [=entanglement] set distance record":
http://web.archive.org/web/20010530160702/http://bse.newscientist.com/ns/970628/nlight_nf.html
Citat: "...it's getting even spookier out there. Particles can be
strangely connected over at least ten kilometres, according to results
from physicists in Geneva...."

--


December 10, 1997 Science fact: Scientists achieve 'Star Trek'-like feat:
http://europe.cnn.com/TECH/9712/10/beam.me.up.ap/
Citat: "...Scientists have pulled off a startling trick that looks like
the "Beam-me-up, Scotty" technology of science fiction. ... If the
notion of entanglement leaves your head spinning, don't feel bad.
Zeilinger said he doesn't understand how it works either. "And you can
quote me on that," he said. . [ Prof. Anton Zeilinger
http://www.quantum.univie.ac.at/zeilinger/ ] ..."

Og kreativiteten har "fremtryllet" følgende:

UniSci, 26-Nov-2001 Holograms Based On 'Spooky Action At A Distance'
[=entanglement]:
http://unisci.com/stories/20014/1126013.htm
Citat: "...It's the interference of the possible paths that encodes the
holographic image of the hidden object, which is very spooky indeed. ..."

I princippet burde entanglement hologrammet betyde, at man kan "se"
indholdet af et sort hul, hvis ikke de entanglede måle fotoner er for
lang tid om at nå "objekter" indenfor det sorte hul.

--

IBM research: Quantum Teleportation:
http://www.research.ibm.com/quantuminfo/teleportation/

27. september 2001 Dansk gennembrud i kvanteforskning:
http://www.comon.dk/index.php?page=news:show,id=9499
Citat: "... Kvantekommunikation og teleportation er rykket et skridt
nærmere... Ph.d.-studerende Brian Julsgaard, forskningsadjunkt Alexander
Kozhekin og professor Eugene Polzik har demonstreret det såkaldte
"entanglement" af to objekter, som hver især består af omkring en
trillion atomer. ... Dermed kan et objekts tilstand transporteres fra et
sted til et andet - teleportation er en realitet, men endnu kun i lille
målestok ..."

--

Vores reduktionistiske tankegang er et godt redskab og der er masser af
udfordringer endnu:

Physics World, December 1999, Volume 12 Issue 12 Article 2: Quantum
gravity presents the ultimate challenge to theorists:
http://physicsweb.org/article/world/12/12/2
Citat: "...Physics in the 20th century is founded on the twin pillars of
quantum mechanics and the theory of relativity. However, in spite of the
enormous successes of each theory individually, the two appear to be
incompatible. This embarrassing contradiction at the very heart of
theoretical physics remains one of the great outstanding challenges in
science..."

mvh/Glenn


Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177552
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408849
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste