Jørgen Dalager
Vråvej 24
8830 Tjele
telefon 86699096
nederskov@image.dk
11 spørgsmål vedr. diverse forhold omkring kirkerne - skatter og
tiendeafgifter m.v. omkring 1910 - 20. (dog også nogle spørgsmål af almen
karakter)
Spørgsmålene er blevet aktuelle i forbindelse med studie af
menighedsprotokoller, som forestår p.gr.a. menighedsrådenes 100 års
jubilæum.
Spørgsmål i blandet orden.
1. Havde kirketiendeejeren skødet på kirken, eller var han blot "ejer"
af retten til at modtage renten "tiendekapitalen" mod til gengæld at
vedligeholde kirken.
2. Hvor befandt "tiendekapitalen" sig -
Stiftøvrigheden/Kirkeministeriet.??
3. Var det kun den for Pederstrup Sogn pålignede
Tiendeafgift/Præstetiende, der dannede den kapital, hvorfra
kirketiendeejeren fik sine renter.
4. Ovenstående "Peiter" var på sin ejendom jfr. nedenstående pålignet
"Nederskov", matr. 2d Vrå, Pederstrup
Nedenstående opgørelse fremsendt af Herredsfuldmægtig Esmann, Viborg d. 3.
august 1905
Hartkorn
4 skæppe, 2 fjerdingkar, 2 album
ca. 58,25 kg
Pålagt tiende:
Præstetiende 2 skæppe, 3 ¾ fjerdingkar
ca. 36,7 kg
Kongehavretiende 2 skæppe, 2 ½ fjerdingkar
ca. 32,8 kg
Præstekvægtiende ½ fjerdingkar byg
ca. 1,50 kg
Byg til præsten 3 fjerdingkar
ca. 9,375 kg
Byg til læreren 1 1/3 fjerdingkar
ca. 4,15 kg
I 1915 betalte "Peiter" 7,15 kr. i Præstetiende.
Hvem opkrævede disse penge? Eller hvor skulle "Peiter" aflevere dem?
Hvem opkrævede Kongehavretiende, Præstekvægtiende, Byg til præsten, Byg til
læreren??
5. Hvem opkrævede diverse skatter?
6. Hvad var Kongelig skat? (denne benævnelse er brugt i "Peiters"
dagbøger)
7. Ved "Peiters" kones død er der en udgift på 10 kr. til "Ligtale" Var
det til præsten? og i givet fald, hvordan indgik det i præstens løn?
8. Skulle nogen vide, hvem der skulle modtage "Mølletold" og hvordan den
beregnedes, så ville det være nogle gode oplysninger at få.
9. "Peiter" betaler kun Præstetiende til 1915. Hvordan får "kirken"
herefter penge til at betale Kirketiendeejeren?
10. I protokollerne fra menighedsrådsmøderne fremgår det, at lønningerne
til kirkens personale direkte forringes i perioden
1924
Ringning 125 Kr.
Rengøring
125 kr.
Gravning
for 10 eller 12 Kr. efter Gravens Størrelse.
1947 1) fra Jens Chr. Ladefoged på
Rengøring for 70 Kr og Fyring for 2 Kr. 50 øre pr. Gang.
2) fra Anders Andersen på Rengøring 70 Kr., Fyring 2 Kr. 50 øre pr. Gang,
Renholdelse af Kirkegaarden 40 Kr. og Gravning af Grave: 8 Kr. for den
store, 4 Kr. for den lille.
Det vedtoges at antage sidstnævnte Tilbud.
Var det alene udbud og efterspørgsel, der fastsatte prisen?? Og passer det,
at der efter 1948 blev fastsat dyrtidsregulerede takster?
Uddrag
Kirketjenestens (Graverens) Honorar fastsættes fra 1. April 1948 med
følgende Grundbeløb:
Ringertjenesten samt Kirkens alm. Renholdelse 180 Kr.
Bælgetræden
65 Kr.
Kirkegaardens Renholdelse m.m.samt Gravkastning 175 Kr.
I alt 420 Kr. plus Dyrtidstillæg f. Tiden 40%
Fyring 5 Kr. 25 Øre pr. Gang.
11. Hvad er "Tavlepenge" ? Begrebet er ikke nænvn i "mine"
menighedsprotokoller, men i en anden kirkes.
Jeg vil være meget taknemlig, hvis en eller anden kan besvare blot nogle af
medsendte spørgsmål. Og skulle noget af det jeg sidder og nusser med have
interesse, så sender jeg gerne en mail.
Venlig hilsen
Jørgen Dalager
|