mack skrev:
> 1) Når jeg går ind på visse sider kommer der en dialogboks
> frem hvor der står "The document contains no data". Siden
> bliver vist fint. Er der nogen der ved hvorfor den dukker op
> og hvordan man slipper af med den?
Det har jeg ikke oplevet. Jeg har til gengæld prøvet at visse sider
slet ikke vises (kigger man i kildekoden står der blot
<html></html> så vidt jeg husker. Det plejer at gå væk hvis man
opdaterer siden.
> 2) Da jeg første gang gik ind på go.icq.com blev jeg vist ind
> på Suns hjemmeside og fik besked på at hente JRE 1.4. Det
> gjorde jeg så, men det virkede ad h... til. Java-icq'en blev
> langsom og ustabil (crashede to gange). Så jeg afinstallerede
> JRE igen. Under IE virker go.icq.com fint uden JRE. Er der
> nogen der ved om det er muligt at køre java-ting i Mozilla
> uden at skulle installere JRE, eller hvordan jeg løser
> problemet?
Jeg prøvede lige at køre det herfra. Min Mozilla 1.4A crasher også.
Du kan ikke bruge MS's java til Mozilla, så JRE er - så vidt jeg
ved - den eneste mulighed. Jeg vil tro at ICQ-tjenesten desværre er
skrevet til MS-browseren og derfor ikke virker i Mozilla.
> Ellers er der mange lækre funktioner i Mozilla (tabbed
> browsing!!)
Har du prøvet "find text/link as you type" - det er ret genialt.
Hvis man udvikler hjemmesider er Mozilla også praktisk - DOM-
inspector, Javascript-debugger og tilføjelsen checky der kan
validere siderne er særdeles praktiske værktøjer.
> - dog virker den noget "tungere" end IE hvilket
> jeg ikke havde regnet med. (Havde sådan set regnet med det
> modsatte...)
Tungere i opstarten eller tungere ved sidevisninger? Mozilla vil
være længere om at starte end IE, fordi IE har noget af koden
bygget ind i Windows. Man kan bruge quick launch-funktionen til at
få Mozilla igang hurtigere, men jeg ved ikke hvor godt det virker
(bruger den ikke selv, fordi jeg generelt ikke har lyst til at have
for mange programmer kørende i baggrunden).
> Mit system består af en Pentium 2 Celeron 300@450 MHZ med 128
> mb RAM. Kører Win2000. Det er altså ikke nogen væddeløber, men
> IE (med og uden JRE) kører som sagt upåklageligt..
Det er måske også i underkanten. Jeg har selv Mozilla på hhv. en
PII 450 Mhz-maskine med 256 MB RAM og en PIII 550Mhz ligeledes med
256 MB RAM. Begge steder kører den upåklageligt.
--
Jens Gyldenkærne Clausen
MF (medlem af FIDUSO -
www.fiduso.dk)
I ovenstående tekst benyttes nyt komma
(rettelser modtages gerne i dk.kultur.sprog)